Februar
Fredag den 1. februar
Noa gjorde nøjagtigt som Gud havde givet ham besked på. Sådan gjorde han. – 1. Mos. 6:22.
Noa havde aldrig bygget en ark før. Så han måtte stole på Jehovas anvisninger, og Bibelen siger at han gjorde nøjagtigt som Gud havde givet ham besked på. Hvad blev resultatet? Projektet lykkedes i første forsøg, og det betød at Noa og hans familie overlevede. Noa var desuden en god familiefar. Hvorfor? Fordi han også på dette område stolede på Jehovas visdom. Det satte ham i stand til at være et godt eksempel for sine børn og give dem en god oplæring, noget der var en stor udfordring i den onde verden de levede i. (1. Mos. 6:5) Hvordan kan du som forælder efterligne Noa? Lyt til Jehova, og lad ham lære dig hvordan du skal opdrage dine børn. Følg de råd du får gennem hans ord og organisation. På trods af de store anstrengelser forældre gør sig, er der dog alligevel nogle børn der vælger at forlade Jehova. Men forældre der har gjort deres bedste for at få sandheden ned i deres barns hjerte, kan have god samvittighed. Og de har stadig håbet om at deres barn en dag vil vende tilbage til Jehova. w18.03 30 § 10-11
Lørdag den 2. februar
“Vær gæstfrie mod hinanden.” – 1. Pet. 4:9.
Har du nogensinde haft lyst til at vise gæstfrihed men følt at du ikke havde det der skulle til? Nogle er generte og frygter at samtalen vil gå i stå, eller at gæsterne vil kede sig. Andre har ikke så mange penge og føler måske ikke at de kan leve op til standarden hos andre i menigheden. Men det vigtigste ved et hjem er ikke at det hele er flot og moderne, men at der er ryddeligt, rent og rart at være. Når dit motiv til at vise gæstfrihed er kærlighed, har du ingen grund til bekymring. Husk at det altid er godt at vise sine gæster ægte interesse. (Flp. 2:4) De fleste kan godt lide at fortælle om noget de har oplevet i deres liv. Socialt samvær er en af de bedste muligheder for at høre de historier de går og gemmer på. En ældste har sagt: “Det at have venner fra menigheden med hjem hjælper mig til bedre at forstå dem. Det giver mig tid til at lære dem at kende og høre om hvordan de er kommet med i sandheden.” Hvis dine gæster kan mærke at du er oprigtigt interesseret i dem, vil de helt sikkert hygge sig hos dig. w18.03 17 § 15-17
Søndag den 3. februar
“Hvorfor tøver du? Rejs dig, bliv døbt.” – Ap.G. 22:16.
Kristne forældre vil gerne hjælpe deres børn til at træffe kloge beslutninger. Hvis dåben udskydes unødigt, kan det skade deres barn åndeligt. (Jak. 4:17) Men forældre ønsker samtidig at sikre sig at deres barn er klar til at bære det ansvar der følger med at være Kristus’ discipel, inden barnet bliver døbt. Nogle kredstilsynsmænd har givet udtryk for bekymring fordi de møder en del unge sidst i teenageårene og først i tyverne der ikke er døbt selvom de har kendt sandheden hele deres liv. Mange af disse unge kommer til møderne, er med i forkyndelsen og betragter sig selv som Jehovas Vidner. Men af en eller anden grund har de ikke indviet sig til Jehova og ladet sig døbe. Hvad kan være grunden? I nogle tilfælde er det forældrene der har opfordret dem til at vente med at blive døbt. w18.03 8 § 1-2
Mandag den 4. februar
Hav den samme indstilling som den Kristus Jesus havde. – Rom. 15:5.
