Et håb grundlagt på Guds hensigt som den har åbnet sig for os
’Håbet har vi som et sjælens anker, både sikkert og fast.’ — Hebr. 6:19.
1. Hvad har nogle som støtter sig til denne verdens visdom sagt om håbet?
DE GAMLE verdsligvise grækere så med foragt på håbet. De havde den opfattelse at eftersom skæbnen er uafvendelig, er håbet en illusion. En af dem kaldte endog håbet for „menneskets forbandelse“. I nyere tid har en engelsk forfatter sagt: „Værre end dødens bitterhed er håbet.“ Og den ateistiske tyske filosof Nietzsche skrev: „Håbet er det værste af alle onder, for det forlænger menneskets pine.“
2. Hvad har man i de senere år fundet ud af med hensyn til håbets betydning, lægelig set?
2 Men siden da har andre draget helt andre konklusioner angående håbets betydning. En kendt forsker inden for den psykosomatiske medicin har opdaget at mennesker som havde et håb, klarede sig langt bedre under belastende tilstande. En anden læge anfører håbet som den eneste forklaring på helbredelsen af talrige lidelser som lægerne havde givet op over for. Og en af Amerikas førende autoriteter inden for de mentale sygdomme bruger mange sider i en lærebog til at påvise håbets betydning for helbredelse.
3. (a) Hvordan har Jehova taget menneskets behov for at have et håb i betragtning? (b) Hvordan kunne man illustrere dette?
3 Vor Skaber, Jehova Gud, er i endnu højere grad klar over menneskets behov for et håb, især med henblik på dets åndelige velbefindende. (Sl. 103:14) I sin kærlige godhed har han draget omsorg for at dette behov kan blive opfyldt. Ud over at han har givet løfter som indgyder håb, har han gentagne gange givet bevis på at disse løfter vil blive opfyldt. Han har således givet os et stadig voksende grundlag for håb. Det kan sammenlignes med hvad en fader gør når han lader sine børn vide hvad han har i tanke. Han tænker måske på at tage hele familien med på en ferie. Når han fortæller børnene herom, giver det dem et grundlag for håb. De fyldes med forventning. Senere, efterhånden som de ser de forberedelser der træffes til turen, styrkes deres håb. Enhver mulig tvivl om hvorvidt de nu også skal på ferie, jages på flugt.
4. Hvilken hensigt havde Gud i tanke da han skabte jorden og mennesket?
4 Ligesom faderen har en ferie i tanke for sig selv og sine børn før han nævner det for børnene, sådan havde Jehova Gud en bestemt hensigt med jorden og menneskene i tanke endnu før han skabte den. Bibelen viser at Gud ’ikke skabte jorden ganske til ingen nytte, men dannede den til også at bebos’ af fuldkomne mennesker, som skulle leve evigt i et paradis. Da han skabte det første menneskepar udtrykte han sin hensigt med dem således: „Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør eder til herre over den og hersk over . . . alle vildtlevende dyr, der rører sig på jorden!“ — Es. 45:18, NW; 1 Mos. 1:28.
5. Hvilket løfte, givet i Edens have, viser at Guds oprindelige hensigt med jorden og mennesket ikke var forandret?
5 Ændrede Jehova Gud denne hensigt vedrørende jorden og mennesket efter at en af englene havde gjort oprør mod Gud og dermed gjorde sig selv til Satan Djævelen, og efter at Adam og Eva havde sluttet sig til dette oprør? Nej, for netop på det tidspunkt udtalte han sin første profeti, en profeti der rakte frem til opfyldelsen af den førnævnte hensigt. Han sagde: „Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd; den skal knuse dit hoved, og du skal hugge den i hælen!“ Inkluderet i dette løfte (som står i Første Mosebog 3:15) var håbet om at retfærdigheden til sidst ville sejre og Jehovas hensigt med jorden og mennesket blive opfyldt. Andre skriftsteder viser at dette løfte pegede frem til et rige som ville blive styret af den der i første række var ’kvindens sæd’, og at flere af hans loyale medforbundne ville herske sammen med ham i dette rige. — Ef. 1:8-12; 1 Pet. 1:18-21; 2:4-9; Åb. 5:9, 10.
