Støt loyalt Guds rige og intet andet styre

 1, 2. (a) Hvilket princip har ledet Jesu disciple helt frem til i dag? (b) Hvordan har vores fjender forsøgt at besejre os, og med hvilket resultat?

JESUS stod foran Pilatus, den jødiske nations mest magtfulde verdslige dommer, og fremholdt et princip som har været en rettesnor for hans sande disciple helt frem til i dag. „Mit rige er ikke en del af denne verden. Hvis mit rige havde været en del af denne verden, ville mine tjenere have kæmpet for at jeg ikke skulle overgives til jøderne. Men nu er mit rige ikke herfra,“ bekendtgjorde Jesus. (Joh. 18:36) Pilatus overgav Jesus til at blive henrettet, men det var en kort sejr for hans fjender. Jesus blev oprejst fra de døde. Kejsere i det mægtige romerske rige prøvede at knuse Kristi disciple, men forgæves. De kristne udbredte budskabet om Riget til hele den dakendte verden. — Kol. 1:23.

² Efter at Riget blev oprettet i 1914, har nogle af historiens stærkeste militærmagter forsøgt at udrydde Guds folk. Men ingen har besejret os. Mange regeringer og politiske fraktioner har prøvet at tvinge os til at vælge side i deres konflikter. Det er dog ikke lykkedes dem at splitte os. I dag findes der nogle af Rigets undersåtter i stort set alle nationer på jorden. Alligevel er vi forenet i et globalt brodersamfund, og vi holder os strengt neutrale når det gælder denne verdens politiske anliggender. Vores enhed er et overbevisende vidnesbyrd om at Guds rige hersker, og om at kongen Jesus Kristus fortsat leder, renser og beskytter sine undersåtter. Tænk over hvordan han har gjort det, og læg mærke til nogle af de trosstyrkende juridiske sejre han har givet os, mens vi fortsat „ikke er en del af verden“. — Joh. 17:14.

 3, 4. (a) Hvilke begivenheder fandt sted i forbindelse med Rigets fødsel? (b) Har Guds folk altid haft den fulde forståelse af spørgsmålet vedrørende neutralitet? Forklar.

³ Efter Rigets fødsel udbrød der krig i himlen, og Satan blev kastet ned til jorden. (Læs Åbenbaringen 12:7-10, 12). Der rasede også en krig på jorden, en krig som satte Guds tjeneres beslutsomhed på prøve. De var besluttede på at følge Jesu eksempel og undgå at blive en del af verden. Men i begyndelsen forstod de ikke til fulde hvor meget det krævede af dem at holde sig fri af ethvert engagement i politiske spørgsmål.

⁴ I bind VI af Millenniets Daggrya, som blev udgivet i 1917, blev kristne eksempelvis tilskyndet til at undgå at deltage i krig. Men samtidig argumenterede man for at en kristen som blev hvervet, skulle prøve at blive udtaget til en eller anden form for civil tjeneste. Hvis det ikke lykkedes, og han blev sendt i kamp, skulle han sikre sig at han ikke slog nogen ihjel. Herbert Senior, der boede i England og blev døbt i 1905, har udtalt: „Der var en del forvirring blandt brødrene og ikke nogen klar vejledning om hvorvidt det ville være rigtigt at gå ind i hæren hvis man kun udførte civilt arbejde.“

 5. Hvilken ændret holdning til neutralitetsspørgsmålet er beskrevet i Watch Tower for den 1. september 1915?

⁵ Men i Watch Tower for den 1. september 1915 begyndte vi at justere vores forståelse af dette spørgsmål. Angående tilskyndelserne i Studier i Skriften stod der: „Vi spekulerer på om ikke en sådan holdning vil indebære at man går på kompromis.“ Men hvad nu hvis en kristen blev truet med at blive skudt hvis han nægtede militærtjeneste og at bære uniform? Artiklens ræsonnement lød: „Ville det være værre at blive skudt fordi man er loyal over for Fredsfyrsten og nægter at være ulydig mod ham, end at blive skudt mens man kæmper under disse jordiske kongers banner og yder dem sin støtte — i hvert fald tilsyneladende — og dermed går på kompromis med vores himmelske Konges lære? Hvis vi skal vælge mellem de to måder at miste livet på, foretrækker vi at dø på grund af vores trofasthed over for vores himmelske Konge.“ Trods denne markante udtalelse lød artiklens konklusion: „Vi siger ikke at man skal følge denne fremgangsmåde. Vi foreslår det bare.“

