En indbydelse til dig

 1. I hvilken ånd og på hvilken måde overrækkes den her omtalte indbydelse?

VI HAR hermed den glæde at overrække dig en indbydelse, og det koster ikke noget at tage imod den. Den gives ikke med indstillingen: Tag imod den eller lad være! Nej, vi vil gerne indtrængende opfordre dig til at benytte dig af den. Du har sikkert allerede modtaget indbydelsen skriftligt men måske endnu ikke fået den personlige opfordring. Hvad indbydelsen går ud på, og hvordan den overrækkes dig såvel skriftligt som mundtligt, er dét vi skal behandle i denne artikel.

 2. Hvad går indbydelsen ud på, og hvad bør man gøre før man siger nej til den?

² Indbydelsen gælder noget der kan give dig livet. Du er naturligvis i live nu, ellers ville du ikke læse dette, men kunne du tænke dig at blive ved med at leve, at leve evigt? Hvis det er tilfældet vil du være interesseret i at modtage indbydelsen, men hvis du er mest tilbøjelig til at afslå den, vil vi opfordre dig til først at se hvilket liv der tilbydes dig og på hvilke betingelser. Derpå kan du, som med enhver anden indbydelse, enten tage imod den eller lade være.

 3. Hvad betyder indbydelsen for dem der tager imod den?

³ Du har sikkert en bibel, og dermed har du den skriftlige indbydelse. Du har også fuldt ud ret til at få en personlig indbydelse af den slags som kun en ven ville ulejlige sig med at overbringe dig. Den er gratis i ordets egentlige forstand. Den drejer sig om at du kan leve evigt, ikke i en eller anden uvirkelig skyggeverden, men her på jorden, som menneske, med et fuldkomment helbred, uden de sygdomme og lidelser som nu hjemsøger menneskene, og sammen med dem du elsker og har elsket. Det er livet under en fredelig ordning, hvor mennesker og ejendom garanteres fuld sikkerhed, og hvor alle menneskerettighederne anerkendes og beskyttes. Det er et liv uden fordomme og med konstruktiv tænkning og arbejde til alle.

 4. Hvem står bag indbydelsen, og hvordan viser han en inderlig, personlig kærlighed ved at lade den gå ud?

⁴ Den der står bag denne invitation er Gud, Skaberen. Han er en Gud som er nær ved og ikke langt borte. Mere end én million mennesker har i vor tid taget imod indbydelsen og er derpå af Gud blevet sendt ud for at overbringe den til endnu flere. Disse mennesker er Jehovas vidner. Gud nærer en inderlig, personlig kærlighed til menneskene. Jehovas vidner har nydt godt af denne kærlighed, og de bestræber sig for også at lade dig få del i den ved at besøge dig i dit hjem og bruge tid til at hjælpe dig, uden at det koster dig noget.

 5. Hvor findes den skriftlige indbydelse, og hvordan lyder den?

⁵ Tag nu din bibel og se på indbydelsen. Det er nok ikke første gang du ser den. Slå op på Bibelens sidste bog, Åbenbaringen eller Apokalypsen, og se hvad der står i det sidste kapitel, vers sytten Åb 22:17. Tænk på at det er en meget højtidelig, oprigtig og alvorlig indbydelse. Den lyder: „Og Ånden og bruden siger: ’Kom!’ Og den, som hører, skal sige: ’Kom!’ Og den, som tørster, skal komme; den, som vil, skal modtage livets vand uforskyldt.“

Ånden og bruden

 6. (a) Hvordan siger ånden: „Kom!“? (b) Hvordan siger „bruden“: „Kom!“?

⁶ Bibelen blev skrevet af jordiske Guds tjenere der var under inspiration af hans ånd. Den indeholder den omtalte indbydelse, og mere end 90 procent af verdens befolkning har adgang til Bibelen på deres eget sprog. På denne måde siger ånden: „Kom!“ Men det er ikke nok. Ligesom Jesus personligt og indtrængende talte med folk da han gik her på jorden som menneske, sådan sørger han for at de der nu er ham dyrebare på jorden, overbringer andre denne indbydelse til liv. Han ved at vi har behov for den personlige kontakt med andre der tjener Gud. Det er „bruden“, medlemmerne af den kristne menighed, der ligeledes indtrængende siger: „Kom!“

