Jesu liv og tjeneste

Jesus helbreder en blindfødt mand

DA JØDERNE forsøger at stene Jesus mens han befinder sig i templet, skjuler han sig og slipper bort. Men han forlader ikke Jerusalem. Da han og hans disciple nogen tid senere på en sabbat går gennem byen, får de øje på en mand som har været blind fra fødselen. „Rabbi, hvem har syndet,“ spørger disciplene Jesus, „denne mand eller hans forældre, så at han er blevet født blind?“

Måske tror disciplene, ligesom nogle af jødernes lovlærere, at en person kan synde endnu mens han befinder sig i moders liv. Men Jesus svarer: „Hverken denne mand eller hans forældre har syndet, men det er sket for at Guds gerninger kan blive gjort kendt i hans tilfælde.“ At manden er blind skyldes ikke at han eller hans forældre har begået en eller anden bestemt synd. Det er det første menneske Adams synd der har medført at alle mennesker er blevet født ufuldkomne og derfor må trækkes med legemlige skavanker som for eksempel det at være blind. Mandens handicap giver nu Jesus lejlighed til at gøre Guds gerninger kendt.

Jesus understreger hvor vigtigt det er at gøre disse gerninger. „Vi bør arbejde på hans gerninger som har sendt mig, mens det er dag,“ siger han. „Der kommer en nat da ingen kan arbejde. Så længe jeg er i verden, er jeg verdens lys.“ Jesus vil om kort tid blive henrettet og kastet i gravens mørke hvor han ikke længere kan udrette noget. Indtil da er han en kilde til oplysning for verden.

Efter at Jesus har sagt dette, spytter han på jorden og laver noget ler med spyttet. Han kommer dette på den blinde mands øjne og siger: „Gå hen og vask dig i dammen Siloam.“ Manden gør som Jesus siger — og bliver helbredt! Han glæder sig usigeligt da han kommer tilbage og for første gang i sit liv kan se!

Mandens naboer og de andre der kender ham er forbløffede. „Er det ikke ham som plejede at sidde og tigge?“ spørger de. „Det er ham,“ svarer nogle. Men andre kan ikke tro det: „Nej, nej, men han ligner ham.“ Manden siger imidlertid: „Det er mig.“

„Hvordan blev dine øjne da åbnet?“ vil folkene vide.

„Den mand der kaldes Jesus lavede ler og smurte det på mine øjne og sagde til mig: ’Gå hen til Siloam og vask dig.’ Jeg gik så hen og vaskede mig og kom til at se.“

„Hvor er den mand?“ spørger de.

„Jeg ved det ikke,“ svarer han.

Folkene fører nu den tidligere blinde mand hen til deres religiøse ledere, farisæerne. Også de begynder at spørge ham ud om hvordan han er blevet seende. „Han kom ler på mine øjne, og jeg vaskede mig og kan nu se,“ forklarer manden.

Farisæerne burde glæde sig sammen med den helbredte tigger! Men i stedet begynder de at fordømme Jesus. De siger: „Dette er ikke et menneske fra Gud.“ Hvorfor mener de det? For, som de siger: „Han holder ikke sabbaten.“ Men andre farisæere undrer sig og siger: „Hvordan kan et menneske der er en synder gøre tegn af den slags?“ Derfor opstår der splid iblandt dem.

De spørger så manden: „Hvad siger du om ham, i betragtning af at det var dine øjne han åbnede?“

„Han er en profet,“ svarer han.

Det nægter farisæerne at tro. De er overbeviste om at Jesus og denne mand på forhånd har truffet en hemmelig aftale om at narre folket. For at opklare sagen tilkalder de nu tiggerens forældre for at udspørge dem. Johannes 8:59; 9:1-18.

◆ Skyldes mandens blindhed at han eller hans forældre har syndet?

◆ I hvilken nat kan ingen arbejde?

◆ Hvordan reagerer de der kender manden da de ser at han er blevet helbredt?

◆ Hvorfor opstår der splid blandt farisæerne angående mandens helbredelse?