Kan politik skabe verdensfred?
HVORFOR NOGLE SIGER JA
De tror på at de fleste regeringer ønsker fred. For at forsøge at opnå fred har mange lande meldt sig ind i FN, der blandt andet har som mål at sikre “opretholdelsen af international fred og sikkerhed”.
De tror på at de fleste mennesker ønsker fred. En undersøgelse blandt omkring 42.000 personer i 17 lande viste at der ville være stor tilslutning til en verdensregering der kunne tage hånd om store problemer som krig, sygdom og fattigdom.a
NOGET AT TÆNKE OVER
For at kunne opnå verdensfred må alle regeringer samarbejde.
Er det sandsynligt at det kommer til at ske?
Hvad viser den seneste udvikling?
I 2024 udtalte Den Internationale Røde Kors Komité: “I dag er der mere end 120 væbnede konflikter jorden over.” Og i mange af dem bliver “den humanitære folkeret fuldstændigt tilsidesat”.b
Øverst til venstre: Peter Powell/AFP via Getty Images; nederst til venstre: Omar Al-Qattaa/AFP via Getty Images; højre: Mahmoud Issa/Anadolu via Getty Images
Selv de bedste regeringer kan ikke fjerne de karaktertræk der skaber splittelser mellem mennesker.
HVAD BIBELEN SIGER
For at illustrere hvad det bibelvers betyder, kan vi forestille os en lille dreng der tager sine første skridt. Med lidt øvelse kan han gå helt uden at falde. Men kan han gå hvorhen han vil uden at fare vild? Kan han krydse vejen uden at komme galt afsted?
På lignende måde kan vi mennesker gå – vi har frihed til at træffe forskellige beslutninger. Men vi har ikke evnen til at finde vej på egen hånd – vi er ikke i stand til at styre uafhængigt af vores Skaber.
Selv de bedste regeringer kan ikke fjerne de karaktertræk der skaber splittelser mellem mennesker, som for eksempel grådighed, stolthed, fordomme og egoisme. (Jeremias 17:9) Igen og igen har historien vist at den slags træk hos mennesker fører til undertrykkelse og lidelser. Det er med god grund at Bibelen kommer med det her råd: “For jeres egen skyld skal I holde op med at stole på mennesker.” – Esajas 2:22.
Her omtaler Bibelen faktisk en verdensregering – nemlig Guds rige. Det rige er en virkelig regering som på et tidspunkt vil herske over hele jorden. (Daniel 7:13, 14; Åbenbaringen 11:15) Til den tid vil livet være meget bedre end vi overhovedet kan forestille os.
Læg mærke til hvad Bibelen siger der vil ske i fremtiden:
Daniel 2:44: “Himlens Gud [vil] oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. ... Dét alene vil bestå for evigt.”
Salme 46:9: “Han [Gud] standser krige overalt på jorden.”
Esajas 11:9: “Ingen vil gøre skade, og ingen vil gøre fortræd ... for jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova.”c
Det er der ingen regering styret af mennesker der kan gennemføre. Men vores Skaber både kan og vil!
FLERE OPLYSNINGER
Lær om vores gratis bibelkursus, eller bed om at få besøg af et af Jehovas Vidner.
a “Who on Earth Wants a World Government, What Kind, and Why? An International Survey Experiment,” af Farsan Ghassim og Markus Pauli
b “ICRC in 2024: Upholding humanity in conflict”
c Jehova er Guds navn ifølge Bibelen. Se artiklen “Hvem er Jehova?”