Hvordan frie kristne lever op til deres indvielse
„Hvor Jehovas ånd er, er der frihed.“ — 2 Korinther 3:17.
1. Hvem er Jehovas vidner indviet til, og hvorfor benytter de sig af juridiske redskaber?
JEHOVAS VIDNER tror på at deres religion vil bestå i al evighed. De forventer derfor at kunne tjene Gud „i ånd og sandhed“ for evigt. (Johannes 4:23, 24) Som moralsk frit stillede personer har disse kristne overgivet sig uforbeholdent til Jehova Gud, og de er fast besluttede på at leve op til deres indvielse. De ser derfor hen til Guds ord og hans hellige ånd. Alt imens Jehovas vidner helhjertet, og med den frihed Gud har skænket dem, lever op til deres kristne indvielse, viser de også tilbørlig respekt for „de højere myndigheder“, dem der styrer et land. De benytter sig desuden af juridiske redskaber og lovfæstede rettigheder. (Romerne 13:1; Jakob 1:25) Jehovas Vidner benytter for eksempel Watch Tower Society og andre selskaber eller foreninger i forskellige lande som juridiske redskaber der sætter dem i stand til at udføre arbejdet med at hjælpe deres medmennesker, især i åndelig henseende. Men Jehovas vidner har indviet sig til Gud, ikke til et juridisk selskab, og deres indvielse til Jehova gælder for evigt.
2. Hvorfor sætter Jehovas vidner stor pris på Watch Tower Society og lignende juridiske redskaber?
2 Som Guds indviede tjenere er Jehovas vidner forpligtede til at følge Jesu befaling om at ’gøre disciple af folk af alle nationerne, idet de døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn’, og idet de lærer dem alt det Jesus har befalet. (Mattæus 28:19, 20) Dette arbejde vil fortsætte indtil afslutningen på tingenes ordning, for Jesus sagde: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:3, 14) Hvert år forsyner Watch Tower Society og lignende juridiske selskaber Jehovas vidner med millioner af bibler, bøger, brochurer og blade til brug i deres verdensomspændende forkyndelse. Disse juridiske selskaber er derfor af uvurderlig betydning med hensyn til at hjælpe Guds tjenere til at leve op til deres indvielse til ham.
3. I hvilken betydning har Jehovas vidner tidligere benyttet udtrykket „Selskabet“?
3 Nogle vil måske indvende at den måde hvorpå Jehovas vidner omtaler Watch Tower Society, Vagttårnets Selskab, eller i daglig tale „Selskabet“, viser at de betragter det som mere end blot et juridisk redskab. Mener de ikke at det har det afgørende ord i religiøse spørgsmål? Bogen Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige forklarer det således: „For at sætte tingene i det rette perspektiv blev det imidlertid påpeget at når Vagttaarnet [1. juni, 1938] talte om ’Selskabet’, hentydede det ikke slet og ret til et lovmæssigt redskab, en korporation, men til den gruppe af salvede kristne der havde dannet dette lovmæssige redskab og gjorde brug af det.“a Udtrykket ’Selskabet’ stod altså for „den trofaste og kloge træl og dens Styrende Råd“. (Mattæus 24:45) Det er i denne betydning at Jehovas vidner normalt brugte udtrykket „Selskabet“. Det juridiske selskab og „den trofaste og kloge træl“ er ikke det samme. Medlemmerne af en forening som Watch Tower Society bliver valgt ind, hvorimod de Jehovas vidner der udgør ’den trofaste træl’ er bemyndiget eller salvet med Jehovas hellige ånd.
4. (a) Hvordan udtrykker mange Jehovas vidner sig for at undgå misforståelser? (b) Hvorfor bør vi have et ligevægtigt syn på det at bruge den rette terminologi?
4 For at undgå misforståelser er Jehovas vidner opmærksomme på hvordan de udtrykker sig. I stedet for at sige: „Selskabet siger,“ eller: „Jehovas Vidner tror,“ foretrækker mange Jehovas vidner at bruge udtryk som: „Bibelen siger,“ eller: „Som jeg forstår Bibelen, lærer den.“ På den måde understreger man at man personligt har accepteret Bibelens lære, og man undgår at give andre det forkerte indtryk at Jehovas vidner på en eller anden måde er tvunget til at følge en religiøs sekts diktater. Forslag vedrørende en bestemt terminologi bør naturligvis aldrig gøres til et stridsspørgsmål. At man bruger en bestemt terminologi, har trods alt kun betydning hvis det kan medvirke til at undgå misforståelser. Det er nødvendigt med kristen ligevægt. Bibelen råder os til „ikke at skændes om ord“. (2 Timoteus 2:14, 15) Den fremholder desuden følgende princip: „Hvis I ikke med tungen fremfører tale der er let at forstå, hvordan kan man da vide hvad der bliver sagt?“ — 1 Korinther 14:9.
