Sektionsstævnerne „Enig gudsdyrkelse“
DE INTERNATIONALE stævner der blev holdt af Jehovas vidner i sommeren 1961 under mottoet „Enig gudsdyrkelse“ var i sandhed et bevis på enhed! De tretten seks-dages stævner indledtes med stævnet på Yankee Stadium i New York, i dagene 20.-25. juni. Dette stævne kom således til at danne forbillede for de øvrige stævner, ikke alene med hensyn til programmets tilrettelæggelse og den rige åndelige føde, men også med hensyn til den kristne enhed som prægede stævnet.
I tråd med stævnernes motto var titlen på det offentlige foredrag: „Når alle nationer forenes under Guds rige“. I New York holdt Vagttårnsselskabets præsident dette opbyggende foredrag for en tilhørerskare på 89.853, hvortil kom 3048, som hørte det på spansk. Ved de syv stævner i Nordamerika og de seks i Europa kom det samlede tilhørerantal ved dette foredrag op på over 400.000. Foredraget samlede sig om at vise hvad den sande forenende kraft er i dag — ikke F.N. men Jehova Guds oprettede rige!
Hvert stævne åbnedes med ordstyrerens velkomsttale: „Velkommen! Alle I enige gudsdyrkere“, hvori understregedes grunden til Jehovas vidners enhed i hele verden: At de tilbeder den eneste levende og sande Gud, Jehova, og at de lever efter den eneste lærebog i sand enhed, Bibelen.
Nye, nyttige publikationer
Overalt — i New York, Houston, Vancouver, København, Hamburg, Torino, London, Amsterdam, Paris, Oklahoma City, Omaha, Milwaukee og San Francisco — var stævnedeltagerne begejstrede for de nye publikationer der udkom. Først må nævnes den nye udgave af New World Translation of the Holy Scriptures, komplet, i ét bind. Den blev frigivet af Selskabets præsident efter foredraget „Enige forkyndere af ’livets ord’“, hvori han understregede den betydning som Jehovas vidner tillægger Bibelen. Bogens bekvemme størrelse og den 100-siders konkordans der findes bag i bogen over betydningsfulde bibelske opslagsord vil være til stor nytte for alle forkyndere som kan engelsk. Både på Yankee Stadium og ved de andre stævner gik et sus af overraskelse gennem tilhørerne da de hørte prisen: én dollar! Det var en bog som forkyndere af livets ord havde brug for!
Der var andre nye publikationer. Dispositioner til prædikener blev modtaget med bifald overalt. De vil være en stor hjælp for alle forkyndere til at kunne tale om det der netop interesserer den de besøger. Et andet værdifuldt hjælpemiddel var opslagsbogen Watch Tower Publications Index, 1930-1960, en nøgle til mange bibelske kundskabsskatte. Bogen er et vidnesbyrd om at alle Jehovas vidner er forkyndere der er interesserede i at studere og undersøge bibelske emner til brug i deres forkyndelse. Den nye brochure Blood, Medicine and the Law of God vil være en stor hjælp når man ønsker at oplyse læger og andre om grundene til at Jehovas vidner undgår blod under enhver form. Visdommen i Bibelens formaning til kristne om at ’afholde sig fra blod’ understreges med mange lægers udtalelser om og beviser for den risiko der er forbundet med blodtransfusion. (Ap. G. 15:29) Den nye indbundne bog der kom ved dette stævne hed „Let Your Name Be Sanctified“ („Helliget vorde dit navn“). Udgivelsen af bogen blev bekendtgjort for en begejstret tilhørerskare efter foredraget „Nationer i frygt for det navn vi nævnes ved“. Heri understregede Selskabets præsident betydningen af at Jehovas navn helliges, og bogen viser den profetiske betydning af profeterne Elias’ og Elisas arbejde i forbindelse hermed. Som den sidste i rækken af nye publikationer kom brochuren Når alle nationer forenes under Guds rige, som alle der overværede det offentlige foredrag fik et gratis eksemplar af.
Stævneforedragene var lige så nyttige og værdifulde som de nye publikationer. Tænk blot på den betimelige vejledning der blev givet i foredragene „Enig gudsdyrkelse i familien“, „Enig gudsdyrkelse og mødedeltagelse“, „Hvordan man forbedrer sit personlige studium“ og „Vær glade hele dagen igennem“! Formaningen til at hilse på brødre og interesserede ved møderne og tale med dem samt byde dem der havde været borte i nogen tid velkommen tilbage, ville også medvirke til at fremme enheden i menighederne. Det manende foredrag „Forenede mod nationerne i opgørets dal“, som blev holdt af Selskabets vicepræsident F. W. Franz, behandlede den symbolske græshoppeplage. I et andet interessant foredrag, „Loyalitet med et enigt hjerte“, viste Selskabets præsident at enheden blandt Jehovas vidner begynder hos det enkelte menneske, og at man aldrig skulle give materialisme og selvisk begær lov til at splitte ens hjerte.
