Værdsætter du det der er helligt?
„Jag efter fred med alle og efter den helliggørelse uden hvilken ingen skal se Herren, og se til . . . at der ikke er nogen utugtig eller nogen som ikke værdsætter det der er helligt, som Esau, der i bytte for ét måltid gav sine rettigheder som førstefødt bort.“ — HEBRÆERNE 12:14-16.
1. Hvad viser de færreste værdsættelse af, og i hvilken forstand er kristne anderledes?
JEHOVA vor Gud er en gavmild forsørger. Han giver frit sine skabninger alt hvad de har brug for — men desværre har kun de færreste mennesker tanke for dette. Flertallet hverken takker Jehova eller erkender at de står i dyb gæld til ham. Men kristne tager ikke Jehovas godhed for givet. De priser ham for alt det han gør for dem, og på grund af deres hengivenhed for ham har Jehova skænket dem mange hellige ting og foranstaltninger som menneskeheden i almindelighed ikke har del i. Da de har at gøre med tilbedelsen af Jehova og er hellige, bør vi vise dyb værdsættelse af dem. Kender du disse hellige ting og foranstaltninger? Og værdsætter du dem af hjertet? — Salme 104:10-28; Mattæus 5:45; Åbenbaringen 4:11.
2. Hvem viste en bemærkelsesværdig mangel på værdsættelse?
2 Ikke alle Guds tjenere har vist en passende værdsættelse af det der er helligt. Det gjorde Isaks søn Esau for eksempel ikke. Paulus omtalte ham i brevet til de salvede kristne hebræere. Efter at have tilskyndet dem til at ’jage efter fred med alle’, pålagde han dem at se til at der ikke var ’nogen utugtig eller nogen som ikke værdsatte det der er helligt, som Esau, der i bytte for ét måltid gav sine rettigheder som førstefødt bort’. — Hebræerne 12:14-16.
3, 4. Hvori bestod den hellige førstefødselsret som Esau solgte til Jakob for en ret linser?
3 Hvori bestod denne førstefødselsret? Jehova havde lovet Esaus bedstefader, Abraham, at det lovede afkom, Messias eller Kristus, skulle fødes i hans slægtslinje. Alle nationerne ville få mulighed for at velsigne sig ved hjælp af dette afkom, hvilket ville resultere i at de blev udfriet fra synd og død. — 1 Mosebog 22:15-18; Galaterne 3:16.
4 Esau, Isaks førstefødte, havde mulighed for at blive en del af den slægtslinje hvori dette afkom ville fremstå. Det var en del af hans førstefødselsret. Men til skam for Esau fortæller den bibelske beretning at han ’ringeagtede førstefødselsretten’. Han var så ubesindig at sælge den for en ret linser med brød. Det siger sig selv at vi ikke ønsker at efterligne hans ringeagt for det der er helligt. Vi bør snarere ønske at opdyrke samme indstilling som Esaus broder, Jakob. Han var den nærmeste til at overtage førstefødselsretten efter Esau, og da Esau ikke værdsatte den, købte Jakob den af ham. Derved sørgede han for at retten til at være stamfader til det lovede afkom overgik til en der værdsatte det der er helligt. — 1 Mosebog 25:27-34.
5. Hvilke hellige ting og foranstaltninger vil vi betragte, og hvordan kan vi undgå at komme til at tage dem for givet?
5 Inden for den kristne menighed har Jehova skænket os mange hellige ting og foranstaltninger der kan hjælpe os til at være åndeligt stærke og rustet til hans gerning. Vi vil nu betragte nogle af dem. Derefter kan vi hver især meditere over dem og opdyrke større værdsættelse af dem, så vi aldrig begynder at tage dem for givet.
Jehovas navn og sonofferet — det helligste af alt
6. På hvilke måder kan vi vise at vi værdsætter Jehovas hellige navn?
6 Øverst på listen over det der er helligt står Jehovas navn. Hvilken plads har dette navn i dit sind og hjerte? Det første Jesus anmodede om i sin mønsterbøn var: „Lad dit navn blive helliget.“ (Mattæus 6:9) Når vi lader os døbe bliver vi Jehovas vidner. (Esajas 43:10, 11) Det er en stor ære! Og når vi taler om Jehovas godhed og storslåede hensigter, lærer andre hans personlige navn at kende og får lyst til at tjene ham. Men hvis vi ikke taler om ham, eller, hvad der er endnu værre, overtræder hans love, vanæres hans navn og omdømme. Jehovas trofaste kristne vidner vil altid arbejde på at hellige hans navn gennem det de siger og gør. — 3 Mosebog 22:31, 32; 5 Mosebog 5:11.
