Hvorfor ser du frem til 1975?

 1, 2. (a) Hvad er det der har vakt særlig interesse for året 1975, og hvad har dette resulteret i? (b) Hvilke spørgsmål stilles imidlertid?

HVORDAN forholder det sig med året 1975? I de senere måneder har der blandt alvorlige bibelstuderende været en livlig diskussion om dette år, og en del teorier er blevet fremsat. Interessen er blevet vakt af troen på at 1975 vil markere afslutningen på de første 6000 år af menneskehedens historie siden Adams skabelse. At en så vigtig dato er nær sætter virkelig fantasien i gang, og der er ingen grænser for hvad man kan tale om i den forbindelse.

² Men vent! Hvordan ved vi at deres beregninger er rigtige? Hvilket grundlag er der for at sige at Adam blev skabt for 5993 år siden? Støtter den eneste bog hvis historiske sandfærdighed og nøjagtighed man ubetinget kan stole på, nemlig Jehovas inspirerede ord, Bibelen, en sådan slutning så vi kan tro på den?

 3. Er den datering af Adams skabelse som man finder i nogle bibeludgaver en del af de inspirerede skrifter, og er alle enige om dette årstal?

³ I marginalnoterne til den protestantiske engelske bibel der kaldes Authorized eller King James Version, og i fodnoterne i visse udgaver af den katolske Douay-oversættelse, ansættes året for menneskets skabelse til 4004 f.v.t. Dette årstal i margenen er imidlertid ikke en del af Bibelens inspirerede tekst, da det først blev foreslået mere end femten hundrede år efter at den sidste bibelskribent døde og ikke blev indføjet i nogen bibeludgave før 1701. Årstallet 4004 byggede på de konklusioner som en irsk gejstlig var kommet til, nemlig den anglikanske ærkebiskop James Ussher (1581-1656). Usshers kronologi er blot et af de mange oprigtige forsøg der gennem århundrederne er gjort for at fastsætte tiden for Adams skabelse. For et hundrede år siden da man foretog en optælling, viste det sig at ikke mindre end 140 forskellige tidstabeller var blevet offentliggjort af forskellige lærde. I disse kronologier varierer beregningerne for hvornår Adam blev skabt, helt fra 3616 f.v.t. til 6174 f.v.t., og et enkelt skud i blinde foreslår 20.000 f.v.t. Sådanne modstridende svar, som man kan finde i de store biblioteker rundt omkring i verden, medvirker i høj grad til at øge forvirringen hos den der søger svar på de ovennævnte spørgsmål.

 4. Hvad har vi lært i vort forudgående studium, og hvad er vi derfor nu klar til at gøre?

⁴ I den foregående artikel lærte vi ud fra de inspirerede skrifter selv, uafhængigt af visse biblers uinspirerede marginalnoter, at de halvfjerds år hvori Judas land lå øde skulle tælles fra omkring 1. oktober 607 f.v.t. Begyndelsen til denne halvfjerdsårige periode kunne tydeligvis findes ved hjælp af periodens afslutning, der var knyttet til Babylons fald i 539 f.v.t. Efter at vi således har fået fastsat 607 f.v.t. på vor gregorianske kalender lige så pålideligt som det absolutte årstal 539 f.v.t., er vi klar til at bevæge os endnu længere tilbage i tiden for at datere andre vigtige begivenheder i Bibelens historie. For eksempel kan vi nu finde frem til i hvilke år, efter vor tids kalender, Saul, David og Salomon regerede efter hinanden over Guds udvalgte folk.

 5. Hvilke historiske begivenheder fandt sted i 997 f.v.t.?

⁵ Ved Salomons død blev hans rige delt i to. Det sydlige to-stammerige, som bestod af Juda og Benjamin, blev fortsat regeret af Salomons efterkommere, og det blev kendt som Juda rige. De nordlige ti stammer udgjorde Israels rige, til tider kaldet „Samaria“ efter navnet på den senere hovedstad, og det blev regeret af Jeroboam og dem der blev konger efter ham. Ved at anvende den profetiske tidsperiode på 390 år som vi finder i Ezekiel 4:1-9 og som har tilknytning til Jerusalems ødelæggelse, kan vi fastsætte Salomons død til at have fundet sted i året 997 f.v.t. Det var 390 år før Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t.