Guds ånd mindsker behovet for regler
5. Hvordan skal man forstå det der siges i Første Korintherbrev 10:23?
5 „Alt er tilladt; men ikke alt er gavnligt,“ skrev apostelen Paulus. Han tilføjede: „Alt er tilladt; men ikke alt opbygger.“ (1 Korinther 10:23) Paulus mente naturligvis ikke at det er tilladt at gøre noget der udtrykkeligt fordømmes i Guds ord. Men i sammenligning med de cirka 600 love der blev givet til fortidens israelitter, er der forholdsvis få udtrykkelige påbud som styrer den kristnes liv. Meget er derfor overladt til den enkeltes samvittighed. Den der har indviet sig til Jehova, ejer den frihed der er en følge af at man følger Guds ånds ledelse. Eftersom den kristne selv har tilegnet sig sandheden, følger han sin bibeloplærte samvittighed og stoler på Guds ledelse ved hellig ånd. Det hjælper en indviet kristen til at afgøre hvad der er ’opbyggende’ og „gavnligt“ både for ham selv og andre. Han forstår at de beslutninger han træffer, vil berøre hans forhold til Gud, som han har indviet sig til.
6. Hvordan viser vi ved de kristne møder at troen er en personlig overbevisning?
6 Når et Jehovas vidne kommenterer ved de kristne møder, viser han at han virkelig har tilegnet sig sandheden. Til at begynde med læser han måske blot det der står i den publikation der studeres. Men efter nogen tid vil han gøre så store fremskridt at han er i stand til at forklare Bibelens lære med sine egne ord. På den måde viser han at han opøver evnen til selv at tænke og ikke blot gentager noget andre har sagt. Når man med sine egne ord, ord der er sande, og som giver den rigtige mening, giver udtryk for sine tanker, viser det at man i sit sind er overbevist om det man siger. — Prædikeren 12:10; jævnfør Romerbrevet 14:5b.
7. Hvad har Jehovas tjenere af egen fri vilje besluttet sig for?
7 Det der motiverer Jehovas vidner, er kærlighed til Gud og til deres medmennesker. (Mattæus 22:36-40) Deres verdensomspændende brodersamfund er nært knyttet sammen af den kristne kærligheds bånd. (Kolossenserne 3:14; 1 Peter 5:9) Men de enkelte Jehovas vidner har af egen fri vilje besluttet at de vil forkynde den gode nyhed om Guds rige, forholde sig neutrale i politik, afholde sig fra blod, undgå visse former for underholdning og leve efter Bibelens normer. Det er ikke noget de er blevet påtvunget. Det er en livsform som potentielle Jehovas vidner frivilligt vælger at følge før de beslutter at indvi sig som kristne.
Skal Jehovas vidner stå Det Styrende Råd til regnskab?
8. Hvilket spørgsmål vil vi se nærmere på?
8 Bibelen viser tydeligt at sande kristne ikke tjener Gud af tvang. Den siger: „Jehova er Ånden; og hvor Jehovas ånd er, er der frihed.“ (2 Korinther 3:17) Men hvordan harmonerer det med tanken om at der findes en „trofast og klog træl“ med et Styrende Råd? — Mattæus 24:45-47.
9, 10. (a) Hvordan fungerer ledelsens princip i den kristne menighed? (b) Hvad betød det for den kristne menighed i det første århundrede at følge dette princip?
9 For at besvare dette spørgsmål må vi huske at der i Bibelen findes et vigtigt princip, nemlig ledelsens princip. (1 Korinther 11:3) I Efeserbrevet 5:21-24 omtales Kristus som „menighedens hoved“. Det er ham menigheden „underordner sig“. Jehovas vidner forstår at den trofaste og kloge træl udgøres af Jesu åndelige brødre. (Hebræerne 2:10-13) Denne trofaste trælleskare er blevet udpeget til at sørge for at Guds folk får åndelig „mad i rette tid“. I denne endens tid har Kristus sat denne træl „over alt hvad han ejer“. Alle der hævder at være kristne, bør derfor vise denne træl respekt.
10 Hensigten med en ledelse er at bevare enheden og sikre sig at alt sker „sømmeligt og med orden“. (1 Korinther 14:40) I det første århundrede blev et antal salvede kristne fra den trofaste og kloge trælleskare derfor udvalgt til at repræsentere hele gruppen. Senere begivenheder viste at Jehova godkendte og velsignede dette styrende råds ledelse i det første århundrede. Datidens kristne accepterede med glæde denne ordning og var taknemmelige for de gode resultater den medførte. — Apostelgerninger 15:1-32.
