Har Gud glemt mennesket?

PÅ TRODS af menneskets bestræbelser for at løse vanskelighederne i verden, bliver forholdene værre og værre. Det er derfor forståeligt hvis nogle spørger: ’Har Gud glemt mennesket?’ Måske har De selv stillet dette spørgsmål.

Mange mener i dag at Gud virkelig har glemt. De tror tilsyneladende at Gud gav mennesket en begyndelse på jorden og derefter overlod det til sig selv, omtrent som en mand der bliver fader til nogle børn og derefter forlader dem. Det er forståeligt om nogen ikke føler behov for en Gud af den slags!

Men har vor Skaber virkelig gjort noget der svarer til dette? Er De oprigtigt interesseret i at vide det?

Der er folk som kun foregiver et ønske om at kende svaret. De spørger måske: ’Hvis der er en Gud til, hvorfor tillader han så at menneskene lider så meget?’ Men i stedet for at granske for at finde svaret, foretrækker de at tro at Gud ikke er til, eller, hvis han er til, at han har glemt mennesket. Disse folk er ofte for selvkloge til overhovedet at undersøge de foreliggende vidnesbyrd.

Også i fortiden fandtes der sådanne mennesker. De havde deres egne ideer om Gud, men de var for selvkloge til at undersøge om ideerne var rigtige. Om sådanne sagde kong David af Israel: „I sit hovmod søger den onde ikke; alle hans tanker er: ’Der er ingen Gud.’ Han har sagt i sit hjerte: ’Gud har glemt.’“ — Sl. 10:4, 11, New World Translation.

Nogle vil måske rette den samme anklage mod Gud i dag, og det vil derfor være rigtigt at tage den op til undersøgelse.

Har Gud virkelig glemt?

Den måde hvorpå vort legeme fungerer — helt uden menneskelig kontrol eller ledelse — er den ikke et tegn på at Gud stadig holder vore livsprocesser i gang? Vi nyder stadig godt af den vidunderlige måde hvorpå legemet er i stand til at hele et sår hvis vi skulle komme til skade. Og hvad med den proces hvorved de mange former for føde vi indtager bliver omdannet til kød, knogler, hår, negle og andre „byggematerialer“? Alle disse processer, der stadig fungerer til gavn for os — viser de at Gud har glemt mennesket?

Tænk også på den uforlignelige skønhed der pryder jorden — pragtfulde solnedgange, sneklædte bjerge, hvide sandstrande, grønne dale, fossende floder og duftende, farverige blomster. Betragt hvordan små bitte sædekorn vokser og bliver til en mangfoldighed af velsmagende føde. Opretholder Gud ikke stadig de love der muliggør solnedgangen og den tordnende brænding, såvel som de processer i planterne der frembringer føde til os? Mon ikke man må sige at alt dette er et vidnesbyrd om at Gud husker mennesket?

Yderligere undersøgelser viser at Gud har haft omsorg for mennesket på andre områder end det materielle. Han har også givet os moralsk vejledning, i sit ord Bibelen. Så storartet er Guds lov i Bibelen at den berømte engelske dommer Blackstone engang sagde: „Ingen love af menneskelig oprindelse har nogen værdi hvis de er i modstrid med denne; og de af dem der har nogen værdi, har direkte eller indirekte fået al deres autoritet fra denne oprindelige lov.“

Erfaringen har vist at mennesker opnår tilfredshed og fremgang i tilværelsen når de lever i harmoni med Guds lov. En af Amerikas første præsidenter, Thomas Jefferson, skrev engang: „Flittig læsning af Den hellige Skrift skaber bedre borgere, bedre fædre, bedre ægtemænd . . . Bibelen skaber de bedste mennesker i verden.“ Det at Gud har givet mennesker sit ord Bibelen, er altså et klart vidnesbyrd om at han ikke har glemt os!

Spørgsmålet om menneskers lidelser

Imidlertid har mennesker været udsat for så mange lidelser at selv en retfærdig mand engang måtte spørge: „Har Gud da glemt at ynkes?“ Men denne mand drog ingen forhastet slutning; han granskede omhyggeligt, og udbrød så: „Gud, din vej var i hellighed, . . . Du er en Gud, som gør undere, . . . Du førte dit folk som en hjord.“ — Sl. 77:10-15, 21.

