Vær viis — opfør dig som en af de mindre
„Den der opfører sig som en af de mindre blandt jer alle, han er stor.“ — Luk. 9:48.
1, 2. (a) Hvem er blandt de mest begunstigede mennesker der nogen sinde har levet på jorden, og hvorfor? (b) Men hvilket problem opstod mærkeligt nok gang på gang iblandt dem?
HVEM kan tælles blandt de mest begunstigede mennesker der nogen sinde har levet på jorden? Det kan uden tvivl de 12 disciple som Jesus Kristus udvalgte til at være apostle. Hvilken forret var det ikke for dem at ledsage ham mens han rejste „fra by til by og fra landsby til landsby, og . . . bekendtgjorde og forkyndte den gode nyhed om Guds rige“! (Luk. 8:1) Hvilken glæde må det ikke have været for dem at lytte til Jesu foredrag, som for eksempel Bjergprædikenen, og at være vidne til at han gjorde det ene mirakel efter det andet! Og dertil kom den private vejledning de til stadighed fik af Jesus.
2 Men mærkeligt nok skændtes disse begunstigede mænd gang på gang indbyrdes om hvem af dem der var den største eller den ypperste iblandt dem. Ingen af dem ønskede at opføre sig som en af de mindre. Bidrog denne kappestrid til at skabe fred, harmoni og lykke? Var den velbehagelig i Jehova Guds øjne? Var den visdommens vej? Næppe, for tænk på hvad Jesus ved en lejlighed belærte dem om. Efter at have stillet et lille barn ved siden af sig sagde han til dem: „Enhver som tager imod dette lille barn på grundlag af mit navn, tager også imod mig, og enhver som tager imod mig, tager også imod den som har udsendt mig. For den der opfører sig som en af de mindre blandt jer alle, han er stor.“ — Luk. 9:48.
3. Nævn nogle eksempler fra verden på at mange ikke er villige til at opføre sig som de mindre.
3 Hvem lægger i vor tid en sådan visdom for dagen at de er tilfredse med at opføre sig som de mindre? Meget få! Det er grunden til at der findes så megen forvirring, konkurrence, strid og splid i denne gamle verden. Nationer og blokke af nationer bliver ved med at kappes med hinanden; de ønsker hver især at være den øverste, den ypperste, den mægtigste. Derfor bebyrder nationerne deres undersåtter med enorme oprustningsudgifter. Og hvad kvindebevægelsens propaganda angår, er den så ikke i høj grad et udtryk for at dens medlemmer nægter at opføre sig som de mindre i forhold til deres mænd? Og er det ikke også den indstilling der præger mange unge i dag? De er utilfredse med den rolle deres forældre spiller, og de ønsker ikke at opføre sig som de mindre i forhold til dem. Har al denne uvillighed til at opføre sig som en af de mindre bragt lykke? Er den viis? Nej, langtfra!
Hvad vi kan lære af de bibelske eksempler
4. Hvem var den første der lagde denne hovmodige indstilling for dagen, og hvoraf fremgår det?
4 At uvillighed til at opføre sig som en af de mindre er dårskab, fremgår af det forhold at alle vanskeligheder i verden begyndte fordi der var en engel som ikke ønskede at være en af de mindre. Denne engel, der førte vore første forældre ind på vejen til synd og død, afslørede sine virkelige motiver i den tredje fristelse han fremholdt for Guds søn i ørkenen. Han tilbød Jesus alle verdens riger hvis Jesus blot ville udføre én tilbedelseshandling over for ham. Hvad viser dette? At Satan ønskede at være Jehova Gud lig, og at han ikke ønskede at opføre sig som en af de mindre i forhold til ham. Det fremgår af Jesu svar til Satan: „Forsvind, Satan! For der står skrevet: ’Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.’“ På grund af sin uvillighed til at opføre sig som en af de mindre, bragte Satan skam og vanære over sig selv og vil til sidst blive tilintetgjort. — Matt. 4:8-10; Hebr. 2:14.
5. (a) Hvordan viste Eva at hun ikke var villig til at opføre sig som en af de mindre? (b) Hvad viser at Kain havde samme indstilling?
