Er du så slet et menneske at Gud ikke kan tilgive dig?
I HELE verden er der millioner af mennesker fra alle samfundslag som nu hører den gode nyhed om Guds rige. De lærer om de velsignelser det vil bringe — at død, sorg og smerte vil ophøre og at hver vil sidde under sin vinstok og sit figentræ uden at nogen skræmmer dem. Alle disse løfter fremholdes for dem der ydmygt søger Jehova og hans retfærdighed. — Mika 4:4; Zef. 2:3; Åb. 21:4.
Du har måske også hørt denne gode nyhed, men føler at disse løfter ikke gælder dig på grund af det liv du har levet. Hvis du havde lært Gud og hans riges velsignelser at kende noget tidligere, kunne dit liv måske have formet sig anderledes, men sådan er det altså ikke gået. Det kan være at du, på grund af de uretfærdige forhold du har set, har følt dig berettiget til at tage tingene i din egen hånd og måske endda har grebet til uærlighed eller vold. Eller det kan være at du, som så mange andre, er vokset op i et dårligt miljø og derfor er kommet ud på et skråplan og måske endda har ført et dårligt levned i mange år. Som Bibelen siger: „Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ — 1 Kor. 15:33.
Når du ser tilbage synes du måske at du har levet som et slet menneske. Du ønsker måske at du kunne forandre dig selv eller din måde at leve på, men føler at det ikke nytter noget, at Gud ikke kan tilgive en som dig. Bibelen viser imidlertid at Jehova, skønt han ikke billiger urette handlinger og ugerningsmænd, dog heller ikke er en hævngerrig Gud som nøjeregnende kræver mennesker til regnskab for alt det urette de har gjort.
Nej, sådan er Gud på ingen måde. Salmisten skrev for længe siden: „Tog du vare, [Jehova], på misgerninger, Herre, hvo kunne da bestå?“ Han forsikrer os tværtimod om at hvis vi virkelig forlader vore slette og skadelige veje og vender os til ham, er han „rig paa Tilgivelse“. — Sl. 130:3; Es. 55:7, Buhl.
Du kan være sikker på dette, eftersom Bibelen giver os slående eksempler på hvordan Gud har tilgivet endog grove syndere når de virkelig angrede deres urette handlinger. En af dem var kong Manasse af Juda. Han var en af de værste konger der nogen sinde har hersket i Jerusalem. På grund af hans store ondskab tillod Gud at han blev ført som fange til Assyrien. Men da Manasse angrede, ydmygede sig og oprigtigt bad til Gud, hørte Jehova hans bønner. Manasse genvandt Guds gunst og fik sit rige igen. — 2 Kong. 21:2-16; 2 Krøn. 33:2-13.
Jesu og hans apostles lære og eksempel giver en lignende opmuntring. Jesus fremholdt endog håbet om tilgivelse for prostituerede og skatteopkrævere (som dengang blev regnet blandt de værste syndere) som indså at de havde behov for ham og angrede deres tidligere adfærd. Han sagde til sine kritikere: „De raske trænger ikke til læge, men det gør de syge. . . . Jeg er nemlig ikke kommet for at indbyde retfærdige, men syndere.“ Og ved en anden lejlighed sagde han: „Jeg siger jer at således vil der være mere glæde i himmelen over én synder der ændrer sind, end over nioghalvfems retfærdige som ikke har brug for at ændre sind.“ — Matt. 9:11-13; Luk. 15:7.
Især Jesu vidunderlige lignelse om den fortabte søn bør kunne give dig vished. Den yngste af to sønner bad sin fader om den del af familiearven som tilkom ham, hvorefter han rejste udenlands og „satte . . . sin formue til ved at føre et udsvævende liv“. Da han senere kom til fornuft, angrede han og vendte ydmygt hjem til sin fader, som på ingen måde afviste ham men tog imod ham med åbne arme. — Luk. 15:11-32.
Vi finder også et grundlag for trøst og håb i apostelen Paulus’ ord i Første Korinterbrev 6:9-11. Efter at have advaret korinterne om de grove synder der ville hindre dem i at arve Jehova Guds rige, siger han nemlig her: „Og dog er det sådan nogle af jer har været. Men I er blevet vasket rene.“
Bliver alle synder tilgivet?
Vil det sige at man bliver tilgivet, uanset hvilke synder man begår? Nej, dog ikke. Jesus klargjorde dette da han sagde til sine hykleriske modstandere: „Enhver form for synd og bespottelse vil blive tilgivet menneskene, men bespottelse imod ånden vil ikke blive tilgivet. For eksempel: Den der taler et ord imod Menneskesønnen, ham vil det blive tilgivet; men den der taler imod den hellige ånd, ham vil det ikke blive tilgivet, nej, hverken i denne tingenes ordning eller i den kommende.“ — Matt. 12:31, 32.
Hvad fik Jesus til at sige dette? Sammenhængen viser at disse religiøse hyklere så hvordan Jesus, Guds søn, gjorde alle slags mirakler, blandt andet uddrev dæmoner, ved hjælp af Guds hellige ånds kraft, men at de alligevel, ondsindet og mod bedre vidende, sagde at denne kraft stammede fra Satan Djævelen.
Andre hvis synder ikke tilgives, er dem som én gang er kommet til kundskab om sandheden om Jehova Gud og er kommet til tro på Kristi udgydte blod og som derefter har fornægtet det eller er begyndt at øve ondt og har gjort ondskaben til en vane. Men selv om du nu mener at du har begået en sådan synd, behøver det da at være tilfældet? Nej, ikke nødvendigvis. Hvis du nærer et oprigtigt ønske om at angre og gøre det der er rigtigt, tyder det på at du ikke er gået for langt, ligesom det fremgår af eksemplet med kong Manasse. — Hebr. 6:4-6; 10:26, 27.
