Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • wp26 Nr. 1 s. 7-9
  • Kan religion skabe verdensfred?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Kan religion skabe verdensfred?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige (offentlig udgave) – 2026
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • HVORFOR NOGLE SIGER JA
  • NOGET AT TÆNKE OVER
  • HVAD BIBELEN SIGER
  • Fører religionen verden den rette vej?
    Virkelig fred og sikkerhed — hvordan?
  • Fører religionen verden den rette vej?
    Hvordan får vi virkelig fred og sikkerhed?
  • Kan politik skabe verdensfred?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige (offentlig udgave) – 2026
  • Der kommer sand fred — men hvordan?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1997
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige (offentlig udgave) – 2026
wp26 Nr. 1 s. 7-9
Mennesker med forskellig religion og baggrund beder. De har forskellige skikke; nogle bruger religiøse symboler eller brænder røgelse.

Kan religion skabe verdensfred?

HVORFOR NOGLE SIGER JA

De tror på at religiøse ledere kan hjælpe med at indføre fred. Præster og andre religiøse ledere taler ofte om næstekærlighed og uselviskhed. Af den grund mener mange at religiøse ledere kan bruge deres indflydelse på at være med til at løse nogle fastlåste konflikter.

De tror på at religiøse værdier motiverer folk til at skabe fred. En forfatter der har skrevet om religiøst motiverede fredsaktivister, har lagt mærke til at de ofte “føler at deres arbejde har en større kosmisk betydning” – med andre ord: at deres indsats er en del af en guddommelig plan.a Det syn kan motivere dem endnu mere til at arbejde for fred og styrke deres håb om at det vil kunne lade sig gøre.

NOGET AT TÆNKE OVER

Selvom mange religioner lærer deres tilhængere at de skal være fredelige, er det ofte på grund af religion at der er krige og konflikter.

  • Er det realistisk at tro at religioner der har helt forskellige værdier og måder at tilbede på, vil indføre verdensfred?

  • Med tanke på hvor mange religiøse mennesker der deltager i krige og konflikter, hvad er så mest sandsynligt – at religion vil forene mennesker eller blive ved med at splitte dem?

    Collage: Religions indblanding i krig og vold. 1. En ortodoks præst velsigner maskingeværer. 2. En soldat holder et maskingevær med en rosenkrans og et kors viklet omkring. 3. En præst velsigner nogle soldater med helligt vand under en ceremoni.

    Venstre: Danil Semyonov/AFP via Getty Images; nederst til højre: Dmytro Smolyenko/Ukrinform/Future Publishing via Getty Images

    Religioner der tolererer eller promoverer had og vold, er en del af problemet, ikke løsningen.

HVAD BIBELEN SIGER

“I hende [Babylon den Store] fandtes blod af ... alle som er blevet slået ihjel på jorden.” – Åbenbaringen 18:24.

Åbenbaringens Bog i Bibelen bruger udtrykket “Babylon den Store” om alle religioner der ikke lever op til det der står i Guds ord, Bibelen.b (Åbenbaringen 17:5) Op gennem tiden er mange uskyldige mennesker døde på grund af det de religioner har gjort.

Selv i nyere tid har religiøse uoverensstemmelser eskaleret krige og konflikter. Religiøse ledere har ofte opfordret deres tilhængere til at gå i krig mod mennesker fra andre religioner eller endda fra andre grene af deres egen religion. Religioner der tolererer eller promoverer had og vold, er en del af problemet, ikke løsningen.

Som modsætning til det siger Bibelen at de der har den sande religion, “vil smede deres sværd om til plovjern”. (Esajas 2:2-4) Det ordbillede indikerer at de ikke vil støtte eller deltage i nogen former for krige eller konflikter. Ud over det arbejder de også på deres personlighed og forsøger hele tiden at styrke deres kærlighed, venlighed og selvbeherskelse. – Galaterne 5:22, 23.

Bibelen har hjulpet Jehovas Vidner til at opnå ægte fred med hinanden på tværs af etnicitet og nationalitet. Hvis du synes det lyder for godt til at være sandt, så prøv at overvære et af deres møder, og vurdér det selv.

Et billede fra videoen “Kan kærlighed sejre over had?” To Jehovas Vidner taler sammen mens de er ude at forkynde på en travl markedsplads.

Se videoen Kan kærlighed sejre over had? Den handler om hvordan Bibelen hjalp en jøde og en palæstinenser til at ændre deres indstilling fuldstændigt.

FLERE OPLYSNINGER

Lær om vores gratis bibelkursus, eller bed om at få besøg af et af Jehovas Vidner.

a Marc Gopin: Bridges Across and Impossible Divide: The Inner Lives of Arab and Jewish Peacemakers

b Det kan du lære mere om i artiklen “Hvad er Babylon den Store?”

    Danske publikationer (1950-2027)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2026 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del