Overbringes denne generation

 7. Hvordan hjælper Peters ord i Andet Petersbrev 1:19 os til at forstå at tiden nu er inde til at tage imod indbydelsen?

⁷ Men er denne indbydelse, som findes i Bibelen, ikke næsten 1900 år gammel? Det er sandt at denne indbydelse blev skrevet omkring år 96 e.v.t., men den gælder nu. I det foregående vers (seksten) kan man se at det er Jesus Kristus der taler, og han kalder sig selv „den strålende morgenstjerne“. Dette hjælper os til at forstå at det er nu indbydelsen overbringes menneskene så de kan tage imod den. Hvoraf ser vi det? Vi husker at apostelen Peter sagde til de kristne: „Nu står det profetiske ord så meget fastere for os; det gør I vel i at agte på som på et lys, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen gryr og morgenstjernen oprinder i jeres hjerter.“ (2 Pet. 1:19) Folk har i århundreder haft det profetiske ord, og indtil dets fuldstændige opfyldelse skulle de lade sig lede af det, og det skulle være dem en kilde til håb, idet de bevarede det i deres hjerter indtil ’dagen gryede og morgenstjernen oprandt’. Når tiden var inde ville morgenstjernen oprinde og alle profetierne om disse gode ting som Gud havde lovet, ville blive opfyldt. Jesus siger at han er denne ’stjerne’.a Hvordan er denne ’stjerne’ oprundet?

 8. Bevis at denne indbydelse i Åbenbaringen 22:17 gælder den nulevende generation.

⁸ Bibelens vidnesbyrd og de forhold der råder på jorden, viser at denne gamle tingenes ordning med dens lovløshed og uretfærdighed, nu kæmper sin dødskamp. Jesus sagde at det ville være et tegn på at han var ’stået frem’ for at udøve sin magt i Riget. (Matt. 24:7, 14, 29-31; Dan. 7:13, 14; 12:1) Jesus skulle en tid herske ’midt iblandt sine fjender’, men han ville afslutte denne tidsperiode ved at tilintetgøre denne tingenes ordning før den dalevende generation var borte. Det betød at nogle af den generation ville overleve denne ordnings afslutning og ikke behøve at dø. (Sl. 110:1, 2; Luk. 21:25-33) Indbydelsen gælder derfor den generation der lever i „endens tid“. Dette forklarer hvorfor du nu får indbydelsen.

De der indbydes

 9. Vis hvem det er der får indbydelsen.

⁹ Denne ’stjerne’ er altså en konge, i lighed med David, en hyrdekonge. Da Jesus Kristus levede på jorden sagde han at han, ligesom en hyrde, først ville samle en „lille hjord“ der sammen med ham skulle være arvinger til Riget. (Luk. 12:32) Han sagde endvidere: „Og jeg har andre får, som ikke hører til denne fold; også dem bør jeg lede, og de skal høre min røst; og der skal blive én hjord, én hyrde.“ (Joh. 10:16) Det er dem der nu får overrakt indbydelsen. De der har fårets sindelag, som er ydmyge og lærvillige, vil lytte med glæde. Åbenbaringen 7:9-17 betegner disse „andre får“ på jorden i vor tid som „en stor skare“ (i modsætning til den „lille hjord“ af Rigets arvinger) og siger: „Lammet, som står midt for tronen, skal være deres hyrde og lede dem til kilderne med livets vand; og ’Gud skal tørre hver tåre’ af deres øjne.“

10. Siden hvornår er denne indbydelse især gået ud? Forklar.

¹⁰ Måske du i nogen tid har lagt mærke til at Jehovas vidner personligt overbringer denne indbydelse. Det har de gjort lige siden 1931, det år da de der tjener Gud med håb om at få del i hans himmelske rige, antog det bibelske navn „Jehovas vidner“. På grundlag af den forståelse de fik af Ezekiels bog, kapitel 9, blev de klar over at tiden var inde til at de „andre får“ skulle ’mærkes i panden’, det vil sige at oprigtige, gudfrygtige mennesker skulle have indbydelsen, så de kunne blive indsamlet til den ene „hjord“. Dette betød at der skulle udføres et verdensomfattende undervisningsarbejde uden at det kostede noget for dem der blev undervist.

11. Hvad skete der i 1918 som en optakt til det virkelige arbejde med at overbringe indbydelsen, og hvad skete der i 1931 og 1934?

