Forkyndelsen af Riget støttes fra himmelen

„En Herrens engel åbnede fængselets døre om natten og førte dem ud og sagde: ’Gå hen . . . og tal til folket.’“ — Ap. G. 5:19, 20.

 1. (a) Hvilken forvisning kan få et menneske til nidkært at fortsætte sit arbejde? (b) Hvad har de styrende i verden derfor gjort, og hvorfor støtter Gud dem ikke?

DET er en trøstende og beroligende tanke at den almægtige Gud og hans usynlige, himmelske engle støtter ens arbejde. Den sikre forvisning herom kan indgyde et menneske et sådant mod og en sådan nidkærhed at ingen hindring, uanset hvor stor den er, kan lægge en dæmper på vedkommende eller få ham til at holde op med arbejdet. Det er derfor forståeligt at verdens religiøse og politiske ledere ofte har forsøgt at anspore folk til at gøre en større indsats ved at fortælle dem at Gud står bag dem. Dette sker ofte i krigstid, og resultatet er at man på begge sider af fronten gør krav på den almægtige Guds støtte. Disse mennesker har imidlertid ikke noget sikkert bevis på at deres handlinger støttes fra himmelen. Tværtimod; da de kun søger at nå deres egne mål og ikke retter sig efter Guds love, er ’endog deres bøn en gru’. — Ordsp. 28:9; Jak. 4:1-3.

 2. (a) Hvilke vidnesbyrd har vi om at Jesus modtog støtte fra himmelen? (b) Hvorfor modtog Jesus denne hjælp fra himmelen?

² Jesus Kristus, derimod, som trofast underlagde sig Guds vilje og forkyndte budskabet om hans rige, var sikker på Guds støtte. Den sidste nat han levede som menneske sagde han til apostelen Peter, mens de befandt sig i Getsemane have: „Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, så han med det samme sender mig mere end tolv legioner engle?“ (Matt. 26:53) Jesus gjorde ikke blot krav på at have støtte fra himmelen; han havde en sikker forvisning om at han ejede denne støtte. Kun få minutter før han talte med Peter dér i haven „viste en engel fra Himmelen sig for ham og styrkede ham“. Også tre og et halvt år tidligere, ved begyndelsen af hans jordiske tjeneste, skete det at „engle kom til ham og tjente ham“. (Luk. 22:43; Matt. 4:11) Grunden til at Jesus modtog denne hjælp fra himmelen var at han gjorde Guds vilje. Jehova Gud var stærkt interesseret i sin søns arbejde med at forkynde Riget, og han støttede ham derfor.

 3. Hvilken bibelsk forsikring gives der om at Jehova støtter og beskytter sine tjenere?

³ At Gud virkelig er med i sine tjeneres virksomhed fremgår af apostelen Paulus’ inspirerede ord om forkyndelsesarbejdet: „Hvad er da Apollos? og hvad er Paulus? Tjenere, ved hvem I kom til troen. Og enhver tjente, som Herren gav ham; jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav væksten. Så kommer det da hverken an på den, der planter, eller på den, der vander, men på Gud, der giver vækst. Thi Guds medarbejdere er vi.“ (1 Kor. 3:5-7, 9) Hvor vidunderligt at vide at Jehova Gud står bag sine tjenere og støtter dem! Hans medarbejdere kan tillidsfuldt synge det samme som salmisten: „[Jehova] er med mig, jeg frygter ikke, hvad kan mennesker gøre mig? Min styrke og lovsang er [Jehova], han blev mig til frelse.“ — Sl. 118:6, 14.

Jehova yder støtte

 4. Hvem tvivler måske på at Guds tjenere støttes fra himmelen, og hvem i fortiden havde tilsyneladende ingen anelse om dette?

⁴ Tror du at Jehova Gud står bag sine tjenere og bruger sine himmelske engle til at støtte dem? De der ikke er kendt med Jehovas gerninger tvivler muligvis herpå. I det tiende århundrede f.v.t. var der en mand i Israel som tilsyneladende ikke havde nogen forestilling om dette. Det var Jehovas profet Elisas tjener.

 5, 6. (a) Hvorfor ville syrerkongen gerne fange Elisa? (b) Hvordan gik det til at Elisa og hans tjener blev reddet, selv om de var omringet?