For at kunne være ligesom Jesus må vi sætte os godt ind i hans tankegang og personlighed. Dernæst må vi følge lige i hans fodspor. Jesus’ tanker kredsede hele tiden om hans forhold til sin Far. Så når vi bestræber os for at være som Jesus, vil det styrke vores forhold til Jehova. Er det ikke med til at understrege hvor vigtigt det er at vi lærer at tænke ligesom Jesus? Men hvordan gør vi det? Jesus’ disciple oplevede hans mirakler, hørte ham undervise og så hvordan han behandlede forskellige mennesker, og hvordan han fulgte Guds principper. (Ap.G. 10:39) Vi har ikke mulighed for at se Jesus direkte, men Jehova har kærligt sørget for at vi har de fire evangelieberetninger, der kan hjælpe os til at lære Jesus rigtig godt at kende. Når vi læser og grunder over det Mattæus, Markus, Lukas og Johannes skrev om Jesus, bliver vores sind påvirket af “Kristi sind”, og det vil hjælpe os til at “følge lige i hans fodspor” og “væbne [os] med det samme sindelag”. – 1. Pet. 2:21; 4:1. w18.02 22 § 15-16
Tirsdag den 5. februar
“Troen kommer altså af det man hører.” – Rom. 10:17.
Lige siden begyndelsen af menneskehedens historie har mennesker kunnet lære om Gud gennem skaberværket, gennem andre der tjente Gud, og ved at opleve de velsignelser det giver at følge hans retfærdige normer og principper. (Esa. 48:18) I skaberværket har Noa kunnet se overbevisende vidnesbyrd om at Gud eksisterer, og han har kunnet lære om Guds fantastiske egenskaber, deriblandt “hans evige kraft og hans guddommelighed”. (Rom. 1:20) Det er tydeligt at Noa udviklede en stærk tro på Gud. Noa har sikkert lært meget af sine familiemedlemmer. Hans far, Lemek, troede på Jehova og havde levet samtidigt med Adam i en periode. Blandt Noas slægtninge var også hans farfar, Metusalem, og hans tipoldefar Jered, en mand der levede samtidig med Noa i 366 år. (Luk. 3:36, 37) Det Noa lærte, rørte hans hjerte og gav ham lyst til at tjene Jehova. – 1. Mos. 6:9. w18.02 9 § 4-5
Onsdag den 6. februar
“Lad ikke solen gå ned mens I stadig er vrede.” – Ef. 4:26.
Hvis en trosfælle eller et familiemedlem siger eller gør noget som sårer os, kan det gøre rigtig ondt. Hvad nu hvis vi synes at vi ikke bare kan glemme det der er sket? Vil vi så tillade os selv at bære nag, måske endda i årevis? Eller vil vi følge Bibelens råd om at få bragt sagen ud af verden med det samme? Jo længere vi venter med at gøre noget ved situationen, jo sværere vil det blive at slutte fred med vores bror. Hvad kan du helt konkret gøre for at få et godt forhold til ham igen? Først må du henvende dig til Jehova i bøn. Bed ham oprigtigt om at hjælpe dig til at få en god og konstruktiv samtale med din bror. Husk at han er en af Jehovas venner. (Sl. 25:14) Jehova behandler sine venner på en kærlig måde, og han forventer at vi gør det samme. (Ordsp. 15:23; Matt. 7:12; Kol. 4:6) Dernæst må du omhyggeligt overveje hvad du vil sige til din bror. Gå ikke ud fra at han sårede dig med vilje. Afvis heller ikke den tanke at du i en eller anden grad kan have bidraget til konflikten. w18.01 10 § 15-16
Torsdag den 7. februar
“Ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden.” – Joh. 13:34.
Til forskel fra flertallet af mennesker i verden har de der tilbeder Jehova, ægte kærlighed til deres medmennesker. Sådan har det altid været. Jesus sagde at buddet om at man skal elske sine medmennesker, var det næstvigtigste i Moseloven, kun overgået af buddet om at man skal elske Gud. (Matt. 22:37-39) Han understregede også at indbyrdes kærlighed skulle være de sande kristnes kendetegn. (Joh. 13:35) De kristne skulle endda vise kærlighed over for deres fjender. (Matt. 5:43, 44) Jesus viste at han elskede sine medmennesker højt. Han gik fra by til by for at fortælle andre om den gode nyhed om Guds rige. Han helbredte blinde, halte, døve og spedalske, og han oprejste døde. (Luk. 7:22) Han var endda villig til at ofre sit liv for menneskeheden. Jesus afspejlede til fuldkommenhed sin Fars kærlighed. I dag gør Jehovas Vidner jorden over deres bedste for at efterligne Jesus og elske deres medmennesker. w18.01 29-30 § 11-12
Fredag den 8. februar
“Alt har jeg styrke til på grund af ham der giver mig kraft.” – Flp. 4:13.
