6:12

Jeg har lov til alt: Eller “Alt er tilladt for mig”. Paulus mente selvfølgelig ikke at kristne har lov til at gøre noget som Gud fordømmer. (ApG 15:28, 29) Han forstod derimod at kristne, fordi det ikke er pålagt dem at følge de mange bestemmelser i Moseloven, ofte kunne komme til at stå i situationer hvor Bibelen ikke giver et direkte svar på hvad man skal gøre. I sådanne tilfælde ville de være nødt til at tage både deres egen og andres samvittighed i betragtning. Paulus brugte det at spise mad som et eksempel. (1Kt 6:13) Nogle kristne havde en følsom samvittighed og holdt sig derfor fra at spise en bestemt slags mad. (1Kt 10:23, 25-33) Selvom det var tilladt for kristne at spise den slags mad, insisterede Paulus ikke på at gøre det hvis det kunne få andre til at snuble eller skade deres samvittighed. – 1Kt 8:12, 13.