Bibelen opfylder vort åndelige behov

„Fra Jehova er en stærk mands skridt.“ — Ordsp. 20:24, NW.

 1. Hvordan har Jehova vist sig som den store Forsørger, og hvordan har han sørget for føde til mennesket?

TING som føde, klæder og husly er livsfornødenheder. Jehova Gud, som er menneskets skaber, er klar over dette og har sørget for at tilvejebringe disse fornødenheder. Han gav den første mand og kvinde, Adam og Eva, urter og frugt som føde. (1 Mos. 1:29) Senere, efter vandfloden på Noas tid, føjede Gud animalsk føde til menneskenes kost, men forbød dem dog samtidig at spise blod. (1 Mos. 9:3, 4) Den dag i dag lader Jehova „sin sol stå op både over onde og gode og lader det regne både over retfærdige og uretfærdige“. (Matt. 5:45) Kredsløbet på jorden fortsætter altså; der er et rigt plante- og dyreliv, og det er Jehova der har æren for det. Han er den store Forsørger.

 2. Hvordan medvirker atmosfæren til at gøre jorden egnet som bosted for menneskene, og hvordan er der blevet sørget for husly til dem?

² Gud har skabt jorden som et hjem for menneskene. Et beskyttet og egnet sted i et udstrakt univers. Forskellige faktorer bevirker at det er den eneste planet hvorpå der kan leve mennesker — ifølge den viden man har i dag. Om blot en af disse faktorer siges der: „Blandt mange andre funktioner holder atmosfæren også temperaturen inden for de grænser der sikrer livets beståen; den fører de livsnødvendige forsyninger af ferskvandsdampe fra havene langt ind over land til vanding af jorden, uden hvilke den ville blive en livløs ørken.“a Vi kan glæde os over at „himlens og jordens skaber“ har givet denne planet til „menneskenes børn“. (Sl. 115:15, 16) Men Jehova har også givet mennesket forstand. Ved hjælp af den og de råmaterialer der findes i overflod på jorden ville det være muligt for menneskene at bygge sig egnede boliger og således skaffe sig det nødvendige husly.

 3. Hvordan har Jehova sørget for de fornødne klæder?

³ Menneskene har også brug for klæder. Efter at Adam og Eva havde syndet blev de skamfulde og prøvede at dække deres nøgenhed. Barmhjertigt „gjorde Gud [Jehova] skindkjortler til Adam og hans hustru og klædte dem dermed“. (1 Mos. 3:6, 7, 21) Ydermere forsyner jorden ved Guds ordning menneskene med de nødvendige materialer så de — ved hjælp af den forstand Skaberen har udrustet dem med — kan lave sig de nødvendige klæder.

 4. Hvad bør vi erkende med hensyn til Ham vi har fået føde, husly og klæder, ja alle gode gaver, fra?

⁴ Jehova er derfor den store Forsørger. Han har tilvejebragt føde, husly og klæder til menneskene. Ja, „lutter gode og fuldkomne gaver kommer ned ovenfra, fra himmellysenes Fader“. (Jak. 1:17) Den aldrende kong David og hans landsmænd bidrog til det tempel der skulle opføres af Salomon, men David måtte alligevel indrømme: „[Jehova], vor Gud, al denne rigdom, som vi har bragt til veje for at bygge dit hellige navn et hus, fra din hånd kommer den, og dig tilhører det alt sammen.“ (1 Krøn. 29:16) Hvilken taknemmelighed bør ikke fylde os, taknemmelighed over at Jehova, hvem „dyrene på de tusinde bjerge“ og „jorderig og dets fylde“ tilhører, barmhjertigt har opfyldt menneskenes fysiske behov! — Sl. 50:10-12.

