Et godt navn er værdifuldt

„DEN, som rapser mit gode Navn, han raner det, som ikke beriger ham, og gør mig rigtig fattig.“ Således siger en af personerne i Shakespeares berømte tragedie Othello, Moren fra Venedig.

Det er med ens navn som med ens ansigt — det er det man kendes på. Men hvad afgør om et navn er godt eller dårligt? Det gør den der bærer det. Han bestemmer navnets beskaffenhed ved sin måde at være på, det liv han fører, de ting han står for. Et godt navn, det vil sige et godt omdømme, er derfor virkelig værdifuldt. Hvis man mister et godt navn bliver man sandelig fattig.

Verdslige regeringer som anerkender værdien af et godt navn har vedtaget love som beskytter ens navn eller omdømme mod injurier og ondsindet sladder. Ved at gøre dette følger de blot det mønster som Bibelen sætter i det niende af de ti bud, som lyder: „Du må ikke sige falsk vidnesbyrd imod din næste!“ Ifølge Moseloven skulle de der gjorde det, have den samme straf som de havde tænkt sig at bringe over en anden med deres falske vidnesbyrd. — 2 Mos. 20:16; 5 Mos. 19:16-21.

Ja, Bibelen viser at vi med rette bør være interesseret i at have og bevare et godt navn. I den læser vi: „Hellere godt navn end megen rigdom.“ „Godt navn er bedre end ypperlig salve.“ Vigtigheden af at medlemmerne i den kristne menighed har et godt navn, fremgår af Bibelens krav om at tilsynsmænd bør have „et godt omdømme hos den ikke-kristne offentlighed.“ — Ordsp. 22:1; Præd. 7:1; 1 Tim. 3:7, New English Bible.

Jehova Gud har selv sat et udmærket eksempel med hensyn til at være interesseret i at have et godt navn. Først og fremmest har han givet sig selv et meget karakteristisk navn, Jehova eller Jahve, som betyder „han lader blive til“. Navnet vidner straks om at han er Skaberen og at han er en Gud som har en hensigt, som fuldbyrder sin vilje og opfylder sine løfter med usvigelig sikkerhed. Han tillægger sit navn så stor betydning at han har ladet det forekomme i De hebraiske Skrifter 6961 gange. Dette navn betegner ham bedre end alle andre betegnelser tilsammen — betegnelser som Herre, Gud, den Almægtige, og så videre. Det er navnet Jehova han forbinder med sine store gerninger, som da han udfriede israelitterne fra ægyptisk trældom. — 2 Sam. 7:23.

Første gang der hentydes til betydningen af Guds omdømme eller navn er måske i forbindelse med ødelæggelsen af byerne Sodoma og Gomorra. Abraham betvivlede det rigtige i at udrydde de retfærdige sammen med de onde, og spurgte: „Skulle den, der dømmer hele jorden, ikke selv øve ret?“ Guds omdømme var impliceret, det vil sige hans navn som en retfærdig Gud og Dommer. Jehova Gud indvilligede i at skåne de onde byer hvis der blot fandtes ti retfærdige i dem. Men der var ikke ti, kun Lots familie. — 1 Mos. 18:24, 25; 19:15-29.

På grund af sit navn skånede Jehova sit folk Israel i ørkenen da de fortjente at dø. Ligeledes læser vi at Jehovas tjenere gentagne gange i århundrederne der fulgte, bønfaldt Jehova om at høre og besvare deres bønner fordi hans navn var indblandet, fordi hans omdømme stod på spil. — 4 Mos. 14:13-19; Jos. 7:7-9; Es. 37:14-20; Ez. 36:16-23.

Hvordan man opnår et godt navn

Da det nu er så ønskværdigt at eje et godt navn, hvordan kan vi så opnå det? Ved at søge at behage mennesker, ved at prøve at blive populære? Nej, ved at gøre det der er ret, ved at frygte Jehova Gud. Som eksempel har vi Job, der ifølge Bibelens beretning havde et godt navn hos Gud. Hvorfor? Fordi han var ’en from og retsindig mand, som frygtede Gud og veg fra det onde’. Og han forsvarede sit gode navn mod sine tre hykleriske venners forsøg på at tilsmudse det. Til slut blev Job retfærdiggjort og hans tre falske venner blev skarpt irettesat af Jehova Gud. — Job 1:8; 42:7-10.

De der bærer Jehovas navn som hans vidner har særlig grund til at være interesseret i at deres opførsel er korrekt, for ikke blot deres eget navn, men også den kristne menigheds navn og Jehovas eget navn berøres deraf. For eksempel fandt et Jehovas vidne som arbejder på et finere hotel i Dahomey i Afrika, 12.000 kroner i et par benklæder som han var blevet bedt om at sende til rensning. Han afleverede pengene til hotelejeren, som lagde dem i pengeskabet. Da gæsten opdagede at pengene var væk blev han meget ked af det og gik straks til hotelejeren og beklagede sit tab. Nu havde han ingen penge til at betale sine sine regninger med, ja, han havde faktisk ikke andet end sin flyvebillet tilbage til Frankrig. Hotelejeren var glad for at kunne give ham pengene tilbage og fortælle at en af hans ansatte havde fundet dem. Gæsten bad om at komme til at tale med den ansatte. Da manden kom spurgte han ham hvad der havde fået ham til at aflevere pengene. Den ansatte svarede at han var et af Jehovas vidner og at han som sådan levede efter Bibelens principper. Gæsten, som dette havde gjort et stort indtryk på, sagde: ’Jeg ved at Jehovas vidner er pålidelige mennesker, og når jeg kommer tilbage til Frankrig vil jeg bestemt opsøge dem, for jeg vil gerne vide mere om dem.’

Hotelejeren, som før kun har haft lidt tid tilovers til Jehovas vidner, har forandret indstilling. Nu er han glad for at have en af dem til at arbejde for sig. Ved sin ærlige handlemåde gav dette vidne ikke blot sig selv et godt navn, men ophøjede også Jehovas vidners navn som helhed. Endnu vigtigere var det at han ærede sin Guds navn, Jehova.

Et godt navn er sandelig værdifuldt. Lykkelige er alle de som har et godt navn, for det er bedre end megen rigdom, bedre end ypperlig salve.