Opdyrk gode, kristne manerer i en hensynsløs verden

„Se! Hvor er det godt og hvor er det lifligt når brødre bor sammen i enhed!“ — SALME 133:1.

 1. Hvad er der sket med de gode manerer?

„GODE MANERER er trådt i baggrunden i de sidste 25 år,“ skriver spalteredaktøren Ann Landers. „Det er ikke bare det at mænd ikke længere åbner bildøre for kvinder eller rejser sig for dem i busser og tog. Problemet stikker dybere end som så.“ Ja, lige meget hvor vi vender os hen ser vi vidnesbyrd om at verden bliver mere og mere hensynsløs. Folk maser sig foran i køerne, ryger i fyldte elevatorer, spiller høj musik på offentlige steder, og så videre. Hver eneste dag bliver vi mindet om at trods en højere levestandard og øgede uddannelsesmuligheder lever vi i en tid hvor mange betragter „tak“ og „undskyld“ som fremmedord og har glemt alt om almindelig høflighed og hensyn til andre.

 2. Hvorfor er mangelen på gode manerer i dag ikke overraskende?

² Er det overraskende? Nej, egentlig ikke. Det minder os om det apostelen Paulus blev inspireret til at skrive om folks opførsel i „de sidste dage“ med ’kritiske tider som er vanskelige at klare’. Paulus forudsagde blandt andet at folk ville være „egenkærlige, . . . pralende, hovmodige, . . . utaknemmelige, . . . uden naturlig hengivenhed, . . . uden selvbeherskelse“. (2 Timoteus 3:1-3) Selv en overfladisk betragtning viser at disse egenskaber i dag er fremherskende blandt mennesker i alle aldre og fra alle samfundslag og nationaliteter. Hvordan kan det være? Hvad er årsagerne til denne generelle mangel på gode manerer?

Årsager til dårlige manerer

 3. Hvordan fremmer denne ordnings ’luft’ dårlige manerer?

³ Udtrykket ’egenkærlig’ er en rammende karakteristik af „jegdyrkelsens generation“, en generation der er opdraget til at ’realisere sig selv’, at være selvhævdende og uafhængig. Denne egoistiske ånd, der gennemsyrer ’luften’ omkring os, er i direkte modstrid med Bibelens vejledning om at kristne ’ikke blot skal have øje for deres egne interesser, men også hver især for de andres’. (Efeserne 2:2, 3; Filipperne 2:4) Hvad er resultatet blevet? En generation af mennesker der er opdraget til at gøre hvad der passer dem, og som ikke interesserer sig for hvordan deres opførsel berører andre.

 4. Hvordan betragtes de der sætter sig ud over de gældende normer, og hvordan bør en kristen se på det?

⁴ Noget der før i tiden bidrog til at man bevarede et vist mål af høflighed, var at man bekymrede sig om ’hvad andre mon ville tænke’. I dag er det nærmest sådan at jo mere chokerende og uhyrligt man opfører sig, jo mere populær bliver man i mange kredse. De der sætter sig ud over de gældende normer betragtes ikke længere som uopdragne og ubehøvlede, men som smarte og beundringsværdige — ja, ligefrem „sofistikerede“, som nogle kalder det. Interessant nok betyder dette ord faktisk: „Ikke i en naturlig, ren eller oprindelig tilstand.“ Det kommer af samme rod som det ord der i Andet Petersbrev 1:16 gengives med „snedigt opfundne“. I dag bruges „sofistikeret“ ofte om noget der er avanceret i verdslighed, og det siger sig selv at sande kristne bør undgå en sådan indstilling.

 5. Hvilken anden faktor bidrager til en dårlig opførsel?

⁵ „Fordi dommen over den onde gerning ikke eksekveres hurtigt, derfor er menneskesønnernes hjerte fuldstændig besluttet på at handle ondt,“ står der i Prædikeren 8:11. Heri ligger endnu en faktor som bidrager til at undergrave den almindelige sans for god opførsel. Da det er så let at slippe af sted med at overtræde de gældende adfærdsnormer, bliver mange ligeglade. „Borgere der ville blive dybt chokerede hvis de offentligt blev sat i bås med kriminelle elementer, har ikke desto mindre ugenert overtrådt alle mulige love — færdselsloven, narkotikaloven og loven om ikke at smide affald på offentlige steder,“ skriver The New York Times i en lederartikel. Som følge af dette er „bølleuvæsen, hærværk og graffiti“ blevet en del af hverdagen. Dette bevirker at det går yderligere tilbage med de gode manerer, sammen med respekten for andres rettigheder, ejendom og privatliv.

