Kristelig brug af materiel rigdom

OVERALT på denne skønne planet, som vor Skaber i sin kærlighed har dannet til menneskets salige hjem, frembæres kundskaben om hans ord, bibelen, for tiden af mennesker, der har viet sig til den Højestes tjeneste. Deres kald til at „prædike ordet“ er en ærefuld og hellig betroet opgave, som intet her på jorden kan sammenlignes med. Det er Jehovas, den sande Guds, herlighed, de gør kendt, og de er hans tjenere.

De ord, du nu læser, finder dig måske boende i en af de højt udviklede nationer i verden. Hvis så er, ved du, at Jehovas vidner bringer menneskene i disse lande kundskab om bibelen, et lys, der ikke kommer fra mennesker, men fra Jehova Gud, som er opgået over sine tjenere. (Esajas 60:1, 2) Du indser også, at det gør de af en anden grund end ønsket om finansiel vinding, thi de bruger af deres tid og midler, både åndelige og materielle, i stedet for at samle ind. Det kan være, at du tager del med dem i denne herlige gerning, og hvis det er tilfældet, ved du, at der ikke er nogen mangel i deres liv, som er fyldt til overflod med de åndelige rigdomme fra sandheden om Himmeriget.

Disse ord når dig måske i den del af jorden, som ikke er udviklet efter menneskets stolte „civilisation“. Men også alle sådanne steder forkynder Jehovas vidner det samme Guds ord. Tænk dig de mange forskellige mennesker og lokaliteter i denne store arbejdsmark, som er verden. Der er store modsætninger, enhver slags klima, alle mulige skikke, forskellige målestokke, sæder og anskuelser. Men alle vegne er der mennesker, hvad enten de er rige eller fattige, af denne farve eller disse ansigtstræk, hvilket sprog de end taler, i prægtige boliger eller fattige hytter, og mennesker er, hvad der interesserer Jehovas vidner.

De forskellige lande ejer nu nogle rigdomme, i visse henseender store rigdomme, men det tilhører i virkeligheden altsammen Jehova, Skaberen. Mennesker, som elsker Gud, bruger så meget af denne materielle rigdom, de kan, til Herrens pris ved at bruge den til fremme af forkyndelsen af Riget. Men mange mennesker i disse lande, mænd, kvinder og børn, som elsker retfærdighed, er af virkelig åndelig værdi, og de kundgør i sandhed Jehovas pris ved at dyrke og tilbede ham. Disse mennesker er dyrebare for Jehova Gud og for hans tjenere, som elsker dem.

Når alt kommer til alt, hvad er det så, som virkelig skaber et menneske? De klæder, han hyller sit legeme i? Hans hudfarve? Hans moders boplads ved hans fødsel? Hans størrelse, hans træk, legemets nedarvede ufuldkommenhed, hans forfædres sæder og skikke? Nej, intet af alt det. Et smukt, veluddannet menneske, der nyder alle moderne bekvemmeligheder og har elegante klæder, kunne være grusom eller selvisk, eller ikke være det. Et fattigt, uoplyst menneske, der kan forekomme andre mærkelig i udseende og tale, elsker måske retfærdighed, agter sine medmennesker og er retsindig over for Gud, eller hans hjerte har måske det modsatte af disse gode egenskaber. Er det da ikke det indre, der skaber mennesket og bestemmer dets reaktion over for Guds ords sandhed? Vi sigter ikke til den opdigtede religiøse opfindelse, „den udødelige sjæl“, men til det, som Gud kan se, og som han ser, hjertet. (1 Samuel 16:7) Alle mennesker har et sind og et hjerte og sætter deres hu til uretfærdige ting i den gamle verden eller til retfærdige principper i overensstemmelse med den nye verdens principper, som er omtalt i Skriften.

