Et forvirret gudsbegreb
DER råder i vor tid megen forvirring angående Gud. De fleste vil hævde at de tror på at Gud er til, men i almindelighed er deres opfattelse af ham uklar. Hovedårsagen hertil er kirkernes lære.
Teologen G. H. Boobyer indrømmer dette rent ud med ordene: „Finder vi ikke at den ortodokse lære om Kristi person er en kilde til megen forvirring hos søgende ikke-kristne og hos mangen en troende kristen når denne undervises i læren? ’Sand Gud af sand Gud, født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen’, ’fuldkommen Gud, fuldkomment menneske’ og ’sand Gud og sandt menneske’ — således lyder de kendte ord . . . er vi ikke nødt til at indrømme at for utallige fornuftige lægfolk lyder dette som om man holder dem for nar?“ — Bulletin of the John Rylands Library, foråret 1968, s. 248.
Den lutherske professor N. Leroy Norquist gør i bladet The Lutheran en lignende iagttagelse: „Hvis en mand som aldrig før har hørt hvad kristne tror på, en søndag formiddag pludselig befandt sig midt i en luthersk menighed samlet til gudstjeneste, ville han blive fuldstændig forvirret.“
Hvad mener De? Synes De også at kirkens lære om Gud er forvirrende? Hvordan er Deres egen opfattelse af Gud? Tror De det samme som man lærer i den kirke De tilhører?
Kirkernes gudsbegreb
Det er en kendsgerning at mange mennesker i dag er uvidende om hvad deres kirke lærer vedrørende Gud. Det hævdes at der i mange kirker siges meget lidt om ham. Tidsskriftet Ladies’ Home Journal for marts i år havde følgende overskrift på forsiden: „1000 KVINDER MEDDELER: ’MAN KAN IKKE MERE FINDE GUD I KIRKEN,’“ og et medlem af den kongregationalistiske kirke i Claremont i Californien fortæller at „plakater med teksten GUD ER DØD er hængt op i vort mødelokale for ældre ægtepar“.
Det er åbenbart at kirkerne ikke har klaret opgaven med at lære folk om Gud særlig godt. En hovedårsag hertil er at kirkernes gudsbegreb, som de selv indrømmer det, er uklart og forvirrende. Hvordan er kirkernes gudsbegreb?
Det går ud på at der er ’een Gud’ i ’tre personer’. Alle de større kirkesamfund i kristenheden lærer dette. Og i betingelserne for at blive medlem af „Kirkernes Verdensråd, der har 237 samfund som medlemmer, hedder det: Kirkernes Verdensråd er et fællesskab af kirker der bekender Herren Jesus Kristus som Gud og Frelser, i overensstemmelse med Bibelen, og som derfor sammen søger at opfylde deres fælles kald til ære for den ene Gud, Faderen, Sønnen og Helligånden.“
De kirkesamfund som flertallet i kristenheden tilhører, hævder således at „Faderen, Sønnen og Helligånden“, skønt de er tre, dog kun er „een Gud“. Er det også Deres gudsbegreb? Forstår De det virkelig?
Kan De forklare andre hvad De tror på?
Hvis nogen beder Dem om at gøre rede for Deres gudsbegreb, kan De så gøre det? Ifølge professor Norquist kunne en fremmed i kirken sige følgende til et af kirkemedlemmerne:
„I siger at Faderen er Gud, at Sønnen er Gud, og at den hellige ånd er Gud, og dog prøver I at fortælle mig at I ikke tror på tre guder men kun på én. Mener I da at jeres Gud har to eller måske tre ansigter, at han er den samme Gud men optræder forskelligt over for forskellige slags mennesker, viser forskellige ansigter alt efter de forskellige situationer?“
Hvis De som medlem af kirken skulle svare på dette spørgsmål, hvad ville De da sige? Kunne De give et tilfredsstillende svar?
Folk ønsker at få en forklaring. For at have et grundlag for troen må den enkelte have sine spørgsmål besvaret på tilfredsstillende måde. Og i Guds ord får de kristne denne formaning: „Vær altid rede til forsvar over for enhver, der kræver regnskab af jer for det håb, som er i jer.“ (1 Pet. 3:15) Kan man imidlertid forklare at Gud kan være tre personer og samtidig én Gud? Kan De forklare det?
Læg mærke til hvad teologen Norquist til sidst siger: „Nej, vi må indrømme at vi ikke kan forklare det. Treenighedslæren kan ikke ’forklares’. . . . De mænd der udformede den, gjorde det sådan at den kunne bruges som et våben mod kættere.
I deres kamp mod kætteriet eksperimenterede de med ordene og afsleb sætningerne, indtil de havde beskrevet forholdet mellem de tre ’personer’ i treenigheden på en sådan måde at de til sidst kunne sige: ’Tror du ikke dette, er du ikke en sand troende.’“ — The Lutheran, 15. juni 1960, siderne 11 og 12.
Mon ikke der er noget galt med et gudsbegreb som ikke kan forklares? Er det noget under at det går så stærkt tilbage for kirkerne når deres lære om Gud er så forvirrende?
Trosbekendelsernes tilblivelse
Hvad mentes der med at „de mænd der udformede den . . . eksperimenterede . . . med ordene og afsleb sætningerne, indtil de havde beskrevet forholdet mellem de tre ’personer’ i treenigheden“? Hvem udformede dette gudsbegreb?
Det gjorde kirkefolk som fremstod efter Jesu død. Disse mænd formulerede trosbekendelser, og det var i disse trosbekendelser at treenighedsbegrebet blev udviklet.
Kender De disse trosbekendelser? Ved De hvad de indeholder? Er deres indhold et solidt grundlag for tro?