Vil de forkynde fra dør til dør?
„PAVEN sender forkyndere ud i Roms gader.“ Sådan lød titlen på en avisnotits af Greg Burke. Han skriver: „Pave Johannes Paul har opfordret Italiens katolikker til at følge det eksempel som blandt andet sekten Jehovas Vidner har sat. De har omvendt mange gennem forkyndelse fra dør til dør.
’Det er ikke tid til at skamme sig over evangeliet, det er tid til at forkynde det fra tagene,’ sagde paven mandag til 350 religionslærere og rejsende prædikanter....
’Jeg håber at jeres projekt med at forkynde evangeliet i gaderne . . . bringer rigeligt med frugt,’ sagde han til dem. ’I har genopdaget en forkyndermetode der endog når ud til dem der er kommet bort fra troen.’“
Journalisten Greg Burke tilføjede: „Antallet af katolske kirkegængere er faldet drastisk i Italien i de sidste tyve år, og pavens begejstring for hus-til-hus-forkyndelse synes til dels at være en reaktion på kirkens dalende indflydelse.“
Det er ikke første gang at en sådan opfordring til at „forkynde fra dør til dør“ fremsættes. En tidligere pave, Paul VI, sagde at den katolske kirke „er til for at forkynde“. Og den nuværende pave, Johannes Paul II, udsendte i 1991 en rundskrivelse, Redemptoris Missio, hvori han gør sin kirke opmærksom på behovet for at følge Jesu bud om at forkynde offentligt.
Men den romersk-katolske skribent Peter Hernon stiller dette spørgsmål i Londonavisen Catholic Herald: „Hvad er der blevet af evangelieforkyndelsen?“ Han var bekymret for det meget omtalte „forkyndelsens årti“, der nu er flere år henne. Da han spurgte en biskop om grunden til at man ikke kunne se nogen resultater, svarede biskoppen: „De må ikke være så utålmodig. Kirken har kun eksisteret i 2000 år.“
Det er intet under at Hernon spurgte: „Hvorfor mon man ikke længere føler at arbejdet haster, sådan som Jesus understregede da han sendte disciplene ud at forkynde i de omkringliggende byer? Eller som Skt. Paulus sagde: ’Ve mig om jeg ikke forkyndte den gode nyhed.’ (1 Kor. 9:16)“ Vil katolikkerne efterligne de første kristne, som forkyndte „offentligt og fra hus til hus“? — Apostelgerninger 5:42; 20:20.
Hernon indrømmer at når det drejer sig om forkyndelse fra dør til dør, kan han „høre skeptikerne mumle at det kun er en teoretisk mulighed, at det er uigennemførligt. Men det er ikke umuligt,“ svarer Hernon. „For at bevise denne påstand er jeg nødt til at bruge et slemt ord. Jeg ved det er et tabuord, for sidste gang jeg anvendte det i en katolsk artikel blev hele afsnittet udeladt (uden at der blev ændret noget i resten af teksten). Ordet er Jehovas Vidner.... Ethvert Vidne lærer at han i kraft af selve sit kald nødvendigvis må være missionær.“
Hernon går ikke ind for Jehovas Vidners lære, men han indrømmer at når man betragter deres måde at forkynde på, „er det svært ikke at blive mindet om de første kristne der er beskrevet i [bogen] Apostelgerninger“.
Jehovas vidner fortsætter nidkært med at forkynde fra dør til dør og opfylder derved Jesu Kristi bud: „I skal være vidner om mig ... til jordens fjerneste egne.“ — Apostelgerninger 1:8.