23:43

Det siger jeg dig i dag: Den græske skriftform der blev brugt i de tidligst tilgængelige håndskrifter af De Kristne Græske Skrifter, bestod udelukkende af store bogstaver. Den indeholdt ikke mellemrum og tegnsætning som vi kender det fra i dag. Selvom nogle skribenter en gang imellem tilføjede tegn som en slags tegnsætning, var det dog ikke noget de gjorde ofte eller konsekvent. Derfor er tegnsætningen i nutidige bibeloversættelser baseret på grammatikken i den græske tekst og den sammenhæng verset indgår i. I dette vers tillader grammatikken i den græske tekst at man anbringer et komma (eller et kolon) enten foran eller efter ordet “i dag”. Men hvor oversættere vil anbringe tegnsætningen i deres oversættelse af Jesus’ udtalelse, afhænger af hvordan de opfatter Jesus’ ord, og af hvad Bibelen som helhed lærer. I de videnskabelige udgaver af den græske tekst som Westcott og Hort, Nestle og Aland og De Forenede Bibelselskaber har udarbejdet, er der sat komma før det græske ord der er oversat med “i dag”. Men hvis man sætter komma efter “i dag”, vil det være i overensstemmelse med det Jesus tidligere har sagt, og med hvad Bibelen ellers lærer. For eksempel sagde Jesus at han ville ende med at dø og være “i jordens hjerte” – graven – indtil den tredje dag. (Mt 12:40; Mr 10:34) Han havde ved mere end en lejlighed fortalt sine disciple at han ville blive dræbt og oprejst den tredje dag. (Lu 9:22; 18:33) Bibelen siger også at Jesus blev oprejst “som den første afgrøde af dem der [var] sovet ind i døden”, og at han steg op til himlen 40 dage senere. (1Kt 15:20; Joh 20:17; ApG 1:1-3, 9; Kol 1:18) Jesus blev ikke oprejst den dag han døde, men på den tredje dag efter sin død. Så det siger sig selv at forbryderen ikke kunne være med Jesus i Paradiset den dag Jesus talte med ham.

I tråd med denne argumentation gengiver en syrisk oversættelse af Lukasevangeliet fra det femte århundrede e.v.t., kendt under navnet Syrus Curetonianus, denne tekst sådan: “Amen, jeg siger dig i dag at du skal være med mig i Edens Have.” (F. C. Burkitt, The Curetonian Version of the Four Gospels, bd. 1, Cambridge, 1904) Det er værd at lægge mærke til at der ifølge både tidligere og senere græske skribenter og kommentatorer har hersket uenighed om hvordan man skulle gengive disse ord. Hesychius fra Jerusalem, der levede i det fjerde og femte århundrede e.v.t., skrev for eksempel angående Lu 23:43: “Nogle læser det vitterligt på denne måde: ‘Sandelig siger jeg dig i dag,’ og sætter et komma; og så fortsætter de: ‘Du skal være med mig i Paradiset.’” (Græsk tekst i værket Patrologiae Graecae, bd. 93, sp. 1432-1433). Theofylakt, der levede i det 11. og 12. århundrede e.v.t., skrev om nogle der argumenterede for “at sætte et skilletegn efter ‘i dag’, så det kunne læses: ‘Sandelig siger jeg dig i dag’; og derefter fortsætter de med udtrykket: ‘Du skal være med mig i Paradiset.’” (Patrologiae Graecae, bd. 123, sp. 1104). G. M. Lamsa siger i værket Gospel Light—Comments on the Teachings of Jesus From Aramaic and Unchanged Eastern Customs, s. 303-304, om brugen af “i dag” i Lu 23:43: “Betoningen i teksten er på ‘i dag’, og teksten bør læses: ‘Sandelig siger jeg dig i dag, du skal være med mig i Paradiset.’ Løftet blev givet den dag, og det skulle først opfyldes senere. Det er typisk for orientalske sprog og viser at løftet blev givet på en bestemt dag og med sikkerhed ville blive holdt.” Den græske sætning i Lu 23:43 kan være et udtryk for en semitisk måde at understrege noget på. De Hebraiske Skrifter indeholder mange eksempler på denne idiomatiske brug af “i dag” i højtidelige udtryk, som løfter og befalinger. (5Mo 4:26; 6:6; 7:11; 8:1, 19; 30:15; Zak 9:12) Ud fra de ovennævnte faktorer er det sandsynligt at Jesus brugte udtrykket “i dag” for at understrege tidspunktet hvor løftet blev givet, og ikke det tidspunkt hvor forbryderen ville befinde sig i Paradiset.

Flere oversættelser erkender at det er rigtigt at lægge vægt på det tidspunkt da løftet bliver givet, og ikke på det tidspunkt da det skulle opfyldes. Det fremgår for eksempel af de engelske oversættelser af Rotherham og af Lamsa (1933-udgaven) og de tyske oversættelser af L. Reinhardt og af W. Michaelis. I disse oversættelser blev teksten gengivet på en måde der svarer til gengivelsen i Ny Verden-Oversættelsen.

Paradiset: Ordet “paradis” kommer af det græske ord paradeisos, og lignende ord findes både på hebraisk (pardes, i Ne 2:8; Præ 2:5; Høj 4:13) og persisk (pairidaeza). De tre ord indeholder alle grundtanken om en smuk naturpark eller parklignende have. Oversætterne af Septuaginta brugte det græske ord paradeisos til at gengive det hebraiske ord for “have” (gan) i udtrykket “en have i Eden” i 1Mo 2:8. Nogle oversættelser af De Kristne Græske Skrifter til hebraisk (benævnt som J^17, 18, 22 i Tillæg C) gengiver Lu 23:43 sådan: “Du skal være med mig i Edens Have.” Løftet til forbryderen som hang ved siden af Jesus, var ikke et løfte om at han skulle være i “Guds paradis” som er nævnt i Åb 2:7. Det løfte blev nemlig givet til ‘dem der sejrer’, det vil sige dem der skal regere sammen med Kristus i det himmelske rige. (Lu 22:28-30) Forbryderen havde ikke sejret over verden, ligesom Jesus Kristus havde gjort; og han var heller ikke blevet “født som følge af vand og ånd”. (Joh 3:5; 16:33) Han vil åbenbart være blandt de “uretfærdige” der vil blive oprejst som en af Rigets jordiske undersåtter når Kristus hersker over den paradisiske jord i tusind år. – ApG 24:15; Åb 20:4, 6.