Israels misgerning båret i 390 år

 6, 7. Hvilke tidsperioder henvises der til i Ezekiel 4:1-9?

⁶ Læg mærke til hvad profeten Ezekiel siger om dette:

⁷ „Og du Menneskesøn! tag dig en Mursten, og læg den for dit Ansigt, og tegn derpaa en Stad, nemlig Jerusalem. Og læg en Belejring omkring den, . . . dette skal være Israels Hus til et Tegn. Og du, læg dig paa din venstre Side, og læg Israels Huses Misgerning paa den, saa mange Dage, som du ligger paa den, saa længe skal du bære deres Misgerning. Og jeg vil gøre dig deres Misgernings Aar til et Antal af Dage, nemlig tre Hundrede og halvfemsindstyve Dage;a og du skal bære Israels Huses Misgerning. Og naar du faar tilendebragt disse, da skal du lægge dig anden Gang paa din højre Side og bære Judas Huses Misgerning, fyrretyve Dage; for hvert enkelt Aar sætter jeg dig en Dag. . . . Saa tag du til dig Hvede og Byg og Bønner og Linser og Hirse og Spelt, og kom det i et Kar og gør dig Brød deraf; efter Antallet af de Dage, som du skal ligge paa din Side, tre Hundrede og halvfemsindstyve Dage, skal du æde det.“ — Ez. 4:1-9, 1871-oversættelsen; se NW og den norske oversættelse af 1930.

 8. Hvornår sluttede den periode hvori det sydlige riges „misgerning“ blev båret?

⁸ Disse ord til Ezekiel gjaldt ikke begivenheder som var sket, men det var profetiske ord om begivenheder der skulle ske i fremtiden. Profetien fortalte om den tid i fremtiden da den herlige by Jerusalem ville blive belejret og dens indbyggere ført i fangenskab, hvilket alt sammen fandt sted i 607 f.v.t. Så i det år sluttede de fyrre år der blev talt om i tilfældet med Juda. Det nordlige riges „misgerning“, som sagdes at være båret i 390 år, var næsten ti gange større sammenlignet med Judas misgerning som blev båret i 40 år. Hvornår udløb så disse 390 år?

 9. Hvad viser at også det nordlige riges „misgerning“ sluttede i 607 f.v.t.?

⁹ De udløb ikke i 740 f.v.t., da Samaria blev ødelagt, af den simple grund at Ezekiel opførte dette profetiske drama nogen tid efter „det femte år efter at kong Jojakin var bortført“, det vil sige at perioden ikke kunne være udløbet før året 613 f.v.t., 127 år efter at Samaria var blevet ødelagt af Assyrien. (Ez. 1:2) Eftersom hele dette profetiske drama tydeligt pegede frem til Jerusalems ødelæggelse og eftersom både Israels hus og Judas hus i realiteten var ét uadskilleligt, pagtsbundet folk, hvis rest ved tilbagekomsten fra fangenskabet ikke ville være et delt folk, er der kun én fornuftig slutning, nemlig den at begge huses misgerning var sideløbende og udløb samtidig i 607 f.v.t. På denne måde sluttede Judas 70 års øde tilstand 70 år efter udløbet af den periode hvori begge huses misgerning blev båret, således at en rest af begge huse kunne vende tilbage til Jerusalem.

10. Hvornår begyndte derfor Israels „misgerning“?

¹⁰ Hvis „Israels Huses Misgerning“ sluttede i 607, må den være begyndt 390 år tidligere, i 997 f.v.t. Den begyndte det år da kong Salomon døde og Jeroboam begik en misgerning, ja en stor misgerning, idet han, hvis domæne var revet fra Davids hus, „drog . . . Israel bort fra [Jehova] og forledte dem til en stor synd“. — 2 Kong. 17:21.

Udgangen af Ægypten, 1513 f.v.t.

11, 12. Hvilke andre begivenheder i menneskets historie er vi nu i stand til at datere, og ved hjælp af hvilket nøgleskriftsted?

¹¹ Når vi kaster blikket længere tilbage i den fjerne fortid ser vi en anden milepæl i menneskets historie, israelitternes uforglemmelige udvandring fra ægyptisk trældom, under førerskab af Moses. Hvis det ikke var for Jehovas trofaste ord, Bibelen, ville det være umuligt at tidsfæste denne store begivenhed nøjagtigt på kalenderen, for de ægyptiske hieroglyffer er påfaldende tavse med hensyn til det ydmygende nederlag denne første verdensmagt led for Jehovas hånd. Men med Bibelens kronologi er det forholdsvis enkelt at datere denne mindeværdige begivenhed.

