5:22

Åndens frugt: Eller “Det ånden frembringer”. Det græske ord karpos, der er hentet fra landbruget og betyder “frugt”, forekommer ofte i Bibelen. Her bruges det billedligt om egenskaber som Guds hellige ånd, eller aktive kraft, kan frembringe i mennesker. (Ga 5:16) Ligesom et træ bærer frugt når det bliver dyrket rigtigt, vil en person frembringe “åndens frugt” når han lader ånden påvirke hans tanker og handlinger. (Se også Sl 1:1-3). Sådan nogle egenskaber genspejler Jehova Guds personlighed, for den hellige ånd kommer fra ham. (Kol 3:9, 10) De egenskaber der er nævnt her, er ikke en komplet liste over alle de egenskaber den hellige ånd frembringer i kristne. (Se studienote til Ga 5:23). Disse egenskaber kendetegner den nye personlighed. (Ef 4:24) Paulus bruger her det græske ord karpos, “frugt”, i ental. Bibelkommentatorer har bemærket at denne brug af entalsformen kan antyde at de gode egenskaber der nævnes her, udgør en helhed; de er alle vigtige at opdyrke, og de hører sammen.

kærlighed: Kristen kærlighed (græsk: agape) er en egenskab der bedst defineres ved at beskrive hvordan den kommer til udtryk i handling, som Paulus gør i 1Kt 13:4-8. (Se studienote til 1Kt 13:4). Johannes bruger det samme græske udtryk i 1Jo 4:8-10, hvor han skriver om “Guds kærlighed”. Johannes siger endda at “Gud er kærlighed”, hvilket betyder at Jehova er selve personificeringen af kærlighed. (Se studienote til Joh 3:16). Jesus sagde at kærlighed til Gud og medmennesket er de to største bud. – Mt 22:37-39; se studienote til Mt 22:37.

glæde: Den gode følelse der kommer af at forvente eller få noget godt; en tilstand af sand lykke. Det græske ord der er gengivet med “glæde”, betegner en stærk følelse der kommer fra hjertet. Jehova, “den lykkelige Gud”, er Kilden til glæde, og han ønsker at hans tjenere skal være glade. (1Ti 1:11) Ved hjælp af Guds hellige ånd kan en kristen bevare glæden selv når han oplever problemer, sorg eller forfølgelse. – Kol 1:11; He 12:2; Jak 1:2-4.

fred: Det græske ord der oversættes med “fred”, har en bred betydning. I den her sammenhæng indeholder “fred” tanken om den ro i sindet og hjertet der kommer af at have et nært forhold til Jehova, “fredens Gud”. (Flp 4:9; 1Ts 5:23; He 13:20; se studienote til 1Kt 14:33). Guds hellige ånd nævnes ofte sammen med fred. (ApG 9:31; Ro 8:6; 15:13) Ved hjælp af Guds ånd bidrager de der har fred med Gud, til harmoni, enhed og et godt forhold til andre. – Mt 5:9; 2Kt 13:11; Jak 3:18.

tålmodighed: Eller “langmodighed; udholdenhed”. Det græske ord kan oversættes direkte med “lang af ånd” (Kingdom Interlinear) og indeholder tanken om at man ikke hurtigt bliver vred, men roligt holder ud og bærer over med andre. Jehova Gud er det ypperste eksempel når det gælder tålmodighed. (Ro 2:4; 9:22; 1Ti 1:16; 1Pe 3:20; 2Pe 3:9, 15) Paulus nævner tålmodighed som en vigtig del af den kristne kærlighed. – 1Kt 13:4; se Tillæg A2.

venlighed: Det at man aktivt viser interesse for hvordan andre har det, og gør noget for at hjælpe dem. Jehova Gud viser venligt godhed selv mod de utaknemmelige og onde. (Lu 6:35; Ro 2:4; 11:22; Tit 3:4, 5) En form af det græske ord for “venlighed” bliver også brugt til at beskrive det skånsomme åg der er forbundet med at være en af Jesus’ disciple, et åg der er “let at bære; behageligt.” (Mt 11:30; fdn.) Kristne under det åg bliver opfordret til at iføre sig venlighed og godhed. – Ef 4:32; Kol 3:12.

godhed: Det at være god; at have en høj moralsk standard. Et leksikon definerer det græske ord for “godhed” som en “positiv egenskab der især kommer til udtryk ved at man interesserer sig for hvordan andre har det”. Så som kristne skal vi ikke kun være gode, men også gøre det gode. Selvom vi er ufuldkomne, kan vi opdyrke godhed ved at adlyde Jehovas befalinger og ved at efterligne hans godhed og gavmildhed mod andre. (ApG 9:36, 39; 16:14, 15; Ro 7:18; Ef 5:1) Jehova er god i absolut forstand. (Sl 25:8; Zak 9:17; Mr 10:18 og studienote) Han er virkelig en gavmild og hensynsfuld Gud. – ApG 14:17.

tro: “Tro” er oversat fra det græske ord pistis, der primært indeholder tanken om tillid, tiltro og fast overbevisning. I He 11:1 definerer Paulus under inspiration begrebet “tro”. Ligesom kærlighed kommer tro til udtryk gennem handlinger. (Jak 2:18, 22; se studienote til Joh 3:16). Bibelen indikerer at en kristens tro er noget der bør vokse. Jesus’ disciple sagde for eksempel: “Giv os mere tro.” (Lu 17:5) Paulus roste de kristne i Thessalonika og sagde: “Jeres tro bliver stærkere og stærkere.” (2Ts 1:3; se også 2Kt 10:15). I Galaterbrevet bliver “tro” omtalt mere end 20 gange, og for det meste henviser det til tillid til Gud eller Kristus, ligesom i det her vers. (Ga 3:6, 11) I 2Ts 3:2 siger Paulus: “Det er ikke alle der ejer troen.” For at have en stærk tro må man have Jehovas hellige ånd.