Holder du ord?
Råd og vejledning til gavn for unge
DER er et ord der siger: „Lov ikke mere end du kan holde.“ Er det ikke sandt at den der holder hvad han lover bliver respekteret? Folk har tillid til en der er ordholdende. Er du ordholdende?
Uheldigvis er vi ofte tilbøjelige til at forvente mere af andre end af os selv hvad dette angår. Du ville sikkert føle dig dybt såret hvis dine forældre ikke opfyldte et løfte de havde givet — måske om at købe noget til dig, tage dig med på en udflugt eller lade dig få lov til et eller andet særligt. Men føler du at det er lige så vigtigt at holde dine egne løfter til dine forældre? Det skader også et venskab når man ikke holder sine aftaler. Ganske vist kan man pludselig blive syg, der kan ske uheld, eller andre omstændigheder kan gøre det fysisk umuligt at holde en aftale. Men på den anden side er det let at finde undskyldninger for sig selv; og dog føler vi os skuffede når andre svigter os.
Hvordan er din indstilling til at holde ord? Hvis du siger til en at du vil hjælpe ham med noget eller tilbyder at gøre ham en tjeneste, holder du så altid dit løfte? Hvis du aftaler at mødes med en på et bestemt tidspunkt, kommer du så altid, og kommer du til tiden? Hvor meget er dit ord værd?
Nogle synes måske at unge mennesker bør være friere stillet end ældre hvad sådanne ting angår, og at man ikke bør forvente så meget af dem. Men ungdommen er den rette tid at begynde at gøre det til en vane at være ordholdende. Om du er ordholdende eller ej siger meget om hvordan du er inderst inde nu; og det er også med til at forme dit sind og hjerte. Det opbygger en indstilling, en måde at betragte tingene på der kan skabe varige karaktertræk.
Hvis du er pålidelig nu vil du sandsynligvis også være det om nogle år. Og det modsatte er også tilfældet. Hvis du ikke lever op til dit ord nu, kan det være at du om nogle år indgår en fast aftale om at påtage dig et bestemt arbejde eller en opgave — blot for snart at ønske at bakke ud af det igen. Det er der mange der gør, men andre mennesker betragter dem ikke med respekt.
Den samme upålidelighed kan vise sig i ægteskabet. Mange bryder efter kort tid det højtidelige løfte de gav da de giftede sig. På den måde ødelægger de deres liv og volder andre sorg. De var måske ikke engang ordholdende før de giftede sig.
Det er ikke nok blot at holde ord i ’store ting’, ting som vi selv mener er af stor betydning. Der sker ikke ’store ting’ hver dag eller hver uge, ikke tit nok til at opbygge egenskaben pålidelighed. At holde ord må være en regelmæssig, daglig vane.
Hvis man synes det er vigtigt at være pålidelig i små ting, vil det opbygge beslutsomhed og styrke, sådan at man kan holde ord i større ting. Når andre stoler på dig og har tillid til dig fordi du har ord for at være pålidelig i små ting, så vil du gøre en indsats for at bevare dette omdømme og de goder det medfører, også når det drejer sig om store ting.
Men hvis det viser sig at man ikke kan stole på dig i små ting, hvem vil da nogen sinde bede dig påtage dig et ansvar i større ting? Jesus viste at det ikke er den vej det går, især ikke når Gud handler med mennesker. — Luk. 16:10.
Hvori ligger problemet?
Hvorfor bryder folk deres ord? Jo, først og fremmest pålægger det én begrænsninger at skulle holde ord, det forpligter. Når tiden kommer da man skal holde en aftale eller et andet løfte, har man måske lyst til noget andet. Mange gange opdager man måske også at det vil betyde meget hårdere arbejde at holde sit løfte end man troede da man gav sit ord. Eller man troede måske at en bestemt aftale ville give én materielle fordele, og senere finder man ud af at den i stedet vil medføre tab.
Hvad ville du gøre i sådanne tilfælde? Ville du holde ord selv om det ville medføre besvær eller tab? Eller ville du lade den anden lide under at du ikke opfyldte dit løfte? Hvis vi for eksempel ikke holder en aftale om at mødes med en, stjæler vi den andens tid ved at lade ham vente forgæves. Hvis vi ikke udfører et bestemt arbejde vi har lovet ham, kan vi volde ham andre problemer og sinke ham i at nå visse mål, ja måske hindre ham i at opfylde løfter han selv har givet. Vi må altså spørge os selv: Hvordan er jeg, eller hvordan vil jeg gerne være? Er jeg selvisk, eller viser jeg virkelig hensyn til andre?
Nu siger en måske: „Men jeg vidste ikke hvad jeg gik ind på!“ Spørgsmålet er så: Hvis var skylden? Var der tale om svig eller bedrag fra den anden parts side? Hvis der ikke var, vil du, hvis du ikke trækker dig tilbage men udholder det besvær det medfører at holde dit ord, få en værdifuld lærestreg som du aldrig vil glemme, nemlig: Tænk før du taler, før du lover noget. Og når du taler, så mén hvad du siger. — Ordsp. 10:19.