Måske er du helt ung og allerede døbt. Men du kan ikke altid vide hvilke prøver du vil komme ud for i fremtiden. Noget der vil hjælpe dig til at forblive trofast i alle situationer, er at minde dig selv om at det løfte du gav Jehova, var helt uden betingelser. Du har altså lovet den almægtige Gud at du vil tjene ham lige meget hvad, også hvis dine venner eller forældre holder op med at gøre det. (Sl. 27:10) Med Jehovas hjælp vil du kunne leve op til din indvielse uanset hvad der sker. (Flp. 4:11, 12) Jehova ønsker at du skal være hans ven. Men det kræver en indsats at bevare dette venskab og blive frelst. “I [skal] blive ved med at arbejde på jeres egen frelse med frygt og bæven,” siges der i Filipperne 2:12. Så tænk grundigt over hvad der skal til for at du kan holde dig nær til Jehova og forblive loyal uanset hvad du kommer ud for. Undgå at blive for selvsikker. Husk at selv nogle der har tjent Jehova trofast i mange år, har forladt ham. w17.12 24 § 4, 6-7
Lørdag den 9. februar
Jeg har frivilligt givet alle disse gaver. – 1. Krøn. 29:17.
Jehova viser os ære ved at give os mulighed for at støtte det fantastiske arbejde der bliver udført i dag. Han forsikrer os om at vi vil få store velsignelser når vi støtter hans riges arbejde. (Mal. 3:10) Og han lover at den der giver gavmildt, selv vil få rigeligt. (Ordsp. 11:24, 25) Desuden bliver vi glade når vi giver, for “der er mere lykke ved at give end ved at modtage”. (Ap.G. 20:35) Ved det vi gør, og det vi siger, har vi også mulighed for at lære vores børn og de nye i menigheden at de kan være med til at give, og at det kan give dem mange velsignelser. Alt hvad vi har, er fra Jehova. Når vi giver noget tilbage til ham, viser vi vores kærlighed til ham og vores taknemmelighed for alt det han har gjort for os. Da israelitterne gav bidrag til byggeriet af templet, “frydede folket sig over at de gav frivillige gaver”. (1. Krøn. 29:9) Vi kan, ligesom dem, blive ved med at finde glæde og tilfredshed ved at give. Lad os give noget af alt det vi har fået af Jehova, tilbage til ham. w18.01 21 § 18-19
Søndag den 10. februar
“Hver i sit hold: Kristus som den første afgrøde, og derefter, under Kristus’ nærværelse, de der tilhører ham.” – 1. Kor. 15:23.
Opstandelsen til liv i himlen gik i gang på et tidspunkt efter at Kristus’ “nærværelse” var begyndt. Salvede der stadig befinder sig på jorden under den store trængsel, vil blive ‘rykket bort i skyer’. (1. Thess. 4:13-17; Matt. 24:31) De “skal alle forvandles, i et nu, i et øjeblik, under den sidste trompet”. (1. Kor. 15:51, 52) Langt de fleste af Jehovas trofaste tjenere i dag er ikke salvede og skal derfor ikke regere sammen med Kristus i himlen. I stedet ser de frem til at jorden bliver renset for ondskab på “Jehovas dag”. Ingen af os ved præcis hvornår den dag kommer, men alt tyder på at den er meget nær. (1. Thess. 5:1-3) Derefter vil en anden form for opstandelse finde sted, nemlig opstandelsen til liv i et paradis på jorden. De der får livet igen til den tid, kan se frem til at blive fuldkomne og ikke behøve at dø igen. w17.12 11 § 15; 12 § 18-19
Mandag den 11. februar
“Der hvor der er misundelse og fjendtlighed, vil der også være uorden og alt muligt ondt.” – Jak. 3:16.
