2:17

i de sidste dage: I dette citat fra Joels profeti anvender Peter under inspiration ordene “i de sidste dage” i stedet for udtrykket “efter dette”, som forekommer i den oprindelige hebraiske tekst og i Septuaginta. (Joe 2:28 [3:1, LXX]) Joels profeti blev opfyldt da den hellige ånd blev udgydt på Pinsedagen. Peters brug af ordene “de sidste dage” indikerer derfor at denne særlige tidsperiode var begyndt, og at den ville gå forud for “Jehovas store og strålende dag”. Denne ‘Jehovas dag’ ville tilsyneladende blive afslutningen på “de sidste dage”. (ApG 2:20) Dem Peter talte til, var jøder og jødiske proselytter, så hans inspirerede ord må have fået en første opfyldelse på dem. Hans ord betød åbenbart at jøderne levede i “de sidste dage” for den ordning der havde sit tilbedelsescenter i Jerusalem. Tidligere havde Jesus selv forudsagt ødelæggelsen af Jerusalem og templet. (Lu 19:41-44; 21:5, 6) Denne forudsagte ødelæggelse fandt sted i år 70 e.v.t.

min ånd: Det græske ord pneuma henviser her til Guds hellige ånd, eller aktive kraft. I Joe 2:28, der bliver citeret her, forekommer det tilsvarende hebraiske ord ruach. Både det hebraiske og det græske ord leder tanken hen på noget der er usynligt for mennesker, og som vidner om en kraft i bevægelse. – Se Ordforklaring: “Ånd”.

alle slags mennesker: Bogst.: “alt kød”. Det græske ord sarx (der kan gengives med “kød”) bliver her anvendt om levende mennesker, så “alle slags mennesker”, eller “alt kød”, kan referere til menneskeheden generelt. (Se studienote til Joh 17:2). Men i denne sammenhæng har det græske udtryk en mere snæver betydning. Gud udgød ikke sin hellige ånd over alle mennesker på jorden, og heller ikke over alle mennesker i Israel, så der er ikke tale om alle mennesker uden undtagelse. Ordene henviser snarere til alle slags mennesker uden forskel. Gud udgød sin hellige ånd over ‘sønner og døtre, unge mænd og gamle mænd, trælle og trælkvinder’, dvs. alle slags mennesker. (ApG 2:17, 18) En tilsvarende anvendelse af det græske ord for “alle” (pas) finder vi i 1Ti 2:3, 4, hvor der står at det er Guds vilje at “alle slags mennesker skal frelses”. – Se studienote til Joh 12:32.

profetere: Det græske ord profeteuo betyder bogstaveligt “at fremsige”. I Bibelen bruges det om det at bekendtgøre budskaber fra Gud. Selvom det ofte indbefatter forudsigelse af fremtiden, indeholder ordets grundbetydning ikke den tanke. Det græske ord kan også referere til det at kaste lys over en sag ved hjælp af en åbenbaring fra Gud. (Se studienoter til Mt 26:68; Mr 14:65; Lu 22:64). I denne sammenhæng fik den hellige ånd nogle til at profetere. Ved at forkynde om de “storslåede gerninger” Jehova havde gjort og stadig ville gøre, tjente de som talsmænd for Den Højeste. (ApG 2:11) Det hebraiske ord for “at profetere” indeholder en lignende tanke. For eksempel bliver Aron i 2Mo 7:1 omtalt som Moses’ “profet” i den forstand at han blev Moses’ talsmand, eller talerør, og ikke så meget i betydningen en der forudsiger fremtidige begivenheder.

gamle mænd: Eller “ældre mænd; ældste”. Her henviser det græske ord presbyteros sandsynligvis til mænd der er højt oppe i årene, i modsætning til de “unge mænd” der er omtalt tidligere i verset. I andre sammenhænge refererer ordet til mænd der har en ansvarsfuld stilling eller sidder inde med myndighed i et samfund eller en nation. – ApG 4:5; 11:30; 14:23; 15:2; 20:17; se studienote til Mt 16:21.