 6. Hvordan påvirker travlhed folks opførsel, og hvordan skilte Jesus sig ud på dette område?

⁶ Gode manerer glemmes let når man har travlt — og i dag synes de fleste at have travlt altid. Derfor går de forbi hinanden uden at fortrække en mine. Hvis de står i kø maser og skubber de, hvis de kører i bil overhaler de utålmodigt for at spare et par minutter eller sekunder. Tit er folk så optagede og deres kalender så fyldt med aftaler at enhver uventet begivenhed eller gæst er uvelkommen og betragtes som en irriterende afbrydelse. Tænk over hvor meget dette adskiller sig fra den måde Jesus reagerede på når folk kom til ham, selv på ubelejlige tidspunkter. — Markus 7:24-30; Lukas 9:10, 11; 18:15, 16; Johannes 4:5-26.

 7. Hvad må sande kristne være på vagt over for i forbindelse med deres opførsel?

⁷ Vi lever i en travl verden og der lægges mere og mere beslag på vor tid og energi, men vi gør bestemt ikke situationen bedre hvis vi reagerer på presset ved at være grove eller uforskammede. Tværtimod skyldes en stor del af den meningsløse vold vi hører om — skænderier, slagsmål, fejder, endda mord — at folk gengælder grovhed med grovhed. Alt dette kendetegner ånden i den verden som sande kristne ikke må være en del af. — Johannes 17:14; Jakob 3:14-16.

Gode eksempler for os

 8. Hvad tilskyndes kristne til at gøre, skønt de er omgivet af hensynsløse mennesker?

⁸ Da vi er omgivet af mennesker der ikke tager meget hensyn til andre, kan vi let blive smittet og glemme alt om god opførsel. Med Bibelens formaning i tanke: „Lad jer ikke forme efter denne tingenes ordning,“ bør vi imidlertid betragte de mange gode eksempler i Bibelen og bestræbe os for at følge de høje normer for kristne manerer i vore dages hensynsløse verden. (Romerne 12:2, 21; Mattæus 5:16) Vor opførsel bør vise at vi af hele vort hjerte er enige med salmisten der sagde: „Se! Hvor er det godt og hvor er det lifligt når brødre bor sammen i enhed!“ — Salme 133:1.

 9. Hvad viser Bibelen om Jehovas måde at behandle mennesker på?

⁹ Alles Fader og Skaber, Jehova Gud, har sat det bedste eksempel i gode manerer. Folk i høje stillinger føler ofte trang til at hævde sig over for deres underordnede og forlange at deres ønsker opfyldes. Den højeste myndighed i universet, Jehova Gud, er imidlertid altid hensynsfuld over for sine undersåtter. Han kommanderer ikke med dem, men appellerer venligt og høfligt til dem. Da han skænkede sin ven Abraham en velsignelse, sagde han for eksempel: „Løft nu dine øjne og se fra det sted hvor du står,“ og: „Se nu op mod himmelen og tæl stjernerne.“ (1 Mosebog 13:14; 15:5) Da Gud gav Moses et vidnesbyrd om sin magt, sagde han venligt: „Stik nu hånden ind i din brystfold.“ (2 Mosebog 4:6) Og da Jehova mange år senere talte til sit egenrådige folk gennem profeten Mika, sagde han høfligt: „Hør dog, I Jakobs overhoveder og Israels hus’ førere. . . . Hør dog dette, I overhoveder.“ (Mika 3:1, 9) Alle disse steder bruger den engelske Ny Verden-oversættelse ordet „please“, for at understrege hvor høflig henvendelsen er. Er vi „Guds efterlignere“ på dette område? Er vi høflige og venlige over for andre? — Efeserne 5:1.

10, 11. (a) Hvad er der at sige om Jesu opførsel og manerer? (b) Hvordan kan vi efterligne Jesus og være høflige over for alle?