Nogle af de „hidtil største“ stævner
Det største teokratiske stævne der endnu har været holdt i Kanada var stævnet i Vancouver, British Columbia, hvor 28.952 hørte det offentlige foredrag. Vejret var usædvanlig godt, og solen skinnede fra en skyfri himmel de tre sidste dage. Stævnedeltagerne kunne nyde de åndelige retter med udsigt til Rocky Mountains, der hævede sig i baggrunden i al deres herlighed med hvide, sneklædte toppe.
Stævnet i Houston, Texas, var det hidtil største der har været holdt i staten Texas. Tidligere stævner har været holdt i Dallas, Corpus Christi og Fort Worth, og også i Houston, men dette sidste stævne slog alle rekorder, idet 19.141 overværede det engelske offentlige møde og 2159 det spanske. Spansktalende forkyndere kunne glæde sig over følgende nye publikationer på spansk: Dispositioner til prædikener, „Ske din vilje på jorden“, Blood, Medicine and the Law of God og Når alle nationer forenes under Guds rige.
Det internationale stævne i København skulle også blive det hidtil største i Danmark. Tusinder af Jehovas vidner fra Norge, Sverige og Finland samledes i Idrætsparken i København i seks begivenhedsrige dage. Flere tusinde engelsktalende vidner var også til stede, idet 32 chartrede fly bragte henved 3000 vidner fra De forenede Stater og Kanada til de europæiske stævner. Fem talerpavilloner, hvorfra programmet afvikledes på fem sprog samtidig, gav stævnet den internationale atmosfære som alle der overværede stævnet i København vil huske det for. De vejledende skilte var ikke alene skrevet på dansk, men også på norsk, svensk, finsk og engelsk. Programmerne var trykt på fem sprog, og nye publikationer blev frigivet på norsk, svensk, finsk og dansk. Trods regn og kølig vind de første dage var tilhørerpladserne godt besat. De sidste to dage var vejret smukt, og 33.513 overværede det offentlige møde. Skønt København må siges at være en by hvor den religiøse interesse ikke er stor og hvor man i almindelighed ignorerer Jehovas vidners stævner, gav pressen, radioen og fjernsynet dog dette stævne en forholdsvis god omtale.
Følgende oplevelse som et finsk vidne var ude for, kan fortælle lidt om den venlighed og hjælpsomhed som de udenlandske gæster, der kom fra fireogtredive lande, mødte. På vej gennem byen til stævnet for han vild og standsede til sidst sin vogn uden for en lille butik for at spørge om vej. Da han ikke forstod dansk, og butiksindehaveren ikke forstod finsk, prøvede de at gøre sig forståelige for hinanden ved hjælp af tegnsprog, men uden held. Resolut forlod manden nu sin forretning og sprang ind i bilen og dirigerede finnen til hans bestemmelsessted. Derefter tog han sporvognen tilbage til sin forretning.
„Aldrig har der været så mange mennesker på Twickenham stadion,“ skrev Reynolds News for den 30. juli 1961 om Jehovas vidners stævne i London, der blev holdt på Rugby Union Ground i Twickenham. I 1955 havde dette stadion dannet rammen om stævnet „Det Triumferende Rige“, hvor 41.970 havde været til stede ved det offentlige møde. Ville der komme lige så mange eller flere denne gang? Ja, 48.070 fyldte stadionnet til trængsel. Udsmykningen omkring talerstolen ved dette det største stævne til dato i England forestillede en fårefold, et smukt symbol der svarede til Jehovas vidners årstekst for 1961: „I enhed vil jeg føre dem sammen, som en hjord i folden.“ — Mika 2:12, NW.