Hvis vi arbejder på egenskaberne kærlighed og venlighed, vil vi ikke så let blive ramt af misundelse. Bibelen siger: “Kærligheden er langmodig og venlig. Kærligheden er ikke skinsyg.” (1. Kor. 13:4) For at undgå at misundelse slår rod i vores hjerte, må vi se tingene fra Jehovas synsvinkel og betragte vores brødre og søstre som legemsdele på den samme krop, altså den kristne menighed. Bibelen siger: “Hvis et lem herliggøres, fryder alle de andre lemmer sig sammen med det.” (1. Kor. 12:16-18, 26) Vores samhørighedsfølelse vil få os til at glæde os på andres vegne når det går dem godt, i stedet for at blive misundelige. Tænk på Sauls søn Jonatan. Da David blev salvet som konge, blev Jonatan ikke misundelig men støttede og opmuntrede ham. (1. Sam. 23:16-18) Kunne vi efterligne Jonatans kærlige og venlige måde at være på? w17.11 27 § 10, 11
Tirsdag den 12. februar
“Han vil ikke dømme efter hvad hans øjne ser, og han vil ikke retlede efter hvad hans ører hører. Han vil dømme de svage retfærdigt, og den retledning han giver, er retskaffen.” – Esa. 11:3, 4.
Jehova har sørget for at Moselovens ord er blevet bevaret i hans ord, Bibelen. Ikke for at vi skal fortabe os i detaljerne, men for at vi skal forstå og anvende “det der er vigtigere” i Loven, nemlig de ophøjede principper som den bygger på. (Matt. 23:23) Moseloven giver et indblik i “kundskaben og sandheden” om Jehova og hans retfærdige principper. (Rom. 2:20) For eksempel viser ordningen med tilflugtsbyer hvordan ældste kan dømme retfærdigt, eller “med sandhedens dom”, og hvordan vi alle kan vise hinanden “loyal hengivenhed og barmhjertighed”. (Zak. 7:9) I dag er vi ikke underlagt Moseloven. Men Jehova forandrer sig ikke; han lægger stadig stor vægt på retfærdighed og barmhjertighed. Så lad os alle vise værdsættelse af det privilegium det er at tjene en sådan Gud, ved at efterligne hans fantastiske egenskaber og søge tilflugt hos ham. w17.11 13-14 § 2-3; 17 § 18-19
Onsdag den 13. februar
“Lykkeligt er det menneske der finder visdom, det menneske der opnår dømmekraft.” – Ordsp. 3:13.
Brødre der taler fra podiet, må sikre sig at Bibelens ord er det bærende i deres foredrag. (Joh. 7:16) Vær opmærksom på at der ikke er noget som helst – oplevelser, illustrationer eller den måde du fremfører dit foredrag på – der bortleder opmærksomheden fra de bibelvers du bruger. Husk også at det at læse en række bibelvers ikke er det samme som at undervise ud fra Bibelen. Faktisk kunne for mange bibelvers medføre at tilhørerne ikke hæfter sig ved nogen af dem. Vælg derfor omhyggeligt hvilke vers du vil bruge, og tag dig tid til at læse dem, forklare hvad de betyder, og belyse hvordan de kan anvendes. (Neh. 8:8) Find ud af hvad sammenhængen er mellem det der står i dispositionen, og de vers der er henvist til. Og vigtigst af alt: Bed Jehova om hjælp til at formidle de tanker hans dyrebare ord indeholder. – Ezra 7:10. w17.09 26 § 11-12
Torsdag den 14. februar
Vend tilbage til mig, så vil jeg vende tilbage til jer. – Zak. 1:3.
År 537 f.v.t. var et særligt år for Jehovas folk. Efter 70 lange år kunne de nu glæde sig over at være blevet befriet fra fangenskabet i Babylon, og de gik straks i gang med at genopbygge templet i Jerusalem for at genoprette den sande tilbedelse. I 536, kun et år senere, var fundamentet til templet blevet lagt. Seksten år senere var Jehovas tempel stadig ikke færdigbygget. Folket havde brug for at blive mindet om at de skulle vende tilbage til Jehova og ikke kun tænke på sig selv. I 520 f.v.t. sendte Gud profeten Zakarias til jøderne for at minde dem om hvorfor de var blevet befriet fra Babylon. Navnet Zakarias, der betyder “Jehova har husket”, har måske i sig selv fået dem til at tænke over en vigtig sandhed: Selvom de havde glemt hvad Jehova havde gjort for dem, havde han bestemt ikke glemt sit folk. (Zak. 1:3, 4) Han forsikrede dem om at han ville hjælpe dem med at genoprette den sande tilbedelse, men advarede dem også om at han ikke accepterede at de tjente ham halvhjertet. w17.10 21-22 § 2-3
Fredag den 15. februar
“Vær venlige og inderligt medfølende over for hinanden.” – Ef. 4:32.