7. Hvorfor bør vi vise den største værdsættelse af Kristi genløsningsoffer?
7 Også sonofferet står højt på listen over det der er helligt. Hvor stor betydning har Kristi offer for dig? Kun på grundlag af en fast tro på hans fuldkomne offer kan vi få tilgivelse for vore synder. (1 Johannes 2:1, 2) Paulus skrev at den salvede menighed var blevet ’købt med blodet af Guds egen søn’. (Apostelgerninger 20:28; jævnfør Første Petersbrev 1:17-19.) Jesus, Guds enestefødte søn, forlod sin stilling i himmelen, levede blandt ufuldkomne mænd og kvinder på jorden og ofrede derefter sit fuldkomne menneskeliv ved en pinefuld død på en marterpæl for at vi kunne opnå evigt liv. (Mattæus 20:28) Det ville være topmålet af utaknemmelighed hvis vi ikke hver eneste dag viste værdsættelse af denne dyrebare gave fra Gud. — Hebræerne 10:28, 29; Judas 4, 5.
Forholdet til Jehova og hans organisation
8. Hvor stor værdi har vort forhold til Jehova?
8 Dette leder os til noget andet der er yderst helligt, nemlig forholdet til Jehova. Vi bør vise dyb værdsættelse af det nære venskab vi kan have med vor himmelske Fader. Hvis vi ’kommer nær til ham vil han komme nær til os’. (Jakob 4:8) Han elsker os højt. Og han ønsker at vi skal elske ham af hele vort hjerte. (Mattæus 22:37, 38; Johannes 3:16) David gav sin søn Salomon nogle gode råd angående forholdet til Jehova, deriblandt denne advarsel: „Og du, min søn Salomon, kend din faders Gud og tjen ham af et helt hjerte og af en glad sjæl; for Jehova undersøger alle hjerter, og enhver tilbøjelighed i tankerne bedømmer han. Hvis du søger ham, vil han lade sig finde af dig; men hvis du forlader ham, vil han forstøde dig for evigt.“ (1 Krønikebog 28:9) Vi bør derfor „bevare [os] selv i Guds kærlighed, mens [vi] venter på vor Herres Jesu Kristi barmhjertighed som fører til evigt liv“. — Judas 21.
9. På hvilke måder kan vi vise at vi ikke betragter det som en selvfølge at vi er en del af Jehovas organisation?
9 Har du tænkt over at det er et helligt privilegium at være en del af Jehovas organisation? Som bekendt er det kun takket være Jehovas ufortjente godhed at vi får lov til at være i hans organisation. En der i ringeagt for dette privilegium begår overtrædelser uden at angre, vil miste det. Paulus skrev advarende: „Lad . . . den der mener at han står, se til at han ikke falder.“ (1 Korinther 10:6-12) Paulus fremsatte denne advarsel efter at have fortalt om de 23.000 israelitter der omkom på grund af afgudsdyrkelse og umoralitet. Vi kan hver især vise vor værdsættelse af Jehovas hellige organisation ved at gøre hvad vi kan for at holde den fri for urenhed, umoralitet, strid, kommercialisme, hovmod og fordomme. (2 Korinther 7:1; 1 Peter 1:14-16) Vi kan arbejde på at styrke broderkærligheden, mens vi omhyggeligt adlyder den teokratiske orden og samarbejder med dem der fører an. — 1 Thessaloniker 4:3-8; 5:12, 13.
Guds ord og love, og håbet om Riget.
10. Hvordan kan vi vise værdsættelse af Bibelen?
10 Også Guds inspirerede ord er yderst helligt. Det indeholder guddommelige udtalelser, undervisning, vejledning, løfter, åbenbaringer, ja, alt hvad vi behøver for at være ’fuldt udrustede til enhver god gerning’. (2 Timoteus 3:16, 17) Hvordan kan vi vise værdsættelse af Bibelen? For det første ved at studere den og leve efter det vi lærer. For det andet ved at tage til os af den bibelske „mad i rette tid“ som Jehova giver os gennem „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45) For det tredje ved at sørge for at vore personlige bibler og de bøger og blade vi bruger i forkyndelsen er rene og pæne. Hvis vi går fra hus til hus med en bibel der er laset eller snavset, kan det resultere i at Jehovas navn bliver spottet.
