Pris Jehova med musik

JEHOVAS tjenere kan prise ham på utallige måder. At ’synge og spille for Jehova’ er én af dem — uden tvivl en af de smukkeste og en af dem der glæder hans hjerte mest. (Salme 105:2) Det er med rette blevet sagt at sansen for musik er et af „de kendetegn der adskiller mennesker fra dyr“.

Musikken er også blevet kaldt „menneskets enestående gave, en gave der både er kreativ og rekreativ“. Ingen dyr, hverken vilde dyr eller husdyr, er musikalske. Nogle fugle synger ganske vist smukt, men de gør det udelukkende pr. instinkt. De værdsætter ikke musik, lige så lidt som papegøjer forstår de ord man har lært dem at sige. Men vi mennesker kan gennem smuk musik nå ind til andres hjerte, ligesom vi gennem talen kan kommunikere med andres sind.

Ja, musikken er en gave fra menneskets Skaber — en vidunderlig gave! De senere års forskning har vist at børn endnu før fødselen kan vise at de foretrækker blid og velklingende musik fremfor voldsom og larmende musik, for eksempel rockmusik. Det siges også at et ufødt barn kan udvikle musikalske evner hvis man lader det lytte til iørefaldende musik. Musikken glæder altså ikke blot mennesket fra vugge til grav, men fra livmoder til grav! Normalt betragtes musik jo ikke som absolut uundværlig for menneskenes eksistens. At Skaberen har gjort det muligt for os at komponere og nyde musik, er derfor endnu et eksempel på hans visdom og kærlighed. „Hebræerne var et særdeles musikalsk folk,“ beretter et opslagsværk. Og det er bemærkelsesværdigt at udøvelse af musik meget tidligt i menneskehedens historie nævnes sammen med landbrug og fremstilling af værktøj som en af menneskets beskæftigelser. — 1 Mosebog 4:20-22.

Musikkens virkninger

Men lad os aldrig overse at musik kan virke enten opbyggende eller nedbrydende. God musik er en kombination af melodi, harmoni og rytme; den appellerer til det ædle i mennesket. Dårlig musik appellerer derimod til menneskets onde tilbøjeligheder, og er blevet kaldt „den ugudelige treenighed af . . . vold, sex og larm“.

Nogle musikere der hævder at tjene Jehova Gud, er desværre kommet til kort i denne henseende. Nogle har spillet mod betaling ved bryllupper og har i den forbindelse vist mangel på værdsættelse af Bibelens principper gennem den form for musik de har spillet og ved tilmed at spille så højt at det var umuligt at føre en normal samtale. De synes at have glemt at bryllupsgæsterne ikke i første række var kommet for at høre nogle musikere vise hvor dygtige de var.

God musik tjener mange nyttige formål. Dæmpet baggrundsmusik kan virke beroligende og afslappende. Meget af det man kunne kalde „stor musik“, som for eksempel symfoniske værker og operaer, kan appellere til intellektet, eller stimulere fantasien og følelserne. Man bør heller ikke overse oratorierne. De er som regel bygget over bibelske temaer, og opførelsen af dem kræver store orkestre og kor. Et af de kendteste oratorier er Händels „Messias“.

Musik kan være en velsignelse for ældre og syge og for dem der ikke er i stand til at gå ud. Den har været brugt som et middel til at få kontakt med mentalt handicappede børn, når alt andet har svigtet. Det hævdes at nogle former for musik kan have en beroligende virkning på patienterne hos læger og tandlæger. Den rette form for musik siges at have hjulpet fabriksarbejdere til at gøre deres arbejde bedre og hurtigere. Det er interessant at bemærke at musikkens lægende egenskaber var kendt allerede for over 3000 år siden i forbindelse med kong Saul af Israel. — 1 Samuel 16:14-23.

Det bedste man kan bruge musik til er naturligvis at prise Jehova Gud. Allerede for omtrent 3500 år siden sang israelitterne til Jehovas pris efter at de var blevet udfriet ved Det røde Hav. (2 Mosebog 15:1-21) Pris af Jehova med sang og musikinstrumenter havde en meget fremtrædende plads i tilbedelsen ved Guds tempel. Over en tiendedel af det samlede antal levitter var beskæftiget med sang og musik i templet. (1 Krønikebog 23:3, 5) Et uhyre stort kor og orkester deltog i indvielsen af Salomons tempel. (2 Krønikebog 5:12, 13) Og som passende er, tilskyndes vi igen og igen i De hebraiske Skrifter (især i Salmernes bog) til at synge og spille for Jehova Gud.

I De kristne græske Skrifter læser vi at Jesus og hans apostle sang i forbindelse med Herrens aftensmåltid. Apostelen Paulus og Silas sang da de sad fængslet i Filippi. (Mattæus 26:30; Apostelgerninger 16:25) Første Korintherbrev 14:15 antyder at sang var en fast del af menighedsmøderne på apostlenes tid. Og Paulus gav følgende vejledning i Kolossenserbrevet 3:16: „Bliv ved med at undervise og formane hinanden med salmer, lovsange til Gud, åndelige sange med ynde, idet I synger i jeres hjerter for Jehova.“ En lignende tilskyndelse findes i Efeserbrevet 5:18-20.