 6. Hvad har du lært af bror Herbert Seniors eksempel?

⁶ Nogle brødre var ikke i tvivl om dette spørgsmål, og de var rede til at tage konsekvenserne. Herbert Senior, som er citeret tidligere, har sagt: „For mig var der i princippet ingen forskel på at losse et skib for ammunition [svarende til civil tjeneste] og at sætte patroner i en riffel for at affyre den.“ (Luk. 16:10) Da bror Senior nægtede militærtjeneste på grund af sin samvittighed, blev han fængslet. Han og fire andre brødre hørte til en gruppe på 16 samvittighedsnægtere, inklusive mænd fra andre trossamfund, der afsonede en del af deres straf i Richmond-fængslet i England. På et tidspunkt blev Herbert og nogle af de andre i al hemmelighed sendt med skib til fronten i Frankrig. Der blev de dømt til døden ved skydning. Herbert og flere andre blev stillet op foran en henrettelsespeloton, men de blev ikke skudt. I stedet blev deres dom omstødt til ti års fængsel.

 7. Hvad havde Guds folk fået en klarere forståelse af ved begyndelsen af Anden Verdenskrig?

⁷ Da Anden Verdenskrig brød ud, havde Jehovas folk generelt fået en klarere forståelse af hvad det indebar at være neutral, og hvad det krævede af dem hvis de skulle følge Jesu eksempel. (Matt. 26:51-53; Joh. 17:14-16; 1 Pet. 2:21) I Vagttaarnet for 1. januar 1940 blev der for eksempel bragt en skelsættende artikel med titlen „Neutralitet“. I den stod der: „Den Regel, Jehovas Pagtsfolk nu maa lade sig lede af, er Regelen om streng Neutralitet over for de krigsførende Nationer.“ Angående den artikel har Simon Kraker, som senere tjente på Hovedkontoret i Brooklyn i New York, sagt: „Jeg lærte at forstå at Guds folk skulle holde fred med alle, selv når der var trusler om krig.“ Denne åndelige føde kom på det rigtige tidspunkt, og den var med til at forberede Guds folk på et angreb uden sidestykke på deres loyalitet over for Riget.

 8, 9. Hvordan gik apostlen Johannes’ profeti i opfyldelse?

⁸ Apostlen Johannes profeterede om at dragen, Satan Djævelen, efter Rigets fødsel i 1914 ville forsøge at udslette dem der støttede Guds rige, ved at udspy en symbolsk flod af sin mund.b (Læs Åbenbaringen 12:9, 15). Hvordan gik Johannes’ profeti i opfyldelse? Fra 1920’erne og frem kom der en bølge af forfølgelse mod Guds folk. Ligesom mange andre brødre der boede i Nordamerika under den anden verdenskrig, blev bror Kraker fængslet på grund af sin loyalitet over for Guds rige. Ja, under krigen udgjorde Jehovas Vidner faktisk mere end to tredjedele af alle de indsatte som fordi de afviste at deltage i krigen af religiøse grunde, var indespærret i forbundsfængsler i USA.

⁹ Djævelen og hans håndlangere var opsatte på at bryde Rigets undersåtters integritet, uanset hvor de boede. I Afrika, Europa og USA blev Jehovas Vidner stillet for domstole og benådningskommissioner. På grund af deres faste beslutning om at forblive neutrale blev de fængslet, slået og lemlæstet. I Tyskland blev Guds tjenere udsat for et kolossalt pres fordi de nægtede at sige ’Heil Hitler’ og deltage i krigsindsatsen. Det anslås at 6.000 blev interneret i fangelejre i nazitiden, og mere end 1.600 Jehovas Vidner, både tyskere og andre, døde for deres bødlers hånd. Alligevel var Djævelen ikke i stand til at påføre Guds folk nogen varig skade. — Mark. 8:34, 35.

