-
KolossenserneRegister til Vagttårnets publikationer 1930-1985
-
-
2:18 w85 15/7 10-20; w78 15/7 10-11; w74 324; w64 542; g64 8/1 7; w61 173-4; w52 40
-
-
Kolossenserne – Studienoter, kapitel 2Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)
-
-
der elsker falsk ydmyghed: Paulus advarer her mod falske lærere der kunne lide at give det indtryk at de var ydmyge. Åbenbart påstod nogle af dem at man kun kunne blive godkendt af Gud hvis man fulgte deres selvopfundne regler for afholdenhed. De mente at man skulle give afkald på materielle ting, holde sig fra bestemte madvarer og strengt overholde religiøse højtider – alt sammen noget der ikke var et krav til kristne. Deres handlinger kunne have fået dem til at virke ydmyge, men i virkeligheden var de opblæste på grund af deres “syndige tankegang”. Deres opførsel havde kun til formål at imponere andre. – Mt 6:1.
falsk ydmyghed: Udtrykket er en gengivelse af et græsk ord der bare betyder “ydmyghed”. Men senere i samme vers siger Paulus at de falske lærere var ‘opblæste’, og på den måde understreger han at deres ydmyghed ikke var ægte. – Læs om hvad ægte ydmyghed indebærer, i studienote til ApG 20:19.
engletilbedelse: Paulus giver ikke en nærmere forklaring på hvad han mener med det her udtryk. Det græske udtryk giver rum for flere forskellige fortolkninger. For eksempel har nogle i Kolossæ måske prøvet at tilbede Gud på samme måde som de forestillede sig at englene gør det. De mente måske at de efterlignede englenes ærbødige indstilling. Eller måske har de direkte tilbedt englene og bedt dem om hjælp og beskyttelse. Der er vidnesbyrd der peger på at der senere blev praktiseret engletilbedelse i området omkring Kolossæ, både inden for de såkaldt kristne religioner og de hedenske religioner. I det fjerde århundrede i Laodikea fordømte kirken engletilbedelse, men det fortsatte i mindst et århundrede mere. Uanset hvad ønsker Jehovas loyale engle på ingen måde at blive tilbedt. (Åb 19:10; 22:8, 9) Paulus siger her at den form for tilbedelse ofte var forbundet med “falsk ydmyghed”. (Se studienote til falsk ydmyghed i det her vers). Hvis man tilbeder skabninger, vil det føre til at ‘sejrsprisen bliver taget fra en’ og man mister det evige liv. – Se også Mt 4:10; Ro 1:25.
engletilbedelse: Det græske ord (threskeia) der her er oversat med “-tilbedelse”, betegner en form for tilbedelse, uanset om den er sand eller falsk. (ApG 26:5) Det samme ord findes i Jak 1:27, hvor det gengives “form for tilbedelse” i hovedteksten og “religion” i fodnoten. I Jak 1:26 bliver det gengivet “tilbedelse”.
“holder sig til” ting han har set: Her beskriver Paulus åbenbart den holdning nogle falske lærere havde. Udtrykket “holder sig til [bogst.: “træder ind i”, Kingdom Interlinear]” kan have betydet at de gik i detaljer med ting de påstod at have set. Paulus kan have henvist til hedenske mysteriereligioners indvielsesritualer eller til syner som falske lærere påstod at have fået. Uanset hvad ser det ud til at disse falske lærere mente at de havde større visdom end deres kristne brødre, og at det gav dem større myndighed. Disse mennesker insisterede på at menigheden kunne søge visdom og kundskab andre steder end hos Guds Søn. Det er derfor Paulus giver denne vejledning. – Se studienote til Kol 2:3.
-