Du kan lære at huske bedre

JEHOVA GUD skabte menneskehjernen med en forunderlig evne — den kan huske. Og dens hukommelse er en beholder vi kan øse af uden at der bliver mindre af det vi har fyldt på. Den er skabt med henblik på evigt liv, svarende til Guds hensigt. — Sl. 139:14; Joh. 17:3.

Du synes måske at alt for meget af det du fylder på, siver ud igen. Du kan ikke finde det når du skal bruge det. Hvad kan du gøre for at forbedre din hukommelse?

Interesse er en vigtig faktor når man vil forbedre sin hukommelse. Hvis vi gør det til en vane at iagttage, at interessere os for andre og for det der sker omkring os, stimulerer vi hjernen. Så vil det også være lettere for os at være vågne og interesserede når vi læser eller hører noget der er værd at huske.

Det er ret almindeligt at have besvær med at huske navne. Men som kristne tillægger vi vore medmennesker betydning — både vore medkristne, dem vi forkynder for, og andre vi møder i dagligdagen. Hvad kan da hjælpe os til at huske de navne vi ikke bør glemme? I et brev til en menighed kunne apostelen Paulus opregne 26 personer. Hans personlige interesse fremgår af at han ikke bare remsede navnene op, men også nævnte noget specifikt om mange af dem. (Rom. 16:3-16) Nogle af de rejsende tilsynsmænd blandt Jehovas Vidner i dag er meget gode til at huske navne selv om de besøger en menighed hver uge. Hvordan gør de? Nogle sørger for at sige den andens navn flere gange når de taler med vedkommende første gang. De prøver også at sætte navnet i forbindelse med personens ansigt. Dertil kommer at de tilbringer tid sammen med de forskellige i forkyndelsen og ved måltider. Når du møder én for første gang, vil du da senere kunne huske navnet? Begynd med at give dig selv en god grund til at huske det; og prøv så nogle af de nævnte forslag.

Det er også vigtigt at kunne huske hvad man læser. Er der noget der kan hjælpe? Her er både interesse og forståelse af betydning. Interesse må man have så meget af at man samler sin opmærksomhed helt om det man læser; man vil ikke kunne huske det hvis tankerne er et andet sted mens man prøver at læse. Forståelsen vil øges hvis man sætter stoffet i relation til noget man kender, noget man allerede ved. Spørg dig selv: ’Hvordan og hvornår kan jeg anvende det jeg læser her, på mig selv? Kan jeg hjælpe andre med det?’ Forståelsen bliver desuden bedre hvis man læser sætninger i stedet for enkelte ord. På den måde får man lettere fat i en hel tanke ad gangen og i hovedidéen, og det bliver nemmere at huske.

Eksperter i indlæring lægger vægt på repetition. En universitetsprofessor har ved en undersøgelse påvist at man med ét minuts repetition straks efter at man har læst, kan fordoble den stofmængde man kan huske. Når du har læst et stykke, prøv da med det samme at genkalde dig hovedtankerne så de kan lagre sig i din hukommelse. Har du lært noget nyt? Så tænk på hvordan du vil forklare det med egne ord. Når du opfrisker din hukommelse straks efter at du har læst en bestemt tanke, forlænger du den tid hvori du vil kunne huske den.

Prøv så i dagene derefter at finde en anledning til at repetere det læste ved at fortælle det til en anden. Det kan være en i familien, en i menigheden, en kollega, en skolekammerat, en nabo eller en du træffer i forkyndelsen. Prøv at gengive ikke blot selve tanken, men også den bibelske begrundelse for den. På den måde får du selv noget ud af det — du får noget til at sidde bedre fast i din hukommelse — samtidig med at en anden også får gavn af det.

Foruden at du repeterer og genfortæller det du har læst, vil du have udbytte af at reflektere over de vigtige ting du lærer. Det gjorde bibelskribenterne Asaf og David. Asaf sagde: „Jeg husker Jahs handlinger; ja, jeg husker din underfulde gerning i gammel tid. Og jeg grunder over hele dit værk, ja, dine gerninger grubler jeg over.“ (Sl. 77:11, 12) David skrev tilsvarende: „Hver gang jeg mindes dig på mit leje, grunder jeg i nattevagterne over dig.“ Og: „Jeg mindes fortids dage; jeg grunder over alt hvad du har gjort; jeg grubler over dine hænders værk.“ (Sl. 63:6; 143:5) Gør du også det?