Jehova opfylder et større behov

 5. Hvilken religiøs trang er mennesket skabt med? Kan den tilfredsstilles?

⁵ Men menneskene har et større behov som også må opfyldes. Mennesket blev skabt med trangen til at tilbede Gud. I sin bog Man, God and Magic siger Ivar Lissner: „Man kan kun undre sig over den udholdenhed hvormed mennesket, gennem hele historien, har stræbt efter at række uden for sig selv. Dets kræfter og energi har aldrig blot været rettet mod at skaffe det dets livsfornødenheder. Det har altid været optaget af en søgen, en famlen sig videre frem, en stræben efter det uopnåelige. Denne mærkelige og iboende trang hos mennesket er dets åndelighed. Den fører det bestandig frem mod et mål som ligger lige uden for dets rækkevidde. Og dette mål er Gud.“ (Siderne 11, 12) Ja, tusinder af mennesker har søgt efter Gud, og mange har også fundet ham. Til sine tilhørere på Marshøjen i oldtidens Athen sagde apostelen Paulus engang: „Gud, som har skabt verden og alt, hvad der er i den, . . . giver alle liv og ånde og alt andet. Og han lod alle folk nedstamme fra et menneske og lod dem bosætte sig på hele jordens flade, og han fastsatte bestemte tider og landegrænser for dem, for at de skulle søge Gud, om de dog kunne famle sig frem til ham og finde ham, så sandt han ikke er langt fra en eneste af os.“ (Ap. G. 17:24-27) Den almægtige Gud, som er over alle og som ikke har sin lige, „skuer ned i det dybe — i himlene og på jorden“, og der siges om ham: „Nær er [Jehova] hos alle, som kalder, hos alle, som kalder på ham i sandhed.“ (Sl. 113:5, 6; 145:18) Men hvordan kan de der oprigtigt søger Gud finde ham?

 6. På hvilket andet område end det materielle har Jehova vist sig at opfylde menneskets behov?

⁶ Jehova har ikke alene sørget for at tilfredsstille menneskets materielle behov. Han har også udmærket sig ved at være Bibelens forfatter og bevarer. Bibelen er hans eget ord. Menneskene har brug for denne åndelige føde, som på en så underfuld måde er blevet tilvejebragt, for Jesus Kristus sagde — med et citat fra Moses: „Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund.“ (Matt. 4:4; 5 Mos. 8:3; 2 Tim. 3:16, 17) Det ufuldkomne menneske kan ikke ved ren og skær menneskelig visdom lede sine egne skridt og nå et godt resultat. Vi må erkende sandheden i ordsproget: „Fra Jehova er en stærk mands skridt. Hvad angår det jordiske menneske, hvordan kan det skelne sin vej?“ (Ordsp. 20:24, NW) Gud er med dem der anerkender at de er afhængige af ham, og han leder dem ved at han opfylder deres åndelige behov, sådan som salmisten David sagde: „Af [Jehova] stadfæstes mandens skridt, når han har behag i hans vej.“ — Sl. 37:23.

 7. Giv eksempler på at mænd af forskellige professioner har betragtet Bibelen med respekt.

⁷ Mænd af forskellige professioner har betragtet Bibelen med dyb respekt. Læg mærke til hvad der er blevet sagt om den: „Bibelen er Guds meddelelse, Guds brev, til mennesket.“ (Merlin Grant Smith, matematiker og astronom) „Der findes en særlig guddommelig åbenbaring. Et andet navn for den er Bibelen.“ (Oscar Leo Brauer, fysiker og kemiker) „Jeg mener at Bibelen er den bedste gave Gud nogen sinde har givet mennesket.“ (Abraham Lincoln, De forenede Staters præsident) „Bibelen bærer præg af at have en særegen oprindelse; der er en umådelig afstand mellem den og alle dens konkurrenter.“ (W. E. Gladstone, engelsk statsmand)b Dette er typiske vidnesbyrd fra alvorligt tænkende mennesker.

 8, 9. Hvordan var de første kristnes indstilling til Bibelen? Begrund dit svar.

⁸ Jehovas tjenere har skattet Bibelen højt. Derfor ville de første kristne for eksempel gerne have den i den mest praktisk tilgængelige form. I en artikel om „de første kristne bøger“ siger C. C. McCown: „Det simple, praktiske, ikke-litterære præg som kendetegnede kristendommen i dens første tid, understreges af hvad de nyere fund har vist angående de første kristnes brug af kodeksen. De kristnes religiøse bøger, både Det gamle Testamente og de nye skrifter der var i færd med at blive hellige, var ikke beregnet til læsning for de velhavende, som havde ubegrænset tid til deres rådighed. Travle folk i det praktiske liv ville gerne have så meget som muligt presset ind i en bog. De og de nidkære kristne missionærer ville gerne kunne henvise hurtigt, snart til ét, snart til et andet sted i en tekst, uden at behøve at rulle mange meter af papyrusrullen op. De beherskedes ikke af nogen snobbede litterære prætensioner. Ligesom bøgernes indhold, var den form hvori de fremtrådte et produkt af den livskraftige moralske og religiøse ånd som i løbet af to århundreder erobrede romerriget.“ — The Biblical Archaeologist Reader, side 261.