5 Var det ikke også uvillighed til at opføre sig som en af de mindre der fik Eva til at bukke under for Satans bedrag og være ulydig mod Jehova Gud? Satan forsikrede hende om at hun ved at spise den forbudte frugt ville blive ligesom Gud og selv kunne afgøre hvad der var godt og ondt. (1 Mos. 3:5) Det at Eva ikke ønskede at opføre sig som en af de mindre kom til at betyde døden for hende. Og hvad med hendes førstefødte søn? Er det ikke sandt at Kain myrdede sin broder Abel fordi han simpelt hen ikke ønskede at være „mindre“ i forhold til ham? Jo, så stor var Kains misundelse over at Abel blev foretrukket fremfor ham. Denne hovmodige indstilling var årsag til at Kain blev forvist som den første morder på jorden. — 1 Mos. 4:1-16.
6. Hvordan kom uvillighed til at opføre sig som de mindre til udtryk hos (a) Josefs halvbrødre? (b) Aron og Mirjam? (c) Kora, Datan og Abiram?
6 Så var der Josefs halvbrødre. Fordi deres fader, Jakob, foretrak Josef — eftersom han var søn af hans yndlingshustru, Rakel — blev de så fyldt med bittert had at de ikke stillede sig tilfreds før de fik ham ryddet af vejen. (1 Mos. 37:3-35) Til sidst fik de imidlertid også grund til at fortryde deres handlemåde. Mange år senere gjorde Mirjam og Aron oprør imod at skulle opføre sig som nogle der var mindre i forhold til deres yngre broder Moses. De klagede: „Har [Jehova] kun talet til Moses? Mon han ikke også har talet til os?“ Men som beretningen videre viser, lyttede Jehova Gud. Deres indstilling vakte i høj grad hans mishag, for han sagde til de to klagende: „Hør, hvad jeg siger: . . . min tjener Moses: han er tro i hele mit hus; med ham taler jeg ansigt til ansigt, . . . hvor tør I da tage til orde mod min tjener Moses?“ Jehova Gud var så vred at han slog Mirjam med spedalskhed. Så var der Kora, Datan og Abiram, hvis oprør imod at skulle opføre sig som de mindre var af endnu alvorligere karakter, og som derfor blev udslettet. — 4 Mos. 12:1-15; 16:1-35; 26:9-11.
7, 8. (a) Hvilke to konger fra fortiden gik det ilde fordi de ikke ønskede at opføre sig som nogle der var mindre? (b) Hvilke eksempler har vi fra den apostolske tid?
7 Endnu en af Jehova Guds tjenere der havde vanskeligheder på dette punkt, var kong Saul. Han kunne simpelt hen ikke holde ud at høre Israels kvinder synge: „Saul slog sine tusinder, men David sine titusinder!“ Dette gjorde Saul så rasende at han fra den dag af ’så skævt til David’, ja endog forfulgte ham ligesom en sporhund i sine bestræbelser for at slå ham ihjel. Hvor bittert blev ikke Sauls liv på grund af hans uvillighed til at opføre sig som en af de mindre i forhold til David på dette punkt! Og hvilket tragisk endeligt fik han ikke! (1 Sam. 18:7-9; 31:3-6) Så var der kong Uzzija. Hans militære bedrifter, der i sandhed var store, gjorde ham hovmodig. Til sidst var han ikke længere tilfreds med udelukkende at tjene som konge og tage sig af statsanliggender. Han ønskede at være ligestillet med præsterne med hensyn til tilbedelsen i templet. Fordi han havde for høje tanker om sig selv, slog Jehova Gud ham med spedalskhed. Han døde som spedalsk. — 2 Krøn. 26:16-21; Ordsp. 11:2.
8 Hvad De kristne græske Skrifter angår, har vi allerede nævnt det problem som de 12 apostle havde mens Jesus var sammen med dem, idet ingen af dem var villig til at opføre sig som en af de mindre. Det bør imidlertid bemærkes at vi intet læser om den slags i forbindelse med dem efter at de havde modtaget Guds hellige ånd på Pinsedagen. Men der var andre kristne i det første århundrede som havde dette problem. Det ser ud til at de kristne i Korint — i det mindste nogle af dem — ikke var tilfredse med at opføre sig som de mindre i forhold til apostelen Paulus. Og apostelen Johannes fandt det nødvendigt at sætte Diotrefes strengt i rette, fordi denne gerne ville være den første og ikke med respekt tog imod det apostelen Johannes havde at sige til de kristne dengang. — 2 Kor. 10:1-11; 12:5-9; 3 Joh. 9, 10.
