Betydningen af verdensveerne

DET STÅR sandelig sløjt til i verden i dag. De har sikkert undret Dem over grunden. Og der er en god grund til, at veerne over verden tager til. De har også en dyb betydning. Bibelen kaster lys over denne betydning i Mattæus 24:3; her spurgte disciplene Jesus: „Sig os, når skal dette ske? Og hvad er tegnet på dit komme [nærværelse, NW] og verdens ende?“ Det svar, Jesus gav i vers syv, åbner vore øjne: „Thi folk skal rejse sig mod folk, og rige mod rige, og der skal være hungersnød og jordskælv både her og der.“

Det usædvanlig store antal jordskælv, vi har haft siden 1914, har altså virkelig en betydning. Det har hungersnøden og verdenskrigene også. Selv frygten i verden og den tilstand af forvirring, alle nationerne befinder sig i, har en betydning, for i Lukas 21:25, 26 forudsagde Jesus, at disse ting skulle indtræffe i denne verdens „sidste tider“: „På jorden skal folkene ængstes i rådvildhed over havets og brændingens brusen. Mennesker skal dåne af rædsel og gru for det, som kommer over jorderige.“ Her forudsiger Jesus, at der skulle komme en tid, da nationerne ville komme ud i et kaos, de aldrig havde oplevet før. Og de ville ikke være i stand til at finde vej ud af deres forvirring. Et blik på verdensforholdene i dag viser os, hvordan nationerne frygter fremtiden. Frygten for brintbomben rider dem som en mare. Men de vise statsmænd udretter trods alle deres konferencer kun meget lidt i retning af at afhjælpe verdens nød. De ved ikke hvilken vej, de skal gå.

Men nu de sande kristne; har de grund til at frygte fremtiden, sådan som hele verden gør? Nej, for i Lukas 21:28 forklarer Jesus: „Men når dette begynder at ske, da skal I rette jer og løfte jeres hoveder, thi jeres forløsning nærmer sig.“ Hvor nær er den? Kristus Jesus fortsætter i Lu 21 versene 29 til 32: „Se på figentræet og alle de andre træer; så snart I ser, at de springer ud, skønner I af jer selv, at nu er sommeren nær. Således kan I også skønne, når I ser dette ske, at Guds rige er nær. Sandelig siger jeg jer: denne slægt [generation, NW] skal ikke forgå, før det er sket alt sammen.“

Alt dette betyder, at vi lever i en tid, da tingenes tilstand vil undergå en fuldstændig forandring. En gammel verden skal forsvinde, og en ny verden skal træde i dens sted. Intet under, at Jesus sagde, at vi skal løfte vort hoved og glæde os, når vi ser en stormflod af veer komme over jorden, for det betyder afslutningen på Djævelens herredømme over menneskene! Det er Satan Djævelen, der fører disse veer over menneskeheden. Han ønsker ikke, at folk skal vide, at det i virkeligheden er ham, der regerer denne onde verden, og at han fører nationerne vild. Djævelen ønsker, at folk skal tro, at det er Gud, der er ansvarlig for veerne. Men som vi ser i Åbenbaringen 12:7-9, 12, er det Djævelen, der er den skyldige: „Og der blev kamp i himmelen: Mikael og hans engle stred mod Dragen, og Dragen og dens engle stred mod dem. Men de kunne ikke stå sig, og der fandtes ikke længere plads for dem i himmelen. Så blev den store drage nedstyrtet, den gamle slange, som kaldes Djævelen og Satan, hele verdens forfører; han blev nedstyrtet på jorden, og hans engle blev nedstyrtet sammen med ham. Glæd jer derfor, I himle, og I, som bor i dem! Ve jorden og havet! thi Djævelen er kommet ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.“

Da denne krig blev udkæmpet, mellem 1914 og 1918, blev Djævelen slået. Han blev kastet ned til jorden. I sit ubændige raseri bringer han nu det ene ve efter det andet over menneskeslægten. Men vi kan glæde os, for disse veer betyder, at Djævelen kun har kort tid tilbage inden Harmagedon. I den krig vil Kristus knuse nationerne med et jernspir og gøre det af med Djævelen. Åbenbaringen 20:1-3 fortæller, at Djævelen skal styrtes i afgrunden: „Og jeg så en engel komme ned fra himmelen med nøglen til afgrunden og en stor lænke i sin hånd. Og han greb Dragen, den gamle slange, det er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusinde år og kastede ham i afgrunden og lukkede den over ham og satte segl for, så han ikke mere kunne forføre folkeslagene.“ Kristus Jesus griber uden videre Djævelen og kaster ham i afgrunden. Når Djævelen ikke længer kan blande sig i menneskenes anliggender, vil veerne over jorden ophøre.

I Harmagedon vil verdens nationer også møde deres undergang. Profeten Daniel forudsagde denne tilintetgørelse af nationerne i Daniel 2:44: „I hine kongers dage vil himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“ Efter at nationerne er knust, vil Kristi tusindårsregering begynde. En retfærdig ny verden vil være kommet i stedet for en gammel ond verden. Forholdene vil da blive anderledes. Ingen internationale vanskeligheder, ingen sygdom, ja ikke engang døden vil plage menneskene. Alle dyrene vil blive menneskets venner. Guds profet fortæller os om denne lykkelige tid i Esajas 11:3-9:

„Han dømmer ej efter, hvad øjnene ser, skønner ej efter, hvad ørerne hører. Han dømmer de ringe med retfærd, fælder redelig dom over landets arme. Voldsmanden slår han med mundens ris, gudløse dræber han med læbernes ånde. Og retfærd er bæltet, han har om sin lænd, trofasthed hofternes bælte. Og ulven skal gå hos lammet, panteren hvile hos kiddet, kalven og ungløven græsse sammen, dem driver en lille dreng. Kvien og bjørnen bliver venner, deres unger ligger side om side, og løven æder strå som oksen; den spæde skal lege ved øglens hul, den afvante række sin hånd til giftslangens rede. Der gøres ej ondt og voldes ej men i hele mit hellige bjergland; thi landet er fuldt af Jehovas kundskab, som vandene dækker havets bund.“

Snart vil jorden ikke mere være fuld af veer, men vil blive fyldt med kundskab om Jehova. De onde vil blive tilintetgjort. Intet vil få lov at skabe vanskeligheder i Guds nye verden. Vi lever derfor i høj grad i en velsignet tid, for veerne over verden betyder, at de „sidste tider“ for Satans styre er for hånden.