Kapitel 71

Farisæerne vil ikke tro

FORÆLDRENE til den tidligere blinde tigger er nervøse over at blive tilkaldt af farisæerne. De ved at man har besluttet at enhver som giver udtryk for tro på Jesus, skal udstødes af synagogen. At blive udelukket fra fællesskabet med andre i et samfund kan medføre kolossale vanskeligheder, især for fattige familier. Derfor udtaler forældrene sig kun med største forsigtighed.

„Er denne mand jeres søn som I siger er født blind?“ spørger farisæerne. „Hvordan kan det da være at han nu kan se?“

„Vi ved at han er vores søn og at han er født blind,“ bekræfter forældrene. „Men hvordan det kan være at han nu kan se, ved vi ikke, og vi ved heller ikke hvem der har åbnet hans øjne.“ Deres søn har uden tvivl fortalt dem alt om hvad der er sket, men de svarer undvigende: „Spørg ham. Han er voksen. Han må tale for sig selv.“

Farisæerne tilkalder så endnu en gang manden. Denne gang forsøger de at skræmme ham ved at give det indtryk af at de har fået fat på nogle belastende vidnesbyrd om Jesus. „Giv Gud ære,“ befaler de. „Vi ved at dette menneske er en synder.“

Den tidligere blinde mand afviser ikke deres anklage, men siger: „Om han er en synder ved jeg ikke. Én ting ved jeg, at jeg der var blind, nu ser.“

Farisæerne forsøger at finde en brist i hans vidneforklaring og spørger igen: „Hvad gjorde han ved dig? Hvordan åbnede han dine øjne?“

„Jeg har allerede fortalt jer det, og I hørte ikke efter. Hvorfor vil I høre det igen?“ klager manden, og siger sarkastisk: „I vil vel ikke også være disciple af ham?“

Dette svar gør farisæerne rasende. „Du er en discipel af den mand,“ siger de anklagende, „men vi er disciple af Moses. Vi ved at Gud har talt til Moses; men vi ved ikke hvor denne mand er fra.“

Den ydmyge tigger svarer forbavset: „Det er da en mærkelig ting at I ikke ved hvor han er fra, og han har dog åbnet mine øjne.“ Ja, hvilken slutning burde alle kunne drage? Tiggeren henleder farisæernes opmærksomhed på en almindeligt anerkendt sandhed: „Vi ved at Gud ikke hører på syndere, men hvis en er gudfrygtig og gør hans vilje, ham hører han på. Man har aldrig før hørt at nogen har åbnet en blindfødts øjne.“ Enhver burde altså kunne sige til sig selv: „Hvis denne mand ikke var fra Gud, kunne han slet intet gøre.“

Farisæerne kan ikke finde på noget svar til dette klare og ligefremme ræsonnement. I stedet begynder de at håne manden: „Du er helt og holdent født i synder, og dog underviser du os?“ Derpå støder de manden ud, hvilket åbenbart indebærer at han bliver udelukket fra synagogen.

Da Jesus hører hvad de har gjort, finder han manden og siger: „Tror du på Menneskesønnen?“

„Hvem er han, herre,“ spørger den tidligere blinde tigger, „så jeg kan tro på ham?“

„Ham der taler med dig,“ svarer Jesus.

Straks bøjer manden sig for Jesus og siger: „Jeg tror på ham, Herre.“

Jesus siger nu: „Til denne dom er jeg kommet til denne verden: for at de der ikke ser kan se, og de der ser kan blive blinde.“

Dette får nogle af farisæerne til at spørge: „Vi er vel ikke også blinde?“ Hvis de ville indrømme at de var åndeligt blinde ville deres modstand mod Jesus kunne undskyldes. Som Jesus siger til dem: „Hvis I var blinde, ville I ikke have nogen synd.“ Farisæerne påstår imidlertid hårdnakket at de ikke er blinde og at de ikke har brug for at blive åndeligt oplyst. Derfor slutter Jesus med at sige: „Men nu siger I: ’Vi ser.’ Jeres synd forbliver.“ Johannes 9:19-41.

▪ Hvorfor er forældrene nervøse over at blive tilkaldt af farisæerne, og hvilke undvigende svar giver de?

▪ Hvordan forsøger farisæerne at skræmme den tidligere blinde mand?

▪ Hvilket logisk ræsonnement som manden fremsætter gør farisæerne rasende?

▪ Hvorfor er der ingen undskyldning for farisæernes modstand mod Jesus?