En retfærdig verden genskabt
EN MAND sad og så filmen „Glæden og Lykken i Den Nye Verdens Samfund“, der er fremstillet af Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. De lykkelige mennesker og de farvestrålende naturscener på lærredet rørte en længsel i ham efter at se hele jorden opfyldt af en sådan skønhed og af mennesker, der levede i fred og kunne glæde sig over det i fuld udstrækning. Hvordan kunne det nogen sinde blive virkelighed?
Som om dette tavse spørgsmål var blevet hørt, lød det nu fra filmkommentatoren: „De fuldkomne tilstande, der gik tabt for mennesket, da det første oprør fandt sted, vil komme tilbage. De paradisiske tilstande, der rådede i Edens have, vil blive genoprettet. Al ondskab vil blive fjernet. Alle resultater af Satans oprør vil være borte.“
Bibelen støtter fuldt ud disse udtalelser. Paradiset vil blive genoprettet, ikke ved at jorden ødelægges, men ved at hele jordens åsyn fornys. Det sker ikke ved svage menneskers formåen, men ved jordens Skabers, Jehova Guds, ubegrænsede magt. Om ham står der skrevet: „Du sender din ånd, og de skabes, jordens åsyn fornyer du.“ — Sl. 104:30.
Fornyelsen af jordens åsyn opnås ved en genskabelse af et ordnet samfund af fornuftbegavede skabninger, der alle samarbejder i endrægtighed for at fuldbyrde Guds hensigt med jorden. Et sådant ordnet samfund eller en organisation har engang eksisteret. Dens øverste embedsmand var en af Guds usynlige, åndelige sønner. Den synlige del af denne organisation bestod af de to første mennesker, Adam og Eva. Denne forening af usynlige og synlige Guds børn i et samfund dannede den første „verden“ (kosmos, græsk). Den havde af universets suveræn fået den særlige opgave betroet at varetage jordens interesser. Dens borgere skulle ikke bekymre sig om og blande sig i interesser, der vedrørte andre dele af Jehovas udstrakte skaberværk. Jorden var deres virkefelt, og de skulle underordne sig deres suveræne herre, Jehova, for bestandig.
Guds hensigt med jorden blev formuleret meget enkelt for de første mennesker. Gud sagde: „Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør Eder til herre over den og hersk over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på jorden!“ Ved ægteskab skulle mennesker sætte børn i verden og således mangfoldiggøre slægten, indtil den var stor nok til, at alle interesser på jorden nemt kunne varetages. Under de usynlige „himles“ overopsyn skulle det synlige menneskesamfund eller „jorden“ således fuldbyrde Guds hensigt. — 1 Mos. 1:28.
Af hver borger i denne første verden krævedes en betydningsfuld egenskab, lydighed. Ulydighed ville ikke blive tålt. Det ville resultere i død. Kun lydige skabninger ville blive benyttet til fuldførelsen af Guds hensigt med jorden. Det første menneskepar blev straks afkrævet et pant på lydighed. De blev strengt advaret om ikke at spise af „træet til kundskab om godt og ondt“. — 1 Mos. 2:17.
Den usynlige embedsmand, der førte tilsyn med denne første verden, var den første, der diskvalificerede sig. Ærgerrigt søgte han at blande sig i interesser, han ikke havde fået overdraget, og han havde endog den dristighed at tro, at han kunne overtage den almægtige Guds stilling. Hans oprør gav sig snart åbenlyst til kende. I hurtig rækkefølge forledte denne oprører Adam og Eva til at tage parti for sig, idet han fortalte Eva den første løgn: der er ingen død for ulydighed mod Gud, og ved underfundigt at fremkalde selviskhed i deres hjerter. De spiste af den forbudte frugt, kom til kort i at give det rette pant på lydighed og diskvalificerede dermed sig selv, så de ikke kunne modtage noget yderligere betroet hverv. På den måde blev hele den første verden fordærvet. — 1 Mos. 3:4-6.
Jehova Gud handlede hurtigt. Han udtalte dommen over disse oprørere og udstødte dem fra sin universelle familie. De kunne begynde deres egen gudløse verden og drive den, men med den sikre forvisning om, at deres verden var dømt til undergang lige fra begyndelsen. „Sæden“ eller Guds „kvindes“ eller trofaste himmelske universelle organisations afkom ville, når tiden var inde til det, udslette al ondskab og genoprette den retfærdige verden, som det oprindeligt var Guds hensigt at skabe, til bedste for jorden og til ophøjelse af Guds ord og navn. — 1 Mos. 3:15.