¹¹ Det er sandt at der før den tid, nemlig den 24. februar 1918, var blevet holdt et offentligt foredrag, „Millioner af nulevende Mennesker skal aldrig dø“, som havde fået en omfattende, både gunstig og ugunstig, omtale. Dette foredrag omhandlede den bibelske sandhed at nogle her på jorden skal overleve „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ og derefter opnå evigt liv på en paradisisk jord under Guds messianske rige. Men dette budskab viste ikke klart hvordan man kunne overleve, bortset fra at en retfærdig indstilling i al almindelighed var påkrævet. Det var først i 1931 at der blev gjort en virkelig indsats for at fortælle alle om indbydelsen. Fra 1934 viste de der tilhører brudeskaren og som omtales som den salvede rest af Kristi brødre, klart at disse „andre får“ nu måtte indvi sig helt til Gud og symbolisere denne indvielse ved vanddåben, og derpå, sammen med den salvede rest, blive Jehovas medarbejdere og vidner.b

12. Hvad kan vi svare en der synes at de syvogtredive år der er gået, er lang tid til overbringelse af indbydelsen?

¹² Nogle synes måske at de syvogtredive år siden 1931 hvori man har sagt „kom“, er lang tid. Men arbejdet i forbindelse med at overbringe indbydelsen skulle ikke udføres så hurtigt at folk ikke fik tid til at overveje den og reagere på den. Det måtte udføres grundigt, i hele verden, uden partiskhed med hensyn til folks race, religion eller levevilkår, og med så megen personlig kontakt som muligt. Indbydelsen måtte gøres offentligt kendt, dens troværdighed måtte begrundes, spørgsmålene i forbindelse med den måtte drøftes og gennemtænkes, og de der tog imod indbydelsen måtte undervises. Det er dét Jehovas vidner har været travlt beskæftiget med.

13. Hvorfor er indbydelsen til at „modtage livets vand uforskyldt“ betimelig i vor tid?

¹³ Indbydelsen er også betimelig set fra et andet synspunkt. Bibelen viser at Jesu Kristi Fader på dette tidspunkt ville berede sin søns bryllup. (Åb. 19:7) Han ville oprejse de trofaste Kristi Jesu efterfølgere der var døde, så de kunne blive forenet med ham i himmelen ligesom en brud forenes med sin brudgom. (1 Tess. 4:15, 16) Der ville stadig være nogle af dem på jorden, nemlig den rest som endnu ventede på at få del i bryllupsfesten i himmelen. (Åb. 19:9) Hvorfor skulle de efterlades her en tid? En af grundene var at de skulle overbringe indbydelsen til den ’store skare’, så den kunne glæde sig over brylluppet. Når brylluppet oprandt var tiden inde til at „bruden“ og „brudgommen“ ville vende deres opmærksomhed mod deres jordiske familie af „andre får“, som de skal herske som konger og præster over. — Åb. 20:6.

Verdens religioner overbringer ikke indbydelsen

14. (a) Hvilke spørgsmål kan man stille sig selv som en hjælp til at fastslå tidspunktet for indbydelsen og til at vide hvem der overbringer den? (b) Hvorfor er det umuligt at nogen af det store Babylons religionssamfund kan anvendes som overbringere af indbydelsen?

¹⁴ En anden måde hvorpå man kan fastslå det tidspunkt da indbydelsen udbringes, og vide hvem der overbringer den, er den at man kan stille sig selv følgende spørgsmål: Har jeg nogen sinde før fået indbydelsen andetsteds fra? Hvornår og af hvem har jeg nogen sinde før hørt om den og fået den forklaret? Hvilket religiøst samfund har opfordret mig til nu at følge en vej der giver mulighed for her på jorden at overleve ødelæggelsen af denne tingenes ordning og komme til at leve i en ny ordning under Guds rige, hvor virkeligt liv vil blive en realitet? Det er umuligt for nogen af de religionssamfund der tilhører det store Babylon at overbringe denne indbydelse, for de tror ikke på at Riget nu er oprettet i himmelen og at det snart vil knuse den nuværende tingenes ordning. De tror ikke at de jordiske „andre får“ skal være børn af Kristus og hans brud. (Åb. 21:1-4) Medlemmerne af disse samfund oplæres ikke til at gå ud til folk og studere Bibelen med dem for at overbevise dem om dette håb. Nej, tværtimod. Det store Babylon har sat et skel mellem præsteskab og lægfolk, og det har tilskyndet sine tilhængere til at blande sig i nationernes anliggender, deres politik og krige, idet det har hævdet at disse nationer repræsenterer Guds rige. Det har fået alle jordens beboere til at beruse sig i sin utugts vin.c (Åb. 17:1-5; se også Jakob 1:27; 4:4.) Indbydelsen er derfor ikke gået ud til tidligere generationer, men det er først nu det sker, gennem Jehovas vidners forkyndelse.