¹² I Første Kongebog 6:1 læser vi: „I det 480. år efter at israelitterne var vandret ud af Ægypten, i ziv måned, det er den anden måned, i det fjerde år Salomo herskede i Israel, begyndte han at bygge [Jehova] templet.“

13, 14. (a) I hvilket år ifølge den gregorianske kalender begyndte Salomon at regere? (b) I hvilket år begyndte han at bygge templet?

¹³ Når man har denne oplysning behøver man blot at finde ud af i hvilket år efter kalenderen Salomon begyndte at bygge templet, og så er det nemt at regne ud hvornår Faraos hær blev ødelagt i Det røde Hav.

¹⁴ „Den tid, Salomo herskede i Jerusalem over hele Israel, udgjorde fyrretyve år.“ (1 Kong. 11:42) Hans sidste fulde regeringsår sluttede i foråret 997 f.v.t.b. Hvis vi lægger 40 til 997 kommer vi til 1037 f.v.t., det år da Salomon begyndte sin fredelige regering. Som beretningen siger, begyndte han ikke tempelbyggeriet før den anden måned i det fjerde regeringsår, hvilket vil sige at han havde regeret i tre hele år og én måned. Hvis vi altså trækker 3 år fra 1037 kommer vi til 1034 f.v.t., det år da byggearbejdet begyndte. Det var i den anden måned, ziv, det vil sige april-maj. Og det var da, siger Bibelen, „i det 480. år“ efter at israelitterne havde forladt Ægypten.

15. (a) Forklar forskellen mellem et mængdetal og et ordenstal. (b) Hvornår forlod israelitterne altså Ægypten?

¹⁵ Når vi sætter et punktum efter et tal ændres tallet fra at være et almindeligt mængdetal til at være et ordenstal. Fem (5) er et mængdetal, og femte (5.) er et ordenstal. Hvis vi siger om en dreng at han går i femte klasse, mener vi at han allerede har gået i fire hele klasser men kun i en del af den femte; han er endnu ikke færdig med fem klasser. Når Bibelen bruger et ordenstal og siger at bygningen af templet begyndte i det 480. år efter at israelitterne havde forladt Ægypten, og når det år efter kalenderen vides at være 1034 f.v.t., så må vi derfor lægge 479 hele år (ikke 480) til 1034, og vi kommer da til året 1513 f.v.t., året for udgangen af Ægypten. Den fandt også sted om foråret, ved påsketid, på den 14. dag i måneden nisan.

Hvornår fandt Vandfloden sted?

16. Hvor langt er vi nu trængt tilbage i historien, og hvilke udsigter har vi til at komme endnu længere tilbage?

¹⁶ Ved hjælp af Bibelen har vi nu allerede målt tiden nøjagtigt tilbage fra foråret 1968 e.v.t. til foråret 1513 f.v.t., i alt 3480 år. Ved stadig at gøre brug af den pålidelige hukommelse og den nøjagtige historiske beretning der findes i Jehovas hellige ord, kan vi trænge endnu længere tilbage i fortiden, tilbage til vandfloden i Noas dage.

17. Hvilke begivenheder i Israels historie og hvilken tidsperiode henviser Stefanus til?

¹⁷ Stefanus, den første af Jesu Kristi efterfølgere som led martyrdøden, henviste til det Jehova havde sagt skulle overgå Abrahams afkom. „Således talte Gud: ’Hans afkom skal bo som fremmede i et land, der ikke er deres eget, og dér skal de gøre dem til trælle og mishandle dem i 400 år.’“ (Ap. G. 7:6; 1 Mos. 15:13) Stefanus nævner her tre ting som Israel erfarede i fortiden: At være fremmede i et land der ikke var deres eget, at være et folk i trældom, og at være et mishandlet folk i fire hundrede år.