Problemets årsag
9. Hvad er den egentlige grund til at man ikke ønsker at opføre sig som en der er mindre?
9 Hvorfor har dette problem været så fremherskende gennem hele menneskehedens historie og ikke alene berørt mennesker i verden, nationer såvel som enkeltpersoner, men endog Jehova Guds tjenere? Det skyldes nedarvet selviskhed. Som vi læser i Første Mosebog 8:21: „Menneskehjertets higen er ond fra ungdommen af.“ Følgelig er hjertet „svigefuldt fremfor alt, det er sygt, hvo kender det?“ — Jer. 17:9
10-12. I hvilke situationer er problemet størst? Giv eksempler.
10 I almindelighed har Jehovas tjenere ikke vanskeligt ved at opføre sig som de mindre i forhold til dem der tydeligvis indtager en overordnet stilling. Problemet opstår når det gælder om at opføre sig som de mindre blandt dem der i højere grad er deres ligemænd. For eksempel havde ingen af de 12 apostle vanskeligt ved at opføre sig som en af de mindre i forhold til deres Herre, Jesus Kristus. Men i forhold til de øvrige 11 apostle var det svært. Ingen ønskede at opføre sig som en af de mindre blandt alle de andre!
11 I dag kan der ligeledes i den kristne menighed være lidt kappestrid eller opstå lidt skinsyge, navnlig mellem dem der har lige gode evner eller de samme fortrin. Dette synes at have været tilfældet med to kristne kvinder i menigheden i Filippi, om hvem apostelen Paulus skrev: „Evodia tilskynder jeg og Syntyke tilskynder jeg til at være enige i Herren. Ja, jeg anmoder også dig, ægte medhjælper, bliv ved med at hjælpe disse kvinder som har kæmpet skulder ved skulder med mig i forbindelse med den gode nyhed sammen med . . . de andre af mine medarbejdere.“ (Fil. 4:2, 3) Højst sandsynligt var begge disse søstre særdeles dygtige og nidkære forkyndere af „den gode nyhed“, og af den grund var der i deres hjerte opstået en kappestridens ånd som gav anledning til gnidninger.
12 På samme måde kan der undertiden opstå problemer blandt brødre der har samme tjenesteforrettigheder. I den kristne menighed har menighedstjenere i det store og hele ikke vanskeligt ved at opføre sig som de mindre i forhold til de ældste; de ældste i forhold til kredstilsynsmanden; kredstilsynsmænd i forhold til områdetilsynsmænd, og så videre. Prøven er størst når det gælder forholdet til ligestillede; spørgsmålet er om menighedstjenere vil være villige til at opføre sig som de mindre i forhold til andre menighedstjenere, ældste i forhold til andre ældste i menigheden, og så videre.
Jordisk, sjælelig, dæmonisk visdom
13-15. Hvorfor kan stridbarhed og skinsyge kaldes (a) jordisk visdom? (b) sjælelig eller dyrisk visdom?
13 Fordi mange, på grund af menneskelig ufuldkommenhed, er uvillige til at opføre sig som de mindre, fandt disciplen Jakob det nødvendigt at skrive: „Hvis I har bitter skinsyge og stridbarhed i jeres hjerte, så pral ikke og lyv ikke imod sandheden. Dette er ikke den visdom der kommer ned ovenfra, men den jordiske, sjælelige, dæmoniske. For hvor der er skinsyge og stridbarhed, dér er der uro og alt hvad der er slet.“ — Jak. 3:14-16.
14 Hvor har disciplen Jakob ret når han omtaler skinsyge og stridbarhed som en „visdom“ der er jordisk, sjælelig og dæmonisk! Den er jordisk eller materialistisk, for den kendetegner selviske, ufuldkomne mennesker, og den står som en modsætning til den visdom der er ovenfra, den himmelske. Denne samme ånd er desuden ’sjælelig’ eller „dyrisk“, som der siges i Erikke Rosenørn-Lehns oversættelse, for den er karakteristisk for dyrene. Forskere der studerer dyrs adfærd har opdaget at der blandt forskellige dyr, som for eksempel køer og kyllinger, findes en såkaldt „hakkeorden“, hvor visse individer altid kommer før andre.
15 For nogle år siden kunne man for eksempel i pressen læse om en cirkusforestilling i New York der havde et nummer med 12 tigre på programmet. Efter nummeret var tigrene på vej mod den gang der førte til deres bure, da førertigeren Rajah pludselig bed Ila, en huntiger, i struben. Før det lykkedes cirkusfolkene at få skilt de to tigre ad var huntigeren blevet dødeligt såret. Hvad var der i vejen? I stedet for at blive på sin plads bag Rajah var Ila formasteligt gået foran ham, og dette havde gjort Rajah så rasende at han angreb hende. Hendes uvillighed til at opføre sig som en af de mindre kostede hende livet.