⁵ Israelitterne var Guds udvalgte folk, og på et tidspunkt da Syrien lå i krig med Israel lod Jehova sin tjener Elisa vide hvilke militære manøvrer syrerkongen ville foretage. Elisa advarede israelitterne, og de undgik flere gange de fælder der blev lagt for dem. Da syrerkongen til sidst fandt ud af hvem der afslørede hans velplanlagte militæroperationer, sendte han en stor styrke ud for at fange Elisa. Bibelens beretning fortæller: „De kom ved nattetide og omringede byen. Næste morgen tidlig, da den Guds mand [Elisa] gik ud, se, da var byen omringet af en hær og heste og vogne. Da sagde hans tjener til ham: ’Ak, herre, hvad skal vi dog gribe til?’“ — 2 Kong. 6:14, 15.

⁶ Det så ud til at syrerne var ved at fange Elisa. Han og hans tjener var omringet. Der var ingen mulighed for at undslippe. Eller var der? Elisa stolede trygt på støtte ovenfra og sagde derfor til sin tjener: „’Frygt ikke, thi de, der er med os, er flere end de, der er med dem!’ Og Elisa bad og sagde: ’[Jehova], luk hans øjne op, så han kan se!’ Da lukkede [Jehova] tjenerens øjne op, og han så, at bjerget var fuldt af ildheste og ildvogne rundt om Elisa.“ (2 Kong. 6:16, 17) Ja, en mægtig styrke af engle stod bag Elisa! De reddede ham og hans tjener idet de slog alle de fjendtlige soldater med blindhed. Den bibelske salme taler sandt når den siger: „[Jehovas] engel slår lejr om dem, der frygter ham, og frier dem.“ — Sl. 34:8; 91:11.

 7, 8. (a) Hvorfor blev tre israelitter i Babylon kastet i en gloende ovn? (b) Hvordan blev disse mænd beskyttet, og hvem sørgede for denne beskyttelse?

⁷ Det var imidlertid ikke kun denne ene gang men mange gange at Jehova Gud i fortiden brugte sine himmelske engle til at støtte og udfri sine trofaste tjenere. For eksempel greb han også ind dengang de tre israelitter i Babylon — Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego — nægtede at bøje sig og tilbede en mægtig guldbilledstøtte som Nebukadnezar havde ladet opstille. I lydighed mod den bibelske lov ville de kun tilbede Jehova Gud. (2 Mos. 20:3-5; 5 Mos. 6:5) Derfor lod kong Nebukadnezar dem alle tre kaste i en overophedet gloende ovn. Den var så varm at selv de stærke mænd der kastede dem ned i den, mistede livet. Men hvad skete der med de tre israelitter?

⁸ Da kong Nebukadnezar så ind i flammerne, udbrød han: „’Var det ikke tre mænd, vi kastede bundne i ilden?’ De svarede kongen: ’Jo, det var, konge!’ Han sagde da videre: ’Men jeg ser fire mænd gå frit om i ilden, og de har ingen skade taget; og den fjerde ser ud som en gudesøn.’“ Det var forbløffende! Disse trofaste tjenere af Jehova modtog guddommelig støtte! Efter at have bedt dem om at komme ud og efter at have set at de hverken havde taget skade eller havde brandlugt ved sig, sagde Nebukadnezar: „Lovet være Sjadraks, Mesjaks og Abed-Negos Gud, der sendte sin engel og friede sine tjenere, som i tillid til ham overtrådte kongens bud.“ — Dan. 3:24-28.

 9, 10. (a) Hvorfor blev Daniel kastet i en løvekule? (b) Hvordan blev han beskyttet dér, og af hvem?

⁹ Blot få år senere ydede Jehova Gud en lignende støtte til sin israelitiske tjener Daniel. På det tidspunkt var Babylon blevet omstyrtet af mederne og perserne, og Daniel havde fået et højt embede i det nye riges administration. Men fordi han udmærkede sig søgte andre embedsmænd at få ham styrtet. Ondsindet overtalte de kongen til at udstede en lov der i tredive dage forbød bønner til nogen anden end kongen, det være sig en gud eller et menneske — en lov som Daniel ikke kunne rette sig efter. Således blev kongen tvunget til at lade Daniel kaste i løvekulen, idet Daniel ikke en eneste dag kunne undlade, at bede til Jehova Gud. — Dan. 6:2-18.