I århundreder har mennesker, som udøvede tro på den sande Gud, set hen til, at den, der skulle knuse den onde oprører og tilintetgøre alle hans onde gerninger, skulle komme og samtidig belønne alle lydige mennesker med evigt liv på grundlag af sit opofrede menneskelivs fortjeneste og deres tro på det. Alt dette ville finde sted, når den retfærdige verden skulle genskabes. Ved hjælp af disse trofaste tjenere dannede Jehova profetiske billeder og lod dem nedtegne, så de kunne tjene til at identificere den kommende befrier. Denne hellige beretning var sammen med Guds hellige ånd tilstrækkelig til at sætte apostelen Peter i stand til ganske afgjort at identificere den, Gud havde gjort „både til Herre og Kristus“, han, som skulle lide døden for den store oprørers hånd og derefter tages til himmelen „indtil genoprettelsestiderne, da alt skal blive genoprettet“. — Ap. G. 2:36; 3:18-21.
Selv under de vanskeligste prøver lagde Jesus Kristus en fuldstændig lydighed for dagen, og dermed havde han fuldt ud kvalificeret sig til at modtage den betroede stilling, han var udset til. Atter og atter gik den store modstander, Satan, til angreb på hans urokkelige retskaffenhed i et forsøg på at gøre ham uegnet til tjenesten som konge over en ny retfærdighedens verden. Men alt sammen forgæves! Jesus gik ud af hver træfning som sejrherre. Der står skrevet: „Da han i fremtræden fandtes som et menneske, ydmygede han sig selv og blev lydig indtil døden, ja døden på en marterpæl. Netop af den grund ophøjede Gud ham også til en overordnet stilling og gav ham i sin godhed navnet, som er over alle andre navne.“ Enhver, der ønsker at opnå liv i den nye verden sammen med Jesus Kristus, må for at vise sig kvalificeret til at opnå denne forret følge hans forbilledlige eksempel på lydighed under prøve. Peter oplyste de kristne herom, idet han sagde: „Thi dertil blev I kaldet, fordi også Kristus led for jer og efterlod jer et forbillede, for at I skal gå i hans fodspor.“ — Fil. 2:8, 9, NW; 1 Pet. 2:21.
Jesus skulle ikke være alene i den usynlige del af den retfærdighedens verden, der ville blive genskabt. Nogle skulle regere med ham i himlene. De første, som Jesus udvalgte, gav han følgende løfte: „Sandelig siger jeg Eder: ved verdensgenfødelsen, når Menneskesønnen sidder på sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer.“ Til den samme gruppe af trofaste mænd sagde han: „Frygt ikke, du lille hjord! thi jeres Fader har besluttet at give jer Riget.“ Senere åbenbarede han, at den „lille hjord“ ville bestå af 144.000, som ville lægge en lydighed for dagen af samme beskaffenhed som deres Herres. — Matt. 19:28; Luk. 12:32; Åb. 7:4; 14:1.
Den synlige del af den genskabte retfærdige verden vil bestå af trofaste mennesker, som også lægger lydighedens egenskab for dagen under prøve. Mange af disse mennesker levede, før Jesus blev født her på jorden, og navnene på nogle af dem er bevaret i det ellevte kapitel af Paulus’ brev til hebræerne. De vil „opstå til liv“. Andre trofaste har vist sig i vor tid. De forkynder offentligt, at deres frelse skyldes Jehova og Kristus Jesus, ikke De Forenede Nationer eller nogen enkelt nation eller dens nationale symbol. Senere føjes andre til, nemlig børnene af dem, der overlever Harmagedon, tilligemed dem, der kommer frem fra gravene for at „opstå til dom“. Alle disse må bevise deres lydighed over for den suveræne hersker, Jehova, ved under trængsler at bestå den retskaffenhedsprøve, der vil komme ved slutningen af Kristi tusindårige regering, når Satan og hans dæmoner løslades. — Joh. 5:29; Åb. 7:10; 20:7-9.