Eksperter i mentalhygiejne peger interessant nok på at det at vise medfølelse har en gavnlig virkning på ens helbred, generelle velbefindende og forhold til andre mennesker. Når man hjælper andre til at få det bedre, øger det ens glæde, og man bliver mere positiv. Man vil være mindre tilbøjelig til at føle sig ensom og tænke negative tanker. Ja, det gavner virkelig en selv at vise medfølelse! Når vi kærligt hjælper andre, vil vi også blive belønnet med en god samvittighed fordi vi ved at vi gør det Jehova ønsker af os. Medfølelse er desuden en egenskab der vil gøre os til en bedre og mere omsorgsfuld forælder, ægtefælle og ven. Dertil kommer at de der er hurtige til at vise medfølelse, ofte oplever at andre også står klar til at hjælpe og støtte dem i svære tider. (Matt. 5:7; Luk. 6:38) Hovedårsagen til at vise medfølelse skal selvfølgelig ikke være at det gavner os selv. Vores vigtigste motivation til at vise denne egenskab er at vi gerne vil efterligne og ære Jehova Gud, der er kilden til kærlighed og medfølelse. – Ordsp. 14:31. w17.09 12 § 16-17
Lørdag den 16. februar
“Han skal sidde på sin trone og herske, og han skal også sidde på sin trone som præst.” – Zak. 6:13.
Foruden sin rolle som konge og ypperstepræst var Jesus også den der skulle “bygge Jehovas tempel”. I nyere tid har Jesus’ byggearbejde indbefattet at befri Guds sande tilbedere fra Babylon den Store og at genoprette den kristne menighed i 1919. Han udnævnte også en ‘trofast og klog træl’, der skulle føre tilsyn med arbejdet i de jordiske forgårde til det store åndelige tempel. (Matt. 24:45) Desuden har Jesus været optaget af at rense Guds tjenere og hjælpe dem til at have en ren tilbedelse. (Mal. 3:1-3) Under tusindårsriget vil Jesus Kristus og de 144.000, der skal være konger og præster sammen med ham, føre trofaste mennesker frem til fuldkommenhed. Derefter vil alle der bor på jorden, være nogle der tjener Jehova, og den sande tilbedelse vil være fuldstændigt genoprettet. w17.10 29 § 15-16
Søndag den 17. februar
Han skal bo i tilflugtsbyen indtil ypperstepræsten dør. – 4. Mos. 35:25.
Hvis man ved et uheld havde slået et andet menneske ihjel, måtte man gøre noget aktivt for at blive vist barmhjertighed, nemlig flygte til den nærmeste tilflugtsby. (Jos. 20:4) Man kan ikke forestille sig at drabsmanden tog let på det. Hans liv afhang af at han kom frem til byen så hurtigt som muligt, og at han blev der indtil ypperstepræsten døde. Det indebar nogle ofre – han måtte give afkald på sit arbejde, sit hjem og sin frihed til at rejse. Men det var dét værd. Også i dag må en der har angret sine synder, gøre noget aktivt for at få gavn af Guds barmhjertighed. Vedkommende må holde helt op med de forkerte handlinger. Det indebærer ikke alene at man holder sig fra alvorlige synder, men også fra mindre synder der kan føre til at man gør noget meget forkert. Når vi gør en oprigtig indsats for at holde op med det forkerte, viser vi Jehova at vi ikke bagatelliserer vores synd, og at vi ikke tager hans barmhjertighed for givet. – 2. Kor. 7:10, 11. w17.11 10-11 § 10-11
Mandag den 18. februar
“Vær gæstfrie mod hinanden uden at beklage jer.” – 1. Pet. 4:9.