Stævnet i Italien skulle også blive det hidtil største der er afholdt her, idet 6372 samledes til det offentlige møde. Det er første gang et seks-dages stævne er blevet holdt i Italien, og første gang stævnelokalet Palazzo delle Esposizioni i Torino blev anvendt til et religiøst formål. Det var også første gang man i Italien havde averteret et teokratisk stævne offentligt. Hertil benyttedes ikke alene løbesedler, men tolv store bannere var ophængt i byens gader på strategiske steder. Skønt stævnet således ikke afholdtes i hemmelighed blev det dog holdt under jorden, rent bogstaveligt, idet den udstillingshal man benyttede er bygget under en stor park. Lokalerne, der var store og rummelige, oplystes ved ovenlys. Sytten nationer var repræsenteret ved stævnet, der således må siges at have været internationalt. Bemærkelsesværdig var udsmykningen af scenen: Tetragrammatonet i guld, der fremtrådte smukt mod scenens røde bagtæppe. Begejstringen var stor ved dette stævne, og de nye publikationer på italiensk: „Ske din vilje på jorden“, Dispositioner til prædikener og Når alle nationer forenes under Guds rige, fik en hjertelig modtagelse af de italienske Jehovas vidner.
Stævnet i Amsterdam blev også det største stævne Jehovas vidner har afholdt i Holland, idet 23.708 overværede det offentlige foredrag. Den begejstring som de hollandske Jehovas vidner gav udtryk for under foredragene og da de nye publikationer på hollandsk blev bekendtgjort, blev værdsat af alle talerne.
Stævnet i Paris var det hidtil største teokratiske stævne i Frankrig. Det største tilhørerantal i 1955, ved stævnet Det Triumferende Rige, havde været 16.500, og de franske Jehovas vidner spekulerede på hvad resultatet ville blive denne gang, uden avertering og midt under Algier-krisen. Glæden var stor da det viste sig at 23.004 havde overværet det offentlige foredrag.
Det blev ikke alene det største stævne som de fransktalende Jehovas vidner har oplevet. Mange spaniere, polakker og portugisere var også til stede og kunne lytte til foredragene på deres eget sprog. De franske vidner havde ikke skyet nogen anstrengelser for at skaffe logi og transport til deres kristne brødre fra Spanien og Portugal.
Bemærkelsesværdigt for stævnet i Paris var antallet af dem der symboliserede deres indvielse til Jehova Gud ved vanddåben — 1203 i alt, eller omkring 9 procent af dem der var til stede ved stævnet på det tidspunkt, hvilket må siges at være en overordentlig stor procentdel. Ved alle stævnerne symboliserede over 9000 tilsammen deres indvielse til Jehova Gud ved vanddåben.
Opfindsomhed og udnyttelse af forhåndenværende midler
Mange problemer måtte overvindes i forbindelse med alle disse stævner. For eksempel var det i København et problem hvordan man fandt en tilfredsstillende løsning på højttalerspørgsmålet. Tilhørerne var placeret på alle fire sider omkring plænen. Nordmændene, svenskerne og finnerne havde hver en side. På den fjerde side, hvor den store tre-etages tribune var, havde danskerne den underste og mellemste etage, mens de engelsktalende vidner havde øverste etage. Foredragene, der blev holdt samtidig, skulle nå ud til hver sin sprogsektion. Fem sprog samtidig? „Umuligt!“ sagde lydteknikere i København. Men Jehovas vidner arbejdede på højttalersystemet i et år, og ved opfindsomhed lykkedes det dem at løse problemet. Det var færdigt til stævnet og fungerede udmærket.
Til blomsterarrangementet ude på plænen var der brug for mange kasser, idet man havde planlagt at lave et kæmpemæssigt rektangel af hundreder af blomsterkasser fyldt med blomster i mange farver. Men hvor fik man kasserne fra? 315 tidligere ammunitionskasser blev løsningen. Til små buketter, som skulle anbringes i beholdere på alle rækværker rundt om banen og på tribunen, anvendtes tomme granatforsendelsesrør.
I London manglede man nogle store kedler til stævnet. Hvor fandt man dem? Man hørte at Englands sidste store krigsskib, Vanguard, var ved at blive demonteret og at der blandt materialet fandtes nogle store kedler. Vidnerne forhørte sig hos det firma der havde med sagen at gøre og fik lov til at benytte kedlerne til en meget rimelig pris. Jehovas vidner har således ved den måde de løste problemerne på, været med til rent bogstaveligt at opfylde profetien i Esajas 2:4 om at sværd skal smedes til plovjern og spyd til vingårdsknive.
Ved Londonstævnet lykkedes det højttalerfolkene at eliminere al ekkovirkning og tilbagekastning af lyd. Hvordan havde de båret sig ad med det? Ved at anbringe alle højttalere bag tilhørerpladserne, pegende ud mod banen, i stedet for på banen med front mod tilhørerne. Det betød at lyden kom bagfra og ikke blev kastet tilbage fra væggene på stadion.