Alle de mennesker, som kommer under prøve ved slutningen af Kristi tusindårsrige, er dem, der omtales som „Israels tolv stammer“ i Mattæus 19:28. De vil danne et synligt samfund, der er organiseret teokratisk til at tjene ligesom det gamle Israels stammer. Over denne nye verdens velordnede samfund vil Kristus Jesus og de 144.000, der er forenede med ham i himmelen, udøve myndighed som konger og dommere.
Jesus kædede tiden for genskabelsen sammen med den tid, da han ville sidde på sin herligheds trone som konge. Da ville de, som har forladt alt og fulgt ham, modtage det evige livs belønning. Himmerigets fødsel ville betegne begyndelsen til den retfærdige verdens genskabelse.
Bibelens profetier peger tydeligt hen til året 1914 som det tidspunkt, da Kristus Jesus begyndte at regere midt iblandt sine fjender. I det år begyndte genskabelsen af den retfærdige verden. Krig brød ud i himmelen. Den sejrende Kristus og hans hærskarer af engle hvirvlede Dragen og hans dæmonhorder ned i nærheden af denne jord, hvor de må afvente yderligere trængsler i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Tre og et halvt år senere, i 1918, blev Kristus Jesus i endelig forstand „lagt“ som grundvolden for den retfærdige nye verden på det himmelske Zions bjerg. Intens virksomhed fulgte. De trofaste „hellige“, der sov i døden indtil Adonaj Jehovas og hans pagtsengels tilsynekomst i det åndelige tempel i 1918, blev oprejst fra de døde. Som åndeskabninger iklædt udødelighed og herlighed i lighed med Kristus Jesus sidder de nu sammen med ham på kongetroner. — Sl. 110:2; Åb. 12:7; 16:14; 3:21; Mal. 3:1.
I året 1919 blev resten af Kristi åndelige brødre udfriet fra fangenskab i vor tids åndelige Babylon, Satans verdensorganisation, og sat i deres eget „land“ for ren tilbedelse, hvor de snart begyndte at frembringe Rigets frugter. De blev kernen i det nye jordiske samfund, der vil overleve Harmagedon, og de vil være de første, der skrider til handling efter denne krig. I 1919 fandt grundlæggelsen af den „nye jord“ eller det nye jordiske samfund sted. Siden da har flere og flere med begejstring sluttet sig til den nye verdens samfund i forkyndelsen af den gode nyhed om det oprettede rige. Bundet sammen af kærlighedens ubrydelige bånd og fyldt med Jehovas vældes ånd har de udvidet deres „lands“ grænser til jordens ender. Ja, genskabelsen af den retfærdige verden er godt på vej! — Jer. 32:37-42; Es. 51:3 til 52:2.
Snart vil Harmagedonkrigen gøre ende på den gamle, onde verden. Den nye verdens samfund, som overlever, vil fjerne krigens ruiner og begrave de gudløses ben. Med uendelig glæde vil den nye jords indbyggere tage fat på arbejdet med at forny jordens åsyn, indtil kloden bliver et herligt glædens paradis. De overlevendes børn vil forøge glæden i de hjem, der da stiftes. Påbudet om at sætte børn i verden i retfærdighed vil blive opfyldt i symbolsk forstand til fuld tilfredshed for og ophøjelse af den, som velsignede den syvende skabelsesdag og gjorde den hellig. — Ez. 39:9-16; 1 Mos. 2:3.
Ind i dette lykkelige paradis vil de komme, „som er i mindegravene“, de, „som gjorde det onde“, hvem der blev lovet en „dommens opstandelse“. Efter at de er blevet oprejst fra de døde ved Guds ånds magt gennem Kristus Jesus, må de lære retfærdighed. En passende undervisning vil da finde sted under tilsyn af den guddommelige regering. Dommen over dem vil blive fældet på grundlag af de fremskridt, de gør, i at lære retfærdighed. — Joh. 5:28, 29, NW.
Ved slutningen af de tusinde år vil den endelige retskaffenhedsprøve komme. Alle uværdige vil blive skilt fra og tilintetgjort. Den lydige menneskehed vil blive erklæret retfærdig og godkendt af Jehova. Verdensgenskabelsen vil være fuldstændig. — Åb. 20:7-10; 21:5.