3:2

Mennesker vil være: Paulus fortsætter med at nævne 20 forskellige karaktertræk som mennesker vil have “i de sidste dage”, en tid som på det tidspunkt lå langt ude i fremtiden. (2Ti 3:1 og studienote) Paulus siger ikke at mennesker på hans tid ikke havde de dårlige karaktertræk, for han opfordrer Timotheus til at “holde [sig] fra” den slags mennesker. Så det var tydeligvis også et problem dengang. (Se studienote til 2Ti 3:5; se også Mr 7:21, 22). Men her taler han om en tidsperiode hvor de her dårlige karaktertræk ville være dominerende blandt mennesker.

pengeglade: Se studienote til 1Ti 6:10.

pralende, stolte: En der praler, fremhæver, og overdriver måske endda, sine evner, egenskaber og velstand. En der er stolt, føler at han er bedre end andre. De her karaktertræk minder ganske vist om hinanden, men “pralende” henviser primært til den måde en person taler på, mens “stolte” primært henviser til ens tanker og følelser.

blasfemiske: Eller “krænkende i deres måde at tale på”. Paulus bruger her et græsk ord (blasfemos) der henviser til nogle der taler på en “blasfemisk, bagtalerisk, ærekrænkende, fornærmende” måde. I “de sidste dage” er det sådan mange vil tale både om Gud og mennesker. – 2Ti 3:1.

ulydige mod forældre: Århundreder før de kristnes tid krævede Moseloven at børn skulle vise deres forældre ære. (2Mo 20:12; Mt 15:4) I den kristne menighed lærte børn også at de skulle adlyde og ære deres forældre. (Ef 6:1, 2) Selv i det græske og romerske samfund var den almindelige holdning at det var unaturligt og forkert hvis børn gjorde oprør mod deres forældre. (Ro 2:14, 15) I oldtidens Grækenland ville man miste sine borgerrettigheder hvis man slog en af sine forældre, og ifølge romersk lov var det at slå sin far lige så alvorligt som mord. Alligevel forudsiger Paulus at der ville komme en tid hvor mange ville være ulydige mod deres forældre. Som et opslagsværk siger, ville det være “tegnet på en ekstremt fordærvet civilisation”.

utaknemmelige: Nogle føler sig berettiget til alt hvad de har fået fra deres forældre, fra andre og endda fra Gud. (Lu 6:35) Den indstilling bunder i virkeligheden i egoisme.

illoyale: Eller “uden loyal kærlighed”. (Se også 1Ti 1:9, fdn.) Det græske ord der er brugt her, kan indeholde tanken om at være illoyal over for mennesker og over for Gud. Udtrykket har en bred betydning og kan også dække over det at være “ugudelig; uærbødig”. Derfor kan ordet henvise til det at mangle respekt for det der er helligt, eller, som et opslagsværk siger, “slet ikke betragte noget som helligt”. Et illoyalt menneske bekymrer sig ikke om at være trofast eller om at leve op til det ansvar han har over for sine medmennesker eller endda over for Gud.