Nyheder på nært hold
Guds navn fjollet?
● I tidsskriftet National Catholic Reporter skriver Joseph Summers, der er medlem af det økumeniske råd i det katolske ærkebispedømme St. Paul-Minneapolis, følgende om Guds navn i Bibelen: „Navnet støder min sans for hvad der er ærbødigt og passende. . . . Det er en teologisk fejl . . . Hvad værre er, det lyder direkte fjollet.“
Guds navn forekommer tusinder af gange i Bibelen, og det består af de hebraiske konsonanter for bogstaverne JHVH. Dette tetragram, som det kaldes, gengives med „Jahve“ eller „Jehova“ på dansk. (Se ordforklaringen til Det gamle Testamente i den autoriserede danske bibeloversættelse.) Er dette navn „fjollet“? Gud synes det åbenbart ikke, for i sit inspirerede ord erklærer han: „Jeg er Jehova, det er mit Navn.“ (Es. 42:8, Kalkar) Guds søn syntes det heller ikke, for i en bøn til sin himmelske Fader sagde han følgende angående sine disciple: „Jeg har bekendtgjort dit navn for dem, og jeg vil bekendtgøre det.“ (Joh. 17:26) Og apostelen Paulus viste hvor vigtigt Guds navn er da han sagde: „Enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst.“ — Rom. 10:13.
De der søger at forklejne Guds navn falder i den snare der er opstillet af „løgnens fader“, Satan Djævelen. (Joh. 8:44) Satan, Guds store modstander, søger at få folk bort fra den sande tilbedelse, og han arbejder på at afskaffe brugen af Guds navn.
Salmisten spurgte: „Hvor længe, o Gud, skal vor modstander smæde, fjenden blive ved at håne dit navn?“ (Sl. 74:10) Det vi ikke få lov at fortsætte, for bibelprofetien viser at Jehova snart vil gøre følgende: „Jeg vil hellige mit store navn, som vanæres blandt folkene, . . . og folkene skal kende, at jeg er [Jehova].“ — Ez. 36:23.
Kirkerne i Kina
● Oprettelsen af diplomatiske forbindelser mellem Kina og De forenede Stater har skabt interesse blandt kristenhedens kirker for muligheden af at genoptage deres virke i Kina. Besøgende fortæller imidlertid at de kun har fundet ringe interesse for kirkerne i Kina, og at der næppe er sandsynlighed for nogen større religiøs vækkelse.
Franklin Woo, Kina-sekretæren for Kirkernes nationalråd i De forenede Stater, fortæller efter sit andet besøg i Kina at der blev holdt meget få offentlige gudstjenester. Der var ikke mange tilhørere, og ’praktisk taget alle var udlændinge’. Endvidere bemærker Franklin Woo at han ’ikke fandt at gudstjenesterne tjente kristendommen til særlig stor ære’, eftersom de formede sig som stive ceremonier. Kirkerne, siger han, er kommet i vanry i Kina fordi missionærerne har udfoldet deres virke i samarbejde med vestlig politik og vestens økonomiske interesser.
Eugene Stockwell, der er vicegeneralsekretær for Kristi kirkers Nationalråd i Amerika, indrømmer ligeledes: „Mens vi i vesten opfatter Jesus som Guds søn, betragter kineserne Jesus som et udtryk for kanonbådsdiplomati.“ I overensstemmelse med dette siger New York Times: „Den vestlige missionær er blevet ligestillet med vestlig politik lige siden de første presbyterianske, metodistiske og romersk-katolske missionærer kom til landet sidst i det 19. århundrede.“
Dette negative billede af kristenhedens kirker holder sig stadig.
Tøjet betyder noget
● Bladet U.S. News & World Report har for nylig bragt nogle kommentarer om betydningen af den rette påklædning, baseret på et interview med erhvervskonsulent John T. Molloy. „Min erfaring,“ siger han, „er at den måde man klæder sig på kan hæve en op socialt og i forretningslivet, eller holde én tilbage. . . . det kan gøre en mand eller kvinde mere effektiv og betyde at det går vedkommende bedre.“
Kunne kristnes påklædning da have betydning for hvordan andre vil betragte dem når de udbreder deres tro? Ja, højst sandsynligt. Molloy bemærker: „Jeg har også beviser på at folk bedømmer andre moralsk ud fra hvordan de går klædt.“ Han nævner også at „det man går i, siger med det samme om man har autoritet, er troværdig og virker sympatisk“.
Hvordan så med hele tiden at gå klædt i ’sidste skrig’? „Man skal ikke købe noget nyt og moderne før det har været på markedet i mindst et halvt år,“ advarer Molloy. „Hvis man hele tiden er hurtig til at følge moden, vil man sandsynligvis også følge trop på de fleste andre områder.“
Sådanne udtalelser understreger at Bibelen også har praktisk værdi når den anbefaler kvinder, og i princippet også mænd, at „smykke sig i velordnet klædning, med fordringsløshed og et sundt sind“. — 1 Tim. 2:9.