Jehovas ord er altid blevet opfyldt
6. Hvorfor kan vi helt og fuldt stole på Jehovas løfter?
6 Hvorfor kan vi i dag nære tillid til at Jehova Gud vil opfylde dette løfte? For det første fordi han har magt og visdom til at fuldbyrde sin hensigt. Det er grunden til at han betragter „det der ikke er, som om det var“. (Rom. 4:17) For det andet kan vi nære fuld tillid til at denne oprindelige profeti om Riget vil blive opfyldt, fordi Jehova Gud altid har vist sig at være pålidelig og altid har opfyldt sit ord. (Jos. 21:45) Gud er trofast. — 1 Pet. 4:19.
7, 8. Hvilke eksempler kunne man give på Jehovas ords pålidelighed fra Noas tid og frem til kong Salomon?
7 Blev Jehovas ord til Noa om den store vandflod og om arken hvori de skulle overleve mens alle de onde gik til grunde, ikke opfyldt? (1 Mos. 6:17-19; 8:15-19) Blev Guds løfte til Abraham om at han og Sara ville få en søn i deres alderdom, ikke opfyldt? (1 Mos. 17:19, 21:1-3) Og hvordan var det med Jehovas ord til Moses? Jehova lovede at udfri israelitterne fra trældommen i Ægypten og føre dem til et land som flød med mælk og honning. Gjorde han det? Naturligvis gjorde han det, hvad Josua også bekræftede: „Betænk da med hele eders hjerte og hele eders sjæl, at ikke ét af alle de gode ord, [Jehova] eders Gud talede til eder, faldt til jorden; alle sammen er de gået i opfyldelse for eder; ikke ét ord deraf faldt til jorden.“ — Jos. 23:14.
8 Jehova lovede yderligere israelitterne at hvis de adlød ham, skulle de være hans særlige ejendom og komme til at erfare fred, fremgang og lykke. Især under kong Salomons regering erfarede de opfyldelsen af dette løfte. Da templet blev indviet kunne Salomon sige: „Lovet være [Jehova], der har givet sit folk Israel hvile, ganske som han talede, uden at et eneste ord er faldet til jorden af alle de herlige forjættelser, han udtalte ved sin tjener Moses.“ — 1 Kong. 8:56; 5 Mos. 4:3-8, 37-40.
9. Hvilke begivenheder i den sidste del af det israelitiske folks historie viser at Jehovas ord er pålideligt?
9 Men Jehova Gud advarede også sit folk israelitterne om at hvis de vendte sig bort fra ham ville de blive straffet. Ja, han forudsagde oven i købet at de ville blive drevet i landflygtighed til Babylon. Tro mod sit ord straffede Jehova dem virkelig da de vendte sig bort fra ham. (5 Mos. 31:29; Es. 39:5-7; 2 Krøn. 36:15-21) Ligeledes i overensstemmelse med sit løfte førte han en angrende rest tilbage til deres hjemland. (3 Mos. 26:41-45; Ezra 1:1-3) Endelig forudsagde Jehova ved sin største profet, sin egen søn Jesus Kristus, endnu en ødelæggelse af Jerusalem. Denne profeti blev opfyldt i år 70 e.v.t., da de romerske legioner under hærføreren Titus ødelagde Jerusalem og dets prægtige tempel. (Luk. 19:41-44) Der er ingen tvivl om at Jehova har vist sig trofast og pålidelig ved altid at opfylde sit ord. Ja, som apostelen Paulus forsikrer: ’Gud kan ikke lyve.’ — Tit. 1:2; Hebr. 6:18.
Et voksende grundlag for tro
10. Hvad har Jehova gjort for at styrke vort håb?
10 Vort håb om at Jehova vil opfylde sin profeti om Riget styrkes ikke alene ved at han har holdt ord i så mange andre tilfælde, men også ved at vi ser hvordan han i tidens løb har arbejdet med henblik på den storslåede og endelige opfyldelse af sin hensigt. Fra begyndelsen har Jehova ved hjælp af mange overnaturlige gerninger givet trofaste mænd og kvinder bevis på at hans oprindelige profeti om Riget ville blive opfyldt.
11, 12. Hvordan tjente Vandfloden og Jehovas gerninger fra Abrahams til Moses’ tid til at styrke Guds tjeneres håb om at profetien fra Eden ville blive opfyldt?
