En resolution
1, 2. Hvilken lejlighed tilbød der sig under det internationale stævne på Yankee Stadium i tilslutning til de forudgående begivenheder?
ENDNU en overraskelse ventede stævnedeltagerne efter den, der lige er blevet omtalt, for præsidenten fortsatte med at sige:
2 Hvilken uforlignelig lejlighed tilbyder der sig ikke nu, mens vi brødre er samlet ved dette internationale stævne og har i tusindvis af repræsentanter fra alle fire verdenshjørner blandt os! I fuld erkendelse af, at vi udgør en enig ny verdens samfund, og som en bekendelse heraf over for Gud og hans rige, vore fraværende brødre og den øvrige menneskehed, foreslår jeg vedtagelsen af følgende
Resolution
3. Hvorledes udskiftes nu denne verdens skueplads, og hvad bekender mennesker og nationer deres udvidenhed om?
3 „Denne verdens skueplads skal udskiftes.“ (1 Kor. 7:31, NW) Disse inspirerede ord, der blev skrevet for nitten århundreder siden, kan ikke drages i tvivl, hverken af menigmand eller af stærke verdensmagter eller regeringselementer. Fra og med 1914 har verden oplevet mærkelige og rystende begivenheder, og højdepunktet er endnu ikke nået. Alle vegne befinder mennesker og nationer sig i stadig voksende nød og forvirring, og de bekender åbent, at de ikke ved, hvad enden på det hele vil blive, om det bliver til menneskers ve eller til deres vel.
4. Hvad ligger der ifølge forudsigelserne i Guds ord foran os, og hvad har Jehova med tanke på de voldsomme forandringer, der skal finde sted, beredt og bemyndiget til tjeneste?
4 Det samme Guds ord, som forudsagde den fuldstændige udskiften af verdensskuepladsen, talte også forud om den nye skueplads, der skulle komme til syne for menneskeheden, en retfærdig ny verden med evigt liv og uforstyrret fred og fremgang. Det er den almægtige Guds ufejlbarlige ord, der giver mennesker dette opmuntrende budskab, og han føjer sit eget navn dertil: „Lad dem . . . kende, at du, hvis navn er Jehova, er ene den højeste over al jorden!“ (Sl. 83:19) I sin visdom og forudseenhed har Jehova altid forberedt sine trofaste tjenere på de skæbnebestemmende forandringer, der har været i vente. Noa og hans husstand blev for eksempel advaret og forberedt, så de kunne overleve den verdensomspændende vandflod, der bortfejede hele den daværende verden. I pagt med sin miskundhed, og fordi den nuværende onde verden snart skal forsvinde fra skuepladsen i en trængsel, der aldrig har været mage til, har den højeste Gud, Jehova, beredt en ny verdens samfund og givet det det håb, at det vil overleve trængselen og fortsætte i den retfærdige nye verden, som han har lovet at oprette. Han har gjort dets medlemmer til sine vidner, for at de skal forsvare og forkynde hans retmæssige overhøjhed i himmel og på jord, lade den sidste advarsel lyde om de kommende voldsomme forandringer på verdensskuepladsen og forkynde hans messianske rige som det eneste håb for menneskeheden, som Djævelen nu driver ud i død og undergang.
5. Hvad benyttede deltagerne ved verdensstævnet lejligheden til?
5 DERFOR benytter vi som Jehovas vidner og medlemmer af hans nye verdens samfund, der er forsamlet i titusinder fra snesevis af lande til internationalt stævne her på Yankee Stadium, New York, den 20. juli 1953, denne enestående lejlighed til at vedtage følgende resolution:
6. Hvad besluttede de sig til fortsat at forkynde for folk med henblik på året 1914?
6 AT vi i alle de nationer, vi repræsenterer, i endrægtighed vil fortsætte med at forkynde for folkene, at menneskenes og nationernes store dommer i året 1914 bragte „folkeslagenes fastsatte tider“, i hvilke de har udøvet et uhindret verdensherredømme, til ophør. Samtidig og som afløsning af ufuldkomne menneskers langvarige eksperimenter med og fejlslagne forsøg på selvstyre her på jorden oprettede universets overordnede myndighed sin salvede søns, Jesu Kristi, rige. Det er derfor det eneste styre, der har ret og myndighed til fortsat at herske over jorden og dens indbyggere. Det er det eneste styre, der støttes af den almægtige Gud, Jehova, og har fået magt til at opfylde alle hans ords inspirerede profetier på den betrængte menneskehed ved at fjerne Satan Djævelens, „denne tingenes ordnings guds“, og hans dæmoners undertrykkende styre og ved at indføre et retfærdigt himmelsk styre, der skal velsigne retsindige mennesker med fuldkomment liv og opfylde hele deres behov for lykke på en paradisisk jord.