I overensstemmelse med disse bud har nutidens kristne vidner for Jehova i lange tider gjort god brug af musikkens gave i forbindelse med deres tilbedelse. Det allerførste år Zion’s Watch Tower blev udgivet på engelsk (1879) blev der også udgivet en sangbog med titlen Songs of the Bride. I 1896 udgav Selskabet et nummer af Zion’s Watch Tower der udelukkende bestod af sange komponeret af bibelstudenter. I det næste nummer af bladet stod der: „At synge sandheden er en god måde hvorpå man kan nå ind til Guds folks sind og hjerte. . . . Vi takker Gud for de musikalske og poetiske evner han har skænket nogle af sine hellige.“ I 1984, efter at Vagttårnsselskabet i mere end hundrede år havde udgivet sangbøger, udkom på engelsk den sangbog vi bruger nu. I 1986 fik vi den på dansk, med titlen Syng Jehovas pris.

Om melodierne

Der er dobbelt så mange sider i den nye sangbog som der var i den gamle. Den er udgivet i et praktisk lommeformat og i en stor udgave med særlig letlæselige tekster og noder. Såvel tekster som melodier er skrevet af Jehovas vidner fra alle dele af verden, deriblandt Australien, Brasilien, Canada, Danmark, England, Finland, Frankrig, Italien, Japan, Tyskland og USA.

Den nye sangbog adskiller sig fra alle de tidligere sangbøger Vagttårnets Selskab har udgivet, ved at sangene nu ikke længere er skrevet ud for firstemmigt kor. I stedet har man udarbejdet et akkompagnement der er mere melodisk og i mange tilfælde lettere at spille. Desuden har man anført becifring.

Til to sangtekster er der blevet komponeret nye melodier fordi vi erfarede at de melodier vi tidligere anvendte ikke var komponeret af Jehovas vidner. Hvordan kan det være gået til? En komponist har måske hørt en melodi der ikke var særlig kendt. Senere kan den være dukket op i hans tanker, og han har troet at det var en han selv havde komponeret.

Et forbedret indhold

Eftersom lyset over Guds sandhed hele tiden bliver klarere i overensstemmelse med Ordsprogene 4:18, har det været nødvendigt at foretage nogle ændringer i enkelte af de sange der var med i vores gamle sangbog. Det gælder for eksempel sang nummer 215 i den nye sangbog. I 1974 indså vi at Noas ark ikke skildrer Guds rige, men vort åndelige paradis. Linjen „Flygt I straks til Guds ark, der er frelse, fly til Gudsriget, som nu er her!“ fra den gamle sangbog måtte derfor ændres til „I skal indvi jer helt til Jehova, tjene Gudsriget, som nu er her!“

Blandt de andre ændringer der er foretaget for nøjagtighedens skyld kan nævnes sang nr. 26: I overensstemmelse med Jesu ord i Mattæus 6:22, tilskyndes vi her til at ’holde vort øje klart’ og ikke blot „sundt“.

Åndelige skatte

Den velvalgte titel til den nye sangbog, Syng Jehovas pris, bygger på Salme 96:1, 4. Mange af sangene er henvendt til Jehova og priser hans egenskaber. Lad os nævne nogle få: „Almægtige Gud, Jehova!“ (I denne sang nævnes omkring 20 af Jehovas egenskaber og titler); „Jehova er vor bedste ven“; „Jehova tager sig af os“; „Jehovas velsignelse gør rig“; „Jehova, vort tilflugtssted“; „Skaberværket viser Jehovas herlighed“ og „Jehova, ’al trøsts Gud’“.

Den nye sangbog hjælper os til at ’undervise og formane hinanden med salmer, lovsange til Gud og åndelige sange’. (Kolossenserne 3:16) Det fremgår af titler som: „Vær faste, urokkelige!“ „Vær mandige“; „Udvid din tjeneste ligesom naziræerne“; „Fremad, I Rigets forkyndere!“ „Loyal lydighed under teokratisk orden“ og „Vær nu vågne, faste og stærke“.

For at hjælpe os til at følge apostelen Paulus’ formaning: „Glæd jer altid i Herren,“ (Filipperne 4:4) har vi „En jubelsang“; „Vær glade i håbet om Riget!“ „Vær glade dagen lang!“ „Syng den nye sang til Rigets pris“; „Tag med glæde del i høsten“ og „Glæder og frugter i tjenesten for Riget“.

Også Rigets velsignelser nævnes i vor nye sangbog: „Guds tusindårsrige“; „Guds løfte om et paradis“; „Se den dag Gud giver evigt liv!“ og „Med Kristus i Paradiset“.

Vore børn synes særlig godt om sangene „I unge, efterlign deres tro!“ „De unges plads i Guds ordning“ og „Børnene — gaver fra Gud“. I sangen „En talrig hær af kvinder“ udtrykkes der værdsættelse af det store arbejde vore søstre udfører.

Hvordan kan vi vise værdsættelse af de nye sange? Det kan vi for eksempel ved at huske at det både er en forret og en pligt at synge dem i forbindelse med vor gudsdyrkelse i rigssalen. Vi bør bestræbe os for at komme til møderne før de begynder og at blive indtil de er slut, så vi kan være med til at synge de nye sange. Lad os synge af hele vort hjerte, med vidt åben mund og med varme og begejstring. Vi kan også vise værdsættelse af dem ved at synge dem når vi er sammen med andre privat, og vi kan spille båndene med musikken fra sangbogen når som helst vi har lyst til at lytte til smuk musik der samtidig opbygger os åndeligt.

Som det vigtigste af alt bør vi vise værdsættelse af disse smukke sange ved daglig at følge de tilskyndelser de giver med hensyn til såvel vor adfærd i hverdagen som vor tjeneste for Gud.