10. Hvad symboliserer „jorden“, og hvordan har den grebet ind til fordel for Guds folk?

¹⁰ Apostlen Johannes afslørede i sin profeti at „jorden“ — de mere rimelige elementer i denne verden — ville opsluge forfølgelsens ’flod’, og på den måde komme Guds folk til hjælp. Hvordan er denne del af profetien gået i opfyldelse? I de årtier der fulgte efter Anden Verdenskrig, har „jorden“ ofte grebet ind til fordel for dem der loyalt støtter det messianske rige. (Læs Åbenbaringen 12:16). Forskellige indflydelsesrige domstole har for eksempel beskyttet Jehovas Vidners ret til at nægte militærtjeneste og til at afslå at deltage i nationalistiske ceremonier når de blev anmodet om det. Lad os først se på nogle af de store sejre Jehova har givet sit folk i forbindelse med spørgsmålet om militærtjeneste. — Sl. 68:20.

11, 12. Hvilke spørgsmål stod bror Sicurella og bror Thlimmenos over for, og hvad førte deres retssager til?

¹¹ USA. Anthony Sicurella var ud af en børneflok på seks, som blev opdraget af forældre der var Jehovas Vidner. Han blev døbt da han var 15. Som 21-årig blev han indkaldt til session og registreret som en ordets tjener. To år senere, i 1950, ansøgte han om at blive reklassificeret som samvittighedsnægter. Til trods for at FBI’s rapport ikke indeholdt noget ufordelagtigt om ham, afslog Justitsministeriet hans ansøgning. Efter adskillige retssager behandlede USA’s højesteret bror Sicurellas sag og omstødte den lavere retsinstans’ afgørelse ved at afsige en kendelse i bror Sicurellas favør. Denne kendelse var med til at skabe præcedens for sager hvor andre borgere i USA af samvittighedsgrunde nægtede at udføre militærtjeneste.

¹² Grækenland. I 1983 blev Iakovos Thlimmenos dømt for lydighedsnægtelse fordi han ikke ville bære militæruniform, og han blev idømt fængselsstraf. Efter sin løsladelse ansøgte han om at blive revisor, men ansøgningen blev afvist fordi han tidligere havde været straffet. Han valgte at anlægge sag, og efter at have tabt sagen ved de græske domstole appellerede han til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR). I 2000 afsagde Menneskerettighedsdomstolens Storkammer, et panel bestående af 17 dommere, en kendelse i bror Thlimmenos’ favør, og dermed blev der skabt præcedens for at en domstol ikke må træffe diskriminerende afgørelser. Før denne kendelse kom, havde mere end 3.500 brødre i Grækenland ikke en ren straffeattest fordi de tidligere havde været fængslet på grund af deres neutrale standpunkt. Efter denne positive afgørelse vedtog man i Grækenland en lov som rensede disse brødre for alle de anklager der havde stemplet dem som forbrydere. Desuden blev en lov der gav alle græske statsborgere ret til alternativt at udføre civil tjeneste — en lov der var blevet vedtaget få år tidligere — stadfæstet da den græske forfatning blev revideret.

13, 14. Hvad mener du vi kan lære af de sager Ivailo Stefanov og Vahan Bajatjan var involveret i?

¹³ Bulgarien. I 1994, da Ivailo Stefanov var 19 år, blev han indkaldt til militærtjeneste. Han nægtede både at gå ind i hæren og at udføre civil tjeneste som var underlagt de militære myndigheder. Han blev idømt 18 måneders fængsel, men appellerede afgørelsen med den begrundelse at han som samvittighedsnægter havde ret til at sige nej. Til sidst kom hans sag for Menneskerettighedsdomstolen. I 2001, før sagen nåede at blive behandlet, blev der imidlertid indgået forlig med bror Stefanov. De bulgarske myndigheder nøjedes ikke med at give bror Stefanov amnesti. Amnestien gjaldt alle bulgarske borgere der var villige til at udføre civil tjeneste som alternativ til militærtjeneste.c