11. Hvordan bør man betragte vore dages Styrende Råd?
11 Denne ordning er stadig af stor værdi. I øjeblikket består Jehovas Vidners Styrende Råd af ti salvede kristne som alle har mange års kristen erfaring bag sig. De forestår den åndelige ledelse af Jehovas vidner ligesom det styrende råd i det første århundrede gjorde. (Apostelgerninger 16:4) Som det var tilfældet med de kristne i det første århundrede, er Jehovas vidner i dag glade for at se hen til disse modne brødre i Det Styrende Råd efter vejledning og retningslinjer fra Bibelen i spørgsmål vedrørende gudsdyrkelsen. De der udgør Det Styrende Råd, er ganske vist, ligesom deres medkristne, Guds og Kristi trælle eller tjenere. Ikke desto mindre indeholder Bibelen følgende vejledning: „Vær lydige mod dem der fører an iblandt jer, og vær føjelige, for de våger over jeres sjæle som de der skal aflægge regnskab; sørg for at de kan gøre dette med glæde og ikke sukkende, for det ville være til skade for jer.“ — Hebræerne 13:17.
12. Hvem må den enkelte kristne stå til regnskab?
12 Betyder den tilsynsopgave som Det Styrende Råd ifølge Bibelen har fået tildelt, at det enkelte Jehovas vidne må stå dette råd til regnskab for sine gerninger? Ikke ifølge Paulus’ ord til de kristne i Rom: „Hvorfor dømmer du din broder? Eller du, hvorfor ser du ned på din broder? Vi skal jo alle træde frem for Guds dommersæde . . . Hver enkelt af os [skal] altså aflægge regnskab for sig selv over for Gud.“ — Romerne 14:10-12.
13. Hvorfor rapporterer Jehovas vidner deres indsats i forkyndelsen?
13 Men forventer man ikke at det enkelte Jehovas vidne rapporterer sin indsats i forkyndelsen? Jo, men det tjener et ganske bestemt formål, hvilket fremgår af en af Jehovas Vidners håndbøger, hvori der står: „De første af Jesu Kristi disciple viste interesse for rapporter om fremgangen i forkyndelsen. (Mark. 6:30) Efterhånden som arbejdet skred frem, blev der samlet statistiske rapporter samt beretninger om særlige oplevelser i forkyndelsen af den gode nyhed. . . . (Apg. 2:5-11, 41, 47; 6:7; 1:15; 4:4) . . . Hvor opmuntrende må det ikke have været for disse trofaste kristne forkyndere at høre rapporter om det der var blevet udrettet! . . . På samme måde forsøger Jehovas organisation i dag at føre nøjagtige optegnelser over det arbejde der bliver udført som en opfyldelse af Mattæus 24:14.“
14, 15. (a) Hvordan gælder det der siges i Andet Korintherbrev 1:24, Det Styrende Råd? (b) På hvilket grundlag må de kristne træffe personlige afgørelser, og hvad erkender de?
14 Det Styrende Råd er en kærlig foranstaltning, og dets medlemmer sætter et eksempel i tro som er værd at efterligne. (Filipperne 3:17; Hebræerne 13:7) De har Jesus som forbillede og kan derfor tilslutte sig Paulus’ ord: „Ikke at vi er herrer over jeres tro, men vi er medarbejdere på jeres glæde, for det er ved jeres tro I står.“ (2 Korinther 1:24) Det Styrende Råd holder øje med begivenhedernes gang. Det gør sine „medarbejdere“ opmærksomme på fordelene ved at følge den bibelske vejledning, giver forslag til hvordan de bibelske love og principper kan anvendes, advarer mod skjulte farer og giver dem den nødvendige opmuntring. På den måde varetager det sin kristne husholdergerning, hjælper trosfæller til at bevare glæden og opbygger dem i troen så de kan stå fast. — 1 Korinther 4:1, 2; Titus 1:7-9.
15 Hvis et Jehovas vidne træffer nogle beslutninger på grundlag af den bibelske vejledning fra Det Styrende Råd, gør han det af egen fri vilje og fordi hans eget studium af Bibelen har overbevist ham om at det er det rigtige at gøre. Det er Guds ord der får det enkelte Jehovas vidne til at følge den gode bibelske vejledning Det Styrende Råd giver, idet hver enkelt fuldt ud erkender at de beslutninger han træffer, vil få indflydelse på hans personlige forhold til Gud, som han har indviet sig til. — 1 Thessaloniker 2:13.