11 Vandfloden på Noas tid var en bekræftelse af denne første profeti om Riget. Hvordan det? Jo, Vandfloden var et udtryk for Jehovas interesse for jorden. Den var et uimodsigeligt vidnesbyrd om at Gud ikke for bestandig ville tolerere det ondes herredømme, men at han til sin egen fastsatte tid ville opfylde løftet om ’sæden’. — 1 Mos. 6:3.
12 Desuden åbenbarede Jehova Gud at han tog skridt til at frembringe ’sæden’ og beskytte den slægtslinje der ville føre frem til denne. Han genoplivede Abrahams og Saras forplantningsevne, så de fik sønnen Isak i deres alderdom. (Hebr. 11:11, 12) Senere blev en sønnesøn af Isak, nemlig Jakobs søn Josef, træl i Ægypten. Jehova benyttede denne omstændighed til at forhindre at Jakobs store familie omkom under en syv års hungersnød. (1 Mos. 45:4-7) Med tiden voksede Jakobs familie i Ægypten til et helt folk og blev undertrykt af ægypterne. Da Gud sendte Moses for at udfri israelitterne fra trældommen, var det endnu et skridt hen imod frembringelsen af ’sæden’. (2 Mos. 3:13-17; 19:3-6) Fra dette tidspunkt og fremefter brugte Jehova Gud en hel nation til at gøre forskellige sider af sin hensigt vedrørende ’sæden’ kendt.
13. Hvilket grundlag for håb har vi fra Davids og Salomons regeringstid?
13 I alt hvad Jehova Gud gjorde med og for Israels folk gav han et yderligere grundlag for tro på det oprindelige løfte om Riget. Den lov og det præsteskab han gav israelitterne, pegede frem til den der i første række var ’sæden’ samt til de vidunderlige ting som denne og dennes medkonger og medpræster ville udrette på jorden for at gøre den til et smukt hjem, beboet af en fuldkommen menneskeslægt i al evighed. (Kol. 2:17; Hebr. 10:1; Åb. 5:9, 10; 21:2-4) Mens kong David herskede over hele Israels folk blev det klart at det ypperste medlem af ’sæden’ ville komme gennem Davids kongelige slægtslinje. (2 Sam. 7:12-16) Davids erobringer og hans søn Salomons glorværdige regering dannede forbilleder på — gav et glimt af — hvordan ’sædens’ kongedømme ville blive. Som David ville han sejre over alle som satte sig op imod ham. (Sl. 2:1-12; 110:1, 2; Matt. 22:41-45, Apg. 4:24-30) Og som på Salomons tid ville hans hengivne undersåtter bo trygt og til fulde nyde frugten af deres arbejde. — 1 Kong. 4:25; Sl. 72:7, 8; Es. 11:1-9.
14, 15. Hvilket grundlag for håb gav Jehova gennem Jesu jordiske tjeneste?
14 En stærk bekræftelse på at Jehova Gud ville opfylde løftet fra Eden blev givet da han sendte sin enestefødte søn, Jesus Kristus, til jorden. Flere sider af Jehovas hensigt åbenbaredes nu i hurtig rækkefølge. Da Jesus gav sit fuldkomne menneskeliv som et offer, tilvejebragte han det juridiske grundlag for Riget. Ved at forblive trofast, selv under stor prøvelse og lidelse, viste han sig også værdig til at være kongen i Riget, sådan som vi læser i Bibelen: „Skønt han var søn, lærte han lydighed af det han led; og efter at han var blevet gjort fuldkommen, blev han ansvarlig for evig frelse for alle dem som adlyder ham.“ Jesus ’besejrede verden’ ved ikke at lade sig påvirke af verden og blive som den. Som belønning for sin urokkelige hengivenhed mod sin Fader blev han „Kongen over dem der hersker som konger, og Herre over dem der hersker som herrer“. — Hebr. 5:8, 9; Joh. 16:33; 1 Tim. 6:15; Åb. 17:14.
15 De mange mirakler Jesus gjorde, var en storslået forsikring om hvordan retfærdigheden til sidst ville sejre og menneskeheden opnå evige velsignelser. Der var intet som var for svært for ham. Han helbredte alle slags sygdomme og svagheder, bespiste tusindtallige skarer ved hjælp af nogle få brød og fisk, fik vind og sø til at lægge sig, og oprejste døde, endog en som havde været død i fire dage. Gud havde virkelig ’salvet ham med hellig ånd og kraft’ og dermed givet alle mennesker et yderligere grundlag for håbet om Rigets komme. — Apg. 10:38.