Men stillet over for al den ondskab og lidelse der findes på jorden, vil nogle måske undre sig over hvordan nogen kunne nå en sådan slutning. ’Hvordan kunne en Gud som er god og almægtig tillade sådanne lidelser?’ spørger de.

Men tænk engang over det. Hvis Gud virkelig har været så ansvarsløs at lade sine børn her på jorden i stikken, så er han jo ikke længere god. Men som vi har set, fremgår det tydeligt at Gud har gjort og stadig gør uendelig meget godt for mennesket! Viser dette ikke at Gud må have nogle meget gode grunde til at tillade menneskenes lidelser for en tid?

Måske vil man i øjeblikket tænke at intet kunne retfærdiggøre at sådanne lidelser som menneskeheden har været udsat for i århundredernes løb, er blevet tilladt. Men er det rigtigt at drage en sådan slutning? Der kan jo opstå forhold hvor en kærlig fader eller moder måske vil tillade at et barn, som han eller hun elsker, for en tid gennemgår nogle lidelser. Der kan for eksempel være tale om at en smertefuld operation tillades, fordi den anses for nødvendig.

Hvorfor lidelser er blevet tilladt

Først må vi udpege årsagen til at menneskets vanskeligheder i det hele taget begyndte. Skyldtes det nogen form for forsømmelighed eller skødesløshed hos Gud?

Nej, tværtimod, Guds ord viser at menneskets vanskeligheder begyndte fordi det første menneskepar, Adam og Eva, vendte Gud ryggen. De var skabt med en fri vilje, og under indflydelse af den oprørske engel Satan overtrådte de forsætligt Guds love. Derved opstod nogle stridsspørgsmål af vital betydning. Deriblandt var disse:

Var mennesket skabt med evnen til med held at styre sine forhold uafhængigt af Gud? Kort sagt, har mennesket brug for Guds ledelse? Og der var et beslægtet spørgsmål som drejede sig om hvorvidt nogen af det første ægtepars efterkommere ville være lydige og loyale over for deres Skaber.

Det drejede sig altså om moralske spørgsmål, om hvorvidt Guds måde at styre på var rigtig, og hvorvidt menneskets lykke og fremgang virkelig afhang af at det underlagde sig Guds styre. Spørgsmålene drejede sig ikke om hvorvidt Gud var den stærkeste og mægtigste. Og det var ikke blot lokale spørgsmål som kun berørte mennesker — selv de himmelske engle er interesseret deri.

Gud kunne naturligvis straks have udslettet både Adam og Eva og Satan. Derved ville al modstand mod ham være fjernet; det ville også have betydet at menneskeslægten, som vi tilhører, var blevet udryddet. Men det ville ikke have afgjort stridsspørgsmålene.

Det ville for eksempel ikke have givet svar på om nogen af Adam og Evas efterkommere ville vælge at forblive loyale over for Guds herredømme. Det ville heller ikke have givet svar på om nogen af disse efterkommere kunne forblive trofaste mod Gud, selv om de blev prøvet af Satan. Hvis modstanden straks var blevet slået ned, kunne det derfor have ladet iagttagerne tilbage i tvivl om hvorvidt der var noget sandt i Satans anklager.

Eftersom disse spørgsmål er af så stor betydning, idet de opkaster tvivl om Guds måde at styre på og berører hans skabningers tillid til ham, besluttede Gud at de skulle afgøres én gang for alle.

Hvad er resultatet blevet? Er Satans anklager mod Gud blevet bevist eller modbevist?

Stridsspørgsmålene afgøres

Hvad ville De selv svare? Har de sidste 6000 års historie vist at mennesket har haft held med at styre sine forhold uafhængigt af Gud? Har mennesker indført et godt styre, til lykke og velsignelse for alle? Eller viser historien at vi har brug for Guds ledelse, sådan som Gud siger at vi har? — Jer. 10:23.