¹⁰ Den nat kunne kongen ikke sove. Til sidst, ved daggry, skyndte han sig hen til løvekulen og råbte klagende: „Daniel, du den levende Guds tjener! Mon din Gud, som du vedblivende dyrker, kunne redde dig fra løverne?“ Daniel svarede: „Min Gud sendte sin engel og lukkede løvernes gab, så de ikke har gjort mig nogen men.“ (Dan. 6:19-23) De himmelske engle støttede i sandhed på en vidunderlig måde Guds trofaste tjenere i fortiden.

De første kristne støttes fra himmelen

11. (a) Hvem overførte Jehova sin gunst til? (b) Hvorfor havde disse brug for støtte fra himmelen?

¹¹ Med tiden tog Jehova sin gunst fra det utro israelitiske folk og lod den i stedet hvile over hans udsendte søn Jesu Kristi disciple. Og ligesom Guds engle havde støttet og styrket Jesus og de trofaste israelitter før ham, sådan hjalp de nu også medlemmerne af den kristne menighed. De havde i sandhed behov for støtte, for det første århundredes religiøse ledere yndede på ingen måde det budskab de forkyndte om Jesus og Guds himmelske rige.

12. Hvilken modstand kom Peter og Johannes ud for, og hvordan reagerede de?

¹² Allerede kort efter Jesu opstandelse og den hellige ånds udgydelse over de 120 af hans disciple der var forsamlet på pinsedagen i år 33, blev apostlene Peter og Johannes en aften arresteret og taget i forvaring. Selv om dette var første gang de var i fængsel, var de ikke bange. Dagen efter aflagde de et frimodigt vidnesbyrd for de religiøse ledere som havde ladet dem arrestere. Til kravet om at de skulle holde op med at forkynde, svarede de: „Døm selv, om det i Guds øjne er ret at lyde jer mere end Gud; for vi kan ikke lade være at tale om det, vi har set og hørt.“ Hvilket mod! Hvilken frimodighed! Guds søn Jesus Kristus havde befalet dem at forkynde og de lod sig ikke standse af noget som helst eller nogen som helst. Magtesløse på grund af apostlenes beslutning truede de religiøse ledere dem en gang til og lod dem gå. — Ap. G. 4:1-22; Matt. 28:19, 20; Ap. G. 1:8.

13, 14. (a) Hvad bad de kristne om efter at Peter og Johannes var blevet løsladt? (b) Hvordan var reaktionen på apostlenes frimodige og frygtløse forkyndelse?

¹³ Peter og Johannes gik straks og fortalte deres kristne medforkyndere hvad der var sket. Efter at have hørt om denne modstand mod forkyndelsen opløftede disse trofaste kristne deres røst til Gud og bad: „Herre! se til deres trusler, og giv dine tjenere, at de med fuld frimodighed må tale dit ord.“ Så snart de havde udtalt denne anmodning, siger Bibelen, „rystedes stedet, hvor de var forsamlede; og de blev alle fyldt af Helligånden, og de talte Guds ord med frimodighed“. Deres bøn blev besvaret! Ja, dette synlige bevis for støtte fra himmelen indgød dem nidkærhed og frimodighed til at fortsætte med forkyndelsesarbejdet, uanset hvilken modstand de måtte komme ud for! „Med stor kraft aflagde apostlene vidnesbyrdet,“ siger den bibelske beretning. — Ap. G. 4:23-33.

¹⁴ Resultaterne var storslåede. „Der føjedes stadig flere til, som troede på Herren, hele skarer både af mænd og kvinder,“ siger Bibelen. (Ap. G. 5:14) Mange mennesker i Jerusalem var interesserede i at høre om Jesus Kristus og Guds rige. Men ikke de religiøse ledere; de var rasende. De var fast besluttede på at standse forkyndelsen. Derfor „trådte ypperstepræsten frem tillige med alle dem, som holdt med ham, nemlig saddukæernes parti, og de blev fulde af nidkærhed. Og de lagde hånd på apostlene og satte dem i offentlig forvaring“. (Ap. G. 5:17, 18) Det var anden gang Peter og Johannes kom i fængsel, men denne gang havde de selskab. De øvrige apostle var sammen med dem bag lås og slå. Men det skulle ikke vare længe.

15. Hvad har apostlene, måske tænkt på mens de var i fængsel? (b) Hvad var engelens tilsynekomst og vejledning i fængselet et tydeligt vidnesbyrd om for apostlene?