⁹ Ligesom Jehovas vidner i dag, var de første kristne taknemmelige for Guds ord. På grund af den værdsættelse de kristne i Tessalonika havde vist, kunne apostelen Paulus skrive til dem: „Derfor takker vi også uophørligt Gud for, at I, dengang I modtog Guds ord, som vi forkyndte, ikke tog imod det som menneskers ord, men som Guds ord; hvad det i sandhed er, hvorfor det også gør sin gerning i jer, som tror.“ — 1 Tess. 2:13.

En gudgiven rettesnor for tilbedelsen

10, 11. (a) Hvordan opfylder Bibelen et vigtigt åndeligt behov i forbindelse med Guds navn? (b) Hvordan vil Jehovas navn blive helliget, og hvilket menneskeligt behov vil dermed blive opfyldt?

¹⁰ Skaberværket selv vidner tavst om Guds eksistens. „Himlen forkynder Guds ære,“ siges der. (Sl. 19:2) Dog kan disse livløse ting ikke åbenbare navnet på universets Suveræn eller fortælle om hans hensigter. Bibelen, som er Guds ord, er derimod som en lygte der oplyser ens omgivelser og jager mørket på flugt. (Sl. 119:105, 130) Den åbenbarer det største af alle navne idet den viser at navnet på „den Højeste over al jorden“ er Jehova. (Sl. 83:19 og ordforklaringen under „HERREN“) At Gud vil hellige sit mindeværdige navn viser Bibelen os tydeligt, for han erklærer: „Jeg vil hellige mit store navn, som vanæres blandt folkene, idet I [Israel] har vanæret det iblandt dem; og folkene skal kende, at jeg er [Jehova].“ (Ez. 36:22, 23) Jesus Kristus lærte sine disciple at bede: „Fader, helliget vorde dit navn.“ (Luk. 11:2) Skal man opnå Guds godkendelse og vinde livet må man kende Guds navn, være interesseret i at det helliges, og påkalde det, for „enhver, der påkalder Herrens navn, skal frelses“. (Rom. 10:13; Joel 3:5) Bibelen opfylder derfor et vigtigt åndeligt behov ved at give oplysning om det guddommelige navn.

¹¹ Bibelen viser også at Jehovas navn vil blive helliget og højt ophøjet ved hjælp af Guds rige ved Jesus Kristus. (Sl. 45:2-8; 110:1, 2; Es. 9:6, 7; Dan. 2:44; 7:13, 14; Åb. 11:15-17; 12:5, 10; 19:11-16) I dette rige vil menneskenes åndelige og materielle behov blive helt opfyldt. (Es. 11:9; 65:20-25; Sl. 67:7; 72:16) Menneskene vil da være beskyttet mod krigens ødelæggelser, for sværd og spyd vil blive omdannet til redskaber der tjener fredelige og opbyggende formål. (Mika 4:3, 4) Om Jehovas fredsstiftende virksomhed i den nærmeste fremtid siger Salme 46:10: „Han gør ende på krig til jordens grænser, han splintrer buen, sønderbryder spydene, skjoldene tænder han i brand.“ På denne måde vil menneskets naturlige trang til og behov for fred og tryghed blive fuldt tilfredsstillet. Der er sandelig grund til at sige Gud tak for Bibelen, som giver os den fornødne vejledning om hvordan vi kan opnå evigt liv under sådanne lykkelige forhold. — Joh. 17:3.

12. Hvad åbenbarer Bibelen i forbindelse med Guds kærlighed til menneskene, noget som danner grundlag for et sandt håb?

¹² Bibelen åbenbarer også at Jehova er kærlighedens Gud og at „Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til menneskene blev åbenbaret“ ved Jesus Kristus. Gennem Bibelen lærer vi at Gud har sendt sin søn „til soning for vore synder“. (Tit. 3:4-7; 1 Joh. 4:8-10). Ja, Guds ord giver et klart billede af Guds hensigt i forbindelse med Kristi genløsningsoffer og danner således grundlag for et sandt håb. — Joh. 3:16, 36; 1 Tim. 2:5, 6.