Svaret er klart for enhver. Menneskets forsøg på at styre sig selv uafhængigt af Gud har været en ynkelig fiasko! Det har resulteret i usigelige lidelser. „Det ene menneske hersker over det andet til hans ulykke,“ siger Bibelen. — Præd. 8:9.

Hvor står menneskets forsøg dog i skarp modsætning til den orden og præcision der findes i universet, som styres af Guds love! Det er tydeligt at mennesket har brug for Guds ledelse for at kunne styre sine forhold; overtrædelsen af Guds love har resulteret i kaos. Ja, mennesket er skabt med denne afhængighed af Guds love, lige så vel som fisk er skabt til at leve i havet og andre skabninger til at indånde luft.

Og hvordan forholder det sig med Satans påstand om at han, hvis han fik lejlighed til det, kunne vende alle mennesker bort fra Gud? Også denne påstand er blevet afsløret som løgn, for ned gennem historien har der altid været nogle som er forblevet loyale over for Gud, uanset hvilken situation de befandt sig i. — Job, kapitlerne 1 og 2.

Hvorfor så længe?

Nogle vil måske spørge: Hvorfor har Gud ladet så lang tid, næsten 6000 år, gå for at disse spørgsmål kunne blive afgjort? Kunne de ikke have været afgjort på tilfredsstillende måde for længe siden?

Hvis Gud havde grebet ind for længe siden, kunne man have fremført den påstand at mennesket ikke havde fået tid nok til at udvikle et funktionsdygtigt styre og den teknik der er nødvendig for at skaffe velstand til alle. Men nu har mennesket haft tid til at prøve enhver tænkelig styreform og til at gøre enorme tekniske fremskridt — atomkraften er blevet tæmmet, og rejsen til månen er blevet til virkelighed. Hvad har resultatet været? En storslået ny verdensordning til velsignelse for menneskeheden?

Nej, langtfra! Der er mere ulykke og flere vanskeligheder på jorden end nogen sinde før. Problemer som kriminalitet, forurening, krig og familielivets sammenbrud er nået til et punkt der er så kritisk at mange videnskabsmænd anser selve menneskets eksistens for at være truet! Bladet Science for 28. november 1969 bemærker:

„Hvis der bliver ved med at mangle bedre metoder til afværgelse af disse mangfoldige kriser, vil vor halveringstid måske ikke længere være 10 eller 20 år, men snarere 5 til 10 år eller mindre. Vore chancer for at overleve indtil 1980 er måske endda mindre end fifty-fifty.

Denne erklæring forekommer måske ubegrundet og overdrevent dramatisk. Men er der nogen videnskabsmand som kan foretage et mere optimistisk skøn efter at have overvejet alle de forskellige farekilder der bliver mere og mere truende? Tidens korthed skyldes vore problemers sammensatte natur og det at de mangedobles.“

Ja, efter næsten 6000 års selvstyre og efter at have nået det yderste i form af videnskabelige „fremskridt“, er menneskeheden nu på katastrofens rand! Det fremgår med mer end ønskelig tydelighed at mennesket ikke med held kan regere sig selv uafhængigt af Gud! Og ingen kan klage over at Gud ikke har givet tid nok til at få disse spørgsmål afgjort.

Men hvad har Gud i løbet af de sidste 6000 år gjort for at bringe menneskehedens problemer til ophør? Har han blot siddet passiv og betragtet menneskets forkludringer og lidelser? Gud har ganske vist på vidunderlig måde opretholdt de love og de processer der muliggør livet på jorden. Men vil han også gøre noget for at tilfredsstille menneskets behov for fred, sundhed og lykke?

[Illustration på side 10]

Det at Gud har givet mennesker sit ord Bibelen, er et tydeligt vidnesbyrd om at han ikke har glemt os. Bibelen indeholder klog vejledning til gavn for både ung og gammel

[Illustration på side 11]

En kærlig fader eller moder kan med god grund tillade at et barn gennemgår en operation selv om det medfører lidelser; Gud har også gode grunde til at tillade lidelser for en tid

[Illustrationer på side 12]

Fisk blev skabt til vandet og landdyr til at indånde luft — på samme måde blev mennesket skabt med behov for Guds ledelse