¹⁵ Om natten blev de på bemærkelsesværdig måde udfriet som en bekræftelse på at Gud stod bag dem i forkyndelsesarbejdet. Apostlene var kendt med de bibelske salmer der siger at Gud „byder sine engle at vogte dig på alle dine veje“ og at hans engel „slår lejr om dem, der frygter ham, og frier dem“. (Sl. 91:11; 34:8) De vidste også at engle mirakuløst havde reddet Guds tjenere i fortiden. De kunne ligeledes huske Jesu ord: „Jeg siger jer: deres engle i Himmelen ser altid min himmelske Faders ansigt.“ (Matt. 18:10) Mens de befandt sig i fængselet kan de have tænkt på alt dette. Men det må alligevel have virket forbløffende da „en Herrens engel åbnede fængselets døre om natten og førte dem ud og sagde: ’Gå hen og træd frem i helligdommen og tal til folket alle livets ord!’“ (Ap. G. 5:19, 20) Kunne der gives noget tydeligere vidnesbyrd om at Jehova stod bag sit folks forkyndelse? Hvilken glæde, hvilken tillid, hvilken taknemmelighed de følte! Det var dem der gjorde det rette! De religiøse ledere havde uret og kæmpede imod Gud.

16. Hvordan modtog Peter senere, en lignende støtte fra himmelen?

¹⁶ En lignende støtte fra himmelen blev givet nogen tid senere da der igen opstod kraftig modstand mod forkyndelsesarbejdet. Kong Herodes Agrippa lod apostelen Jakob henrette med sværd. Han lod også Peter pågribe og kaste i fængsel. Denne gang var Peters liv virkelig i fare. Herodes havde planer om at føre ham for domstolen, uden tvivl for at henrette ham. (Ap. G. 12:1-5) Men selv samme nat stod en Jehovas engel hos Peter, lænkerne faldt af hans hænder, og han blev ført forbi vagterne, ud i friheden. (Ap. G. 12:6-10) Ja, Peter blev på mirakuløs måde udfriet så han fortsat kunne føre an i at fremme forkyndelsen!

17. Hvordan tog englene direkte del i forkyndelsen, som det fremgår af Filips møde med den ætiopiske hofmand?

¹⁷ Englene greb ikke kun ind for at bevare Guds jordiske tjenere, men de tog også direkte del i forkyndelsesarbejdet, idet de hjalp de kristne til at komme i forbindelse med mennesker som var ret indstillet. For eksempel sagde en engel fra Jehova engang til Filip: „’Stå op og gå mod syd til den vej, som fører ned fra Jerusalem til Gaza;’ . . . Så stod han op og gik. Og se, der var en ætioper, en hofmand, . . . [han] sad i sin vogn og læste profeten Esajas.“ Filip fik besked om at gå hen til vognen, og da han forklarede Bibelens sandheder om Jesus Kristus for hofmanden, tog denne lykkeligt imod troen og blev døbt. Hvilken storslået forret at tjene under de himmelske engles ledelse! — Ap. G. 8:26-38.

18, 19. Hvilken andel havde englene i at der nu også blev forkyndt for ikke-jøder?

¹⁸ Ved en anden lejlighed kort tid senere sørgede en engel fra Jehova for at Rigets budskab blev bragt ud til uomskårne ikke-israelitter eller ikke-jøder. I tre og et halvt år efter Jesu død, eller indtil år 36, havde kun jøder og jødiske proselytter adgang til den kristne menighed. Muligheden for at få adgang til det himmelske rige var således begrænset til disse mennesker. Men kun et begrænset antal jøder benyttede sig af denne storslåede mulighed, og derfor var Guds tid i år 36 inde til at indbydelsen til at arve det himmelske rige skulle udstrækkes til uomskårne af alle nationaliteter.

¹⁹ Derfor viste en engel sig i et syn for en gudfrygtig ikke-jøde ved navn Kornelius. Engelen sagde at Kornelius skulle sende bud efter apostelen Peter og lade Peter komme og forkynde for ham så han kunne komme i forbindelse med Jehovas kristne menighed. Kornelius adlød, og da hans budbringere fandt Peter forklarede de: „Kornelius . . . har af en hellig engel fået en åbenbaring om, at han skulle lade dig hente hjem til sig og høre, hvad du har at sige.“ (Ap. G. 10:1-22) Peter fulgte himmelens ledelse og fik den forret at byde de første uomskårne ikke-jøder velkommen i den kristne menighed.