Skoleelever og soldater
16. Hvorfor bliver nogle udstødt når det er en personlig sag hvordan man vil leve?
16 Men hvis det er en personlig sag hvordan man vil leve, hvorfor bliver nogle Jehovas vidner da udstødt? Der er ingen der vilkårligt afgør om den der begår en bestemt synd, skal udstødes. Det er kun når et medlem af menigheden uden at angre gør sig skyldigt i alvorlige overtrædelser, blandt andet dem der omtales i Første Korintherbrev, kapitel 5, at denne bibelske fremgangsmåde må følges. En kristen kan for eksempel blive udstødt for at øve utugt, men det sker kun hvis vedkommende nægter at tage imod åndelig hjælp fra kærlige hyrder. Jehovas vidner er for øvrigt ikke de eneste der følger denne kristne fremgangsmåde. I værket The Encyclopedia of Religion hedder det: „Ethvert samfund påberåber sig retten til at beskytte sig mod medlemmer som går deres egne veje, og som truer fællesskabet. I religiøse samfund er denne ret ofte blevet underbygget af den opfattelse at sanktionen [ekskommunikationen] berører ens forhold til Gud.“
17, 18. Hvordan kan det berettigede i udstødelse illustreres?
17 Jehovas vidner studerer flittigt Bibelen. (Josua 1:8; Salme 1:2; Apostelgerninger 17:11) Det bibelundervisningsprogram som Det Styrende Råd tilrettelægger, kan sammenlignes med den undervisning der tilrettelægges af en skolebestyrelse. Skønt bestyrelsen ikke selv har fremstillet det undervisningsmateriale der benyttes, kan den have indflydelse på læseplanen, afgøre hvilke undervisningsmetoder der skal benyttes og udstede nødvendige direktiver. Hvis en elev helt åbenlyst nægter at følge skolens krav, skaber problemer for de andre elever eller bringer skolen i vanry, kan han bortvises. Skolemyndighederne har ret til at gribe ind til gavn for skolens øvrige elever.
18 Ud over at Jehovas vidner studerer Bibelen, er de også Jesu Kristi soldater, oplært til at ’kæmpe troens gode kamp’. (1 Timoteus 6:12; 2 Timoteus 2:3). Hvis en kristen soldat vedvarende giver sig af med en upassende adfærd, kan det naturligvis medføre Guds misbilligelse. En kristen soldat har en fri vilje og kan gøre som han vil, men han må tage konsekvenserne af det han gør. Paulus siger: „Enhver der tjener som soldat undlader at indvikle sig i livets erhvervsmæssige beskæftigelser, for at han kan opnå godkendelse hos den der har hvervet ham som soldat. Og det gælder også hvis nogen tager del i kamplegene: han krones ikke medmindre han har kæmpet efter reglerne.“ (2 Timoteus 2:4, 5) Modne kristne, deriblandt medlemmerne af Det Styrende Råd, står altid til rådighed for deres Fører, Jesus Kristus, og de overholder „reglerne“ så de kan vinde det evige livs sejrspris. — Johannes 17:3; Åbenbaringen 2:10.
19. Hvad er vi overbeviste om efter at have gennemgået hvad den kristne indvielse indebærer?
19 Viser dette ikke tydeligt at Jehovas vidner er Guds tjenere og ikke menneskers trælle? Eftersom indviede kristne ejer den frihed som Kristus har frigjort dem til, lader de Guds ånd og hans ord være ledetråden i deres liv mens de tjener enigt sammen med deres brødre i Guds menighed. (Salme 133:1) Det skulle også fjerne enhver usikkerhed om hvorfra de har deres styrke. Ligesom salmisten kan de synge: „Jehova er min styrke og mit skjold. Til ham har mit hjerte sat sin lid, og jeg er blevet hjulpet så mit hjerte jubler af glæde, og med min sang vil jeg prise ham.“ — Salme 28:7.
[Fodnote]
a Udgivet i 1993 af Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvordan er Watch Tower Society og andre tilsvarende juridiske redskaber en hjælp for Jehovas vidner?
◻ Hvordan nyder kristne gavn af det arbejde Jehovas Vidners Styrende Råd udfører?
◻ Hvorfor rapporterer Jehovas vidner deres indsats i forkyndelsen?
◻ Under hvilke omstændigheder er det berettiget at udstøde en indviet kristen?
[Illustration på side 19]
Det styrende råd i det første århundrede sørgede for at bevare enheden i lærespørgsmål
[Illustration på side 23]
Jehovas vidner i hele verden ejer den frihed som Kristus har frigjort dem til