Se fortsat fremad, gå fortsat fremad med Jehova
„Så skal det gå med mit ord, det, som går ud af min mund: det skal ej vende tomt tilbage, men udføre, hvad mig behager, og fuldbyrde hvervet, jeg gav det.“ — Es. 55:11.
1. Hvorfor kan vi nære tillid til at Jehova vil gennemføre sine hensigter?
DET er uomtvisteligt at Jehova altid gennemfører sine hensigter. Såvel Bibelen som menneskehedens historie bekræfter at Jehova altid har opfyldt sine hensigter i fortiden, og dette giver os forvisning om at det stadig er hans agt at opfylde det oprindelige profetiske løfte han gav i Edens have om Riget. Og ligesom Jehova altid ser fremad, må vi også gøre det. De mange profetier der endnu skal opfyldes, giver os stærke grunde til at gøre det.
2. Hvilket vigtigt arbejde har vi fået at udføre, og hvilken hjælp får vi under udførelsen af dette arbejde?
2 Dog ønsker vi ikke alene at se fremad med Jehova Gud, men også at gå fremad med ham, for han har meget arbejde som hans tjenere på jorden må udføre. En del af dette arbejde består i at forkynde den gode nyhed om Guds Rige, så folk kan vise om de enten er for eller imod det. (Matt. 24:14; 25:31-46) Som det fremgår af Åbenbaringen 14:6, 7, hviler dette forkyndelsesarbejde ikke udelukkende på Guds jordiske tjeneres skuldre; de får hjælp af englene, som både leder arbejdet og manøvrerer forholdene.
3. Hvilken forpligtelse har vi over for vore trosfæller?
3 Som Kristi sande disciple, der har fået denne gerning pålagt, må vi være loyale og pålidelige over for hinanden. Vi må yde hinanden al den hjælp vi har mulighed for at give, for vi har en større forpligtelse til at tjene hinanden end til at tjene dem udenfor. „Så længe vi har tiden til det, lad os da gøre hvad der er godt mod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen.“ (Gal. 6:10) Hvem ved hvor længe vi har tiden til det? Lad os derfor gøre alt det gode vi kan for hinanden, før alvorlige økonomiske forhold eller streng forfølgelse måske sætter en grænse for vore bestræbelser. Hvis der så kommer vanskelige tider, vil vi have den indstilling der er nødvendig for stadig at kunne hjælpe og opmuntre hinanden. Lad os derfor være villige til at bære over med hinandens mangler og svagheder. Lad os, i stedet for at være nærtagende og altid at beklage os, være villige til at lide for retfærdigheds skyld, for at bevare freden i menigheden. Ja, „suk ikke imod hinanden, brødre, for at I ikke skal blive dømt“, få en ugunstig dom. — Jak. 5:9.
Hvad der ligger umiddelbart foran os
4, 5. (a) Hvilke begivenheder ligger umiddelbart foran os? (b) Hvad kan vi være sikre på med hensyn til den store trængsel?
4 Blandt de begivenheder der ligger umiddelbart foran os, er eksekveringen af Guds dom over „Babylon den Store“, den falske religions verdensimperium.(Åb. 17:15-18) Dette vil markere begyndelsen til den store trængsel. (Matt. 24:21) Jesu Kristi salvede disciple og deres medarbejdere vil overleve dette. Hvad vil der så ske? Så vil Satan, symboliseret ved Gog fra Magog, sammen med sine styrker angribe Guds folk fordi han ikke kan tåle at de har fred og fremgang. Dette vil være signalet til at de himmelske hærstyrker under Jesu Kristi ledelse drager imod Djævelens synlige styrker, og dette vil markere begyndelsen til „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Har-Magedon. (Åb. 16:14, 16) Dette slag vil være kendetegnet af krig hvori broder rejser sig mod broder, af pest, haglsten, lyn, ild og svovl, tidevandsbølger og jordskælv, og det vil alt sammen tjene til at ophøje og herliggøre Jehova Gud som den retmæssige Suveræn. — Ez. 38:14-23; se også New World Translation.
5 Uanset hvad der sker, kan vi være forvissede om at Jehova vil udfri sit folk. Så længe vi virkelig kender og uselvisk tjener Jehova Gud, vil vi ikke have nogen grund til frygt. Som skare betragtet vil vi overleve den store trængsel og komme til at danne grundvolden for den nye jord.
6. Hvorfor kan vi sige at den store trængsel vil være en tid med glæde og jubel for os, og hvordan skulle dette indvirke på os allerede nu?