16. Hvad har Jehova været i færd med at gøre siden pinsedagen i år 33 e.v.t. for at fremme sin hensigt vedrørende Riget?
16 Og hvad har Jehova Gud gjort efter Jesu opstandelse og himmelfart for yderligere at åbenbare sin hensigt vedrørende ’sæden’? Meget, hvilket Apostelgerningerne og den øvrige del af De kristne græske Skrifter viser. Fra og med pinsedagen i år 33 e.v.t. viste Jehova ved hjælp af overnaturlige gerninger og syner at medlemmer af den kristne menighed skulle være med til, sammen med Jesus, at udgøre den „sæd“ der blev forudsagt i Eden. I de forløbne 1900 år, har Jehova Gud været i færd med at udvælge disse, hvis antal skal være på i alt 144.000. Dette tal synes nu at være næsten fuldstændigt. — Joh. 14:1-3; Apg. 2:1-47; Åb. 14:1, 3; 20:6.
Jehovas hensigt nærmer sig sin opfyldelse i vor tid
17. Hvilket voksende vidnesbyrd har siden hedningetidernes udløb vist at Guds hensigt med menneskene snart vil blive opfyldt?
17 Også i dette tyvende århundrede har vi fået stadig flere vidnesbyrd om at Guds hensigt med menneskene med sikkerhed vil blive opfyldt. I det år den første verdenskrig udbrød, udløb „nationernes fastsatte tider“. (Luk. 21:24) De begivenheder der er indtruffet siden da — såsom krige, jordskælv og tilfælde af hungersnød og pest — viser at den store profeti som blev udtalt af Jesus (gengivet hos Mattæus, Markus og Lukas) er i færd med at blive opfyldt. Som forudsagt af Jesus forkyndes den „gode nyhed om riget“ også. (Matt. 24:14; Mark. 13:10) Mere end to millioner er med i dette forkyndelsesarbejde, der foregår på over 160 sprog og i rundt regnet 200 lande og øområder. Alt dette er et vidnesbyrd om at Riget i Kristi hånd snart vil gå imod sine fjender som en opfyldelse af Guds løfte i Eden.
18. Hvordan er Jehovas navn kommet i forgrunden, og hvilke to formål har dette især tjent?
18 Bibelen, især Ezekiels bog, viser at det er Jehovas hensigt at alle mennesker, ved afslutningen på denne tingenes ordning, skal kende at han hvis navn er Jehova er den eneste sande Gud. (Sl. 83:18, 19; Ez. 36:38; 38:23; se Ordforklaringen under HERREN.) Meget passende indgav Gud derfor i 1931 sine jordiske tjenere tanken og ønsket om at antage det navn han for lang tid siden havde givet sine tjenere, nemlig navnet Jehovas vidner. Mere fuldstændigt ville vi i dag sige: Jehovas kristne vidner. (Es. 43:10-12) Dette har vist sig at være en velsignelse i det mindste i to henseender. For det første har det tjent til at gøre Guds enestående navn kendt i hele verden. For det andet har det adskilt Jesu Kristi sande efterfølgere, Jehova Guds sande tjenere, fra alle andre som hævder at være kristne men kun er det af navn. At Jehovas navn således er kommet i forgrunden styrker vor tro på at tiden er nær da Jehova én gang for alle vil hævde og fastslå sit navn og sin stilling over for alle fornuftbegavede skabninger, både synlige og usynlige.
19. Hvilken skare mennesker er der forståelsesmæssigt kastet større lys over, og hvad viser dette med hensyn til Guds hensigt?
19 Yderligere medvirkende til at styrke håbet hos Jehovas tjenere om at Guds hensigt vil blive opfyldt, var det lys der i 1935 kom over forståelsen af hvem den store skare i Åbenbaringen 7:9 er. Efter et omhyggeligt studium af Skriften forstod man at det var dem der skulle overleve „den store trængsel“ og havde håb om evigt liv på jorden. Den omstændighed at en sådan „stor skare“ har vist sig og nu hurtigt vokser i antal, en skare som kommer fra alle lande og består af alle nationaliteter, er et yderligere vidnesbyrd om at opfyldelsen af Jehovas hensigt er nær for hånden. Hvordan det? Jo: Eftersom man allerede nu ser denne ’store skare’, må „den store trængsel“ som den skal overleve, være meget nær. Og eftersom denne ’store skare’ skal udgøre kernen i det nye menneskesamfund, den „ny jord“, følger det heraf at indførelsen af en retfærdig ny orden som består af „nye himle“ og „en ny jord“, også står for døren. — 2 Pet. 3:13.
