På vagt over for nationernes „fred og sikkerhed“
„Når de siger: ’Fred og sikkerhed!’“ — 1 Thessaloniker 5:3.
1, 2. (a) Hvorfor må en klog politik fra nationernes side indbefatte fred? (b) Hvad vil politiske systemer der står i modsætning til hinanden, derfor enes om?
ALDRIG før har menneskehedens verden været så usikker som nu. Mange frygter at en tredje verdenskrig vil blive udkæmpet mellem stærkt militariserede nationer der besidder de mest ødelæggende våben som endnu er opfundet: kernevåbnene. Nu da nationerne er i stand til at udnytte kernekraften til krigsformål, kan de begå massemord i et hidtil ukendt omfang. Klog politik må derfor uomgængeligt indbefatte fred.
2 I vor tid kan en tredje verdenskrig med anvendelse af kernevåben betyde intet mindre end udslettelse af alt liv på jorden, enten som følge af selve bombeeksplosionerne eller som et resultat af eftervirkningerne. Dette er skarpsynede politikere og militærledere helt på det rene med. De ønsker ikke at bære ansvaret for en sådan jordomspændende katastrofe. Politiske systemer der er diametrale modsætninger, vil derfor finde det praktisk at nå til enighed og vise gensidig tolerance.
3. Hvorfor vil nationerne proklamere „fred og sikkerhed“?
3 Men nationerne stoler ikke helt på hinanden. Derfor vil de som en sikkerhedsforanstaltning holde deres militærstyrker i beredskab. Vil det da være på grund af oprigtig og ægte næstekærlighed at jordens herskere vil enes om at proklamere „fred og sikkerhed“ for hele menneskeheden? Nej. De vil blot gøre det for at dæmpe deres undersåtters berettigede angst. — 1 Thessaloniker 5:3.
Reaktionen på den kommende proklamation
4, 5. (a) Hvilken reaktion kan vi forvente på den kommende proklamation? (b) Hvilke spørgsmål opstår på trods af at præsteskabet vil støtte den kommende proklamation?
4 Når denne proklamation fremsættes vil folks reaktion overalt i verden sandsynligvis være positiv. Der er ingen tvivl om at verdens religiøse ledere, deriblandt kristenhedens katolske og protestantiske præster, vil rose initiativet i høje toner. Uanset hvilken vej vinden blæser vil præsteskabet følge trop for at bevare folks gunst og politikernes bevågenhed og opbakning.
5 Men at præsteskabet støtter denne højlydt proklamerede politiske ordning betyder ikke at universets Gud vil støtte den. Når kristenhedens politiske beskyttere er til stede i kirkebygningerne, opsender præsterne måske nok mange og lange bønner om Guds velsignelse over de skridt de politiske elementer tager for at bevare den internationale fred og sikkerhed. Men er alle disse højtidelige bønner, hvortil menigheden energisk svarer „amen“, antagelige for universets Gud? Kan han acceptere en religiøst splittet verden hvis bønner om fred og sikkerhed er udformet så de stemmer med de indbyrdes uenige religiøse sekters og trossamfunds lære?
6, 7. (a) Hvilken handlemåde har kristenheden fulgt, i lighed med fortidens jøder? (b) Hvad vil præsteskabets støtte til proklamationen af „fred og sikkerhed“ resultere i?
6 Intetsteds lyder påstanden om Guds støtte højere end i de såkaldt kristne lande. Men det er ikke universets Gud der tilbedes inden for kristenheden. Den følger en handlemåde som kan sammenlignes med fortidens israelitters. De blev utilfredse med den regeringsordning Jehova havde indstiftet for dem, og fik den tanke at de politiske ordninger der herskede i deres hedenske nabolande var at foretrække. Derfor henvendte de sig til Jehovas profet, Samuel, og bad ham om at indsætte en konge over dem. Dette vakte Samuels mishag, og han sørgede over det. Det samme gjorde den Gud han var profet for.
7 Det var med rette at Jehova følte sig såret over at hans folk ønskede at blive løst fra den teokratiske ordning han havde indstiftet for Israel. Som han sagde til sin profet Samuel: „Det er ikke dig de har vraget, men mig de har vraget som konge over sig.“ (1 Samuel 8:4-9) Dette forudskildrede den kurs kristenheden følger nu i det tyvende århundrede. At præsteskabet vil hylde den kommende proklamation af „fred og sikkerhed“ betyder altså ikke at den vil føre til et positivt resultat eller at den vil have Guds velsignelse.