6 Vi kan også være forvissede om at den periode hvori den store trængsel går over jorden, Jehovas dag, vil være en tid hvor der er grund til glæde og jubel. Tænk på den taknemmelighed Noa og hans familie må have følt da regnen begyndte at falde og Jehova havde sørget for at de kunne blive reddet; tænk på den glæde israelitterne må have følt da de var sluppet over på den anden side af Det røde Hav og derefter så Farao og hans hær blive opslugt af havet. Guds krig ved Har-Magedon vil blive en endnu vældigere demonstration af Guds magt til at frelse end disse tidligere udfrielser. Sandt nok vil der ske frygtindgydende ting under den store trængsel, og den vil også i nogen grad være forbundet med trængsler og strabadser, men Guds tjenere vil med betagelse blive øjenvidner til det de har forkyndt og set frem til i så mange år. Det vil være noget som de med glæde og tilfredsstillelse kan berette om for dem der bliver oprejst fra de døde. Selve tanken herom skulle give os et endnu stærkere ønske om at bekendtgøre Jehovas dag som hastigt nærmer sig.
Træder ud på en renset jord
7. (a) Hvilke forældre vil menneskeheden blive velsignet med? (b) Hvilke mænd vil repræsentere de himmelske regenter, og hvad bliver resultatet?
7 Hvilken glæde at få lov til, efter den store trængsel, at træde ud på en renset jord og opleve begyndelsen til tusindårsriget, hvori Kristus vil regere sammen med sin brud bestående af 144.000 mænd og kvinder som er løskøbt fra jorden! De vil vende deres opmærksomhed mod menneskeslægten, med det for øje at opfostre en stor „børneflok“ bestående af fuldkomne sønner og døtre. De vil vise sig at være kærlige forældre. Tilskyndet af kærlighed og af evnen til at føle med menneskene vil de tage fat på denne opgave, idet de vil give den vejledning og hjælp som er nødvendig for at de overlevende efter den store trængsel kan overvinde deres svagheder og ufuldkommenheder. Derefter vil Jesu Kristi brud, når de døde oprejses til liv igen, arbejde sammen med Kristus om at hjælpe de opstandne at vokse frem til fuldkommenhed. I kraft af dét Kristus og hans brud gør for menneskene, kan det siges at Jehova Guds telt eller tabernakel er hos dem. (Åb. 21:1-4) På jorden vil trofaste mænd repræsentere disse regenter som fyrster. (Sl. 45:17) Disse fyrster vil ikke være som de samvittighedsløse og selviske politikere der har regeret på jorden i århundreder. De vil være som dem Moses fik befaling til at vælge: „Dygtige mænd, som frygter Gud, mænd, som er til at lide på og hader uretfærdig vinding.“ (2 Mos. 18:21) De vil sørge for en retfærdig og kærlig administration, hvorunder alle vil leve trygt og have det godt. — Es. 32:1, 2.
8. Hvilke tilstande kan vi forvente i Guds nye orden, og hvorfor?
8 Eftersom den ugudelige verden er tilintetgjort og Satan og hans dæmoner er kastet i afgrunden, vil der ikke mere være nogen ondskab, ingen falsk religion, ingen dæmonisk påvirkning. „Der gøres ej ondt og voldes ej mén i hele mit hellige bjergland,“ siger Jehova, „thi landet er fuldt af [Jehovas] kundskab, som vandene dækker havets bund.“ (Es. 11:9) Der vil ikke alene være fred mellem mennesker fra forskellige folkeslag og stammer, men der vil også være fred mellem menneskene og alle andre skabninger på jorden: „På hin dag slutter jeg en pagt for dem med markens dyr og himmelens fugle og jordens kryb; . . . og jeg lader dem bo trygt.“ Menneskene vil udøve deres herredømme over dyrene i kærlighed; de vil ikke nære nogen frygt for dyrene, og dyrene vil ikke nære nogen unaturlig frygt for menneskene. Hele jorden vil genspejle den herlighed der kendetegner dens Skaber, „den Gud som giver fred“, og Jesus Kristus, ’Fredsfyrsten’. — Hos. 2:18; Rom. 16:20; Es. 9:6.
Opstandelseshåbet
9. Hvorfor kan vi nære tillid til at de døde vil blive oprejst?
9 Vi kan også med den største tillid se frem til de dødes opstandelse. Hvorfor? Fordi Gud har givet os mange løfter herom, og han lyver ikke. (Tit. 1:2) Desuden har han givet alle mennesker en garanti for det ved at oprejse Jesus fra de døde. (Apg. 17:31) Det er så sikkert at opstandelsen vil finde sted, at Jehova ligefrem regner de døde for levende, sådan som Jesus sagde til de tvivlende saddukæere på hans tid. — Matt. 22:31, 32.