At sige ja til noget blot fordi du mener det vil behage en anden — men uden først at tænke over konsekvenserne — kan bringe dig i vanskeligheder. Hvis du i modsætning hertil er forsigtig med at give løfter, hvis du tænker sagen igennem og overvejer hvordan den vil påvirke din tilværelse fremover, vil det være meget lettere for dig at holde ord når du endelig forpligter dig. Du vil i hjerte og sind være indstillet på at være trofast mod dit løfte.
Naturligvis kan man ikke forudse alt. Forholdene kan ændre sig mellem det tidspunkt hvor du giver dit løfte og det tidspunkt du skal opfylde det, eller endog mens du er ved at opfylde det. Men hvis den anden part har holdt sin del af aftalen, hvorfor skulle du så ikke gøre det?
Salme 15 viser Guds syn på dette idet den rejser spørgsmålet om hvilken slags mennesker der kan „gæste“ Gud, og svarer så: „Den, som vandrer fuldkomment og øver ret, taler sandhed af sit hjerte, . . . ej bryder ed, han svor til egen skade.“ — Sl. 15:2, 4.
Det er ikke overraskende at Gud kun regner dem som sine venner der holder ord. Hvorfor? Fordi han selv usvigelig sikkert holder sit ord. Det er grunden til at Josua kunne sige til Israels folk: „Betænk da med hele eders hjerte og hele eders sjæl, at ikke ét af alle de gode ord, [Jehova] eders Gud talede til eder, faldt til jorden; alle sammen er de gået i opfyldelse for eder; ikke ét ord deraf faldt til jorden.“ (Jos. 23:14) Bibelen er i store træk en beretning om Jehovas opfyldte løfter. Hans sanddruhed i fortiden er det der giver os fuldstændig tillid til at de fremtidige velsignelser som han har givet løfte om, vil blive en realitet.
Ønsker du Guds godkendelse? Når du da indser at du har givet et løfte „til egen skade“, så bryd det ikke. Dette gælder selvfølgelig ikke noget som du senere indser er i modstrid med Guds ords principper. For hvis du har givet Gud løfte om at tjene ham, kommer dit ord til ham i første række. (Ap. G. 4:19, 20; 5:29) I et sådant tilfælde ville du ikke være trofast mod ham hvis du opfyldte et løfte om at gøre noget uret.
På samme måde kan dine forældre annullere visse aftaler du har gjort, ligesom en fader eller ægtemand i det gamle Israel kunne ophæve et løfte som hans datter eller hustru havde afgivet, hvis han fandt det tilrådeligt som familiens overhoved. — 4 Mos. 30:3-15.
Jesus irettesatte folk som på hans tid åbenbart havde for vane at sværge på at de ville gøre dette eller hint, idet de ofte brugte eder i forbindelse med ting af ringe betydning. (Jævnfør Tredje Mosebog 5:4.) Jesus sagde: „I skal slet ikke aflægge eder . .. Lad blot jeres ja betyde ja, og jeres nej, nej; for hvad der går derudover er fra den onde.“ — Matt. 5:33-37, NW.
Det vil sige at vi ikke må have en dobbeltmoral. Ordholdenhed bør være en vane for os, og det skulle ikke være nødvendigt at sværge som en garanti herfor. Ikke fordi det er forbudt at aflægge en sådan ed hvis en forlanger det af os, enten fordi han ønsker en særlig forsikring eller fordi han tvivler på det vi siger. Men hvad os angår bør vort ord altid være pålideligt, til at stole på, hvad enten vi aflægger ed på det eller ej. Er det tilfældet med dig? Betyder dit ja altid ja? Og når du siger nej, viser dine handlinger så altid at du mener det?
Da vi er ufuldkomne sker det måske at vi kommer til at afgive et løfte som viser sig at kollidere med en anden aftale vi i forvejen har. Hvad så? Det løfte man afgav først, vil i så godt som alle tilfælde være det der bør stå ved magt. Det vil ikke være rigtigt blot at vælge det man personligt foretrækker. Derefter bør man være så ydmyg og betænksom at man går til den implicerede part og forklarer hvorfor man ikke kan holde hvad man lovede. Derved viser man i det mindste at man er oprigtigt interesseret i at ens ord skal være til at stole på.
Hvis det er vigtigt at holde sit ord til mennesker, hvor langt vigtigere er det så ikke at holde sit ord til Gud! Hvis du har vendt dig til ham i oprigtig anger — idet du måske har taget skridt til at lade dig døbe og derved har bedt ham lade dig blive hans tjener — træk da ikke dit ord tilbage. Det ville koste dig dit håb om evigt liv.
Hvis vi elsker Gud og oprigtigt ønsker at behage ham, vil han hjælpe os og give os styrke til at holde vores ord. Han har givet løfte om en sådan hjælp. Og han holder ord. — 5 Mos. 31:6; Sl. 27:9, 10; Hebr. 13:5.
● „Lad ikke din mund løbe eller dit hjerte haste med at udtale et ord for Guds åsyn; thi Gud er i Himmelen og du på jorden, derfor skal dine ord være få. Når du giver Gud et løfte, så tøv ikke med at holde det! Thi der er ingen glæde ved dårer. Hvad du lover, skal du holde. Det er bedre, at du ikke lover, end at du lover uden at holde. Lad ikke din mund bringe skyld over dit legeme og sig ikke til Guds sendebud, at det var af vanvare!“ — Præd. 5:1, 3-5; 5 Mos. 23:21-23.