¹⁴ Armenien. I 2001 blev Vahan Bajatjan erklæret for egnet til at aftjene sin værnepligt.d Af samvittighedsgrunde nægtede han at udføre militærtjeneste, men han tabte alle appelsager ved de armenske domstole. I september 2002 begyndte han at afsone en dom på to og et halvt års fængsel, men han blev løsladt efter ti og en halv måned. I løbet af den periode appellerede han til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som behandlede sagen. Men den 27. oktober 2009 afsagde også denne domstol en kendelse som gik mod bror Bajatjans ønske. Det var et knusende slag for de brødre i Armenien som stod over for dette spørgsmål. Menneskerettighedsdomstolens Storkammer tog imidlertid afgørelsen op til fornyet overvejelse. Den 7. juli 2011 afsagde retten en kendelse i Vahan Bajatjans favør. Det var første gang ECHR erkendte at samvittighedsnægtelse på grund af religiøs overbevisning er beskyttet af retten til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. Denne kendelse beskytter ikke blot Jehovas Vidners rettigheder; den beskytter også millioner af andre menneskers rettigheder i de lande som er medlemmer af Europarådet.e

15. Hvorfor nægter Jehovas tjenere at deltage i nationalistiske ceremonier?

¹⁵ Jehovas tjenere forbliver loyale over for det messianske rige, ikke kun ved at nægte militærtjeneste, men også ved respektfuldt at afslå at deltage i nationalistiske ceremonier. Især efter udbruddet af den anden verdenskrig fejede en bølge af glødende nationalisme hen over jorden. I mange lande har man stillet krav om at landets indbyggere skulle sværge troskab mod deres fædreland ved at citere et løfte, synge en nationalsang eller hilse landets flag. Men vi ønsker at vise Jehova udelt hengivenhed. (2 Mos. 20:4, 5) Resultatet har været en ’flod’ af forfølgelse. Ikke desto mindre har Jehova også hvad det spørgsmål angår, sørget for at „jorden“ har opslugt en del af denne modstand. Læg mærke til nogle få af de bemærkelsesværdige sejre Jehova gennem Jesus Kristus har givet os på dette område. — Sl. 3:8.

16, 17. Hvilket spørgsmål stod Lillian og William Gobitas over for, og hvad har du lært af deres sag?

¹⁶ USA. I sagen Minersville School District mod Gobitis afsagde USA’s højesteret i 1940, med 8 dommerstemmer mod 1, en kendelse som gik imod Jehovas Vidner. Lillian Gobitas,f på 12, og hendes bror William, på 10, ønskede at være loyale over for Jehova, og derfor nægtede de at hilse flaget og fremsige troskabseden. Det førte til at de blev bortvist fra skolen. Deres sag kom for højesteret, og rettens konklusion var at skolen havde handlet i overensstemmelse med forfatningen ved at værne om den „nationale enhed“. Kendelsen igangsatte en intens forfølgelse. Flere af Jehovas Vidners børn blev bortvist fra deres skole, voksne Jehovas Vidner mistede deres job, og et antal brødre og søstre blev udsat for ondskabsfulde pøbeloverfald. Bogen The Lustre of Our Country (Vort fædrelands glans) siger at „forfølgelsen af Jehovas Vidner fra 1941 til 1943 var det mest markante eksempel på religiøs intolerance i Amerika i det 20. århundrede“.

¹⁷ Men Guds fjender kunne ikke glæde sig over sejren ret længe. I 1943 behandlede højesteret en sag som mindede om Gobitis-sagen. Det var sagen West Virginia State Board of Education mod Barnette. Denne gang gav højesteret Jehovas Vidner sejren. Det var første gang i USA’s historie at højesteret havde omstødt sin egen kendelse inden for så kort tid. Efter afsigelsen af denne kendelse blev den åbenlyse forfølgelse af Jehovas folk reduceret drastisk. Denne retssag betød at rettighederne for alle indbyggere i USA blev væsentligt forbedret.

18, 19. Hvad var det der ifølge Pablo Barros hjalp ham til at forblive stærk, og hvordan kan andre af Jehovas tjenere følge hans eksempel?