20. Hvilken opfordring lyder til dem der elsker retfærdighed men som endnu befinder sig i det store Babylon, og hvad viser dette med hensyn til den tid vi lever i?
20 En klarere forståelse af „Babylon den Store“ som den falske religions verdensimperium har også styrket Jehovas tjeneres tro og håb. Ved et omhyggeligt studium af Bibelen er de kommet til klarhed over at „den store trængsel“ vil begynde med ødelæggelsen af den falske religion og alle som hører hertil. Det har medvirket til at de har fået en fornemmelse af at det haster med at lade advarselen i Åbenbaringen 18:4 lyde: „Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager.“ De der bliver i det store Babylon vil være delagtige med det i dets synder, være medskyldige, og vil derfor også blive straffet sammen med det, få del i de plager der kommer over det. Den omstændighed at dette budskab om en forestående ødelæggelse af al falsk religion forkyndes vidt og bredt, er et yderligere vidnesbyrd om at „den store trængsel“ hastigt nærmer sig.
21. Hvordan har Jehova styrket sine tjeneres håb under modstand og forfølgelse?
21 Som gruppe betragtet har Jehovas kristne vidner også erfaret en styrkelse af deres håb ved at de har mærket Guds kærlige omsorg. I 1930rne kom de i de totalitære lande ud for bitter modstand og forfølgelse. Efter den anden verdenskrigs udbrud voksede modstanden imod dem og bredte sig til næsten hvert land på jorden. Men de kristne vidner for Jehova kom til at erfare sandheden i de trøstende ord i Esajas 54:17: „Intet våben, der smedes mod dig, skal du’, hver tunge, der trætter med dig, får du dømt.“ Ja, trods al modstand og forfølgelse i form af fængsel, tortur og, i nogle tilfælde, brutal henrettelse, dukkede Jehovas tjenere som skare betragtet frem efter den anden verdenskrig, stærkere og mere talrige end før. End ikke koncentrationslejrenes rædsler i Nazityskland havde kunnet rokke deres beslutning om at tjene Jehova trofast. Den 3. maj 1945 gav en gruppe på 230 Jehovas vidner som havde overlevet koncentrationslejrenes brutale behandling, udtryk for hvad de følte, i følgende resolution:
„Lad det være kendt at vores store Gud, hvis navn er Jehova, har opfyldt sit ord for sit folk, og dét især i Nordens konges land. En lang og hård prøvelsens tid ligger bag os, og de der er blevet bevaret, så at sige reddet ud af ildovnen, har ikke engang den mindste brandlugt hængende ved sig. (Se Daniel 3:27.) De er tværtimod fulde af styrke og kraft fra Jehova.“
22, 23. (a) Hvad kom medlemmer af den kristne menighed til sidst til at forstå vedrørende udnævnelsen af ældste og menighedstjenere? (b) Hvordan foregår udnævnelsen af ældste og menighedstjenere i dag, og hvordan har dette gavnet menighederne?
22 Et vidnesbyrd om at det er Jehovas uimodståelige ånd der driver hans folk fremad, kan for eksempel ses i det der sker i den kristne menighed. I mange år styredes menighederne i nogen grad efter demokratiske principper, idet hver enkelt menighed valgte sine egne ældste og diakoner (menighedstjenere). (Apg. 14:23, Rotherham) Men ved omhyggeligt studium af Guds ord og under bøn kom medlemmer af den kristne menighed til sidst — under den hellige ånds ledelse — til forståelse af at udnævnelser i menighederne burde foretages af dem der indtog samme stilling som i det første århundrede det centrale råd af ældste i menigheden i Jerusalem eller andre ældste som for eksempel apostelen Paulus og dem Paulus udsendte, hans nære medarbejdere Timoteus og Titus. (Apg. 6:2, 3; 14:23; 1 Tim. 5:22; Tit. 1:5) Dette førte til en gradvis genoprettelse af det første århundredes menighedsordning.
