Scener fra det forjættede land

Besøg landet og dets får!

TUSINDER af kristne har besøgt det forjættede land i den formodning at et besøg på skuepladsen for Bibelens begivenheder ville øge deres forståelse og udbytte af Skriften. Og det har holdt stik.

Måske har du selv været der, eller du har måske blot ladet tankerne drage dertil ved at læse bøger og artikler om landet, men har du nogen sinde skænket dets får en tanke? ’Hvad har fårene at gøre med det forjættede land?’ spørger du måske. Faktisk var fårene på Bibelens tid en så uadskillelig del af tilværelsen at et besøg i det forjættede land ville være ufuldstændigt hvis man ignorerede dem.

Fotografierne på disse sider kan hjælpe tankerne på gled, eftersom nutidens får dernede minder meget om dem der fandtes på Bibelens tid.a Deres brede hale er fedtfyldt. (3 Mosebog 7:3; 9:19) Deres tykke uld er i regelen hvid, men vi husker at Jakobs store hjord omfattede ’spættede, brogede og mørkebrune får’. — 1 Mosebog 30:32.

Denne beretning viser også at en mand der besad en stor hjord blev regnet for rig. (1 Mosebog 30:43) Om Job læser vi: „Hans hjorde udgjorde syv tusind får og tre tusind kameler, fem hundrede spand hornkvæg og fem hundrede hunæsler . . . [Han] var større end alle østens sønner.“ (Job 1:3; 42:12) Husk også at Nabal havde 3000 får og 1000 geder. Hvilken status og indflydelse tror du han har haft dengang, på Davids tid? (1 Samuel 25:2) Men hvorfor var en stor hjord ensbetydende med stor rigdom?

Fordi fårene forsynede hyrden eller ejeren med værdifulde produkter, blandt andet ulden der kunne klippes igen og igen. Ordsprogene 31:13, 21, 22 gør opmærksom på hvordan en forstandig og flittig hustru kunne fremstille uldtøj til sin familie eller med salg for øje. (Job 31:20) Uld var en betydelig handelsvare. Det fremgår blandt andet af oplysningen om at en moabitisk konge „var fåreavler, og han betalte Israels konge et hundrede tusind vædderlam og et hundrede tusind uklippede væddere“. (2 Kongebog 3:4) Ja, de var „uklippede“, så ulden øgede deres værdi.

Nogle væddere havde imponerende horn, som dem vi ser på billedet til højre. Dette leder tanken hen på jubelåret, hvis komme blev bekendtgjort ved at der blev blæst i vædderhorn. (3 Mosebog 25:8-10) Tilsvarende udhulede horn blev brugt til at blæse alarm eller lede troppebevægelser. — Dommerne 6:34; 7:18, 19; Joel 2:1.

Med en fårehjord havde man også fødevarer, eftersom får hørte til de rene dyr som israelitterne måtte spise. (5 Mosebog 14:4) Lamme- eller fårekødet blev kogt eller stegt. Et stegt, årgammelt vædderlam var en hovedbestanddel af det årlige påskemåltid. (2 Mosebog 12:3-9) Fårene gav også mælk. Man drak mælken eller fremstillede smør og ost af den. — 1 Samuel 17:17, 18; Job 10:10; Esajas 7:21, 22.

Man har ikke et fuldstændigt indblik i fårenes verden medmindre man bemærker den nære tilknytning mellem hjorden og dens hyrde. En trofast hyrde havde omsorg for fårene. Som Jesus nævnte, kunne de genkende hyrdens stemme, og de kom når han kaldte dem ved navn. (Johannes 10:3, 4) Den samvittighedsfulde hyrde ledte efter bortkomne får, og når han fandt et, kunne det ske at han bar det på skuldrene tilbage til hjorden. — Lukas 15:4, 5.

David genkaldte sig sin tid som vogterdreng da han sammenlignede sig selv med et får der havde Jehova som hyrde. Ligesom får blev værnet mod rovdyr, blev David beskyttet. Fårene havde deres omsorgsfulde hyrde at følge. Hvis de kom til skade, forbandt han deres sår og gød måske lindrende olie over dem. Dette var en stærk modsætning til de prominente israelitters egenkærlighed, som er beskrevet i Ezekiel 34:3-8!

Bibelen indeholder talrige profetiske og billedlige henvisninger til får. Ofrer man det forjættede lands får opmærksomhed og lærer lidt om dem, vil man bedre kunne forstå de bibelske talemåder som „lille hjord“, „Guds lam“ og „andre får“. — Lukas 12:32; Johannes 1:36; 10:16.

[Fodnote]

[Kildeangivelse på side 24]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

[Kildeangivelse på side 25]

Garo Nalbandian