18. Hvad taler imod at disse begivenheder skulle være adskilte forhold som afløste hinanden i rækkefølge?

¹⁸ Det ville være en fejltagelse at antage at disse tre forhold som de erfarede, alle var af samme varighed, eller at det var tre helt adskilte forhold som afløste hinanden i rækkefølge. Det var således længe efter at de var kommet til Ægypten som fremmede at de blev trælle, mere end 70 år senere, og nogen tid efter Josefs død. Stefanus sagde snarere at inden for den samme periode på 400 år hvor de blev mishandlet, kom de også i trældom og var de også fremmede.

19. Hvordan ved vi at israelitterne var „fremmede“ før de kom til Ægypten?

¹⁹ Læg mærke til at da Stefanus sagde at de var „fremmede i et land, der ikke [var] deres eget . . . i 400 år“, sagde han ikke og mente han ikke dermed at de ikke havde levet som fremmede før de kom til Ægypten. Det er derfor forkert at hævde at dette skriftsted beviser at israelitterne var i Ægypten i fire hundrede år. Det er sandt at da Josefs brødre drog ind i Ægypten og første gang blev præsenteret for Farao, sagde de: „Vi er kommet for at bo som gæster i landet.“ Men de sagde ikke og de mente heller ikke at de ikke tidligere havde levet som gæster eller fremmede, for ved samme lejlighed erklærede deres fader Jakob da Farao spurgte ham hvor gammel han var: „Min udlændigheds år er 130 år.“ Og ikke alene havde Jakob levet som en fremmed hele sit liv før han kom til Ægypten, men han fortalte Farao at hans fædre før ham også havde været fremmede og udlændinge. — 1 Mos. 47:4-9.

20. Hvornår sluttede disse 400 år, og hvornår begyndte de?

²⁰ Eftersom Israels mishandling sluttede i 1513 f.v.t., må den være begyndt i 1913, 400 år tidligere. Det år må svare til det tidspunkt da Isak blev mishandlet af Ismael, som ’gjorde nar’ af ham den dag han blev vænnet fra. På det tidspunkt var Isak fem år gammel, og det var længe før israelitterne drog ind i Ægypten. — 1 Mos. 21:8, 9, NW.

21, 22. Var israelitterne udelukkende i Ægypten i 430 år, og hvordan kaster visse gamle manuskripter lys over dette punkt?

²¹ Men hvor længe var israelitterne så nede i Ægypten som fremmede? Anden Mosebog 12:40, 41 siger: „Den tid, israelitterne havde boet i Ægypten, udgjorde 430 år. Netop på den dag, da de 430 år var til ende, drog alle [Jehovas] hærskarer ud af Ægypten.“

²² I Septuaginta-oversættelsen lyder vers 40: „Men Israels børns ophold, den tid de [og deres fædre, Alexandrinske manuskript] boede i Ægyptens land OG I KANA’ANS LAND [var] fire hundrede og tredive år.“ Den samaritanske Pentateuk siger: „I KANA’ANS LAND og i Ægyptens land.“ Begge disse oversættelser, som er baseret på hebraiske tekster der er ældre end den masoretiske, tager således ordene „i Kana’ans land“ med sammen med ordet „Ægypten“.

23. (a) Hvor længe var israelitterne altså i virkeligheden i Ægypten, og hvordan bekræfter Paulus dette? (b) Forklar forskellen mellem de 400 og de 430 år som Bibelen nævner.

²³ Fra det tidspunkt da Abraham gik ind i Kana’an indtil Isaks fødsel gik der 25 år;c fra da af til Jakobs fødsel, 60 år mere; og derefter yderligere 130 år indtil Jakob kom til Ægypten. Det giver i alt 215 år — nøjagtig det halve af de 430 år — hvor de boede i Kana’an før de rejste til Ægypten. (1 Mos. 12:4; 21:5; 25:26; 47:9) Apostelen Paulus bekræfter også under inspiration at der fra Abrahamspagtens indstiftelse ved den tid da patriarken rejste ind i Kana’an, gik 430 år indtil Lovpagten blev oprettet. — Gal. 3:17.

24, 25. I hvilket år ifølge kalenderen begyndte Vandfloden, og hvor længe var dette før Abraham drog ind i Kana’an?