13, 14. (a) Giv eksempler på hedenske religiøse skikke blandt de folkeslag der omgav Israel. (b) Hvordan har Jehova sørget for en rettesnor der gør det muligt at undgå falsk gudsdyrkelse?

¹³ Betragt nu israelitterne. De var omgivet af hedenske folkeslag, som tilbad mange falske guder. For eksempel tilbad fønikierne og kana’anæerne gudinden Ashtoret eller Astarte, om hvem det siges: „I Babylonien blev Ishtar, hvis navn er beslægtet med Astarte, identificeret med Venus. Hun var gudinde for seksuel kærlighed, moderskab og frugtbarhed, og optræder under forskellige navne. Der er mange vidnesbyrd om at der blev bedrevet utugt som et religiøst ritual i denne gudindes tjeneste.“ (The Westminster Dictionary of the Bible, side 46) Ammonitterne dyrkede Milkom eller Molok, og ritualerne for ham omfattede også børneofringer. — 1 Kong. 11:7; 2 Kong. 23:10.

¹⁴ Men Jehova havde forsynet israelitterne med hvad de havde behov for i åndelig henseende for at de ikke skulle hengive sig til sådanne falske religiøse skikke. Han havde givet dem sit ord, hvori han havde givet dem påbud om ikke at indgå ægteskab med hedningerne fordi det ville være til skade for deres religion. (5 Mos. 7:3, 4) Han gav dem også befalingen: „Du må ikke have andre guder end mig.“ (2 Mos. 20:3) I de ti bud fik israelitterne desuden påbud om at vise Jehova absolut hengivenhed (NW), samt at undgå umoralitet, der altså også omfattede „utugt som et religiøst ritual“. (2 Mos. 20:4-6, 14) Gennem profeten Jeremias fordømte Jehova endvidere en uren gudsdyrkelse som bestod i at ofre børn i ild til en falsk gud, for eksempel Molok. Jehova havde aldrig påbudt noget sådant, og det var heller aldrig opkommet i hans tanke. (Jer. 32:35) Naturligvis holdt israelitterne sig ikke altid til Guds krav. Men der fandtes loyale tilbedere af Jehova i folket, og Guds ord beskyttede dem mod en uren gudsdyrkelse. Bibelen gør det samme for retsindige mennesker i dag og sætter dem i stand til at tilbede Jehova Gud „i ånd og sandhed“. — Joh. 4:23, 24.

Vejledning om den rette livsførelse

15. Nævn eksempler på hvordan Bibelen opfylder et åndeligt behov ved at give vejledning om den rette livsførelse?

¹⁵ Bibelen opfylder også et menneskes åndelige behov ved at give vejledning om den rette livsførelse. For eksempel påpeger den og advarer imod kødets gerninger. Den sætter dem i kontrast til åndens frugt og viser at „de, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet med dets lidenskaber og begæringer“. (Gal. 5:19-24) Hvis et menneske følger Bibelens råd, vil det ikke give efter for så skadelige følelser som raseri eller misundelse, for den siger: „Tæm din harme; lad vreden fare, græm dig ikke, det volder kun harm.“ „Sagtmodigt hjerte er liv for legemet, avind [misundelse] er edder i benene.“ (Sl. 37:8; Ordsp. 14:30) Ved at være agtpågivende og følge Guds ords vejledning kan man også undgå umoralitet. (Sl. 119:9-16) Man vil opdage at de der gerne vil behage Jehova og opnå evigt liv ikke kan give sig af med umoralske handlinger. (1 Kor. 6:9, 10) I Ordsprogenes bog, kapitel 7, kan en mand lære hvordan han skal tage sig i agt for en prostitueret kvindes underfundige forsøg på at indfange ham. Kapitlet slutter med formaningen: „Hør mig da nu; min søn, og lyt til min munds ord! Ej bøje du hjertet til hendes veje, far ikke vild på hendes stier; thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er hoben, som hun slog ihjel. Hendes hus er Dødsrigets veje, som fører til dødens kamre.“ — Ordsp. 7:24-27.

¹⁶ Hvad er den egentlige grund til at Jehovas tjenere retter sig efter Bibelen?