Indgiver menneskeheden falsk tryghed
8. Hvilken rolle vil De Forenede Nationer sandsynligvis spille med hensyn til den kommende proklamation, og i hvilken forstand indgiver denne organisation menneskeheden en falsk tryghedsfølelse?
8 De Forenede Nationer har nu 159 medlemslande fordelt over det meste af verden. Når tiden er inde til at proklamere „fred og sikkerhed“ vil FN uden tvivl gå foran. Beklageligvis indgiver denne verdensorganisation milliarder af mennesker en falsk tryghedsfølelse. Hvordan det? Jo, skønt den fred der proklameres støttes af alle denne verdens religiøse organisationer, deriblandt kristenhedens trossamfund, omfatter den ikke fred med universets Skaber, som har magt til både at give og tage liv i overensstemmelse med de afgørelser han træffer i vigtige anliggender i himmelen og på jorden.
9, 10. Hvordan ser Jehovas vidner på nationernes proklamation af „fred og sikkerhed“, og hvorfor?
9 I sin profeti til Esajas sagde Skaberen udtrykkeligt: „Himmelen er min trone, og jorden er min fodskammel.“ (Esajas 66:1) De Forenede Nationer er ikke nogen pryd for Jehovas fodskammel. Medlemslandene arbejder på ad politisk vej at bevare den globale fred og sikkerhed, og sørger derved for De Forenede Nationers fortsatte beståen. Jehovas indviede vidner på jorden kan ikke sammen med verden vise tillid til de bestræbelser mennesker gør sig for at bevare den internationale fred og sikkerhed. De har lagt sig ordene i Jakob 4:4 på sinde: „Ægteskabsbrydersker, ved I ikke at venskabet med verden er fjendskab med Gud? Enhver der ønsker at være ven med verden, gør sig derfor til fjende af Gud.“
10 Jehovas vidner modarbejder ikke den fred og sikkerhed nationerne søger at indføre, men de kan heller ikke anbefale den til de millioner af mennesker der søger beskyttelse når den største trængsel i historien indtræffer og gør ende på denne tingenes ordning. (Mattæus 24:21) Det er nemlig ikke mennesker, men Guds nye tingenes ordning, der vil indføre sikkerhed i verden under ’Fredsfyrsten’, Jesus Kristus. — Esajas 9:6, 7.
11. Hvordan reagerede præsteskabet på forslaget om oprettelse af et Folkeforbund efter den første verdenskrig?
11 Historien vidner om hvor ofte menneskers bestræbelser for at skabe fred er mislykkedes. I 1918, ved slutningen af den første verdenskrig, blev der rejst forslag om at oprette et folkeforbund for at hindre endnu en verdenskrig. Kristi Kirkers Fællesråd i Amerika hyldede dette forslag med ordene: „Et sådant forbund er ikke blot at betragte som et politisk redskab; det er snarere det politiske udtryk for Guds rige på jorden.“ Men bragte det såkaldte politiske udtryk for Guds rige varig fred og sikkerhed til jorden?
12. (a) Hvordan er ordene i Åbenbaringen 17:3, 8 blevet opfyldt? (b) Hvem rider på ’det skarlagenrøde vilddyr’, og hvor længe vil dette ridt fortsætte?
12 Ligesom det symbolske ’skarlagenrøde vilddyr’ hvorpå den gamle skøge, „Babylon den Store“, sidder, som omtalt i Åbenbaringen, kapitel 17, forsvandt Folkeforbundet ned i „afgrunden“ ved udbruddet af den anden verdenskrig i 1939. Den skøge der red på denne organisation måtte derfor springe af. Efter den anden verdenskrigs afslutning i 1945 blev De Forenede Nationer oprettet som en efterfølger til det mislykkede Folkeforbund. Det var således i 1945 at det symbolske ’skarlagenrøde vilddyr’ steg op af „afgrunden“ og den symbolske skøge, „Babylon den Store“, atter satte sig til rette på dets ryg, hvor hun skamløst har siddet til den dag i dag. (Åbenbaringen 17:3, 5, 8) Men ifølge det der forudsiges i Åbenbaringen 17:16 til 18:24 vil hun ikke blive siddende der længe. Hvorfor ikke?