At man kan blive tilgivet på trods af sin fortid, skyldes to trøstende og opmuntrende faktorer. Den ene er Jehovas barmhjertighed. Han finder glæde i at tilgive gavmildt, sådan som hans ord siger: „Hvo er en Gud som du, der tilgiver brøde, bærer over med synd . . . Han vil atter forbarme sig over os, træde vor brøde under fod, du vil kaste alle vore synder i havets dyb!“ — Mika 7:18, 19.
Den anden faktor er at der er formildende omstændigheder. Kong David syndede alvorligt mod Jehova i forbindelse med Batseba, Urias’ hustru, og blev tugtet strengt for det, men han blev alligevel tilgivet. Hvorfor? Fordi han var født i synd, var ufuldkommen. Han indrømmede også beredvilligt sin overtrædelse og angrede oprigtigt, som vi læser i Salme 51. (2 Sam. 12:1-23) Det forholdt sig på samme måde med apostelen Paulus. Engang forfulgte han de kristne og lod dem slå ihjel, af hvilken grund han omtaler sig selv som „den førende“ af alle syndere. Men som han selv siger: „Ikke desto mindre blev der vist mig barmhjertighed, fordi jeg var uvidende og handlede uden tro.“ Ja, selv om han tog frygteligt fejl, var han ærlig og oprigtig i sin modstand mod kristendommen. Grunden til at der blev vist ham barmhjertighed var også, som han videre siger, „at Kristus Jesus med mig [Paulus] som det førende tilfælde kunne vise al sin langmodighed, til et mønster for dem som vil få tro på ham til evigt liv“. — 1 Tim. 1:13-16; Apg. 26:9-18.
Nutidige eksempler
Ligesom på Bibelens tid kan mennesker i dag som har været store syndere, angre og opnå tilgivelse. Det viser kendsgerningerne. Der var for eksempel en mand i staten New York som, på grund af arten af sine forbrydelser, var idømt frihedsberøvelse under de strengeste sikkerhedsforanstaltninger. Da en af fængselsinstruktørerne, et Jehovas vidne, aflagde uformelle vidnesbyrd for ham, begyndte hans samvittighed at røre på sig. Hans tidligere liv bekymrede ham meget, og han spekulerede på om Gud mon nogen sinde kunne tilgive ham de mange forseelser og alvorlige forbrydelser han havde begået. Men han blev forsikret om at hvis han angrede oprigtigt, kunne han blive tilgivet. Det gjorde han. Han vendte fuldstændig om fra sin urette adfærd, indviede sig til Jehova Gud og lod sig døbe. Nu er han en glad kristen med en ren samvittighed.
Der var også en mand som var et meget frygtet medlem af den sicilianske mafia. Da han blev pågrebet, blev han idømt fængsel på livstid. I fængselet kom han i kontakt med et af Jehovas vidner, som talte med ham om den eneste sande Gud, om ren tilbedelse og om de vidunderlige velsignelser Gud har i beredskab til menneskene. Som medlem af mafiaen havde han været en „god“ katolik, og han havde ikke set nogen uoverensstemmelse mellem de to roller han spillede. Men nu, da han var blevet overbevist om sandheden i det budskab som dette vidne forelagde ham ud fra Bibelen, angrede han oprigtigt, omvendte sig og indviede sig til at gøre Jehova Guds vilje. Så enestående var forandringen i hans liv at han blev interviewet i et program over en af Italiens TV-stationer.
Ja, der er håb om at du kan opnå tilgivelse, en ren samvittighed og Guds godkendelse, også selv om du før i tiden har begået alvorlige forseelser. Men der kræves mere end at du blot siger at du er ked af din tidligere adfærd. Du må tilegne dig kundskab om Jehova Gud og lære hans retfærdige krav at kende. De kristne vidner for Jehova som bor i nærheden af dig, vil være rede til at hjælpe dig. De vil med glæde gennemgå Bibelen sammen med dig og invitere dig med til møderne i deres rigssal.
Når du undersøger Bibelen sammen med dem vil du ved prøve kunne bedømme hvad der er Guds retfærdige og hellige vilje med dig. (Rom. 12:2) Du vil blive hjulpet til at opdyrke had til det onde, og ægte kærlighed til Guds retfærdige vilje. (Sl. 97:10) Du vil ikke alene lære at afholde dig fra det der er ondt, men du vil også få hjælp til at lære at gøre det der er ret i Guds øjne. Og med tro på Kristi offers sonende værdi vil du blive i stand til at gøre dette med en ren samvittighed, for „Jesu, [Guds] søns, blod renser os fra al synd“. — 1 Joh. 1:7.
Når du begynder at bringe dit liv i overensstemmelse med Guds retfærdige krav, vil du sandsynligvis komme til kort nu og da. Men du skal ikke miste modet af den grund, for salmisten David skrev trøstende: „Så langt som østen er fra vesten, har [Gud] fjernet vore synder fra os. Thi han kender vor skabning, han kommer i hu, vi er støv.“ (Sl. 103:12, 14) Lad denne forsikring styrke dig til at holde ud på den rette vej.
Ja, Guds ord er fyldt med trøstende forsikringer til dem der oprigtigt ønsker at gøre hvad der er ret, uanset hvordan deres adfærd tidligere har været!