11. Hvorfor bør vi ikke tage Jehovas hellige love for givet?
11 I Bibelen finder vi Jehovas hellige love. Betragter du dem altid som hellige, eller sker det at du tager let på dem? Jehovas love er som færdselstavler og autoværn langs vejen til livet. Hvis vi følger de anvisninger vi får vil vi nå sikkert frem til målet, Jehovas nye verden; tager vi derimod let på dem styrer vi mod en katastrofe. — Salme 119:10, 11, 35, 101, 102; Ordsprogene 3:1-4.
12. I hvilken forstand er vort håb om Riget helligt?
12 Gennem Bibelen lærer vi også om noget helligt som vi bør sætte stor pris på: Håbet om Riget. Om den trofaste Abraham skrev Paulus i Hebræerbrevet 11:10: „Han ventede på byen som havde faste grundvolde [Guds rige], byen hvis bygmester og ophavsmand er Gud.“ Er dit håb om Guds rige lige så stærkt og varigt? Er din tro så urokkelig at du arbejder videre med uformindsket nidkærhed og uden skygge af tvivl i hjertet mens du venter på at Guds tid er inde til at han vil gennemføre sine hensigter? — Mattæus 24:20-22, 33, 34, 42.
Hellige møder og privilegier
13. Hvorfor bør vi ikke ringeagte de kristne møder?
13 „Lad os give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og ikke forsømme at komme sammen, som nogle har for skik,“ skrev Paulus. Dette viser at vore kristne møder er en hellig foranstaltning som vi ikke må ringeagte. Ved møderne får vi en livsvigtig oplæring og oplever et nært fællesskab som er uundværligt for os. Desuden giver møderne os mulighed for ’at bekende vort håb offentligt’ ved at kommentere regelmæssigt og tale fra podiet når lejligheden byder sig. (Hebræerne 10:23-25) I betragtning af at de fleste af vore møder holdes i rigssalen, er vi så med til at holde den ren og pæn ved at yde regelmæssige bidrag og gøre en praktisk indsats? — 2 Mosebog 35:21.
14. Hvad kan hjælpe os til at forstå at vor kristne forkyndelse er en hellig „kostbarhed“?
14 Paulus kalder de kristnes privilegium, forkyndelsen af den gode nyhed, „en kostbarhed i lerkar“. (2 Korinther 4:1, 7) Ja, den kristne tjeneste er også noget helligt som vi sætter stor pris på. Skønt de fleste af dem vi forkynder for er ligegyldige over for budskabet, bør vi til stadighed minde os selv om hvilket privilegium det er at vi kan fortælle andre om Jehova og hans hensigter. Derved fuldfører vi den opgave vi har fået: at forkynde den gode nyhed om Guds rige og at gøre disciple. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) Det er en stor glæde at se nye disciple gøre fremskridt. (1 Thessaloniker 2:19, 20) Hvis vi husker på hvor stort et privilegium forkyndelsen af den gode nyhed er, vil vi ikke blive uregelmæssige eller inaktive.
15. Hvorfor bør vi ikke tage let på de privilegier vi får betroet inden for Jehovas organisation?
15 Privilegier inden for Jehovas organisation er også hellige. Det er hellige opgaver som Gud betror nogle af sine tjenere. (Jævnfør Apostelgerninger 20:28.) Uanset om vort privilegium omfatter tilsyn, hyrdearbejde og undervisning, eller det har at gøre med en anden tjeneste for vore medkristne, bør vi vise det mere end almindelig opmærksomhed. Selv hvis en opgave synes ubetydelig bør vi ikke bagatellisere den men udføre den samvittighedsfuldt og hurtigt — som for Jehova. Husk at „den der er trofast i det mindste, er også trofast i meget“. — Lukas 16:10.