Jehova forventer at vi er gavmilde over for vores brødre og søstre. (1. Joh. 3:17) Men vores motiv må være rent, ikke selvisk. Vi kan spørge os selv: ‘Er jeg kun gæstfri over for mine nære venner, nogle der er fremtrædende, eller nogle der vil gøre noget for mig? Eller forsøger jeg i stedet at være gavmild mod brødre og søstre jeg ikke kender så godt, eller som ikke har mulighed for at gøre gengæld?’ (Luk. 14:12-14) Tænk også over hvordan du ville reagere hvis en af dine trosfæller traf nogle uheldige beslutninger og fik brug for hjælp. Eller hvis du havde vist gæstfrihed over for en og vedkommende så ikke var taknemmelig. I den slags situationer er det vigtigt at huske vejledningen i dagens bibelvers. Hvis vi følger den vejledning og viser gavmildhed med det rette motiv, vil vi opleve en helt særlig glæde. – Ap.G. 20:35. w17.10 9 § 12
Tirsdag den 19. februar
“Hvordan skulle jeg kunne gøre noget så ondt og synde mod Gud?” – 1. Mos. 39:9.
Potifars kone fik et godt øje til Josef, der var en stærk og flot mand, og prøvede at forføre ham. Men Josef gav ikke efter for hendes flirteri. Og da situationen eskalerede, flygtede han fra hende. Der er meget vi kan lære af Josef. Vi kan også blive nødt til at flygte fra noget der kunne friste os til at overtræde en af Guds love. (Ordsp. 1:10) Nogle af Jehovas tjenere har måske før de blev døbt, haft problemer med fråseri, drikkeri, rygning, stofmisbrug, seksuel umoral eller lignende. Selv efter deres dåb kan de måske en gang imellem få lyst til at gøre de ting de gjorde før. Hvad kan du gøre hvis du nogle gange føler dig fristet til at overtræde en af Jehovas love? Tag dig tid til at tænke grundigt over de katastrofale konsekvenser det kunne få for dit forhold til Jehova hvis du gav efter for syndige impulser. Prøv også at forudse i hvilke situationer fristelsen kunne opstå, og beslut dig for hvordan du vil undgå dem. (Sl. 26:4, 5; Ordsp. 22:3) Og hvis fristelsen alligevel opstår, så bed Jehova om at give dig den visdom og selvbeherskelse der skal til for at modstå den. w17.09 4-5 § 8-9
Onsdag den 20. februar
“Skaf jer venner ved hjælp af den uretfærdige rigdom så de, når den svigter, kan tage imod jer i de evige boliger.” – Luk. 16:9.
En måde vi kan styrke vores venskab med Jehova på, er ved at minimere vores engagement i verdens kommercielle system og udnytte vores omstændigheder til at skaffe os ‘sand rigdom’. Det var det den trofaste Abraham gjorde. Han forlod den velstående by Ur og rejste rundt som nomade fordi han ønskede at styrke sit venskab med Gud. (Hebr. 11:8-10) Abraham stolede på Jehova og viste tillid til ham ved ikke at stræbe efter at få flere materielle ting. (1. Mos. 14:22, 23) Jesus tilskyndede andre til at have en lignende tro. På et tidspunkt sagde han til en rig ung mand: “Hvis du vil være fuldkommen, så gå hen og sælg hvad du har og giv det til de fattige, og du vil have værdier i himmelen, og kom så og følg mig.” (Matt. 19:21) Manden havde desværre ikke tro som Abraham, men det er der andre der har vist at de havde. w17.07 10 § 12
Torsdag den 21. februar
Gud lovede at give hele landet til Abraham og hans efterkommere, selvom han endnu ikke havde noget barn. – Ap.G. 7:5.
Det var først 430 år efter at Abraham var gået over Eufrat, at hans efterkommere blev en samlet nation der skulle indtage det lovede land. (2. Mos. 12:40-42; Gal. 3:17) Abraham var villig til at vente tålmodigt fordi han havde tro på Jehova. (Hebr. 11:8-12) Han ventede gerne til trods for at han ikke selv kom til at se den fulde opfyldelse af løftet. Forestil dig hans glæde når han i fremtiden bliver oprejst i Paradiset. Han bliver uden tvivl overrasket over at se hvor stor en del af Bibelen der omhandler ham og hans efterkommere. Det bliver også spændende for ham at opdage hvor vigtig en plads han havde i gennemførelsen af Jehovas hensigt i forbindelse med det lovede afkom. Abraham vil helt sikkert føle at det var al ventetiden værd! w17.08 5-6 § 10-11
Fredag den 22. februar
De jordiske tilbøjeligheder I har i jer, skal I derfor gøre døde. Det gælder urenhed. – Kol. 3:5.