¹⁰ Jesus Kristus, „som ligger op mod Faderens bryst“, har også sat et godt eksempel for os. (Johannes 1:18) Han kunne være venlig og medfølende eller fast og bestemt, men han var aldrig uvenlig eller uforskammet. Om „hans usædvanlige evne til at omgås alle slags mennesker“ siges der i bogen The Man From Nazareth: „Både offentligt og privat omgikkes han mænd og kvinder på lige fod. Han var fortrolig med uskyldige små børn, og mærkeligt nok også med brødebetyngede svindlere som Zakæus. Respektable hjemmegående kvinder, som Maria og Martha, kunne tale med ham med naturlig frimodighed, men kurtisaner opsøgte ham også, som var de sikre på at han ville forstå dem og være dem venligt stemt . . . Dette at han var i den grad upåvirket af de grænser der hæmmede folk i almindelighed, er et af hans mest karakteristiske træk.“

¹¹ Det kendetegner velopdragne mennesker at de behandler alle hensynsfuldt og med passende respekt, og vi gør vel i at efterligne Jesus Kristus på dette område. De fleste viser helt automatisk respekt over for nogle der har en højere stilling end de selv, mens de ofte er afmålte, reserverede og uhøflige over for mennesker som de mener befinder sig på et lavere niveau end de selv, eller endda på samme niveau. Det synes at give dem en følelse af overlegenhed og magt. Men som det meget rigtigt er blevet sagt: „Uforskammethed er den svage mands efterligning af styrke.“ Bibelen giver derfor denne tilskyndelse: „Gå foran med at vise hinanden ære.“ (Romerne 12:10) Hvis vi gør alt hvad vi kan for at følge denne vejledning, vil vi efterligne Jesus ved at være høflige over for alle.

12. Hvad er kernen i Jesu lære om forholdet mellem mennesker?

¹² Også i Jesu lære findes der eksempler på hvordan man kan vise denne positive, udadvendte egenskab, især i det der kaldes den gyldne regel: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ (Mattæus 7:12) I Lun yü, „Samtaler“, af Kungfutse — hvis værker længe er blevet betragtet som normen for god adfærd i Østen — bliver Mesteren (Kungfutse) interessant nok spurgt om der findes ét enkelt ord der kan tjene som rettesnor for et helt livs adfærd. „Måske ordet medfølelse?“ svarer læreren, og tilføjer derefter: „Det, som du ikke vil, at andre skal gøre mod dig, skal du heller ikke gøre mod andre.“ Jesu lære er tydeligvis bedre — for man kan kun opnå et nært, varmt og venskabeligt forhold til andre hvis man selv tager initiativet til at gøre godt mod andre.

Gode, kristne manerer baseret på kristen kærlighed

13, 14. (a) Hvad har man i den senere tid kunnet iagttage i forbindelse med folks holdning til gode manerer? (b) Hvad er motivet bag tidens interesse for gode manerer og etikette?

¹³ Eftersom dårlige manerer er så udbredte i dag, tales der en del om at genindføre tidligere tiders takt og tone. „Der var et oprør mod gode manerer i 60’erne,“ siger Marjabelle Stewart, der har skrevet om og undervist i emnet, „men en ny revolution er ved at genindføre dem. Folk er begyndt at indse de gode manerers betydning, og de vil gerne vide hvad takt og tone er.“ Denne fornyede interesse for gode manerer afspejler sig i de mange bøger, artikler, læserbrevkasser, kurser og fjernsynsudsendelser om etikette, der behandler alt lige fra spørgsmål om brug af bestik ved festmiddage til tiltaleformer i vore dages komplicerede og hastigt skiftende forhold i samfundet og i familien.

¹⁴ Hvad er årsagen til at nogle er blevet mere opmærksomme på værdien af gode manerer? „I det moderne konkurrencesamfund har gode manerer betydning for overlevelsen,“ forklarer Marjabelle Stewart. Gode manerer betragtes med andre ord som noget der kan hjælpe en til at klare sig og komme frem i verden. Folk læser derfor bøger og tager kurser i etikette for at lære hvordan man skal klæde sig, gøre et godt indtryk, opføre sig korrekt i direktørens kontor, og så videre.a Desværre har dette medført at gode manerer er blevet noget man tillægger sig når det kan betale sig, som en maske man tager på under forestillingen og derefter hænger til side. Det er derfor ikke overraskende at man ofte hører at ’dannede’ mennesker fra de øverste samfundslag har begået de mest rystende forbrydelser.