¹⁶ For århundreder tilbage lød opfordringen til israelitterne: „Søg det gode, ej det onde, for at I må leve, og [Jehova], Hærskarers Gud, må være med eder, som I siger, han er. Had det onde og elsk det gode, hold retten i hævd i porten! Måske vil da [Jehova], Hærskarers Gud, være nådig mod Josefs rest.“ (Amos 5:14, 15) Den egentlige grund til at Jehovas tjenere følger Bibelens vejledning er ikke den at de blot vil undgå vanskeligheder og bekymring. De er virkelig kommet til at ’hade det onde og elske det gode’. De ønsker også at behage Jehova og at gøre hans hjerte glad. — Ordsp. 27:11.

Opfylder behovet for pålidelige profetier

17, 18. Hvordan opfylder Bibelen menneskers ønske om at vide noget om fremtiden? Giv et eksempel.

¹⁷ I dag nærer mange mennesker stor frygt og ængstelse for fremtiden. Nogle søger derfor i lighed med kong Saul oplysninger om fremtiden ved at rådføre sig med spiritistiske medier, noget som fordømmes af Gud. (1 Sam., kap. 28; 5 Mos. 18:10-12) Det ville dog være tilfredsstillende at vide hvad morgendagen vil bringe. Her opfylder Bibelen igen et vigtigt behov. Den indeholder pålidelige profetier — en kendsgerning der kan påvises atter og atter. Her skal gives nogle få trosstyrkende eksempler:

¹⁸ Jehova inspirerede profeten Hoseas til at skrive: „Samaria skal bøde, thi det stod sin Gud imod. For sværd skal de falde, børnene knuses, frugtsommelige kvinders liv rives op.“ (Hos. 14:1) Trods byens massive mure, der må have forekommet indbyggerne uindtagelige, blev Samaria erobret af assyrerne i 740 f.v.t., og den ovennævnte profeti blev således opfyldt.

19, 20. (a) Hvad så Daniel i sit syn af vædderen og gedebukken? (b) Hvordan forklarede Gabriel dette syn, og var hans forklaring rigtig?

¹⁹ I et syn så profeten Daniel en tohornet vædder og derefter en gedebuk med et anseligt horn i panden. Den angreb vædderen, stødte til den og sønderbrød dens to horn. Senere blev gedebukkens store horn brudt af, og fire horn voksede op i stedet for. (Dan. 8:1-8) Hvad betød nu alt dette? Engelen Gabriel forklarede: „Den tvehornede vædder, du så, er kongerne af Medien og Persien, den lådne buk er kongen af Grækenland, og det store horn i dens pande er den første konge. At det brødes af, og at fire andre voksede frem i stedet, betyder, at fire riger skal fremstå af hans folk, dog uden hans kraft.“ — Dan. 8:20-22.

²⁰ Fik Gabriel ret? Naturligvis gjorde han det. Verdenshistorien har bekræftet hans ord. Den „tvehornede“ vædder, det medo-persiske rige, blev bragt til fald. Hvordan? Den billedlige gedebuk, „kongen af Grækenland“, med det ene anselige horn i panden, Alexander den Store, omstyrtede den medo-persiske verdensmagt. Efter Alexanders død trådte hans fire generaler, de fire andre horn, i hans sted — også i overensstemmelse med profetien — og sikrede sig magten efter ham.c

21. Giv eksempler på hvordan kristne bibelskribenter anvendte messianske profetier i De hebraiske Skrifter på Jesus Kristus.