Det ord der i Bibelen er oversat med “urenhed”, er et bredt udtryk der indbefatter mere end seksuel umoral. For eksempel kan det bruges om det at ryge eller at fortælle sjofle vittigheder. (2. Kor. 7:1; Ef. 5:3, 4) Det kan også bruges om ting en person gør i det skjulte – som for eksempel det at læse erotiske bøger eller se pornografi, noget der kan føre til den urene vane at onanere. De der jævnligt ser pornografi, giver næring til det Bibelen kalder “seksuel lidenskab”, og risikerer at blive afhængige af sex. Undersøgelser peger på at personer der ikke kan lade være med at se pornografi, udviser de samme tegn på afhængighed som alkoholikere og narkomaner. Så det er ikke overraskende at det har nogle alvorlige konsekvenser at have for vane at se pornografi. Disse konsekvenser kan indbefatte en stærk følelse af skam, lav produktivitet på arbejdspladsen, et ulykkeligt familieliv, skilsmisse og endda selvmord. w17.08 19 § 8-9
Lørdag den 23. februar
“Han gør slåerne på dine byporte stærke; han velsigner dine sønner hos dig. Han giver dit område fred.” – Sl. 147:13, 14.
Med hensyn til genopbyggelsen af Jerusalem skrev salmisten ovenstående ord om Jehova. Det har helt sikkert gjort ham tryg at vide at Jehova ville styrke byens porte for at beskytte sit folk. Måske føler du dig helt overvældet af problemer og bekymringer. Så husk at Jehova kan give dig den visdom du behøver for at kunne klare dem. Salmisten siger at Gud “sender sin befaling til jorden; hurtigt løber hans ord”. Efter at have beskrevet Jehova som den der ‘giver sne, spreder rim og kaster is’, stiller han dette spørgsmål: “Hvem kan bestå for hans kulde?” Derefter tilføjer han at Jehova “sender sit ord og smelter dem”. (Sl. 147:15-18) Jehova Gud, som har al magt og visdom, ja, som kan kontrollere hagl og sne, kan også hjælpe dig til at klare et hvilket som helst problem du måtte møde! w17.07 20 § 14-15
Søndag den 24. februar
“Jehova, vores Gud, du er værdig til at få al ære, al pris og al magt, for du har skabt alting.” – Åb. 4:11.
Guds styre er det bedste, og det fortjener vores fulde støtte. Ja, fordi Jehova er den der har skabt alt, har han den fulde ret til at herske over både mennesker og åndeskabninger. Satan har ikke skabt noget som helst, så han har ingen ret til at styre i universet. Det var derfor utroligt arrogant af ham og det første menneskepar at gøre oprør mod Guds styre. (Jer. 10:23) Eftersom de var skabt med en fri vilje, havde de selvfølgelig mulighed for at vælge at være uafhængige af Gud. Men betød det at de havde ret til det? Nej! Vores frie vilje sætter os i stand til at træffe personlige beslutninger, men den giver os på ingen måde ret til at gøre oprør mod ham der har skabt os og givet os livet. At modsætte sig Jehovas styre er misbrug af den frie vilje. Som mennesker må vi kende vores plads – vi er underlagt Guds myndighed. w17.06 27-28 § 2-4
Mandag den 25. februar
“Hvis bare jeg må fuldføre mit løb og den tjeneste som jeg har fået.” – Ap.G. 20:24.