Hvad „livets vand“ er

15. (a) Hvad er „livets vand“? (b) Hvilken forsmag, som svarer til den forsmag de salvede har fået, får de „andre får“ som nu drikker af „livets vand“?

¹⁵ Hvad er „livets vand“? Dette udtryk skal forstås billedligt, idet vand er en af livets vigtigste fornødenheder. Vand er forfriskende, og er man blevet meget tørstig virker et glas vand straks læskende og styrkende. Det er et udtryk for hele den foranstaltning som Gud har truffet for at lydige, troende mennesker kan opnå evigt liv gennem Jesus Kristus. De der nu i tiden hører og tager imod indbydelsen til at drikke af livets vand, får ikke deres fysiske kraft fornyet, men det vækker dem åndeligt, og det opliver og styrker dem. Det sætter dem i stand til at se for sig og næsten smage de gode ting der venter dem på den paradisiske jord. Siden pinsedagen år 33 har de der har et himmelsk håb, haft „Ånden som pant“ på det der skal komme. (2 Kor. 5:5) Ånden har styrket dem og givet dem erkendelse af at de har mulighed for at opnå himmelsk liv; den har så at sige givet dem en forsmag på de velsignelser Gud har beredt dem. (Hebr. 6:4, 5) På lignende måde giver Guds ånd de „andre får“ en vidunderlig forsmag på et fuldkomment liv på en fredfyldt, forskønnet jord.

16. Hvilket ansvar medfører det at tage imod indbydelsen, og hvordan har de varetaget dette ansvar?

¹⁶ Selv om man „uforskyldt“, det vil sige frit eller gratis, kan drikke af livets vand, medfører det dog et ansvar for dem der gør det, for Bibelen siger: „Den, som hører, skal sige: ’Kom!’“ De titusinder der hvert år tager imod indbydelsen har fulgt denne opfordring. De har påtaget sig det ansvar at give den videre til andre, og indtil nu har de gjort det i 197 lande, bogstavelig talt til jordens ender. Mange taler til deres venner, slægtninge og naboer; nogle giver hele deres tid, andre lærer et fremmed sprog og giver afkald på et komfortabelt liv for personligt at kunne overbringe indbydelsen til folk i lande der ligger tusinder af kilometer borte, for indbydelsen må uden personsanseelse overbringes alle slags mennesker på jorden.

Udnyttes ikke kommercielt

17. Udnyttes indbydelsen på nogen måde kommercielt? Forklar.

¹⁷ Dette budskab udnyttes ikke kommercielt. Det Jehovas vidner får ud af det, er den glæde det giver at viderebringe denne indbydelse som indebærer det allerbedste for modtageren. Guds ord forbyder i virkeligheden at man udnytter det kommercielt, og enhver der drager økonomisk fordel af Guds ord er at sammenligne med en lejesvend der ikke er interesseret i fårene. (Joh. 10:12; 2 Kor. 2:17) Jehovas vidner indbyder dig til vederlagsfrit at komme og drikke af det „livets vand“ der er tilgængeligt nu i tiden.

18. Hvad kræver Jehova, som omtalt i Åbenbaringen 22:18, 19, af dem der overbringer indbydelsen, og hvorfor?

¹⁸ Gud kræver at indbydelsen overbringes folk i al sin klarhed og renhed. Til dem han har overdraget indbydelsen, nemlig menigheden af Kristi brud, hvem Åbenbaringen først og fremmest er skrevet til, siger han: „For enhver, som hører de profetiske ord i denne bog, vidner jeg: ’Hvis nogen lægger noget til dette, skal Gud lægge på ham de plager, som der er skrevet om i denne bog. Og hvis nogen tager noget bort fra denne profetiske bogs ord, skal Gud fratage ham hans del i livets træ og den hellige stad, som der er skrevet om i denne bog.’“ (Åb. 22:18, 19; 1:4, 5, 19, 20; 2:1, 8; 3:1, 7, 14) „Denne bogs profetiske ord“ skal derfor hverken forsegles (Åb. 22:10) for alle de tørstige som har fårets sindelag, eller unddrages dem; der må ikke lægges noget til den, og den må ikke forfalskes eller udvandes, så dens udtalelser modarbejdes eller dens klarhed og skarphed fordunkles. Dette ville forurene ’vandet’ og ville ikke give modtagerne liv. (Ez. 34:19) „Denne profetiske bogs ord“ må behandles ligesom hele Moses’ bog — ikke så meget som et ord må lægges til eller trækkes fra. — 5 Mos. 4:1, 2; 12:32; Ordsp. 30:5, 6.