20. Hvordan blev apostelen Paulus ledet fra himmelen i sit forkyndelsesarbejde?

²⁰ Apostelen Paulus og hans ledsagere i missionærtjenesten blev også tit ledet fra himmelen. For eksempel fortæller Bibelen i beretningen om en af deres missionærrejser: „De drog igennem det frygiske og galatiske land, da de af Helligånden var blevet hindret i at tale ordet i provinsen Asien. Da de kom hen i nærheden af Mysien, forsøgte de at drage til Bitynien; men Jesu Ånd tillod dem det ikke. De drog da lige gennem Mysien og kom ned til Troas. Om natten havde Paulus et syn: der stod en makedonisk mand og bad ham og sagde: ’Kom over til Makedonien og hjælp os!’ Da han havde set det syn, forsøgte vi straks at komme over til Makedonien, fordi vi deraf sluttede, at Gud havde kaldt os til at forkynde evangeliet for dem.“ (Ap. G. 16:6-10) Hvor nøje Paulus blev ledet fra himmelen! Hvor tydeligt at de første kristne havde himmelens støtte og ledelse i deres forkyndelsesarbejde!

Støtte fra himmelen i dag

21. Hvilke vidnesbyrd har vi om at Jehovas kristne vidner i nutiden har fået støtte fra himmelen?

²¹ Men hvordan forholder det sig i dag? Bliver Jehovas kristne vidner som adlyder befalingen om at forkynde den gode nyhed om Riget, ledet og støttet fra himmelen? Ja, det kan der ikke være nogen tvivl om. Mange forsøg på at standse deres forkyndelsesarbejde har været lige så frugtesløse som sådanne forsøg i det første århundrede. For eksempel svor tyrannen Adolf Hitler for over tredive år siden: „Denne yngel skal udryddes i Tyskland.“a Men trods koncentrationslejre og brutal forfølgelse overlevede Jehovas vidner. De forkynder stadig i Tyskland, hvor de nu findes i titusindvis, mens Hitler og hans tilhængere er døde og borte. Også i andre lande, for eksempel i Portugal, Spanien, Malawi og Den forenede arabiske Republik og på Cuba, er mange Jehovas vidner i de senere år blevet arresteret og fængslet, men alligevel bliver Rigets budskab stadig forkyndt. Jehovas engle har tydeligt haft en vigtig andel i dette arbejde, ligesom i det første århundrede.

22. Hvordan viser Bibelen at engle ville tage del i forkyndelsesarbejdet i „de sidste dage“?

²² Bibelen viser at englene også ville have en meget direkte andel i forkyndelsesarbejdet i „de sidste dage“. Bibelprofetien siger at Kristus ville „sende sine engle ud“ for at „samle hans udvalgte sammen“. (Matt. 24:31) Dog har englene ikke kun været med til at indsamle de „udvalgte“, de der til sidst vil blive medlemmer af Kristi himmelske brudeskare, men de er også med til at skille folkeslagene, sådan som Jesus forklarede: „Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, . . . skal [alle folkeslag] samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom hyrden skiller fårene fra bukkene.“ — Matt. 25:31-33; se også Åbenbaringen 14:6-10.

23-25. Hvilke oplevelser fra vor tid viser at engle tager del i nutidens forkyndelse af Riget?

²³ Findes der vidnesbyrd om at englene på denne måde deltager i forkyndelsen af Riget i dag? Bedøm selv følgende eksempler: For få år siden modtog et ungt ægtepar nogle eksemplarer af bladet Vagttårnet og var glade for at læse dem. Jo mere manden læste, jo mere blev han overbevist om at bladet indeholdt sandheden fra Bibelen. En lørdag aften knælede han og hans hustru derpå ned og bad Gud om han ikke, hvis dette var sandheden, ville sende en forkynder som kunne forklare dem Hans veje. Allerede næste formiddag ringede et Jehovas vidne på deres dør og kom med budskabet om Riget! Ægteparret var ganske forbløffet, men sikkert ikke mere end forkynderen, der bogstavelig talt blev trukket indenfor, fik anvist plads og derefter blev anmodet om at fortælle fra Bibelen. Ægtemanden er nu assisterende tjener i en af Jehovas vidners menigheder.