¹⁸ Argentina. I 1976 blev Pablo og Hugo Barros (på henholdsvis otte og syv år) bortvist fra skolen fordi de nægtede at deltage i en flaghilsenceremoni. Ved en lejlighed skubbede skolens rektor til Pablo og slog ham. Hun tilbageholdt begge drengene i en time efter skoletid og prøvede at tvinge dem til at deltage i nationalistiske ceremonier. Pablo har senere fortalt om denne trosprøve: „Uden Jehovas hjælp ville jeg ikke have kunnet modstå det pres på min integritet.“

¹⁹ Da sagen kom for retten, gav dommeren skolen medhold i dens beslutning om at bortvise Pablo og Hugo. Men deres sag blev appelleret til Argentinas højesteret. I 1979 omstødte denne domstol den afgørelse den lavere instans havde truffet, med ordene: „Omtalte straf [bortvisning] er i modstrid med den forfatningsmæssige ret til at modtage undervisning (artikel 14) og statens forpligtelse til at sørge for en grundlæggende undervisning (artikel 5).“ Omkring 1.000 børn af Jehovas Vidner fik gavn af denne sejr. For nogles vedkommende blev bortvisningen annulleret, og andre, som Pablo og Hugo, fik igen adgang til de offentlige skoler.

20, 21. Hvordan styrker sagen vedrørende Roel og Emily Embralinag din tro?

²⁰ Filippinerne. I 1990 blev Roel Embralinagg og hans søster Emily, på henholdsvis 9 og 10 år, sammen med omkring 66 andre elever der var Jehovas Vidner, bortvist fra deres skole fordi de ikke ville hilse flaget. Roel og Emilys far, Leonardo, prøvede at ræsonnere med skolemyndighederne, men forgæves. Da sagen spidsede til, indgav Leonardo en begæring til højesteret. Men han havde ingen penge og ingen advokat til at føre sagen for sig. Familien bad inderligt Jehova om hjælp. I mellemtiden blev børnene latterliggjort og hånet. Leonardo mente ikke at han havde nogen mulighed for at vinde sagen, eftersom han ikke havde indsigt i juridiske spørgsmål.

²¹ Begivenhederne udviklede sig sådan at familien i retten blev repræsenteret af Felino Ganal, en advokat som tidligere havde været ansat i et af landets mest anerkendte advokatfirmaer. På det tidspunkt hvor sagen kom for retten, havde bror Ganal forladt det firma han arbejdede for, og var blevet et af Jehovas Vidner. Da højesteret behandlede sagen, traf den en enstemmig afgørelse i Jehovas Vidners favør og annullerede bortvisningerne. Igen var forsøget slået fejl for dem der prøvede at bryde Guds folks integritet.

22, 23. (a) Hvorfor har vi vundet så mange skelsættende juridiske sejre? (b) Hvad er vores globale, fredelige brodersamfund et vidnesbyrd om?

²² Hvad er grunden til at Jehovas Vidner har vundet så mange skelsættende juridiske sejre? Vi har ingen politisk indflydelse. Ikke desto mindre har retfærdige dommere i det ene land efter det andet, og ved den ene domstol efter den anden, beskyttet os mod de anslag som ondsindede modstandere har rettet imod os, og undervejs skabt præcedens som har haft betydning for landets forfatningsret. Der er ingen tvivl om at Kristus har støttet os i vores bestræbelser for at vinde disse sejre. (Læs Åbenbaringen 6:2). Hvorfor udkæmper vi disse juridiske slag? Hensigten er ikke at reformere det juridiske system. Nej, vores mål er at sikre at vi uhindret kan blive ved med at tjene vores konge, Jesus Kristus. — Apg. 4:29.

²³ I en verden der er splittet af politisk uro og indgroet had, har vores regerende konge, Jesus Kristus, velsignet sine disciples bestræbelser på at bevare deres neutrale standpunkt i hele verden. Det er ikke lykkedes Satan at splitte os og besejre os. Riget har tiltrukket millioner af mennesker som ’ikke mere lærer at føre krig’. Alene det at vores globale, fredelige brodersamfund eksisterer, er et mirakel — et ubestrideligt vidnesbyrd om at Guds rige hersker! — Es. 2:4.