Bør du holde den ugentlige sabbat?

SIDST i 1980’erne belejrede små grupper af metodister Fijis hovedstad, Suva. Mænd, kvinder og børn — alle klædt i kirketøj — dannede 70 vejspærringer. De standsede al kommerciel trafik, derunder alle indenrigs- og udenrigsflyvninger. Hvad lå til grund for aktionen? Et krav om at få nationen til at vende tilbage til en streng overholdelse af sabbatten.

I Israel skal alle nye fleretages bygninger opført siden 2001 have mindst én elevator som automatisk standser på hver etage. Hvorfor? For at fromme jøder, der holder sabbat fra fredag aften til lørdag aften, ikke behøver at udføre „arbejde“ ved at trykke på knapperne i en elevator.

I Tonga, et kongerige i det sydlige Stillehav, er alt arbejde forbudt om søndagen. Ingen fly har lov til at lande, og ingen skibe må lægge til kaj. Ingen kontrakter der bliver underskrevet denne dag, bliver betragtet som gyldige. For at sikre at sabbatten bliver overholdt i hele landet, skal søndagen ifølge Tongas forfatning „helligholdes“ af alle, uanset religion.

Som de ovennævnte eksempler viser, mener mange at Gud forlanger at man skal holde en ugentlig sabbatsdag. Faktisk siger nogle at overholdelse af sabbatten er af allerstørste vigtighed fordi det har at gøre med vores evige frelse. Andre mener at sabbatsbuddet er det største bud Gud har givet mennesker. Men hvad er sabbatten? Og er kristne ifølge Bibelen forpligtede til at holde en sabbatsdag hver uge?

Hvad er sabbatten?

Ordet „sabbat“ kommer af et hebraisk ord der betyder „at hvile, at ophøre (med)“. Selvom beretningen i Første Mosebog siger at Jehova hvilede fra sin skabervirksomhed på den syvende dag, var det først på Moses’ tid at Guds folk fik befalingen til at holde en 24-timers sabbatshvile. (1 Mosebog 2:2) Efter at israelitterne var gået ud af Ægypten i 1513 f.v.t., sørgede Jehova mirakuløst for manna til dem i ørkenen. De fik følgende instruktion angående indsamlingen af manna: „I seks dage kan I samle det op, men på den syvende dag er det sabbat. På den vil der ikke være noget.“ (2 Mosebog 16:26) Vi får derefter den oplysning at „folket [holdt] sabbat på den syvende dag“, fra solnedgang fredag aften til solnedgang lørdag aften. — 2 Mosebog 16:30.

Kort tid efter at Jehova havde givet denne vejledning, gav han folket sabbatsloven som en del af De Ti Bud der blev overbragt Moses. (2 Mosebog 19:1) Det fjerde af disse bud lød i uddrag: „Husk på sabbatsdagen idet du holder den hellig. I seks dage skal du yde tjeneste og gøre alt dit arbejde. Men den syvende dag er en sabbat for Jehova din Gud.“ (2 Mosebog 20:8-10) Overholdelse af sabbatten blev derved en integreret del af israelitternes liv. — 5 Mosebog 5:12.

Holdt Jesus en ugentlig sabbat?

Ja, Jesus overholdt sabbatten. Bibelen fortæller: „Da tiden var udløbet, udsendte Gud sin søn, som blev født af en kvinde og som blev født under loven.“ (Galaterne 4:4) Jesus blev født som israelit og var derfor underlagt Loven, og det gjaldt også sabbatsloven. Det var først efter Jesu død at Lovpagten blev ophævet. (Kolossenserne 2:13, 14) Når vi ved hvornår på tidens strøm disse begivenheder fandt sted, hjælper det os til at forstå hvordan Gud ser på spørgsmålet. — Se oversigten på side 15.

Det er sandt at Jesus sagde: „I må ikke tro at jeg er kommet for at nedbryde Loven eller Profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde.“ (Mattæus 5:17) Hvad betyder udtrykket „at opfylde“? Lad os belyse det med et eksempel: En håndværker opfylder ikke en kontrakt om at færdiggøre en bygning ved at rive kontrakten itu, men ved at færdiggøre bygningen til kundens tilfredshed. Når håndværkeren har gjort sit arbejde, har han ikke længere nogen forpligtelser i den forbindelse. Jesus brød ikke Loven, eller ’rev den itu’, men opfyldte den tværtimod ved at overholde den til fuldkommenhed. Da Loven, „kontrakten“, først var opfyldt, var den ikke længere bindende for Guds folk.

Et krav til kristne?

Når Kristus nu opfyldte Loven, er kristne så forpligtede til at overholde den ugentlige sabbat? Apostelen Paulus svarer under inspiration: „Lad derfor ingen dømme jer angående spisen og drikken eller med hensyn til højtid eller nymånefest eller sabbat; for disse ting er en skygge af de kommende ting, men virkeligheden hører Messias til.“ — Kolossenserne 2:16, 17.

Disse inspirerede ord antyder at de krav Gud stillede til sine tjenere, blev ændret betydeligt. Grunden var at de kristne blev underlagt en ny lov, „Messias’ lov“. (Galaterne 6:2) Den tidligere pagt, Lovpagten som blev givet til Israel gennem Moses, blev opfyldt og ophævet ved Jesu død. (Romerne 10:4; Efeserne 2:15) Blev buddet om at overholde sabbatten også ophævet? Ja. Efter at Paulus havde sagt at vi er „løst fra loven“, nævnte han specifikt et af De Ti Bud. (Romerne 7:6, 7) Altså er De Ti Bud — derunder sabbatsbuddet — en del af den Lov som blev ophævet. Det er derfor ikke længere et krav til Guds tjenere at de skal holde en ugentlig sabbat.