10. Hvad er det der oprejses, og hvorfra oprejses disse?
10 Hvad er det der oprejses? Ikke det legeme der døde, for det er vendt tilbage til støvet, og de stoffer som legemet bestod af, er måske blevet optaget af andre levende skabninger. Som apostelen Paulus siger: „Hvad du sår, bliver ikke gjort levende medmindre det først dør; og med hensyn til det du sår, så sår du ikke det legeme som skal komme, men et nøgent korn,“ og „Gud giver det et legeme sådan som han ønsker.“ (1 Kor. 15:35-38) Nej, ikke legemet, bestående af de samme molekyler, men sjælen — personen — vil blive oprejst fra graven, Sheol eller Hades, sådan som det også blev sagt i profetien om Jesus: „Du vil ikke lade min sjæl tilbage i Sheol.“ — Sl. 16:10, NW; Apg. 2:24-27.
11. (a) Hvad er den første opstandelse? (b) Hvem får del i den, og hvornår?
11 Hvilken slags legeme får den opstandne sjæl eller person? For dem der har del i den første opstandelse bliver det et guddommeligt, uforgængeligt herlighedslegeme. Den første opstandelse er først i tid, betydning og beskaffenhed, og de der får del i den, er Kristi salvede efterfølgere, de 144.000 som i synet står på Zions bjerg. (Åb. 20:4, 6; 14:1, 3) Om opstandelsen af de hensovede salvede under Herrens nærværelse siges der: „Herren selv vil stige ned fra himmelen med et kommandoråb, med en ærkeengels røst og med Guds trompet, og de som er døde i samhørighed med Kristus skal opstå først.“ (1 Tess. 4:16) Om dem der er tilbage af denne gruppe og som dør efter at denne opstandelse har fundet sted, siger Paulus videre: „Derefter skal vi som lever og som er blevet tilbage, sammen med dem rykkes bort i skyer for at møde Herren i luften; og således skal vi altid være sammen med Herren.“ (1 Tess. 4:17; Åb. 14:13) Som det fremgår af Første Korinterbrev 15:51, 52 betyder dette at de ikke kommer til at sove i døden, men at de med det samme, i dødsøjeblikket, oprejses til liv i himmelen og forenes med Herren Jesus Kristus i de usynlige himle.
12. Hvem ellers bliver oprejst, og hvornår kan man forvente at visse iblandt dem bliver oprejst?
12 Hvad med de øvrige af de døde? Apostelen Paulus udtalte som sit håb at der ville „finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige“. Ligeledes sagde Jesus at „alle de der er i mindegravene skal høre hans stemme“ og komme ud. Yderligere siges der at „døden og Hades“ vil give de døde tilbage. Blandt dem vil den medfølende forbryder være som blev henrettet ved siden af Jesus, ham som Jesus sagde til: „I sandhed, jeg siger dig i dag: Du skal være med mig i Paradiset.“ (Apg. 24:15; Joh. 5:28, 29; Åb. 20:13; Luk. 23:42, 43) Trofaste mænd som har levet fra Abel og indtil Johannes Døber vil rimeligvis være blandt de første der oprejses, da de øjensynlig vil få til opgave at repræsentere Riget på jorden. (Sl. 45:17) De som har næret håb om at overleve „den store trængsel“ og som har opfyldt de krav Gud stiller i så henseende, men som er døde eller dør inden denne trængsel indtræffer, vil uden tvivl også blive oprejst til liv på et tidligt tidspunkt under tusindårsriget. Det vil være rimeligt at slutte, eftersom de kan være til stor nytte ved undervisningen af de mange „uretfærdige“ som da bliver oprejst.
13. Hvad vil kendetegne dem der oprejses?
13 Hvordan forholder det sig med dem der bliver oprejst til liv på jorden? Hvilket legeme får de? Hvordan ser de ud? Som skildret ved de opstandelser der fandt sted i fortiden, især når man tænker på Lazarus’, vil de uden tvivl stort set se ud sådan som de gjorde før de døde, så de både kan genkende sig selv og blive genkendt af andre. (Joh. 11:39-44) En der er høj, vil ikke komme tilbage som en der er lille, og en der var meget gammel da han døde, vil ikke komme tilbage som et ungt menneske. Mænd vil være mænd, og kvinder, kvinder. Deres personlighed vil være den samme, og de oplysninger og erindringer de havde i deres hukommelse, vil være de samme. Ligesom de der blev oprejst i fortiden, vil de uden tvivl blive oprejst med et legeme der er sundt og fuldstændigt. De vil ikke komme tilbage i den syge tilstand der førte til deres død. Men det vil ikke sige at de får et fuldkomment legeme, for det ville ikke svare til deres ufuldkomne personlighed. Deres legeme vil stadig være ufuldkomment, men efterhånden som de gør fremskridt i åndelig henseende og overvinder deres svagheder og ufuldkommenheder ved lydighed mod Rigets styre og ved at de tager imod de gavnlige virkninger af Jesu sonoffer, vil deres legeme stadig mere og mere nærme sig det fuldkomne.