Det gode eksempel som Moses, Jesus og Paulus satte
16. Hvilket glimrende eksempel satte Moses med hensyn til villigt at opføre sig som en af de mindre?
16 En af Jehovas tjenere i fortiden der på bemærkelsesværdig vis opførte sig som en af de mindre, var Moses. Han blev i høj grad benyttet af Jehova Gud: til at aflægge vidnesbyrd for Farao, til at fremkalde de 10 plager, til at skille Det røde Hav ad i to dele, og til på overnaturlig vis at forsyne sit folk med vand! Men til trods for alle disse privilegier og den fremtrædende stilling han dermed kom til at indtage, var „den mand Moses . . . såre sagtmodig, sagtmodigere end noget andet menneske på jorden“. På grund af hans villighed til at opføre sig som en af de mindre gjorde Jehova Gud ham stor, både i verdens og i hans eget folks øjne. — 4 Mos. 12:3.
17-19. Hvad viser at Jesus opførte sig som en af de mindre (a) før han kom til jorden? (b) mens han var på jorden? (c) efter sin opstandelse og himmelfart?
17 Tænk også på det gode eksempel Jesus Kristus, Guds søn, satte med hensyn til at opføre sig som en af de mindre! I modsætning til den engel der blev Satan Djævelen, tænkte Ordet, eller Logos, „skønt han var i Guds skikkelse, ikke . . . på ran, nemlig at han skulle være lig Gud“. Ved skabelsen tjente han med glæde som „værkmester“ i nær tilknytning til sin Fader. — Joh. 1:1-3, 14; 1 Kor. 11:3; Fil. 2:6-8; Ordsp. 8:30, NW.
18 Mens Jesus var på jorden vedblev han med at opføre sig som en af de mindre i forhold til sin Fader, idet han sagde at ’Faderen var større end han’, og at ingen var god undtagen Gud. (Joh. 14:28; Luk. 18:19) I sit jordiske liv opførte Jesus sig også som en af de mindre i forhold til sine medmennesker, idet han påtog sig en tjeners rolle. Som han selv sagde: „Menneskesønnen . . . er [ikke] kommet for at lade sig tjene men for at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange.“ Han påtog sig endog det meget ydmyge hverv at vaske sine apostles fødder. Og han blev højt ophøjet for sin ydmyghed! — Matt. 20:28; Joh. 13:2-16; Fil. 2:9-11.
19 Efter sin opstandelse og himmelfart er Kristus blevet ved med at opføre sig som en af de mindre i forhold til sin Fader, Jehova, idet han har været villig til tålmodigt at vente indtil Jehova lagde hans fjender som en skammel for hans fødder. Efter Jesu tusindårige styre, når Jehova har lagt alle Jesu fjender under hans fødder, „så vil også Sønnen selv underlægge sig Ham der har underlagt ham alt, for at Gud kan være alt for alle“. — Sl. 110:1; 1 Kor. 15:25-28.
20, 21. (a) Hvordan viste apostelen Paulus sig at være en god efterligner af Jesus Kristus på dette punkt? (b) Hvad vil den næste artikel vise som kan være os til gavn?
20 Blandt Kristi disciple var navnlig apostelen Paulus en god efterligner af Jesus Kristus på dette punkt. For den gode nyheds skyld gjorde han sig til træl for alle. Det var i sandhed at opføre sig som en af de mindre. (1 Kor. 9:19) Han opførte sig som en af de mindre i forhold til det styrende råd i Jerusalem, både med hensyn til sin tjeneste, hvor han skulle forkynde, og i lærespørgsmål. (Apg. 15:2; Gal. 2:7-10) Ved en lejlighed følte han det nødvendigt at stille den kristne menighed i Korint følgende spørgsmål: „Begik jeg en synd ved at ydmyge mig for at I kunne ophøjes?“ Intet under at Jehova Gud så rigt velsignede Paulus’ tjeneste! — 2 Kor. 11:7.
21 Uvillighed til at opføre sig som en af de mindre er, som vi har set, dårskab, mens villighed til at gøre det er et udtryk for visdom. Vi vil uden tvivl ønske at følge visdommens vej. For at kunne gøre det må vi, på grund af vor nedarvede ufuldkommenhed, have hjælp. Den næste artikel vil vise hvad der kan hjælpe os til at få den rette sindsindstilling.
[Illustration på side 14]
„Da Aron vendte sig mod Mirjam, se, da var hun spedalsk“