Forandringen fra den israelitiske tilbedelsesordning til den kristne kunne illustreres med at et land ændrer sin grundlov. Når den nye grundlov er trådt i kraft, er folk ikke længere forpligtede til at adlyde den gamle. Nogle af lovene er måske de samme som tidligere, men der kan også være nye og ændrede love. Man bliver derfor nødt til at sætte sig nøje ind i den nye grundlov for at finde ud af hvilke love der nu gælder. En god samfundsborger vil også gerne vide hvornår den nye grundlov træder i kraft.

I lighed hermed gav Jehova Gud over 600 love — hvoraf de 10 havde grundlæggende betydning — til Israels nation. De drejede sig blandt andet om moralspørgsmål, ofre, sundhed og overholdelse af sabbatten. Jesus sagde imidlertid at hans salvede disciple skulle udgøre en ny „nation“. (Mattæus 21:43) Fra år 33 har denne nation haft en ny „grundlov“, der bygger på to vigtige bud — kærlighed til Gud og kærlighed til næsten. (Mattæus 22:36-40) Selvom „Messias’ lov“ indeholder påbud der svarer til dem der fandtes i Loven til Israel, bør det ikke overraske os at nogle af lovene er meget anderledes, og at andre ikke længere er i kraft. Den lov der påbød overholdelsen af en ugentlig sabbat, er en af dem der ikke længere gælder.

Har Gud ændret sine normer?

Betyder dette skifte fra Moseloven til Messias’ lov at Gud har ændret sine normer? Nej. Ligesom forældre vil tilpasse de regler deres børn skal følge, efter børnenes alder og omstændigheder, har Jehova ændret de krav han stiller til sit folk. Apostelen Paulus forklarer det på denne måde: „Før troen kom, blev vi holdt bevogtede under loven, spærret inde med henblik på den tro som skulle åbenbares. Følgelig er loven blevet en opdrager der leder os til Kristus, for at vi kan blive erklæret retfærdige som følge af tro. Men nu da troen er kommet, er vi ikke længere under en opdrager.“ — Galaterne 3:23-25.

Hvad har Paulus’ ræsonnement med sabbatten at gøre? Man kan illustrere det med en skoleelev der skal have træsløjd en bestemt dag hver uge. Når han senere kommer ud på arbejdsmarkedet, er det måske ikke kun én dag om ugen han har brug for det han har lært i sløjdtimerne, men hver dag. Da israelitterne var under Loven, var det et krav til dem at de skulle holde en hviledag hver uge hvor de skulle tilbede Gud. De kristne, derimod, skal ikke kun tilbede Gud én dag om ugen, men hver eneste dag.

Vil det sige at det er forkert at sætte en dag om ugen til side til at hvile og til at tilbede Gud? Nej. Guds ord lader det være op til den enkelte at træffe en sådan afgørelse, for der siges: „Én beslutter at én dag er mere hellig end en anden. En anden beslutter at alle dage er lige gode. Hver enkelt må træffe sin egen beslutning.“ (Romerne 14:5, God’s Word) Selvom nogle måske vælger at betragte én dag som mere hellig end andre, viser Bibelen tydeligt at Gud ikke forlanger at kristne skal overholde en ugentlig sabbat.

[Tekstcitat på side 12]

„I seks dage kan I samle det op, men på den syvende dag er det sabbat. På den vil der ikke være noget.“ — 2 MOSEBOG 16:26.

[Tekstcitat på side 14]

„Loven [er] blevet en opdrager der leder os til Kristus, for at vi kan blive erklæret retfærdige som følge af tro. Men nu da troen er kommet, er vi ikke længere under en opdrager.“ — GALATERNE 3:24, 25.

[Ramme/​diagram på side 13]

Den internationale datolinje og sabbatten

Den internationale datolinje er en udfordring for dem der mener at den ugentlige sabbat skal holdes samme dag overalt. Datolinjen, der er en imaginær linje, løber hovedsagelig langs den 180. længdegrad gennem Stillehavet. Lande vest for datolinjen er en dag foran dem der ligger øst for linjen.

Når det for eksempel er søndag i Fiji og Tonga, er det lørdag i Samoa og Niue. Når en i Fiji holder sabbat om lørdagen, vil hans trosfæller i Samoa, der kun ligger 1145 kilometer væk, være på arbejde fordi det dér er fredag.

Syvendedagsadventisterne i Tonga holder deres sabbat om søndagen, og det begrunder de med at de derved holder sabbatten samtidig med deres trosfæller i Samoa, omkring 800 kilometer væk. Men syvendedagsadventisterne i Fiji, der også ligger omkring 800 kilometer væk, holder ikke hviledag fordi det dér er søndag, og de holder sabbatten om lørdagen!

[Diagram]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

\

\

\

\ SAMOA

\

— ― ― ― ― ― ― ―

FIJI \

Søndag \ Lørdag

\

\

TONGA \

\

\

\

[Oversigt på side 15]

Vigtige fakta at overveje angående sabbatten:

Nogle skriftsteder nævner ganske vist at man skal holde en ugentlig sabbat, men det er vigtigt at vide hvornår ordene blev udtalt.

2010 E.V.T.

[Illustration på side 11]

Avisartikler om de vejspærringer som grupper af metodister dannede i et krav om at få Fiji til at vende tilbage til en streng overholdelse af sabbatten

[Kildeangivelse]

Med tilladelse fra Fiji Times