13. (a) Hvad er De Forenede Nationer i virkeligheden? (b) Hvordan blev organisationen forudskildret for længe siden?
13 De Forenede Nationer er i virkeligheden en verdslig sammensværgelse imod Jehova Gud og hans indviede vidner på jorden. Verdens nationer har så at sige stukket hovederne sammen for at planlægge hvad de kan stille op imod Jehova Guds synlige organisation på jorden. Denne situation under „afslutningen på tingenes ordning“ er forudskildret ved den „sammensværgelse“ der omtales i Esajas 8:12. — Mattæus 24:3.
Se hen til Jehova efter fred og sikkerhed
14. Hvorfor indgik ti-stammeriget Israel forbund med Aram, og hvilket spørgsmål måtte Juda rige derfor tage stilling til?
14 Før Esajas’ tid var Israels tolv stammer blevet delt på grund af spørgsmålet om hvem der skulle være konge. Dette var sket efter kong Salomons regeringstid. De ti stammers område mod nord fik navnet Israel, med hovedstad i Samaria. De to øvrige stammer, Judas og Benjamins stamme, forblev loyale mod kong Davids slægt, der herskede i hovedstaden Jerusalem. Ti-stammeriget Israel vendte sig mod to-stammeriget Juda og sluttede forbund med Aram, hvis hovedstad lå i Damaskus. Israels plan var at omstyrte Juda rige og undertvinge det. Skulle Juda rige nu indgå forbund med en anden stærk nation for at kunne modstå angrebet fra Israel, der havde sluttet sig sammen med den hedenske nation Aram? — Esajas 7:3-6.
15. (a) Hvad gik nogle i Juda rige ind for, og hvad afslørede denne indstilling? (b) Hvordan tog profeten Esajas til orde imod dette?
15 Nogle i det lille Juda rige mistede troen på landets Gud, Jehova, og gik ind for et forbund eller en sammensværgelse med et af denne verdens vældige, hedenske riger. Til de indbyggere i Juda rige der endnu ikke havde taget stilling, sagde fortalerne for en sådan troløs forbindelse mellem Juda rige, der tilhørte Jehova, og et af den ugudelige verdens riger: „En sammensværgelse!“ Derved afslørede de at de manglede tro på og tillid til den Gud hvis tempel lå i Jerusalem. Profeten Esajas blev inspireret til at tage til orde imod en sådan sammensværgelse, idet han i kapitel 8, vers 12, sagde: „I må ikke sige: ’En sammensværgelse!’ om alt det hvorom dette folk bliver ved med at sige: ’En sammensværgelse!’, og det de frygter, må I ikke frygte og ikke skælve for.“
16, 17. Hvad betød fred og sikkerhed for Jehovas folk i fortiden, og hvordan blev dette bekræftet da assyrerkongen Sankerib truede Jerusalem?
16 Folkets pagtsforhold til Jehova betød fred og sikkerhed. Dette viste sig for eksempel da Assyriens konge, Sankerib, sendte en komité på tre højtstående embedsmænd for at opfordre kong Ezekias og Jerusalems indbyggere til at overgive sig til Sankerib. En af de assyriske embedsmænd, Rabsjake, stod foran Jerusalems mure og smædede Jehova Gud for at nedbryde jødernes tillid til ham. I dyb sorg over denne nedvurdering af den eneste levende og sande Gud, Jehova, og med en berettiget frygt for at denne overtallige horde af assyrere skulle bringe Jerusalem i fare, gik kong Ezekias til templet og fremlagde sagen for Jehova Gud. Jehova gav et gunstigt svar, eftersom han havde behag i at Ezekias således viste en stærk tro på ham og bad ham om en manifestation af hans universelle suverænitet. Hans profet Esajas bekræftede Jehovas svar. Og på kong Ezekias’ befaling blev der ikke sagt et eneste ord som svar til den truende assyrer, Rabsjake. — 2 Kongebog 18:17-36; 19:14-34.
