Ifølge Markus
10 Han brød op derfra og kom til Judæas grænseområde på den anden side af Jordanfloden, og igen samlede der sig mange mennesker om ham. Og som han plejede, gav han sig til at undervise dem.+ 2 Nogle farisæere nærmede sig for at udfordre ham, og de spurgte ham om en mand har lov til at skille sig fra sin hustru.+ 3 Han svarede dem: “Hvad har Moses befalet jer?” 4 De sagde: “Moses har tilladt at man skriver en skilsmisseattest og skiller sig fra hende.”+ 5 Men Jesus sagde til dem: “Han skrev det bud til jer fordi I er så hårdhjertede.+ 6 Men fra skabelsens begyndelse ‘skabte Han dem som mand og kvinde.+ 7 Af den grund vil en mand forlade sin far og mor,+ 8 og de to skal være ét.’+ De er altså ikke længere to, men ét. 9 Derfor, hvad Gud har forenet, må intet menneske skille ad.”+ 10 Da de igen var inde i huset, spurgte disciplene ham ud om dette. 11 Han sagde til dem: “Enhver der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud+ og er utro mod hende, 12 og hvis en kvinde skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud.”+
13 Folk begyndte nu at komme til ham med små børn for at han skulle lægge hænderne på dem, men disciplene skældte dem ud.+ 14 Da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: “Lad de små børn komme hen til mig. Prøv ikke at forhindre dem i det, for Guds rige tilhører dem der er som disse børn.+ 15 Det siger jeg jer: Den der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, vil slet ikke komme ind i det.”+ 16 Og han tog børnene i sine arme og lagde hænderne på dem og velsignede dem.+
17 Da han gik videre, løb en mand hen og faldt på knæ for ham og spurgte: “Gode Lærer, hvad skal jeg gøre for at få* evigt liv?”+ 18 Jesus sagde til ham: “Hvorfor kalder du mig god? Der er kun én der er god, og det er Gud.+ 19 Du kender buddene: ‘Myrd ikke,+ begå ikke ægteskabsbrud,+ stjæl ikke,+ afgiv ikke falsk vidneforklaring,+ bedrag ikke,+ vis din far og din mor ære.’”+ 20 Manden sagde til ham: “Lærer, jeg har holdt dem alle sammen siden jeg var ung.” 21 Jesus så på ham, og hans kærlighed til ham fik ham til at sige: “Én ting mangler hos dig: Gå hen og sælg hvad du har, og giv det til de fattige, så vil du have værdier i himlen, og kom så og følg mig.”+ 22 Men da han hørte det, blev han bedrøvet og gik sin vej, for han ejede mange ting.
23 Efter at have set sig omkring sagde Jesus til sine disciple: “Hvor vil det være vanskeligt for dem der har penge, at komme ind i Guds rige!”+ 24 Men disciplene var overrasket over hans ord. Det fik Jesus til at sige: “Børn, hvor er det vanskeligt at komme ind i Guds rige! 25 Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.”+ 26 De blev endnu mere forbløffede og sagde til ham: “Hvem kan så blive frelst?”+ 27 Jesus så direkte på dem og sagde: “For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud, for alting er muligt for Gud.”+ 28 Peter sagde til ham: “Hør! Vi har forladt alt og fulgt dig.”+ 29 Jesus sagde: “Det siger jeg jer: Ingen har forladt hus eller brødre eller søstre eller mor eller far eller børn eller marker for min skyld og for den gode nyheds skyld+ 30 uden at han vil få 100 gange mere nu i denne tid* – huse, brødre, søstre, mødre, børn og marker, sammen med forfølgelser+ – og i den kommende verdensordning evigt liv. 31 Men mange af de første skal blive de sidste, og de sidste skal blive de første.”+
32 De var nu på vej op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem, og disciplene var forvirrede, men de der fulgte efter dem, begyndte at blive bange. Så tog han endnu en gang de tolv til side og begyndte at fortælle dem om det der skulle ske med ham:+ 33 “Vi går nu op til Jerusalem, og Menneskesønnen vil blive overgivet til de øverste præster og de skriftlærde. De vil dømme ham til døden og overgive ham til folk fra nationerne, 34 som vil gøre nar af ham og spytte på ham+ og piske ham og dræbe ham, men tre dage efter skal han opstå fra de døde.”+
35 Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner,+ kom hen til ham og sagde: “Lærer, der er noget vi vil bede dig om at gøre for os.”+ 36 Han sagde til dem: “Hvad vil I gerne have at jeg gør for jer?” 37 De svarede: “Giv os lov til at sidde ved siden af dig når du er blevet ophøjet, den ene af os ved din højre side og den anden ved din venstre.”+ 38 Men Jesus sagde til dem: “I ved ikke hvad I beder om. Kan I drikke det bæger som jeg er ved at drikke, eller blive døbt med den dåb jeg er ved at blive døbt med?”+ 39 “Det kan vi,” svarede de. Så sagde Jesus til dem: “Det bæger jeg er ved at drikke, skal I drikke, og den dåb jeg er ved at blive døbt med, vil I blive døbt med.+ 40 Men hvem der skal sidde ved min højre eller venstre side, har jeg ikke myndighed til at bestemme, for de pladser tilhører dem som de er bestemt for.”
41 Da de ti andre hørte om det, blev de vrede på Jakob og Johannes.+ 42 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: “I ved at de der betragtes som nationernes herskere, spiller herrer over dem, og at deres ledere* bestemmer over dem.+ 43 Sådan må det ikke være blandt jer, tværtimod, enhver der ønsker at være stor blandt jer, skal være jeres tjener,+ 44 og enhver der ønsker at være først blandt jer, skal være alles træl. 45 For selv Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig betjene, men for at tjene+ og give sit liv som en løsesum i bytte for mange.”+
46 Så kom de til Jeriko. Men da han og hans disciple og en større folkemængde var på vej ud af Jeriko, sad Bartimæus (Timæus’ søn), en blind tigger, ved vejen.+ 47 Da han hørte at det var Jesus fra Nazaret, gav han sig til at råbe: “Davids Søn,+ Jesus, vis mig barmhjertighed!”+ 48 Det fik mange til at irettesætte ham og sige at han skulle tie stille, men han blev bare ved med at råbe: “Davids Søn, vis mig barmhjertighed!” 49 Jesus stoppede op og sagde: “Kald ham hen til mig.” Så kaldte de på den blinde og sagde til ham: “Vær ikke bange! Rejs dig, han kalder på dig.” 50 Han kastede sin yderklædning fra sig, sprang op og kom hen til Jesus. 51 Så sagde Jesus til ham: “Hvad ønsker du at jeg skal gøre for dig?” Den blinde sagde: “Rabbúni,+ lad mig få mit syn igen.” 52 Og Jesus sagde til ham: “Du kan gå hjem. Din tro har gjort dig rask.”*+ Straks fik han sit syn igen,+ og han begyndte at følge ham.