7. Hvad erkendte de offentligt, at de var Gud tak skyldig for, og hvad tog de afgjort afstand fra i deres underkastelse under Gud?
7 AT vi offentligt erkender, at vi er Jehova tak skyldig for den indsigt og det håb, han har skænket os i tilknytning til den lovede nye retfærdsverden. I taknemmelighed og ydmyghed bekender vi for hele menneskeheden, hvad han har gjort for os som kristne, der helt er indviet til ham for at gøre hans vilje og for at opfylde hans hensigter. Han har taget os ud af denne gamle verden og gjort os til sit folk og forbeholdt os den nye verden. Ved sin handlemåde med os har han gjort os til en ny verdens samfund i overensstemmelse med sine dyrebare løfter. Denne nye verdens samfund har altså ikke sit udspring hos noget menneske, og det er ikke afhængigt af nogen politisk stat på jorden og anmoder ikke om nogen rettighed eller nogen autorisation for sin eksistens eller virksomhed. Skønt denne nye verdens samfund ikke har lod og del i den nuværende nødstedte tingenes ordning, men forbereder sig på at leve og virke under den guddommelige tingenes ordning, tager det afstand fra enhver oprørsk bevægelse, der er rettet imod denne verdens institutioner. Det kan ikke fremme, bifalde eller tage del i nogen voldelig omstyrtelse af denne verdens regeringer, der måtte blive iværksat af mennesker. Det underkaster sig Jehova Guds vældige hånd og afventer, at han hidfører sin søns, Jesu Kristi, himmelske rige på sin egen måde.
8. Hvilke fælles bånd vil vi holde fast ved, og hvordan vil vi leve?
8 AT vi som en ny verdens samfund holder fast ved de ubrydelige bånd, der binder os sammen. Vi er eet folk og lader ikke race, farve, sprog, stamme eller folkeslag være noget skel. Vi har een Gud, den eneste levende og sande Gud. Vi har een fælles monark under Gud, hans søn og vor genløser, Jesus Kristus. Vi har een fælles lov, der er gyldig for os alle, hvor vi end lever, Jehovas teokratiske lov, som den findes i Bibelen. Vi er blevet taget ud af folkeslagene og adskilt fra denne dødsdømte verden. Vi har eet land, vi drager henimod, den nye verden, som Gud skaber. Vi er et brodersamfund under Guds frelsesforanstaltning ved Jesus Kristus. I overensstemmelse med disse kendsgerninger vil vi leve i fred og fordragelighed med hverandre og i fred med alle mennesker, til den nye verden er en virkelighed.
9. Hvilket ansvar vil vi blive ved med at røgte, og hvordan?
9 Sluttelig,
AT vi fortsat vil leve op til det ansvar, dette Guds udsagn pålægger os: „I er mine vidner, lyder det fra Jehova. Jeg er fra evighed Gud.“ (Esajas 43:12) Vi regner det for en ære og gunst at være blevet gjort til Jehovas vidner, og vi ønsker ikke, at vi i sidste ende skal vise os uværdige. Derfor vil vi, til trods for det had, den vanære og den forfølgelse, mennesker gør os til genstand for, rykke fremad i pligtopfyldelse mod vort gudgivne hverv og aflægge vidnesbyrd om Jehovas universelle overhøjhed og hellige navn, idet vi ud over hele den beboede jord forkynder det gode budskab om oprettelsen af hans salvede søns, Jesu Kristi, rige og trøster alle, som sørger. Vi vil gøre det ved at undervise folk i Bibelen, både offentligt og fra hus til hus, ved hjælp af alle til rådighed stående midler, så at alle, der vil, kan stille sig på Rigets side og sammen med os udgøre en del af den nye verdens samfund under Kristus og have samme håb om evigt liv i Jehovas retfærdige nye verden.
10. Hvad skete der i forbindelse med den foreslåede resolution?
10 Vedtagelsen af resolutionen blev støttet af Percy Chapman, ordstyreren ved Jehovas vidners stævne for den nye verdens samfund. Da forsamlingen var blevet spurgt, blev resolutionen vedtaget under langvarigt bifald af stævnedeltagerne. Det næste nummer af stævnets nyhedsavis, Jehovas vidners stævnerapport for 1953, indeholdt resolutionen i fuld gengivelse, og den blev uddelt af stævnedeltagerne i byen New York og dens omegn.