„Lykkelige er de som stifter fred“

DA NOBELS FREDSPRIS i 1901 blev uddelt for første gang, tilfaldt prisen Jean-Henri Dunant, grundlæggeren af Røde Kors, og økonomen Frédéric Passy i fællesskab. Siden da er prisen blevet uddelt 69 gange, 55 gange til sammenlagt 71 forskellige enkeltpersoner — enten én eller flere samtidig — og 14 gange til grupper og organisationer — i alt 16 forskellige. Nogle organisationer har modtaget den flere gange, blandt andre Den Internationale Røde Kors Komité (1917, 1944 og 1963) og FN’s Højkommissariat for Flygtninge (1954 og 1981). Nitten gange har Nobelpriskomiteen undladt at uddele prisen — formentlig af mangel på værdige kandidater.

Som man kan forestille sig, har de fleste prismodtagere været statsmænd, diplomater og politikere. Men der er også journalister, jurister, sociologer, økonomer og forkæmpere for socialreformer som har modtaget prisen. Selv videnskabsfolk, som Linus Pauling i 1962 og Andrej Sakharov i 1975, har fået hædersprisen, og det samme gælder visse fagforeningsledere, hvoraf Lech Wałesa, der modtog den i 1983, vel er den mest kendte. I 1970 blev prisen givet til landbrugseksperten Norman E. Borlaug.

I 1930 fik den første religiøse skikkelse prisen. Det var Sveriges lutherske ærkebiskop Nathan Söderblom. I 1946 var den metodistiske evangelist John R. Mott en af prismodtagerne, i 1952 fik teologen og filosoffen Albert Schweitzer den, og det samme gjorde den belgiske dominikaner Georges Dominique Pire i 1958. I 1964 blev borgerrettighedsforkæmperen og baptistpræsten Martin Luther King jun. valgt til prismodtager.

I de senere år har religion imidlertid spillet en stadig mere aktiv rolle i fredsbestræbelserne. Som følge heraf har tre ud af de ni sidste enkeltpersoner der har modtaget Nobels Fredspris, været religiøse personligheder: I 1979 modtog den katolske nonne Mother Teresa fra Calcutta prisen, i 1984 gjorde den anglikanske biskop Desmond Tutu det samme, og sidste år tilfaldt prisen Tibets landflygtige buddhistiske „gudekonge“, Dalai Lama.

Det er sandt at Jesus Kristus sagde: „Lykkelige er de som stifter fred.“ (Mattæus 5:9) Men vil de religiøse forsøg på at stifte fred — uanset om de er af katolsk, protestantisk, buddhistisk eller anden observans — blive kronet med held?

Bibelen fortæller at den nuværende onde verden, som er fremmed over for Gud, aldrig vil komme til at opleve varig fred, og dette faktum kan det religiøse engagement i verdens sociale og politiske forhold ikke rokke ved. Ved at lade de nuværende regeringer erstatte med sit rige under Kristus Jesus, ’Fredsfyrsten’, vil Skaberen selv, om kort tid, skænke menneskeheden fred. — Esajas 9:6, 7; 57:21; Salme 46:9; Daniel 2:44.

Fredelige mennesker der anerkender denne sandhed og som indretter deres liv i overensstemmelse hermed, vil opnå sand lykke, for som Jesus sagde: „Lykkelige er de som stifter fred.“