²⁴ På lignende måde blev en af Jehovas vidners forkyndere for kort tid siden inviteret indenfor og blev spurgt: „Hvem har sendt Dem?“ Forkynderen spurgte hvorfor den besøgte ville vide det, og denne forklarede: „I går aftes bad jeg til Gud om han ville sende en der kunne hjælpe mig med at forstå Bibelen.“ Der blev straks påbegyndt et bibelstudium hos dette venligsindede menneske.

²⁵ Ved et af Jehovas vidners halvårlige stævner i Texas for ikke så længe siden fortalte et vidne ligeledes: „Normalt bliver min datter kørt til skole af en nabo, men en morgen i januar besluttede jeg af en eller anden grund at køre hende selv. På hjemvejen så jeg en dame der spadserede, og da det var koldt tilbød jeg at køre hende, til hendes bestemmelsessted. Hun lagde mærke til min forkyndertaske og spurgte hvilken slags bøger der var i den. Da hun fik at vide at den ene bog var en bibel og den anden en bibelstudiebog, udtrykte hun stor glæde og overraskelse. Aftenen før havde hun bedt Gud om han ville føre hende til sit folk. Nu bad hun mig om jeg ville studere Bibelen med hende og insisterede på at jeg skulle tage med hende hjem med det samme.“

26, 27. Hvilken oplevelse om et møde mellem to kvinder i et møntvaskeri vidner yderligere om engles ledelse?

²⁶ En anden oplevelse som vidner om ledelse fra himmelen, tog sin begyndelse i et møntvaskeri i Cleveland, Ohio, for nogle år siden. To kvinder talte sammen om verdensforholdene. Inden de skiltes sagde den ene: „Det ville være dejligt om De kunne besøge mig i mit hjem så vi kunne fortsætte samtalen.“ Hun vidste ikke at den dame hun talte med var et af Jehovas vidner. Uheldigvis forlagde vidnet adressen. To måneder senere fandt hun den og aflagde straks damen et besøg. Hun var meget glad for at se hende og sagde: „Jeg har hver dag ønsket at De ville komme og besøge mig, men jeg havde ikke Deres navn, så jeg kunne ikke ringe.“ Kvinden havde kort tid forinden mistet sin fader og havde erfaret megen sorg på grund af dette og andre problemer. Der blev straks oprettet et bibelstudium med hende og hun gjorde hurtigt fremskridt i bibelkundskab og fortalte i løbet af kort tid selv den gode nyhed videre til andre.

²⁷ Senere fortalte denne kvinde at hun netop den dag vidnet besøgte hende havde besluttet sig til at tage sit eget liv på grund af sine voksende problemer. Men før hun gennemførte sit forehavende bad hun Gud om han ville sende den dame hun havde talt med i vaskeriet, for måske kunne hun hjælpe. Næsten samtidig ringede dørklokken og dér stod vidnet! Husk at vidnet kun kort forinden havde fundet den bortkomne adresse! Jo, det er helt sikkert at englene i dag er aktivt med til at lede Guds tjenere hen til retsindige mennesker, ligesom de var i det første århundrede. Hvilket privilegium at være med til at forkynde den gode nyhed under himmelens ledelse!

28. Hvorfor har vi al grund til at bevare det rette syn på forkyndelsen af Riget?

²⁸ Vi har al grund til at bevare det rette syn på Rigets forkyndelse: at det er det vigtigste arbejde man kan udføre på jorden i dag. Kun Guds rige kan indføre et stabilt styre og den fred som er så hårdt tiltrængt. Lad derfor intet, uanset hvilke hindringer der måtte opstå, få dig til at sløje af eller holde op med at forkynde den „gode nyhed om riget“. Husk altid at Jehova Gud og hans himmelske engle står bag dig i dette arbejde. Du er en af Guds medarbejdere. (1 Kor. 3:9) Bliv derfor aldrig bange, mismodig eller fortvivlet. Vær frimodig og sig: „Herren er min hjælper.“ Han støtter dig virkelig. — Hebr. 13:6.

[Fodnote]

[Illustration på side 303]

Jehovas engel ledede Filip så denne kom til at forkynde sandheden for en ætioper. Også i dag forkynder de kristne under himmelske engles ledelse