I forbindelse med Hamburg-stævnet var der heller ikke så få problemer at løse, af hvilke det største nok var indretningen af selve stævnepladsen, der ikke var andet end en stor, grøn plæne i Hamburgs største park. Før stævnet var der intet som helst på plænen. Det eneste der var at tage af, kunne man sige, var plads. Helt fra grunden opførte de tyske Jehovas vidner nu en kæmpescene, der var 55 meter lang, 25 meter bred og 5 til 6 meter høj. Indbygget i scenen, i en halvcirkelformet muslingeskal, var pladsen til orkesteret. Scenebygningen var så stor at den desuden kunne rumme alle stævnebureauerne. Udsmykningen var et kæmpemæssigt, særdeles realistisk blomstermaleri, samt, opsat på en stålramme, tetragrammatonet, indfattet i en cirkel og omgivet af lysstråler. Brødrene i Hamburg og Torino havde således uafhængigt af hinanden valgt en meget talende og særdeles passende dekoration til et stævne hvor en af de vigtigste nye publikationer netop bar titlen „Helliget vorde dit navn“.
Da stævnepladsen var en åben plæne havde man ikke kunnet skaffe nogen overdækning til pladserne. Hvad ville der ske i tilfælde af regn? Det kom til at regne, og det hver eneste dag under stævnet! Men regnskyllene skræmte ikke stævnedeltagerne væk. De havde fået besked om at være forberedt på dårligt vejr og havde taget varmt tøj, paraplyer og lavhælede sko med. Stævnet fortsatte derfor planmæssigt. Så snart det begyndte at regne kom et hav af paraplyer til syne.
Installeringen af de sanitære anlæg havde også frembudt et problem. Før stævnet udregnede man hvor mange toiletter der ville blive brug for hvis der kom 100.000 til stævnet. (Om søndagen var der 88.338.) Tallet ansloges til 1300 toiletter. Et kloaksystem blev nedlagt i plænen, og flere måneder før stævnet rejstes store telte, hvori der indrettedes 1300 klosetter med rindende vand. På stævnets anden dag kom byens sundhedsmyndigheder for at inspicere, og man havde ventet at finde lange køer uden for toiletterne. Man forklarede at der var indrettet 1300 toiletter og at der ingen køer var. Svaret lød: „De har tilintetgjort enhver indvending fra vor side.“
Man havde spekuleret på hvordan man billigt kunne beklæde orkestertribunens bagvæg med et lydisolerende materiale. Også her viste brødrene i Hamburg stor opfindsomhed, og resultatet var at man sjældent har hørt smukkere og mere fuldtonende musik ved et stævne. Hemmeligheden? Ægbakker! Børn og unge blandt Jehovas vidner indsamlede i hundredvis af disse papbakker med ægformede fordybninger overalt hvor de var at få, og så blev de sømmet i, den ene ved siden af den anden, over hele tribunens bagvæg, og det viste sig at være et fortrinligt lydisoleringsmateriale.
Ved stævnet i Paris havde man brug fortelte til cafeteriaen, men det ville koste mellem 200.000 og 300.000 kroner at leje dem. Afdelingskontoret købte nu 5000 kvadratmeter sejldug, og betelfamilien arbejdede om aftenen og i weekenderne på at sy det i telte. Det anslås at man på den måde sparede henved 200.000 kroner! Store udgifter var også forbundet med højttaleranlægget, som kompliceredes ved at foredragene skulle holdes på fransk, polsk, portugisisk og spansk samtidig. Et firma anslog at det ville koste os 42.000 kroner at leje højttalerudstyret. I stedet indkaldte man alt højttalerudstyr fra zonerne, og det man manglede blev købt. Dette solgtes bagefter til zonerne, og således sparede man alle udgifter til højttaleranlæg.
Henimod slutningen af stævnet bemærkede stationsforstanderen på den jernbanestation stævnedeltagerne benyttede, til en journalist: „Jeg har aldrig set mere veldisciplinerede mennesker. Selv når trængselen ved togene var størst, forholdt alle sig rolige. Der er sandelig forskel når der er fodboldkamp herude! Alle så glade ud, ligegyldigt hvilken race og nationalitet de tilhørte. Disse mennesker ser ud til at have fundet den enhed som verden mangler.“
Ja, stævnerne „Enig gudsdyrkelse“ i 1961 var i sandhed et bevis på den enhed der hersker blandt Jehovas vidner i hele verden, og uanset vejret eller andre problemer blev de da også en succes, alt sammen til ære for den store, forenende kraft, Jehova Gud.