6:17

frelsens hjelm: En romersk soldats hjelm beskyttede hans hoved, ansigt og nakke. Paulus bruger soldatens hjelm som et billede på en kristens håb om at Gud vil frelse ham. (1Ts 5:8) Ligesom en hjelm beskytter hovedet, beskytter en kristens håb om frelse hans sind og tanker. Satan prøver på en udspekuleret måde at forgifte kristnes sind med egoisme, had og illoyalitet. Ved at fokusere på Bibelens håb – i overført betydning at tage håbet på som en hjelm – beskytter de deres tanker mod at blive påvirket negativt. (Mr 7:20-22; 2Kt 4:4; Åb 12:9) Satan bruger også direkte forfølgelse, men håbet om frelse hjælper kristne til at bevare deres glæde selv under meget svære omstændigheder. (Esa 12:2; Mt 5:11, 12) I De Hebraiske Skrifter siges der at Jehova bærer frelsen, eller sejren, som en symbolsk hjelm. (Esa 59:17; fdn.) Jehova har altid sin sejr og sin hensigt om at redde sit folk i tanke. – Jer 29:11.

åndens sværd: Sværdet var et af de vigtigste våben de romerske soldater havde, og det er det eneste våben Paulus nævner i sin illustration at kristne skal bære. (Ef 6:14-17) Det græske ord der er oversat med “sværd” i det her vers, kan henvise til et kort våben med mindst én skarp æg. Det sværd de romerske soldater brugte, var tveægget og designet til nærkamp. Længden varierede men var normalt omkring 60 cm, og for enden af håndtaget var der en knop der forhindrede sværdet i at glide ud af hånden. (Se Mediegalleri: “Romersk sværd”). Mange soldater trænede dagligt med deres sværd for at blive gode til at bruge det. Det samme gør kristne med Guds ord, som er deres vigtigste våben i den åndelige krig. (2Ti 2:15) Paulus siger ikke at kristne bruger Guds ord til at skade andre. (Se også 1Pe 3:15). I stedet bruger de taktfuldt sandheden fra Guds ord til at afsløre religiøse løgne der vildleder folk og gør dem til slaver i åndelig forstand. (Joh 8:32; 17:17; 2Kt 10:4, 5) Ligesom en soldat brugte sværdet til at forsvare sig mod fjendens angreb, bruger kristne Guds ord til at beskytte deres sind og hjerte mod at blive bedraget af falske lærere og mod at bukke under for fristelsen til at gøre noget forkert. – Mt 4:1-11; 2Ti 3:16.