15, 16. (a) Hvad siger en ekspert i etikette om „de bedste adfærdsregler“ der findes? (b) Hvad har ordene i Første Korintherbrev 13:4-7 med sande kristnes manerer at gøre?

¹⁵ Men gode manerer bør naturligvis ikke bare være en maske. Amy Vanderbilt, en respekteret ekspert på området, skriver i bogen New Complete Book of Etiquette: „De bedste adfærdsregler findes i kapitel 13 i Første Korintherbrev, Paulus’ smukke afhandling om kærlighed. Disse regler har intet med klædedragtens finesser eller med påtagede manerer at gøre. De drejer sig om følelser og holdninger, om venlighed og om hensyn til andre.“

¹⁶ Det Amy Vanderbilt henviser til er naturligvis passagen i Første Korintherbrev 13:4-7, hvor Paulus detaljeret beskriver de forskellige sider af den kristne kærlighed. Tænk over følgerne af nogle få af de punkter han nævner. En der er „langmodig og venlig“ vil være tålmodig og respektfuld over for andre. „Opfører sig ikke uanstændigt“ betyder det samme som ’opfører sig anstændigt’, og „anstændig“ kan defineres som „i overensstemmelse med sømmelighed og god tone“. (Ordbog over det danske Sprog) Ja, „kærligheden har gode manerer,“ som J. B. Phillips’ New Testament in Modern English gengiver denne vending. Den der viser en sådan kærlighed vil næppe blive betragtet som uhøflig eller uopdragen.

17. Hvad er vore manerer et vidnesbyrd om?

¹⁷ Der er tydeligvis en direkte forbindelse mellem gode, kristne manerer og kristen kærlighed. De er ikke bare et middel til at opnå noget, eller en maske man kan tage på når det er til ens fordel. Nej, vore manerer — den måde vi behandler andre på, vor fremtræden, vort væsen, vor vanemæssige opførsel — viser hvor meget vi interesser os for andre, hvor dyb en kærlighed vi nærer til dem. Uanset om vi er unge eller gamle bør vi bestræbe os for at følge Bibelens vejledning: „Lad ingen søge sit eget, men medmenneskets bedste.“ (1 Korinther 10:24) Som et af den kristne kærligheds aspekter er gode, kristne manerer altså et kendetegn på Jesu Kristi sande disciple. — Johannes 13:35.

Altid høflig

18. Hvad bør vi være fast besluttede på, trods det vi ser omkring os?

¹⁸ Jesus forudsagde om vor generation at kærligheden, på grund af den tiltagende lovløshed, ville „blive kold hos de fleste“. (Mattæus 24:12) Dette afspejles tydeligt i den hensynsløse og egoistiske holdning mange mennesker har i dag. Vi må imidlertid ikke lade os forlede til at reagere på samme ukærlige måde, men bør have Paulus’ vejledning i tanke: „Gengæld ikke nogen ondt med ondt. Vær i forvejen indstillet på det der er godt i alle menneskers øjne. Om muligt, så vidt det står til jer, hold fred med alle mennesker.“ (Romerne 12:17, 18) Vi bør være fast besluttede på at vise gode manerer til hver en tid, uanset om andre værdsætter det eller ej. — Mattæus 5:43-47.

19. Hvordan berører vore manerer alle sider af tilværelsen?

¹⁹ Ja, gode, kristne manerer er et helt naturligt udtryk for vor kærlighed til og interesse for andre. Ligesom vor tale viser hvad vi rummer, viser vore manerer hvor meget vi holder af andre, eller om vi er ligeglade med dem. (Mattæus 12:34, 35) Derfor bør gode manerer spille en vigtig rolle i hele vor tilværelse. De bør være en livsform for os. Hvordan kan de blive det i højere grad? Hvordan kan vi opdyrke bedre, kristne manerer? Det vil vi drøfte i den følgende artikel.

[Fodnote]

Kan du forklare dette:

◻ Hvorfor er det ikke overraskende at færre og færre har gode manerer?

◻ Hvad er nogle af årsagerne til folks dårlige manerer?

◻ Hvordan adskiller gode, kristne manerer sig fra verdens manerer og etikette?

◻ Hvorfor bør vi bestræbe os for altid at vise gode manerer?