19. Hvad ville det føre til dersom nogen af „resten“ tilbageholdt eller forfalskede det budskab der skal forkyndes?

¹⁹ Dersom der på nogen måde blev ændret ved bogen, ville det ikke alene være højst vildledende og skadeligt for dem der hører indbydelsen, men for brudeskarens vedkommende ville det betyde at deres eget håb om himmelsk liv ville slå fejl, de ville blive frataget deres del i „livets træ, som er i Guds paradis“ og i „den hellige stad“, det himmelske ny Jerusalem. Medlemmerne af den trofaste rest ønsker ikke at dette skal ske. De forstår at stridsspørgsmålet drejer sig om menneskenes integritet og om Jehovas navns ophøjelse, og at de repræsenterer ham på jorden; derfor ønsker de fremfor alt at „Gud må stå som sanddru“ ved at de forkynder alt hvad han siger, så han må kendes retfærdig, ren og ophøjet, og det må blive bevist at menneskene har løjet. — Åb. 22:15; Rom. 3:4.

20. Hvilken indstilling må den ’store skare’ have når den overbringer indbydelsen?

²⁰ Hvis du er en af dem der har taget imod indbydelsen, vil du, som en af den ’store skare’ af Guds salvede rests medarbejdere, forstå at du ligeledes må være trofast, og at indbydelsen, som synes dig så vidunderlig, så forfriskende og livgivende, idet den giver dig håb om evigt liv i fremtiden, uforfalsket må overbringes andre. Dersom du viser en sådan trofast indstilling til hele Guds hellige ord, vil du ikke blive skuffet med hensyn til den del som disse livgivende vande tilbyder dig — liv på en paradisisk jord — og denne del vil ikke blive frataget dig.

Indbydelsen vil snart ikke udgå mere

21. Hvoraf ser vi at indbydelsen snart ikke vil udgå mere?

²¹ Apostelen Johannes som så dette syn for 1900 år siden, omtaler dernæst noget som ved første øjekast forekommer mærkeligt. Han skriver: „Han, som vidner om dette, siger: ’Ja, jeg kommer snart [hurtigt, NW]!’ — Amen. Kom, Herre Jesus!“ (Åb. 22:20) Det er femte gang i Åbenbaringen at Jesus Kristus siger at han kommer hurtigt. Han ledsager Jehova Gud, som også siger: „Jeg kommer snart [hurtigt, NW]!“ (Åb. 2:5, 16; 3:11; 22:7, 20 og 12) Dette betyder ikke at Jesus Kristus ikke er til stede i Rigets magt og ikke nu samler sin brud og den ’store skare’; det der her understreges er ordet „hurtigt“, og når Jesus advarer om at han kommer „som en tyv“, hentyder han til „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. — Åb. 16:15.

22. Hvorfor er det nødvendigt uden tøven at tage imod indbydelsen?

²² Jesus Kristus havde tidligere sagt: „Du skal ikke gemme denne bogs profetiske ord under segl, thi tiden er nær.“ (Åb. 22:10) Det er opfyldelsen af det der står skrevet i denne bog, Åbenbaringen, der er nær, hvilket også fremgår af at du har fået indbydelsen. Der er noget at tage stilling til nu. Tiden er ikke inde til at de der hævder at tjene Gud eller som ønsker at tjene ham, kan være åndeligt døde, sløve eller ligegyldige, for uanset hvordan vores indstilling er, vil Jesus Kristus komme hurtigt. Det betyder at den religiøse skøge, det store Babylon, den falske religions verdensimperium, vil blive tilintetgjort hurtigt, om kort tid. De der giver agt på indbydelsen vil få lov at overleve denne tilintetgørelse og se en ny epoke i Jehovas styre begynde, en tid uden falsk religion, en epoke hvor den sande tilbedelse vil være den eneste religion der findes. Så vil vi kunne sige: „Halleluja! thi Herren, vor Gud, den Almægtige, har tiltrådt sit kongedømme.“ — Åb. 19:1-6.

