Beregn omkostningerne før du flytter til et rigere land
MANGE steder i ulandene kan man på fremmede landes konsulater se venteværelset fyldt med visumansøgere der nervøst venter på en kort samtale. Den bliver afgørende for om de opnår visum til et vestligt industriland, noget mange ser som billetten til rigdom. „Jeg har slidt i fire år og har ikke engang råd til en radio,“ klager en ung vestafrikaner. „Hvis jeg var i England eller USA, havde jeg nu haft bil og egen bolig.“
Man kan godt forstå hvorfor mange fra fattige lande tænker sådan. De har svært ved at få arbejde, og lønnen er ussel. Inflationen udhuler al opsparing. Bolignøden er stor; mange boliger er overbefolkede. Folk går klædt i tøj som man i velstående lande ville kassere. Mange føler sig fanget i en økonomisk skruestik.
Det velstående Vesten virker meget tillokkende! En ung mand fra Sierra Leone fortæller: „Nogle har beskrevet deres udlandsrejse så rosenrødt at vi selv har fået mod på at rejse ud og se industrilandene. De siger at man skal slide i det, men at man til gengæld tjener så godt at man kan forsørge sig selv og endda anskaffe nogle luksusvarer, for eksempel en bil. Og hvis man vender hjem med cirka to tusind dollars, kan man åbne egen forretning og gifte sig.“
Ikke overraskende ræsonnerer nogle af Guds tjenere på samme måde. En afrikansk søster har sagt: „Vi unge i Guds organisation hører andre snakke om hvor godt de der er rejst ud klarer sig. Somme tider spørger jeg derfor mig selv: ’Hvad med mig? Hvorfor skal jeg have det så strengt her? Skal jeg rejse eller blive?’“
Hvis man bor i et fattigt land, spekulerer man måske på om man kunne højne sin livskvalitet ved at flytte. Men det at emigrere til et fremmed land er et gigantisk projekt, et bekosteligt og alvorligt skridt. Man skal måske lære et nyt sprog og nye fagkundskaber, tilpasse sig et nyt kulturmønster, udholde andres fordom og tillægge sig en helt ny livsform. Ikke desto mindre har mange kristne gennemført dette og er blevet værdifulde støtter for menigheden i deres nye hjemland som eksemplariske forkyndere, pionerer, ældste og menighedstjenere.
Men det er ikke alle det er gået lige så godt. Belastningen ved emigration har ført til nogles åndelige ruin. Det er derfor indlysende at man bør overveje et sådant skridt alvorligt og under bøn. I Ordsprogene 3:5, 6 råder Bibelen: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“ Ja, vi vil gerne være sikre på at vi handler i harmoni med Jehovas vilje. (Jakob 4:13-15) I den forbindelse gavner det os at efterleve Jesu råd om at ’beregne omkostningerne’. (Lukas 14:28) Og det er ikke kun økonomien der skal tages i betragtning, men også de mulige åndelige omkostninger ved at emigrere.
Livets realiteter i det fremmede
Før man flytter, bør man skaffe sig et godt og realistisk indblik i vilkårene det nye sted. Man kan om muligt aflægge et forhåndsbesøg og tage forholdene i øjesyn. Ellers er man henvist til det andre kan oplyse. Bibelen advarer: „Den uerfarne tror hvert ord, men den kloge overvejer sine skridt.“ — Ordsprogene 14:15.
Nogle har hentet al deres viden om tilværelsen i Vesten fra film og fjernsyn og antager derfor at alle vesterlændinge er velhavende, kører i nye biler og bor i luksusboliger. Men virkeligheden er helt anderledes. I mange „rige“ lande har fattigdom, boligmangel og arbejdsløshed nået foruroligende højder. Og de mest forarmede er ofte de nyindvandrede. En embedsmand på et amerikansk konsulat i et fattigt land beretter: „Folk aner ganske enkelt ikke hvor svært det er at slå sig ned i Amerika. Nogle skriver hjem om hvor godt de klarer sig — at de har købt hus og to biler — mens de i virkeligheden slider og slæber.“
Sådan forholder det sig mange steder. Sahr Sorie, en vestafrikansk pædagog der har boet og taget sin uddannelse i London, bemærker: „Det er ikke nemt at flytte fra Afrika og bosætte sig i England. Mange indvandrere lever en kummerlig tilværelse. Man kan aflæse nøden i deres hærgede ansigter. Mange kan næsten ikke skrabe 20 pence sammen til at ringe for. Ofte bor de mange sammen i ét værelse med kun et lille varmeapparat. De får kun tarvelige jobs, og selv med arbejde har de svært ved at klare udgifterne. De der flygter fra fattigdommen i Afrika får det ofte langt værre i Europas slum.“
De økonomiske problemer ved at slå sig ned i et nyt land kan let kvæle ens åndelige liv. (Mattæus 13:22) Sandt nok roses flid i Bibelen. (Ordsprogene 10:4; 13:4) Men mange gæstearbejdere er nødt til at tage to eller tre jobs for at skaffe sig den ønskede indtægt — eller bare for at få det til at løbe rundt. Der er derfor kun lidt eller ingen tid til at tjene Gud. Kristne møder, studium af Bibelen og forkyndelsen bliver forsømt. Jesu ord viser sig sørgeligt sande: „I kan ikke trælle både for Gud og for Rigdom.“ — Mattæus 6:24.