Denne dybe, koncentrerede eftertanke hvor du grunder over Jehovas gerninger og egenskaber og over hvordan han har givet udtryk for sin vilje, vil ikke bare hjælpe dig til at huske nogle fakta. Hvis du tager dig tid til eftertanke hver gang du læser, vil dit hjerte blive præget af noget som har virkelig betydning. Det vil forme dig som menneske. Det du lærer at huske, bliver en del af dit inderste. — Sl. 119:16.

Vi står ikke alene når vi prøver at huske hvad Jehova har gjort, og hvad Jesus Kristus har sagt. Aftenen før sin død sagde Jesus til sine disciple: „Dette har jeg sagt jer mens jeg stadig er hos jer. Men hjælperen, den hellige ånd, som Faderen vil sende i mit navn, han vil lære jer alt og minde jer om alt hvad jeg har fortalt jer.“ (Joh. 14:25, 26) Blandt dem der var til stede, var Mattæus og Johannes. Blev den hellige ånd da en sådan ’hjælper’ for dem? Ja! Omkring otte år senere kunne Mattæus færdiggøre den første detaljerede beretning om Kristi liv, der blandt andet fastholdt mindet om den enestående bjergprædiken og detaljerne i tegnet på Kristi nærværelse og afslutningen på tingenes ordning. Hele femogtres år efter at Jesus var død, skrev apostelen Johannes sit evangelium, der blandt andet gengiver hvad Jesus sagde den sidste aften han var sammen med apostlene, inden han ofrede sit liv. Vi kan nok gå ud fra at Mattæus og Johannes havde en god erindring om hvad Jesus havde sagt og gjort mens de var sammen med ham, men den hellige ånd må alligevel have været stærkt medvirkende til at de huskede vigtige detaljer som Jehova ønskede at få med i sit skrevne ord.

Er den hellige ånd da også en hjælper for Guds tjenere i dag? Afgjort! Ganske vist lægger den hellige ånd ikke noget ind i vores hukommelse som vi aldrig selv har lagt derind, men den hjælper os til at huske vigtige ting som vi på et tidspunkt har lært. (Luk. 11:13; 1 Joh. 5:14) Når behovet opstår, bliver vores ’tænkeevne vakt’ så vi „husker de udtalelser som tidligere er fremsat af de hellige profeter, og budet fra Herren og Frelseren“. — 2 Pet. 3:1, 2.

Jehova formanede gang på gang Israel: ’Du må ikke glemme.’ Det betød ikke at han forventede at israelitterne havde en fuldkommen hukommelse. Men de måtte ikke blive så opslugt af deres personlige gøremål at mindet om hvad Jehova havde gjort for dem, blev skubbet i baggrunden. De skulle fastholde en levende erindring om hvordan Jehova havde udfriet dem dengang hans engel ramte Ægyptens førstefødte, og hvordan han først lod Det Røde Hav åbne sig og derefter lukke sig så Farao og hans hær druknede. Israelitterne skulle huske at Gud gav dem sin lov på Sinaj Bjerg, og at han førte dem gennem ørkenen ind i det forjættede land. At de ikke måtte glemme, betød at mindet om disse ting skulle blive ved at have dyb indvirkning på deres liv dag efter dag. — 5 Mos. 4:9, 10; 8:10-18; 2 Mos. 12:24-27; Sl. 136:15.

Vi må heller ikke glemme. Alt imens vi prøver at klare tilværelsens pres, må vi huske på Jehova — tænke på hvilken Gud han er, og hvilken kærlighed han har vist ved at give os sin søn, der har tilvejebragt en genløsning for vore synder så vi kan opnå evigt liv i fuldkommenhed. (Sl. 103:2, 8; 106:7, 13; Joh. 3:16; Rom. 6:23) Regelmæssig bibellæsning og aktiv deltagelse i menighedens møder og i tjenesten på arbejdsmarken vil holde den dyrebare viden om disse ting levende i os.

Når du står over for en beslutning, stor eller lille, husk da på disse vigtige sandheder, og lad dem lede dit valg. Glem dem ikke. Søg ledelse hos Jehova. I stedet for blot at se kødeligt på tingene eller stole på indskydelserne fra dit ufuldkomne hjerte så spørg dig selv: ’Hvilken vejledning eller hvilke principper fra Guds ord bør tages i betragtning når jeg beslutter mig?’ (Ordsp. 3:5-7; 28:26) Du kan ikke hente noget op af hukommelsen hvis du aldrig har læst eller hørt det. Men efterhånden som du vokser i nøjagtig kundskab og i kærlighed til Jehova, vil du få et stadig større lager af kundskab som Guds ånd kan hjælpe dig til at trække på, og din voksende kærlighed til Jehova vil tilskynde dig til at handle i overensstemmelse med det.