Siger du „amen“?

23. Hvad viste Johannes ved at sige „amen“ til Jesu ord: „Jeg kommer hurtigt“?

²³ Til Jesu advarsel om at han hurtigt vil komme, svarer Johannes: „Amen. Kom, Herre Jesus!“ Johannes var højt elsket af Jesus Kristus, og han længtes inderligt efter hans komme. Dersom vi elsker Jesus Kristus og det han repræsenterer, vil vi også ivrigt se hen til hans komme og til at alt det der er imod ham tilintetgøres, og vi vil sammen med apostelen Johannes bede: „Amen. Kom, Herre Jesus!“ Når vi siger dette „amen“, betyder det at vi fuldt ud er indstillet på og ønsker at Jesus skal komme, og at vi handler efter det Johannes fik overgivet gennem Åbenbaringen.

24. Hvem vil ikke tage imod indbydelsen, men hvem vil gøre det?

²⁴ De der elsker denne tingenes ordning vil ikke være tilbøjelige til at tage imod indbydelsen, selv om den betyder liv for dem. De er så optaget af denne verdens anliggender og så gennemsyrede af dens selviske ånd at de hverken tror på indbydelsen eller ønsker at leve evigt i en retfærdig ny orden. Men andre hader det fordærv der findes i den nuværende tingenes ordning, ja endog i de religiøse systemer. Når de ser at Guds vredesskåle udgydes over denne verden,d at dens organisationer smuldrer bort og dens tilhængere vrider sig af smerte, tager de med glæde imod indbydelsen.

25. Hvordan kan vi være sikre på at apostelen Johannes’ bøn vil blive hørt, og til gavn for hvem udtales ordene i Åbenbaringen 22:21?

²⁵ Vi må huske at Johannes var en af Herren Jesu Kristi apostle, at han var fyldt med hans ånd og var et medlem af den kristne menigheds styrende råd. Derfor vil hans bøn også blive hørt. (Jak. 5:16-18) Det er ikke alene til gavn for resten af de 144.000 „hellige“, men også for den ’store skare’ tempeltrælle, der har håb om jordisk liv og som samarbejder med resten af de „hellige“, at apostelen Johannes afslutter med en bøn: „Må Herren Jesu Kristi ufortjente godhed være med de hellige.“ — Åb. 22:21, NW.

26. (a) Hvilket udtryk for Guds ufortjente godhed har vi nu, og hvordan kan oprigtige mennesker i verden drage nytte af den? (b) Hvad er Jehovas vidner glade for at gøre for sådanne mennesker?

²⁶ Det er i sandhed et vidunderligt udtryk for Jehova Guds og Herren Jesu Kristi ufortjente godhed at så meget af Guds ord er blevet gjort forståeligt for os, og at indbydelsen til at komme og drikke frit af „livets vand“ er blevet overbragt hundredtusinder af mennesker med fårets sindelag. Hvis du værdsætter denne ufortjente godhed kan du få mere af dette livets vand, som du nu har fået en smagsprøve af, overbragt personligt sammen med den kærlige hjælp Jehovas vidner tilbyder. De vil hellere end gerne hjælpe dig med et gratis bibelstudium i dit hjem og føre dig sammen med andre som vil tage imod dig som en ven. Du vil få virkelige venner blandt dem som allerede har nydt godt af Guds ufortjente godhed, og ved Jehovas ånds hjælp vil du komme nærmere og nærmere til ham. Du vil kunne glæde dig over et stadig voksende håb om evigt liv og til sidst kunne høste fuld gavn af dette livets vand i hans retfærdige nye orden under Kristi rige.

(Dette er den sidste af en række på treogfirs artikler som har behandlet Bibelens beretning om det store Babylon der så længe var et mysterium, men som lyset fra Guds ord og profetiernes opfyldelse nu har afsløret. Hele emnet er behandlet i bogen „Babylon the Great Has Fallen!“ God’s Kingdom Rules!, der er på 704 sider og udgivet af Watchtower Bible and Tract Society, Brooklyn, New York. Bogen findes på engelsk og tysk.)

[Fodnoter]