²⁴ Ved at lægge disse 430 år til de 1513 kommer vi tilbage til året 1943 f.v.t., det tidspunkt da Abraham først drog ind i Kana’an efter at hans fader Tara var død i Karan i Mesopotamien. For nu at datere Vandfloden korrekt er det kun et spørgsmål om at tælle nogle få generationers åremål sammen. Tallene findes i Første Mosebog, kapitlerne 11 og 12, og kan sammenfattes på denne måde:

Fra Vandflodens begyndelse

til Arpaksjads fødsel (1 Mos. 11:10): 2 år

Derfra til Sjelas fødsel (11:12): 35 år

Derfra til Ebers fødsel (11:14): 30 år

Derfra til Pelegs fødsel (11:16): 34 år

Derfra til Re’us fødsel (11:18): 30 år

Derfra til Serugs fødsel (11:20): 32 år

Derfra til Nakors fødsel (11:22): 30 år

Derfra til Taras fødsel (11:24): 29 år

I alt: 427 år

²⁵ Disse 427 år lagt til året 1943 f.v.t. daterer Vandflodens begyndelse til 2370 f.v.t.; den fandt altså sted for 4337 år siden.

6000 år fra Adams skabelse

26, 27. (a) Hvor længe før Vandfloden blev Adam skabt? I hvilket år? (b) Hvad viser at Adam blev skabt om efteråret?

²⁶ På samme måde behøver man blot at lægge følgende åremål sammen — de ti generationer før Vandfloden — for at finde året for Adams skabelse:

Fra Adams skabelse

til Sets fødsel (1 Mos. 5:3): 130 år

Derfra til Enosj’ fødsel (5:6): 105 år

Derfra til Kenans fødsel, (5:9): 90 år

Derfra til Mahalal’els fødsel (5:12): 70 år

Derfra til Jereds fødsel (5:15): 65 år

Derfra til Enoks fødsel (5:18): 162 år

Derfra til Metusalems fødsel (5:21): 65 år

Derfra til Lemeks fødsel (5:25): 187 år

Derfra til Noas fødsel (5:28, 29): 182 år

Derfra til Vandflodens begyndelse (7:6): 600 år

I alt: 1656 år

²⁷ Lægger vi dette tal 1656 til 2370 får vi 4026 f.v.t., det år hvor Adam ifølge den gregorianske kalender blev skabt. Da mennesket naturligt ville begynde at tælle tiden fra sin egen begyndelse, og da menneskets ældste kalendere talte hvert år fra efteråret, er det fornuftigt at antage at det første menneske, Adam, blev skabt om efteråret.

28. Hvordan afviger denne kronologi fra Usshers med hensyn til Adams skabelse?

²⁸ Ved en omhyggelig og selvstændig undersøgelse, foretaget af indviede bibellærde som har gransket emnet i adskillige år og som ikke blindt har fulgt visse af kristenhedens traditionelle kronologiske udregninger, er vi således kommet til det resultat at Adams skabelse må ansættes 22 år tidligere end Ussher ansatte den. Det betyder at tiden udløber to årtier før ventet ifølge den traditionelle kronologi.

29. Hvorfor er vi interesseret i dateringen af Adams skabelse?

²⁹ Men alle disse tal og slægtsregistre — til hvilken nytte er denne viden for os i dag? Er det hele ikke bare død historie, lige så uinteressant og nytteløst som at gå gennem en kirkegård og skrive gamle årstal af fra gravstenene? Når alt kommer til alt, hvorfor skulle vi være mere interesseret i tiden for Adams skabelse end i kong Tutankhamons fødsel? Det har den betydning at når vi går fra år 4026 til 1968 (og tager i betragtning at der ikke er noget år nul), finder vi at der i dette efterår er gået 5993 år siden Adams skabelse. Det betyder at det i efteråret 1975, knap syv år fra nu af (og ikke i 1997 som tilfældet ville være hvis Usshers beregninger var rigtige), vil være 6000 år siden Adam, menneskehedens fader, blev skabt!