²¹ Bibelen opfylder også et vigtigt behov ved at udpege Messias. Der har i tidens løb været mange falske messias’er. M’Clintock og Strongs Cyclopædia siger om dem: „Der kan tælles ikke færre end fireogtyve sådanne bedragere der er dukket op forskellige steder på forskellige tidspunkter; og det er endda ikke dem alle.“ (Bind VI, side 141) Der kunne nævnes i snesevis af messianske profetier som er blevet nedskrevet i De hebraiske Skrifter og opfyldt i forbindelse med Jesus Kristus. Nogle af dem er direkte blevet anvendt på ham af dem der under guddommelig inspiration skrev De kristne græske Skrifter. Lad os betragte nogle eksempler. Mattæus blev inspireret af Jehova Gud til at vise at Jesus blev født af en jomfru, sådan som Esajas 7:14 havde forudsagt (Matt. 1:18-23), at mordet på drengebørnene efter hans fødsel var en opfyldelse af Jeremias 31:15 (Matt. 2:16-18), at han blev kaldt tilbage fra Ægypten i overensstemmelse med Hoseas 11:1 (Matt. 2:14, 15), at han havde en forløber, i overensstemmelse med Esajas 40:3 (Matt. 3:1-3), og at han bar vore sygdomme, sådan som Esajas 53:4 havde profeteret. (Matt. 8:16, 17) Under guddommelig inspiration viste apostelen Johannes at Zakarias 9:9 blev opfyldt da Jesus red ind i Jerusalem på et æselføl (Joh. 12:12-15), at profetien i Salme 22:19 blev opfyldt efter Jesu pælfæstelse da soldaterne delte hans klæder imellem sig og kastede lod om hans kjortel (Joh. 19:23, 24), og at den omstændighed at Jesu ben ikke blev brudt og at han blev gennemstunget også var opfyldelser af profetier. (Sammenlign Salme 34:21 og Zakarias 12:10 med Johannes 19:33-37.) Dette er kun nogle få eksempler på messianske profetier fra De hebraiske Skrifter som er blevet anvendt på Jesus af de inspirerede bibelskribenter selv. Men for dem der accepterer hele Bibelen som Guds ord, er selv disse få profetier tilstrækkelige til at udpege Jesus Kristus som Messias. Vi kan være Jehova taknemmelige for at Bibelen indeholder sådanne oplysninger.

22. Hvordan kan man sige at Bibelen ikke har været utilstrækkelig med hensyn til sine profetier?

²² Profetier der er blevet nedskrevet af Hoseas, Daniel og andre af Guds profeter har vist sig at være sande. Derfor kan vi også have tillid til dem der blev udtalt af Guds søn, Jesus Kristus selv. Idet han pegede frem til vor tid og den sidste generation der skulle leve i denne tingenes ordning, forudsagde han sådanne begivenheder som omsiggribende krige, jordskælv og mangel på levnedsmidler. Opfyldelsen af disse profetier ses nu og er et vidnesbyrd om at Kristi anden nærværelse i Rigets magt er en realitet. (Matt., kap. 24) Tilstande som apostelen Paulus forudsagde skulle kendetegne „de sidste dage“, ses også nu. (2 Tim. 3:1-5) Disse profetier, som er blevet bekræftet af begivenheder i vor tid, er lige så pålidelige som de bibelprofetier der er blevet opfyldt i fortiden. Bibelen har ikke vist sig at være utilstrækkelig. Den har opfyldt det vigtige behov i vor tid for pålidelig oplysning om fremtiden. Den åbenbarer hvad Guds hensigt er i vor tid og lader os se ind i den skønne fremtid som Jehova kærligt har tiltænkt menneskene.

23. (a) På hvilke måder opfylder Bibelen altså vort åndelige behov? (b) Hvilken glæde og velsignelse kan man opnå i denne ulykkelige verden hvis man virkelig tror på Guds ord?

²³ Bibelen opfylder i sandhed vort åndelige behov. Den er en gudgiven rettesnor for vor gudsdyrkelse. Den giver os vejledning om den rette livsførelse, og den opfylder behovet for pålidelige profetier. Jehova har altså også vist sig som den store Forsørger med hensyn til dyrebare og vigtige åndelige fornødenheder, ligesom han er den store Forsørger med hensyn til vore materielle fornødenheder, føde, klæder og husly. Alle der elsker Gud bør derfor være taknemmelige for den uudsigelige godhed han har vist menneskene ved at tilvejebringe Bibelen. Hvis vi tror på Guds ord, kan vi også høste stor velsignelse af at fortælle andre om Jehovas hensigter. Det vil gøre os glade og lykkelige, for i en verden der er fyldt med sorg og lidelse vil vi da være optaget af at forkynde „den lykkelige Guds herlige gode nyhed“. (1 Tim. 1:11, NW) Men for at opnå den fulde glæde ved dette arbejde, er der måske visse personlige problemer vi først må overvinde. Det kan vi gøre ved at hente vejledning og trøst fra Bibelen.

„[Jehova] er min hyrde, mig skal intet fattes, han lader mig ligge på grønne vange. Til hvilens vande leder han mig, han kvæger min sjæl. . . . Skal jeg end vandre i dødsskyggens dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din kæp og din stav er min trøst. . . . mit bæger flyder over.“ — Sl. 23:1-5.

[Fodnoter]

[Illustration på side 489]

Gedebukken angreb vædderen og sønderbrød dens to horn