Moralsk pres
Man bør også tænke på det moralske klima i det land man overvejer at flytte til. Bibelen beretter at Lot valgte at slå sig ned ved Jordan-egnen, hvilket forekom økonomisk fornuftigt eftersom „hele stedet var vandrigt . . . som Jehovas have“. (1 Mosebog 13:10) Men Lots nye naboer var „store syndere mod Jehova“ — perverse mennesker! (1 Mosebog 13:13) Hvordan berørte det Lot? „Ved det denne retfærdige mand så og hørte mens han boede iblandt dem, pintes han dag efter dag i sin retfærdige sjæl på grund af deres lovløse gerninger.“ — 2 Peter 2:8.
Hvis man i dag flytter til Vesten kan man på samme måde udsætte sig selv og sin familie for et moralsk pres og fristelser der er langt større end man er vant til. Desuden æres ældre mennesker måske ikke som i ens hjemland, og naboerne er måske sig selv nok. Hvordan kan et sådant pres påvirke en selv og ens familie? Det er noget man bør overveje under bøn.
Når familien splittes
Nogle fædre har valgt at efterlade familien og rejse ud alene. De planlægger så at hente familien når de har etableret sig, eller de påtænker at vende hjem med en sum penge. Er det en fornuftig disposition?
Bibelen pålægger forældre at sørge for familiens materielle fornødenheder, og i nødstilfælde har en fader eller moder måske intet alternativ til at arbejde i udlandet. (1 Timoteus 5:8) Men forældre er også forpligtede til at dække familiens åndelige behov. Guds ord siger: „I fædre, irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ — Efeserne 6:4.
Kan en fader skuldre dette ansvar hvis han er borte fra sin familie flere måneder eller år ad gangen? Sandsynligvis ikke. Man må derfor afveje materielle fordele med den virkning ens fravær vil få på ens børn. Desuden erfarer immigranter ofte at det slet ikke er så let at skabe sig den ’formue’ de regner med. Hvis det kniber med at spare op til familiens rejse, kan adskillelsen trække ud i årevis, og dette kan give anledning til alvorlige moralske farer. (Jævnfør Første Korintherbrev 7:1-5.) Desværre er nogle bukket under for umoralitet i en sådan situation.
Tillid til at Gud sørger for os
Efterhånden som verdensøkonomien forringes bør Guds tjenere huske at de ikke behøver at frygte for at blive overladt til sig selv. Jesus sagde: „Vær . . . aldrig bekymrede og sig: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi tage på?’ Det er jo alt sammen det folk fra nationerne så ivrigt stræber efter. Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette. Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ — Mattæus 6:31-33.
Jehovas vidner i dag tjener Guds riges interesser ved nidkært at forkynde den gode nyhed. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) I mange fattige lande er der stort behov for forkyndere, og der er især behov for modne ældste og menighedstjenere. Mange har valgt at blive i deres hjemland frem for at flytte til et mere velstillet land hvor behovet ikke er så udtalt. Hvordan er det gået dem?
Alethia, en vestafrikansk søster der gennem 30 år har virket i heltidstjenesten i sit hjemland, fortæller: „Jeg havde muligheden for at flytte udenlands. Grunden til at jeg ikke gjorde det, er at jeg meget gerne vil være hos mit eget folk og mine slægtninge. Jeg glæder mig over at hjælpe dem til at lære sandheden at kende så vi kan tjene Jehova sammen. Jeg har ikke manglet noget som helst ved at blive her, og jeg fortryder intet.“
Winifred bor i et afrikansk land hvor levefoden regnes blandt verdens laveste. Efter 42 år i pionertjenesten siger hun: „Det er ikke altid let at klare sig økonomisk. Satan forsøger at gøre det vanskeligere, men Jehova har altid sørget for mig og dækket mine behov.“
I fortiden var Abraham „fuldt ud overbevist om at det Gud havde lovet, var han også i stand til at gøre“. (Romerne 4:21) Er du også overbevist om at Jehova er i stand til at holde sit løfte og sørge for dig hvis du sætter Rigets interesser først i dit liv? Er du enig med salmisten der henvendt til Gud skrev: „Din munds lov er god for mig, bedre end stykker af guld og sølv i tusindvis“? (Salme 119:72) Eller burde du i højere grad efterleve følgende råd fra apostelen Paulus: „Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med det“? (1 Timoteus 6:8) Er det ikke mere fornuftigt at få det bedste ud af de nuværende omstændigheder i stedet for at flytte?
I mange lande kan de økonomiske forhold betyde trange kår for kristne. Hvis en familie, efter at have overvejet alle sider af sagen, alligevel beslutter at udvandre, har andre ingen grund til at være kritiske. (Galaterne 6:5) De der bliver hvor de er, kan uophørligt bede Jehova hjælpe dem til at udholde den nød der skyldes den nuværende tingenes ordning, mens de glæder sig over de åndelige velsignelser Gud giver dem. Husk at al denne verdens uretfærdighed snart vil blive afhjulpet under Guds rige. Da vil det være som salmisten skrev: „Du [Jehova] åbner din hånd og mætter alt levende med hvad det ønsker.“ — Salme 145:16.