Adam skabt ved slutningen af den „sjette dag“

30. Hvad kan finde sted før 1975, men hvilken holdning bør vi indtage?

³⁰ Skal vi ud fra denne undersøgelse antage at Harmagedonslaget vil være forbi når vi når til efteråret 1975, og at Kristi længe ventede tusindårige regering da vil begynde? Muligvis, men vi må vente og se hvor nært den syvende tusindårsperiode af menneskets eksistens falder sammen med Kristi sabbatslignende tusindårige regering. Hvis disse to perioder løber parallelt med hinanden, nøjagtigt på kalenderåret, vil det ikke bare være en tilfældighed men i overensstemmelse med Jehovas kærlige og betimelige hensigter. I bedste fald peger vores kronologi, som er ret nøjagtig (men, må vi indrømme, ikke ufejlbarlig), imidlertid kun på efteråret 1975 som afslutningen på de første 6000 år af menneskets eksistens på jorden. Det betyder ikke nødvendigvis at 1975 markerer afslutningen på de første 6000 år af Jehovas syvende skabelses„dag“. Hvorfor ikke? Fordi Adam efter sin skabelse levede nogen tid på den „sjette dag“, og dette ukendte tidsrum måtte man trække fra Adams levetid på 930 år for at afgøre hvornår den sjette syvtusindårige periode eller „dag“ endte, og hvor langt ind i den „syvende dag“ Adam levede. Imidlertid kan den sjette skabelses„dag“ godt være udløbet inden for det samme gregorianske kalenderår som Adam blev skabt. Det ukendte tidsrum drejer sig måske kun om uger eller måneder, og ikke om år.

31. Hvad viser de første to kapitler i Første Mosebog?

³¹ Med hensyn til Adams skabelse er det godt at læse omhyggeligt hvad Bibelen siger. Moses har samlet stof til Første Mosebog fra skrevne beretninger, ’historier’ eller ’slægtebøger’, hvoraf nogle daterer sig fra før Vandfloden. Den første af disse begynder med Første Mosebog 1:1 og slutter i Første Mosebog 2:4 med ordene: „Det er himmelens og jordens skabelseshistorie . . .“ Det andet historiske dokument begynder med Første Mosebog 2:5 og slutter med vers to i kapitel fem. Vi har således to skabelsesberetninger som ser tingene fra lidt forskellige synspunkter. I den anden af disse beretninger, i Første Mosebog 2:19, står det hebraiske verbum der er oversat med „dannede“ i den progressive uafsluttede form. Dette betyder ikke at dyrene og fuglene blev skabt efter at Adam var skabt. Første Mosebog 1:20-28 viser at det ikke er det der menes. For at undgå en uoverensstemmelse mellem kapitel 1 og kapitel 2 må Første Mosebog 2:19, 20 derfor opfattes som værende blot en parentetisk bemærkning indskudt for at forklare behovet for at skabe en „medhjælp“ til manden. Det hebraiske verbum i den progressive form kunne derfor også gengives med „havde været i færd med at danne“. — Den danske oversættelse af 1871 siger samstemmende hermed „havde gjort“, og den norske oversættelse af 1930 siger „hadde dannet“; se desuden J. B. Rotherhams og Isaac Leesers oversættelser.

32. Hvad viser at den sjette skabelsesdag ikke sluttede straks med Adams skabelse?

³² Disse to skabelsesberetninger i Første Mosebog er, selv om de behandler stoffet lidt forskelligt, i fuldstændig overensstemmelse med hinanden på alle punkter, også med hensyn til den omstændighed at Eva blev skabt efter Adam. Så først efter denne begivenhed sluttede den sjette skabelsesdag. Nøjagtig hvor lang tid efter Adams skabelse er ikke afsløret. „Og Gud så alt, hvad han havde gjort [også Adam og Eva], og se, det var såre godt. Og det blev aften, og det blev morgen, sjette dag.“ (1 Mos. 1:31) Efter at den sjette skabelsesdag var endt, begyndte den syvende.

33. (a) Hvordan ved vi at afslutningen på den sjette skabelsesdag kom ret snart efter Adams skabelse? (b) Hvordan viser Første Mosebog 1:31 at den sjette dag sluttede før Adam og Eva syndede?

³³ Dette tidsrum mellem Adams skabelse og begyndelsen af den syvende dag, hviledagen, behøver ikke at have været nogen lang tid. Det kan have været en ret kort tid. At Adam navngav dyrene og fandt ud af at der ikke var nogen der passede til ham selv, behøver ikke at have taget ret lang tid. Dyrene var underlagt Adam; de var fredelige; Gud førte dem hen til Adam; de behøvede ikke først at blive jaget og fanget. Det tog kun Noa syv dage at få de samme „arter“ af dyr, hanner og hunner, ind i arken. (1 Mos. 7:1-4) Evas skabelse var hurtigt fuldført, ’mens Adam sov’. (1 Mos. 2:21, NW) Tidsrummet mellem Adams skabelse og slutningen af den sjette skabelsesdag var derfor, skønt ukendt, en forholdsvis kort tid. Erklæringen ved afslutningen på den sjette dag, „Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt“, viser at skabelsesugens store syvende dag ikke først begyndte efter at Adam og Eva havde syndet og var blevet drevet ud af Edens have.