17 Uden tvivl stærkt forbløffet over dette vendte Rabsjake tilbage til Sankeribs lejr. Sankerib kæmpede på det tidspunkt mod Libna. (2 Kongebog 19:8) Efter at have hørt Rabsjakes rapport sendte Sankerib trusselsbreve til Ezekias med ordlyden: „Lad ikke din Gud som du stoler på, bedrage dig ved at sige: ’Jerusalem vil ikke blive givet i Assyriens konges hånd.’“ (2 Kongebog 19:9, 10) Da natten var faldet på, svarede Jehova Gud selv den assyriske talsmand, Rabsjake, og han besvarede også Sankeribs trusselsbreve for at bevise at Han stod over assyrernes gud. I Anden Kongebog 19:35 kan vi læse hvordan denne episode sluttede: „Og samme nat gik Jehovas engel ud og slog et hundrede og femogfirs tusind ihjel i assyrernes lejr. Da man stod op tidligt næste morgen, se, da var de alle døde kroppe.“ Et forfærdende syn mødte de overlevende assyrere, deriblandt kong Sankerib og muligvis Rabsjake, da de stod op ved daggry: ligene af alle dem der var faldet i krigen mod Jehova Gud.
18. (a) Hvordan gik det Sankerib? (b) Hvad kan Jehovas vidner i nutiden lære af denne historiske beretning?
18 Da Sankeribs anslag mod Jehovas organisation således var mislykkedes, vendte han beskæmmet og dybt ydmyget tilbage til sin hovedstad, Nineve, men blev dræbt af to af sine sønner. (2 Krønikebog 32:21; 2 Kongebog 19:36, 37) Assyrerriget rettede aldrig mere trusler mod Jehovas synlige organisation. På en overbevisende måde var den allerhøjeste Guds universelle suverænitet blevet hævdet. Beskyttelsen af Jerusalem viser desuden tydeligt hvem Jehovas vidner i nutiden tillidsfuldt bør søge varig, ubrydelig fred og sikkerhed hos — ikke hos en politisk sammensværgelse, men hos Jehova Gud.
Vær på vagt
19. Hvad vil Vagttårnets Selskab fortsat gøre?
19 For at hjælpe dig til at være årvågen vil Vagttårnets Selskab fortsat lade advarsler lyde gennem sine publikationer. Hvis du lytter til disse advarsler vil du ikke blive overrumplet eller vildledt af den proklamation af „fred og sikkerhed“ som nationerne i denne gamle tingenes ordning vil fremsætte.
20. Hvorfor vil Jehovas vidner ikke tilskynde andre til at stole på den kommende „fred og sikkerhed“, og hvad er tiden derfor inde til?
20 Jehovas indviede vidner kan på ingen måde tilskynde andre til at stole på den „fred og sikkerhed“ som verdens nationer selvsikkert vil proklamere, og de kan heller ikke lykønske ophavsmændene til denne internationale „fred og sikkerhed“ og samtidig have Jehova Guds støtte. De må vogte sig for at indgå forbund med denne gamle tingenes ordnings nationer. De holder sig for øje at en ny „nation“, der intet har at gøre med hverken Folkeforbundet eller De Forenede Nationer, kom til verden i efterkrigsåret 1919. Denne nye „nation“ vokser og breder sig over hele jorden, netop som det er forudsagt i Esajas 60:22: „Den mindste vil blive til tusind, og den ringeste til en mægtig nation. Jeg, Jehova, vil fremskynde det når tiden er inde til det.“ Ja, tiden er nu inde til at vi alle bør være på vagt over for den kommende „fred og sikkerhed“ som nationerne står bag.
Hvad vil du svare?
■ Hvilken reaktion vil den kommende proklamation af „fred og sikkerhed“ sandsynligvis fremkalde?
■ Hvad var den „sammensværgelse“ der omtales i Esajas 8:12 et billede på?
■ I hvilken forstand indgiver FN menneskeheden en falsk tryghedsfølelse?
■ Hvorfor vil Jehovas vidner ikke blive overrumplet?
[Illustration på side 18]
FN vil uden tvivl gå foran når der proklameres „fred og sikkerhed!“
[Illustration på side 21]
Den assyriske embedsmand Rabsjake smædede Israels Gud, men resultatet viste at kun Jehova Gud kan indføre sand fred og sikkerhed