14, 15. (a) Hvad er de dødes opstandelse et udtryk for fra Guds side? Begrund svaret. (b) Hvordan vil Jesus være indstillet med hensyn til de dødes opstandelse?
14 Opstandelsen er et udtryk for kærlighed fra Jehova Guds side, som det ses af den trofaste og tålmodige Jobs ord: „Hvis en stærk mand dør, kan han så leve igen? . . . Du vil kalde, og jeg vil svare dig. Du vil længes efter dine hænders værk.“ Ja, Jehova Gud længes efter dem der befinder sig i Sheol eller Hades, især dem der, i lighed med Job, har givet bevis på deres integritet over for ham under prøve. — Job 14:14, 15, NW.
15 Opstandelsen af alle disse mange millioner vil også berede Jesus Kristus stor glæde. Et vidnesbyrd om at Jesus ønsker og er villig til at gøre dette for menneskene, er hans svar til den spedalske der kom til ham og i sin store tro på ham sagde: „Herre, hvis blot du vil, kan du gøre mig ren.“ Og hvad sagde Jesus så? „Jeg vil. Bliv ren.“ Og beretningen siger at „straks forsvandt spedalskheden fra ham“. — Luk. 5:12, 13.
16. Hvordan kan troen på opstandelsen være en hjælp for os allerede nu?
16 Opstandelsen er også noget vi kan se frem til med forventning og glæde. Vores tro på opstandelsen vil allerede nu være en kilde til opmuntring og velsignelse både for os selv og dem vi kommer i berøring med. Når døden berøver os en af dem der står os nær, vil vi ikke lade os overvælde af den samme sorg og fortvivlelse som griber dem der ikke har noget håb. (1 Tess. 4:13, 14) Vi vil også kunne give sand trøst til dem der sørger. (2 Kor. 1:3, 4) Som følge af at vi har gjort opstandelseshåbet til vort eget, har vi tillid til at selv om nogen berøver os livet, kan de ikke udslette os af Guds erindring og forhindre at vi oprejses fra de døde. (Matt. 10:28) Dette vil give os styrke til at forblive loyale mod Jehova Gud, uanset hvad mennesker måtte gøre os. — Åb. 2:10; 12:11.
17. Hvilken virkning skulle det have på os at vi kan gå glip af livets belønning?
17 En yderligere spore til at forblive trofast er den omstændighed at man kan miste livets belønning. (Jævnfør Andet Timoteusbrev 4:8.) Bibelen viser at de der med vilje øver synd — de der synder imod Guds ånd — ikke vil blive oprejst fra de døde. (Matt. 12:31, 32; Hebr. 10:26, 27) Dette skulle tilskynde os til at følge apostelen Paulus’ eksempel i vore bestræbelser for at forblive trofaste. Paulus sagde om sig selv: „Jeg banker løs på mit legeme og behandler det som en træl, for at jeg, efter at have forkyndt for andre, ikke på en eller anden måde selv skal blive forkastet.“ (1 Kor. 9:27) Ja, måtte vi aldrig tabe livets belønning af syne og undlade at kæmpe energisk for at forblive loyale mod Jehova Gud.
Se fortsat fremad, gå fortsat fremad
18. Hvordan bør vor adfærd være i betragtning af at vi deltager i et væddeløb?
18 Vi har sandelig meget at se frem til. Fremtiden tegner sig lyst for os, ikke blot den nærmeste fremtid, men også de tusind år som ligger foran os. Vort liv er ofte blevet sammenlignet med et kapløb eller et væddeløb, og man kan sige at vi nu befinder os på strækningen lige før mål. Hvad henleder et væddeløb tanken på? Henleder det ikke tanken på at man anstrenger sig til det yderste og koncentrerer sig om målet, om at vinde løbet? Det er netop dette vi opfordres til: „Så lad da også os . . . aflægge enhver vægt [materialisme eller kødets syndige tilbøjeligheder] og den synd som let omklamrer os [det at miste troen], og lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os, mens vi ufravendt ser hen til . . . Jesus.“ — Hebr. 12:1, 2.