1975! . . . og langt på den anden side

34. Hvad har medvirket til en bedre forståelse af Bibelens kronologi?

³⁴ Bibelkronologien er et interessant studium hvorved historiske begivenheder placeres på tidens strøm. Vagttårnsselskabet har igennem årene bestræbt sig for at holde alle Jehovas vidner og deres interesserede oplyst om alle nye forskningsresultater som stemmer med Bibelens profetier og historiske beretninger. De større problemer i Bibelens kronologi er blevet løst enten ved at Bibelens profetier er gået i opfyldelse, ved at der er gjort arkæologiske fund eller fordi bedre bibeloversættelser mere tydeligt har gengivet det som de oprindelige sprog fortalte. Imidlertid er flere genstridige kronologiske problemer af mindre art stadig ikke løst. Med hensyn til tiden for udgangen af Ægypten, da Jehova flyttede årets begyndelse fra efteråret på den verdslige kalender til foråret på den religiøse kalender, er det for eksempel stadig et spørgsmål om der på den jødiske kalender blev tabt eller vundet seks måneder. — 2 Mos. 12:1, 2.

35. Hvorfor er tiden nu ikke inde til ligegyldighed og selvtilfredshed?

³⁵ Én ting er absolut sikker: Bibelens kronologi viser, støttet af opfyldte bibelprofetier, at de første seks tusind år af menneskets eksistens vil udløbe snart, ja inden for denne generation! (Matt. 24:34) Det er derfor ikke nu tiden til at være ligegyldig og selvtilfreds. Tiden er ikke inde til at omgås letsindigt med Jesu ord om at „den dag og time kender ingen, ikke engang Himlenes engle, ja ikke engang Sønnen, kun Faderen alene“. (Matt. 24:36) Tværtimod er tiden inde til at være lysvågen for at denne tingenes ordning hastigt nærmer sig sit voldsomme endeligt. Tag ikke fejl, det er nok at Faderen selv kender både ’dagen og timen’!

36. Hvilket gavnligt eksempel satte apostlene os i denne henseende?

³⁶ Selv om man ikke kan se hvad der skal ske efter 1975, er dette ikke nogen grund til at være mindre aktiv. Apostlene kunne ikke engang se så langt som vi nu kan; de vidste intet om 1975. Det eneste de kunne se var en kort tid foran dem, hvor de skulle færdiggøre det arbejde de havde fået pålagt. (1 Pet. 4:7) Følgelig lød der allerede i deres skrifter et advarselsråb og et råb om at det hastede med forkyndelsen. (Ap. G. 20:20; 2 Tim. 4:2) Og sådan skulle det også være. Hvis de havde nedsat tempoet eller smølet med tiden og slået sig til ro med tanken om at enden lå tusinder af år forude, ville de aldrig have fuldført det løb som de skulle løbe. Nej, de løb hurtigt og af alle kræfter, og de vandt! Det var et spørgsmål om liv eller død for dem. — 1 Kor. 9:24; 2 Tim. 4:7; Hebr. 12:1.

37. Så hvad vil du gøre fra nu og til 1975? Og hvordan med tiden derefter?

³⁷ Og det samme gælder Jehovas trofaste vidner i denne sidste halvdel af det tyvende århundrede. De har det sande kristne syn på sagen. Deres nidkære evangeliske virksomhed er ikke noget særegent for dette årti. De har ikke indviet deres liv til kun at tjene Jehova indtil 1975. Kristne har løbet på denne måde lige siden Kristus Jesus banede vejen og befalede sine disciple: „Følg mig!“ Bevar derfor det samme sindelag i dig som var i Kristus Jesus. Lad intet få dig til at sætte tempoet ned eller få dig til at blive træt og give op. De som vil flygte fra Babylon den Store og denne sataniske tingenes ordning løber nu for deres liv, mod Guds rige, og de vil ikke standse i 1975. Nej, de vil fortsætte på denne herlige vej som fører til evigt liv, og prise og tjene Jehova Gud i al fremtid!

[Fodnoter]