23 Udnævnelse af ældste og menighedstjenere i dag foretages altså enten direkte af et styrende råd af salvede ældste eller indirekte gennem andre ældste som repræsenterer dette råd. Alle som opfylder de bibelske krav udnævnes enten til menighedstjenere eller ældste. Enhver har mulighed for at ’række ud’ efter et tilsynshverv og kan gøre det ved at stræbe efter at opfylde de krav Bibelen opstiller. (1 Tim. 3:1-7; Tit. 1:5-9) Ja, alle mænd opfordres til at gøre det. I de forskellige menigheder jorden over har man erfaret at indførelsen af denne menighedsordning efter de bibelske retningslinjer er kommet på et meget passende tidspunkt. Nu er det ikke hovedsagelig én ældste eller tilsynsmand der må tage sig af en hurtigt voksende menigheds åndelige behov, men byrden deles af alle de ældste tilsammen. Menighederne har således også kunnet drage større nytte af dygtige ældstes forskelligartede egenskaber.
Verdensomspændende vækst
24, 25. Hvad er væksten blandt Jehovas folk et vidnesbyrd om?
24 Det der er sket i Jehovas folks menigheder i de senere år har simpelt hen været forbløffende. Vi har pludselig set opfyldelsen af de profetiske ord i Esajas 60:22: „Den mindste bliver en stamme, den ringeste et talrigt folk.“ Når vi tænker på at der kun var nogle få tusind der bekendte sig som sande tilbedere af Jehova Gud under den første verdenskrig, og vi sammenligner dette tal med de mere end to millioner rigsforkyndere der er i dag, må vi erkende at den mindste virkelig er blevet en stamme og den ringeste et talrigt folk. Dette er et yderligere fingerpeg om at vi lever i en betydningsfuld tid med hensyn til opfyldelsen af Jehovas hensigt med menneskene.
25 Det er forbavsende at der har været en så enorm vækst i en tid da religionen, både i den hedenske og i den såkaldt kristne verden, er ved at miste sit tag i folk. De store religiøse systemer har ikke kunnet hamle op med de radikale politiske ideologier eller det materialistiske og nydelsesbetonede livssyn som gør selvisk vinding til det mest betydningsfulde i livet. Men den rene tilbedelse af Jehova Gud er stærkere end alle denne verdens filosofiske anskuelser, ideologier og store religioner. Det er grunden til at hundredtusinder har antaget den sande tilbedelse i de senere år og glæder sig over at have fundet et sandt håb. Ja, alene i perioden 1. september 1973 til 31. august 1974 gjorde ikke mindre end 297.872 dette håb til deres eget ved at underkaste sig vanddåben som Herren Jesu Kristi disciple.
26. Hvorfor kan vi se fremtiden i møde med tillid?
26 Jehova Gud har sandelig givet os et stærkt grundlag for håbet om at hans storslåede hensigt med menneskene vil blive opfyldt i hele sin udstrækning. Vi har set hvordan han, atter og atter, har opfyldt sit ord og dermed givet et tydeligt bevis på at han ikke kan lyve. Og vi har også set hvordan han, siden han udtalte den første profeti om Riget i Eden, lidt efter lidt har åbenbaret sin hensigt for menneskene og igennem tusinder af år har arbejdet hen imod dens opfyldelse. Det han har gjort, har også tjent til at styrke hans tjenere til fremtiden. Vi kan derfor se fremtiden i møde med tillid, i forvisning om at Jehovas storslåede hensigt vil blive gennemført, til evig velsignelse for alle lydige mennesker. — Luk. 21:28.
Guds trofasthed
„[Jehovas] navn vil jeg forkynde, ære skal I give vor Gud! Han er klippen, fuldkomment hans værk, thi alle hans veje er retfærd! En trofast Gud, uden svig, retfærdig og sanddru er han.“ — Femte Mosebog 32:3, 4.
[Illustrationer på side 220, 221]
Løftet i Eden
De onde udslettes på Noas tid
Abraham får en søn
Israelitterne udfries
Kong David sejrer over sine fjender
Salomons fredfyldte regering
Jesu helbreder syge
Jesu død soner synd
Den gode nyhed forkyndes i hele verden