Som det var tilfældet med Paulus, vil vores kærlighed til forkyndelsen få os til at fortsætte vores tjeneste når vi udsættes for forfølgelse. (Ap.G. 14:19-22) I 1930’erne og i begyndelsen af 1940’erne mødte vores brødre og søstre i USA meget stærk modstand. Men ligesom Paulus stod de fast og fortsatte deres tjeneste. For at forsvare vores juridiske ret til at forkynde blev der ført mange sager ved domstolene. I forbindelse med en sejr ved USA’s Højesteret i 1943 sagde bror Nathan Knorr: “De sejre vi har vundet, er en følge af din kamp. ... Herrens folk har sejrrigt stået fast, og det har til sidst ført til denne afgørelse.” Ja, vores kærlighed til forkyndelsen sætter os i stand til at overvinde modstand og forfølgelse! Hvis vi betragter vores tjeneste som en uvurderlig gave fra Jehova, vil vi ikke bare gå i forkyndelsen for at få nogle timer på rapporten. Vi vil derimod gøre alt hvad vi kan, for at “aflægge grundigt vidnesbyrd” for folk. – 2. Tim. 4:5. w17.06 11-12 § 11-12
Tirsdag den 26. februar
“Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl og hele dit sind.” – Matt. 22:37.
Når vi har dyb kærlighed til Jehova, hjælper det os til at følge hans bud, holde ud og hade det der er forkert. (Sl. 97:10) Men Satan og hans verden vil gøre alt for at svække vores kærlighed til Gud. I verden omkring os har folk et forvrænget syn på kærlighed. Frem for at elske Gud er de blevet “egenkærlige”, eller egoistiske. (2. Tim. 3:2) Satans verden fremmer “kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af”. (1. Joh. 2:16) Apostlen Paulus advarede sine trosfæller om konsekvenserne ved at fokusere på kødelige ønsker. Han skrev: “At holde sindet rettet mod kødet betyder nemlig død, ... for at holde sindet rettet mod kødet betyder fjendskab med Gud.” (Rom. 8:6, 7) De der bruger deres liv på at skaffe materielle ting eller tilfredsstille deres seksuelle lyster, ender op med at blive dybt skuffede. – 1. Kor. 6:18; 1. Tim. 6:9, 10. w17.05 18 § 5-6
Onsdag den 27. februar
“Hvis nogen ikke vil arbejde, skal han heller ikke spise.” – 2. Thess. 3:10.
Når brødre og søstre der er flygtninge, viser taknemmelighed og aldrig forlanger noget, vil det øge deres brødres glæde ved at hjælpe dem. Det er selvfølgelig vigtigt at flygtninge gør en indsats for at lære at klare sig selv; det vil hjælpe dem til at bevare deres selvrespekt og et godt forhold til deres brødre. (2. Thess. 3:7-9) Men de har stadig brug for at vi er parate med praktisk hjælp. Det er ikke nødvendigt at have mange penge for at kunne hjælpe. Det de først og fremmest har brug for, er vores tid og omsorg. Måske kunne vi vise dem hvordan man bruger offentlig transport, eller hvad der er sund og billig mad. Eller vi kan måske hjælpe dem med at skaffe noget udstyr eller få nogle færdigheder der kan føre til et job. Men det vigtigste vi kan hjælpe dem med, er at blive engageret i menigheden. Hvis du har mulighed for det, så tilbyd dem et lift til møderne. Forklar dem hvordan man bedst forkynder i menighedens distrikt, og tag dem med ud i forkyndelsen. w17.05 5 § 11-12
Torsdag den 28. februar
I skal tørste efter den rene mælk der findes i Guds ord, så I ved hjælp af den kan vokse og blive frelst. – 1. Pet. 2:2.
De der fokuserer på kødelige ønsker, har svært ved at have et afbalanceret syn på materielle ting. Hvorfor er det sådan? Fordi deres evne til at forstå åndelige ting er blevet sløv. (1. Kor. 2:14) Når først deres opfattelsesevne er svækket, er de ikke i stand til at skelne mellem rigtigt og forkert. (Hebr. 5:11-14) Og som et resultat deraf udvikler nogle et hæmningsløst begær efter materielle ting – et begær der aldrig fuldt ud kan tilfredsstilles. (Præd. 5:10) Men der er heldigvis en modgift mod materialistisk tankegang: regelmæssig bibellæsning. Det at meditere over Guds ord styrkede Jesus så han kunne modstå fristelser. (Matt. 4:8-10) Guds ord vil have den samme virkning på os. Når vi anvender de Bibelske principper i vores liv, vil vi kunne bekæmpe materialistiske tendenser. På den måde kan vi vise Jesus at vi elsker ham højere end noget som helst materielt. w17.05 26 § 17