Ægteskabet og familien
16. På hvilke måder kan vi vise at ægteskabet og familien er noget helligt for os?
16 I vor gennemgang af det der er helligt må vi ikke overse ægteskabet og familien. Sandt nok gifter ikkekristne mennesker sig også, men kristne betragter ægteskabet som helligt, som noget der har at gøre med deres tilbedelse af Jehova. (Jævnfør Første Petersbrev 3:1-7.) Hvordan viser de respekt for ægteskabet? I Hebræerbrevet 13:4 siges der: „Sørg for at ægteskabet holdes i ære blandt alle og at ægtesengen er ubesmittet, for Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere.“ Jesus advarede om at hvis en mand blev ved med at se på en kvinde for at begære hende, svarede det til at han havde begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte. (Mattæus 5:27, 28) Hvis du vælger at gifte dig, så gør det „i ære“, og tag aldrig ægteskabet for givet. Opbyg ægte kærlighed og dyb respekt hver eneste dag. Hvis du og din ægtefælle får børn, så ’opdrag dem i Jehovas tugt og formaning’. Gør du det, vil din familie være ’hellig’. — Efeserne 6:4; 1 Korinther 7:14.
Jehovas hellige ånd og bønnen
17. Hvorfor kan vi ikke tage Guds hellige ånd for givet?
17 Vi har brug for alle Jehovas foranstaltninger, men en af de vigtigste er hans hellige ånd. (Johannes 14:26) Vi ved ikke altid på hvilke måder Jehova bruger sin hellige ånd til gavn for os, men ét er sikkert: Vi kan ikke klare os uden den hellige ånd. Vi bør bede om hellig ånd der kan hjælpe os til at forstå den sande lære og til at udholde trængsler. Uden den kan vi ikke opdyrke åndens frugt. (Galaterne 5:22, 23) Og i Efeserbrevet 4:30 advares vi mod at ’bedrøve’ den hellige ånd og give os af med noget der kan bremse strømmen af hellig ånd til os. Lad os altid vise værdsættelse af Jehovas hellige ånd!
18. Hvorfor er det et helligt privilegium at kunne bede til Gud?
18 Det sidste vi vil betragte, bønnen, er bestemt ikke det mindst væsentlige. Er det ikke en ufattelig forret vi har, at vi kan kommunikere med universets Suveræn, Jehova? Vi bør naturligvis henvende os til ham respektfuldt, i ærbødighed, aldrig i ligegyldighed. Hvis vi beder i overensstemmelse med hans vilje kan vi være sikre på at han vil høre og besvare vore bønner. „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse.“ (Filipperne 4:6) Bønnen vil også hjælpe os til at blive ved med at værdsætte det der er helligt.
19. Hvilke velsignelser erfarer de der værdsætter det der er helligt?
19 Vi har nu set på tretten hellige ting eller foranstaltninger som vi aldrig bør tage for givet. Der kunne nævnes mange flere. Hvis vi viser værdsættelse af alt dette vil vi bevare et godt forhold til vor Gud, Jehova, og erfare hans velsignelse hver eneste dag. Dette giver fred i sindet og en god samvittighed. Tag aldrig dette dyrebare forhold som en selvfølge! Elsk Jehova af hele dit hjerte og sind og af hele din sjæl og styrke — så vil han også altid elske dig. (1 Johannes 4:16) Intet undtagen din egen troløshed vil kunne bryde båndet mellem jer. — Romerne 8:38, 39.
20. Hvordan vil vi kunne blive ved med at vandre ad vejen til livet i Jehovas nye verden?
20 Lad os være travlt optaget af tjenesten for Riget, lad os vise vore tjenesteprivilegier den nødvendige opmærksomhed, og lad os værdsætte alle Guds åndelige foranstaltninger. Måtte vi i taknemmelighed adlyde alle Jehovas hellige love og formaninger, i bevidstheden om at de er som færdselstavler der skal lede os sikkert frem ad vejen til livet. Hvis vi bliver ved med at følge den snævre vej der fører til livet, er det sandsynligt at Jehova ikke alene vil beskytte os gennem ’den store trængsel’, men også give os et evigt liv med utallige velsignelser i sin nye verden, der nu er så nær. Alt dette — hvis vi værdsætter det der er helligt.
Hvad vil du svare?
◻ Hvordan kan vi undgå at tage Jehovas navn og genløsningsofferet for givet?
◻ Hvad kan afsløre at vi ikke værdsætter vort forhold til Jehova og til hans organisation?
◻ Hvad viser at vi sætter pris på Guds ord og love, foruden håbet om Riget?
◻ Hvordan kan vi vise at vi ikke ringeagter de kristne møder og vore teokratiske privilegier?
◻ Hvilke andre hellige ting eller foranstaltninger bør vi opdyrke dyb værdsættelse af?