19. Hvilket råd gav Jesus sine disciple for at de ikke skulle blive fanget i en snare og derved gå glip at belønningen?
19 Ja, Jesus satte eksemplet for os, både i ord og gerning. Han sagde: „Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed.“ (Matt. 6:33) Jesus advarede også om den tid vi nu oplever, nemlig i sin store profeti om endens tid. Han sagde: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer som en snare. . . . Våg da, idet I hele tiden beder, så I må være i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske, og til at bestå over for Menneskesønnen.“ — Luk. 21:34-36.
20. Hvordan bør vor indstilling til verden være?
20 Det klogeste vi kan gøre, er altså at koncentrere os om det der er vort hovedmål. Vi ved at det nu er „de sidste dage“, og den vejledning Paulus gav, er derfor mere på sin plads nu end da han gav den: „Den tid der er tilbage er begrænset. Lad herefter dem . . . der gør brug af verden, [være] som dem der ikke bruger den fuldt ud; for denne verdens scene skifter.“ (1 Kor. 7:29-31) Hvorfor bruge verden fuldt ud? Hvorfor lade den tage al vores tid og energi, som om vi ikke havde råd til at undvære noget af det den har at tilbyde? Hvorfor gøre dette på bekostning af vores åndelighed? Nej, lad os tænke på at „verden er ved at forsvinde, og det er dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt“. Hvilket storslået løfte! Viser vi at vi tror på det ved at handle i overensstemmelse med det, ved at lade hele vort liv dreje sig om vort forhold til Gud og ikke lade noget andet forhold eller nogen anden fornøjelse antage for stor betydning? — 1 Joh. 2:17.
21. Hvordan bør vor indstilling være til de materielle goder nu, og hvorfor?
21 Hvorfor lade sig opsluge af en stræben efter det materielle? I en af sine lignelser advarede Jesus os mod en sådan indstilling med ordene: „Således går det den der samler værdier til sig selv men ikke er rig hos Gud.“ (Luk. 12:16-21) Og desuden — lovede Jesus ikke at hvis vi bliver ved med først at søge Guds rige og hans retfærdighed, vil Gud sørge for vore materielle fornødenheder? (Matt 6:33) Vi behøver heller ikke at bekymre os unødigt om hvilke materielle goder vi vil få i den nye tingenes ordning. Hvis dette havde haft betydning, ville Jehova have ladet det nedskrive i sit ord. Vi ved at det ikke er de materielle ting, endsige da en overflod af luksusting, der gør folk lykkelige i dag. De lykkeligste mennesker på jorden hører til Jehovas folk, og de er for størstedelens vedkommende fattige på det verden sætter højest. Vi kan være forvissede om at vi i den nye tingenes ordning ikke vil mangle noget i materiel henseende. Men vigtigere end dette er at vi vil erfare en overflod af åndelige velsignelser samt rigdommen ved venskabet og fællesskabet med andre tilbedere af den sande Gud, tilbedere som alle vil lægge frugter af hans ånd for dagen. — Sl. 133:1; Gal. 5:22, 23; 1 Tim. 6:17.
22. Hvordan og på hvilke områder kan vi som enkeltpersoner gå fremad med Jehova?
22 Indtil da har vi god mulighed for stadig at gøre fremgang. Vi kan uddybe vort forhold til Jehova, vokse i kærlighed til dem der er beslægtede med os i troen, og bringe vort liv i endnu større overensstemmelse med Guds vilje. Det personlige studium, bøn, overværelse af menighedens møder og flittig anvendelse af det vi lærer, har alt sammen betydning for vor åndelige fremgang. Ved at vi benytter os af Jehovas foranstaltninger til fortsat åndelig vækst, bevarer vi ikke alene vort håb stærkt men tilskyndes også til at gøre god brug af vore muligheder for at hjælpe andre til at gøre det gudgivne håb til deres og til at leve i overensstemmelse med det. Den fremgang vi gør nu, vil give os et forspring med hensyn til at opdyrke den indstilling der er nødvendig for at vokse til fuldkommenhed under Kristi og hans bruds tusindårige regering. Så måtte vi fortsat gøre fremgang.
23. Hvilken forsikring gav Paulus i Hebræerbrevet 6:10, 11, og på hvilket grundlag kunne han give denne forsikring?
23 Det Jehova har til hensigt og som han har givet løfte om, vil han også fuldbyrde. Hans ord vender ikke tomt tilbage. Det hersker der ingen tvivl om. Som apostelen Paulus forsikrer os, er Gud ikke uretfærdig så han glemmer hvad vi har gjort „af kærlighed til hans navn“. Lad os derfor blive ved med at vise „den samme iver, indtil [vort] håb til sidst bliver virkeliggjort“. — Hebr. 6:10, 11, New English Bible.