Vi er sikre på, at du gerne vil se sagen fra dette synspunkt. Det hjælper os til at forstå nødvendigheden af, at Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab stadig og vedblivende formaner til at forkynde evangeliet for alle mennesker, alle vegne. Det er en opmuntring for dig, hvis du tager del i dette arbejde med at undervise i bibelens lærdomme. Når vi forstår, at hvem eller hvor et menneske end er, kan han svare på den ene eller anden måde på Guds ord, så begriber vi også, hvorfor Jehovas vidner bliver sendt til alle lande for at prædike for befolkningen. Når du læser i dette blad eller i andre af Vagttaarnets Selskabs publikationer, som for eksempel Årbogen for 1950, om arbejdet ud over jorden, så ved du også, hvad det er for et motiv, der giver dette arbejde liv og kraft: kærlighed til Gud og mennesker og Jehovas ånds velsignelse over hans uselviske tjenere.

De penge, der betales af mennesker, som modtager de trykte vejledninger ved bibelstudium af Jehovas vidner, hjælper ikke så lidt til at holde dette arbejde i gang. Men største delen af den finansielle hjælp kommer dog ved frivillige bidrag fra Jehovas vidner og andre, der er knyttet til dem, og af hvem som helst, som ønsker at støtte denne gerning på den måde. Det er os en glæde, og vi tror, det også vil være en glæde for dig, at forsikre og bekræfte på ny, at Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab eller dets repræsentanter har aldrig nogen sinde i dets historie bedt om penge eller „optaget kollekt“ eller opkrævet tiende. De kristne begærer ikke guld af nogen. (Apostlenes Gerninger 20:33) Når Jehovas organisation har fulgt denne bibelske regel, har hans velsignelse været over den.

Miraklet med udvidelsen af Jehovas tjeneste finder sted nu i vor tid ved Herrens rige velsignelse og ledelse. Et menneske følger en viis handlemåde ved at bruge sine penge og andre materielle velsignelser til støtte for dette arbejde. Nu som før følger Vagttaarnets Bibel- og Traktatselskab den af bibelen anerkendte fremgangsmåde at tage imod utvungne, frivillige pengegaver, vi ikke har bedt om. — Se Lukas 16:9; 21:1-4; 1 Korinter 16:2; 2 Korinter 9:7.

Det princip har altid virket blandt Guds tjenere på jorden til alle tider. Vi har den samme forret i dag. For sådanne gaver er hovedkontoret bygget og holdes i gang og ligeledes afdelingskontorer med hvad dertil hører i 65 lande, heri indbefattet missionshjem (nu er der 107 af dem), og der arbejdes i alle lande (104, medens dette skrives), missionærer uddannes og udsendes til fremmede lande, der betales for zonekonventer, landskonventer og internationale konventer for evangeliets forkyndere, udgives bibler og hjælpebøger ved bibelstudium, og disse afsendes og fordeles. Og arbejdet vokser.

Hvert år behandler vi dette spørgsmål i Vagttaarnet til underretning for alle, og således besvarer vi spørgsmål i forbindelse hermed for vore mange nye læsere, idet vi forklarer, hvordan ordningen er for bidrag til „Gode forhåbninger“. Er det at tigge penge? Absolut ikke! At overveje Herrens gerning og planlægge den på forhånd for at fremme den er en velsignet og herlig forret nu i tiden. Selskabet lægger planer på forhånd, og det samme gør mange enkeltpersoner. At planlægge i forvejen, hvad vi kan give, er i overensstemmelse med det råd om bidrag, som er givet i 1 Korinter 16:2. Derfor foreslår vi, at du, når du har modtaget dette nummer af Vagttaarnet, straks skriver et brevkort eller brev til Selskabet og selv beholder en afskrift deraf som påmindelse til dig selv om det beløb, du håber at kunne give. Du behøver blot at skrive:

Ved Guds nåde håber jeg i det kommende år at kunne bidrage til arbejdet med at forkynde Jehovas rige kr. . . . . . . . . ., som jeg vil indsende i sådanne beløb og til de tider, jeg kan, efter som Herren vil give mig nåde til.

Adresser dit kort eller brev til:

VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB,

Søndre Fasanvej 54, København, Valby.

Nogle mennesker vil måske ikke ønske at gå ind på en sådan frivillig ordning som ovenfor nævnt, fordi de synes, at de derved har forpligtet sig. De foretrækker at sende deres bidrag til Selskabet når som helst, efter som de har evne og råd til. I sådanne tilfælde kan de sende alle disse bidrag til Selskabet under ovennævnte adresse, selv om de ikke har underrettet Selskabet derom på forhånd.