24. Hvilket spørgsmål må vi hver især tage stilling til, og hvad vil vort standpunkt betyde for os?

²⁴ Efter at vi nu har undersøgt referatet af denne retssag er spørgsmålet: Hvilket standpunkt vil vi hver især tage i den sag der skal afgøres i dag? Vi optræder alle som vidner i sagen, enten for den ene eller den anden part. Vort valg afgør vor egen skæbne. Selv om Gud har vundet sagen i forbindelse med Babylon og Israels folk skal sagen nu afgøres på et højere plan, og denne afgørelse nærmer sig. Babylon den Store står nu som Guds vigtigste modstander på jorden i denne sag. Spørgsmålet bliver derfor: Vil vi optræde som vidner for Babylon den Stores guder og dermed vise os som falske vidner, dårer som må blive til skamme? (Ifølge Guds lov til det gamle Israel blev et vidne som løj om Gud eller talte gudsbespotteligt henrettet.) Eller vil vi, efter at have undersøgt kendsgerningerne, foretage det rette valg og optræde som sande vidner for Jehova? Gør vi det, vil Gud være vor Genløser. Han har både evne og vilje til at hjælpe os og give os livet. Retten er sat. Jehova, den højeste Dommer, opfordrer alle til at træde frem som vidner. Der findes intet mellemstandpunkt. Vi er enten aktivt for Jehova Gud eller aktivt eller passivt for denne verdens guder. Lad os træffe vort valg nu, vel vidende at vort valg betyder liv eller død for os.

Et land hvorfra man fik bdellium

● Hvad er bdellium? Bibelen fortæller at Havila var kendt som et land hvorfra man fik bdellium. (1 Mos. 2:11, 12) Øjensynligt var det et kostbart stof da det nævnes sammen med sjohamsten (eller onyks) og guld. Israelitterne må have kendt det, for Moses sammenlignede mannaens udseende med bdellium. (4 Mos. 11:7) Bdellium er en vellugtende harpiks som var meget eftertragtet i oldtiden, både af jøder og hedninger. Harpiksen kom fra et træ og var, ifølge Plinius, gennemsigtig, af konsistens som voks, og olieagtig at føle på. Dens duft og smag var som myrra, blot svagere, men alligevel ret gennemtrængende. Når den blev brændt, spredte den en balsamisk duft til omgivelserne. Den anvendtes i oldtiden ligesom myrra til parfume, røgelse og lægemidler.

Det ældste farvestof man kender

● Det var ikke så let på Bibelens tid at få et stykke stof i en bestemt farve, for dengang kendte man ikke syntetiske farvestoffer. Dog var nogle af de materialer israelitterne anvendte til tabernaklet farvede, blandt andet læser vi om „karmoisinrødt garn“. (2 Mos. 25:4; 26:1; 35:6) Ifølge nogle autoriteter er karmoisinrødt det ældste farvestof man kender. Det udvandtes af et lille insekt, kermesskjoldlusen, der lever på kermes-egen, en stedsegrøn, ofte buskagtig dværgplante der vokser i Middelhavsegnene og er meget almindelig på tørre steder. Kermesskjoldlusens hanner har vinger og kan flyve, men hunnerne er vingeløse og sidder størsteparten af deres liv på samme sted uden at bevæge sig. Efter parringen svulmer hunnens bagkrop op, og det var på dette tidspunkt, før æggene udstødtes, at man samlede de runde, ærtelignende insekter i stort tal og tørrede dem. Når man derefter kom de tørrede insekter i vand fik dette en smuk, dybrød farve som kunne bruges til farvning. Grækerne kaldte dette farvestof for kókkos (kerne, kok) og araberne kaldte det kermes, hvorfra vi har vort „karmesin“ eller „karmoisin“. Karmoisinrødt var i lang tid den dybeste og mest strålende røde farve man kendte.