„Ske din vilje på jorden“, 33. del

Da de nazistisk-fascistiske aksemagter var blevet undertvunget ved den anden verdenskrigs afslutning i 1945, overtog det kommunistiske Ruslands styrende faktorer rollen som „Nordens konge“, hvis lange historie er optegnet i Daniels profetiske bogs ellevte kapitel. Denne symbolske Nordens konge udfordrer ikke alene Sydens konge, den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt, men også gudernes Gud, nemlig Jehova, profeten Daniels Gud. Versene 41-43 fortsætter: „Han falder ind i det herlige land, og titusinder falder [og mange lande omstyrtes, Jewish Publication Soc.]; men følgende skal reddes af hans hånd: Edom, Moab og en levning ammoniter [og Ammons børns øverste, Jewish Publication Soc.]. Han udrækker sin hånd mod landene, og Ægypten undslipper ikke. Han bliver herre over guld og sølvskattene og alle Ægyptens klenodier; der er libyere og ætiopere i hans følge.“ Hvad betyder dette?

59. Hvad så vi at det „herlige land“ symboliserede i Daniel 8:9, 23-25, og hvem advares derfor i Daniel 11:41 om Nordens konges sidste angreb?

⁵⁹ I det syn Daniel tidligere havde, Daniel 8:9, 23-25, tales der om det „herlige land“, som det „lille horn“, den ’frække konge’ ville udstrække sin magt over i verdens rigers sidste tid, som vi nu befinder os i. I denne profeti havde det „herlige land“ en åndelig betydning. Det var et billede, ikke på Palæstina, men på den tilstand Jehovas helligdomsskare befandt sig i her på jorden som følge af deres forhold til Jehova gennem hans nye pagt. Det er derfor dette helligdomsskarens åndeligt „herlige land“ at Nordens konge i sin sidste driftighed gør indfald i. Han har allerede forsøgt at vanhellige helligdommen. (Dan. 11:31) Men nu, da Guds bestemte tid til krigen ved Harmagedon er inde, forsøger Nordens konge at ødelægge det „herlige land“, at udslette det. Herved handler han som Gog fra Magogs, det vil sige Satan Djævelens, jordiske redskab. Ezekiel 38:14-17 og 39:1-6 forudsiger at Gog og hans horder på jorden virkelig trænger ind i det genrejste åndelige Israels „herlige land“. Dermed er tidspunktet inde for Jehova til at begynde krigen på sin store dag. I Daniel 11:41 advares helligdomsskaren med andre ord på forhånd om Nordens konges sidste angreb under Gog fra Magogs usynlige ledelse.

60. Hvilken betydning må Edom, Moab og Ammons børns øverste derfor have her, og hvem symboliserer de?

⁶⁰ For retteligt at kunne modsvare den åndelige betydning af det åndelige Israels „herlige land“, må udtrykkene Edoms og Moabs lande samt Ammons børns øverste skulle forstås åndeligt, og ikke henvise til vor tids Jordan, hvis hovedstad er Amman (fortidens Rabbat Ammon). Jehovas helligdomsskare befinder sig ikke i republikken Israel i dag, selv om man måske kunne finde nogle få medlemmer af den dér. Resten af helligdomsskaren findes ud over hele jorden, og deres „land“ eller jordiske tilstand blomstrer med en skønhed der skyldes åndelig velstand. Som Edom, Moab og Ammon i fortiden boede lige op til Jehovas folks grænser, må profetiens symbolske Edom, Moab og Ammon billedligt skildre sådanne som i dag er i berøring med Jehovas helligdomsskare og har med den at gøre. Fortidens Edom, Moab og Ammon var gennem lange tider uforanderligt Guds trofaste folks fjender. Det bragte dem under Guds fordømmelse. (Jer. 48:1 til 49:22; Ez. 25:1-14; 35:1-15) Fornuftigvis er de derfor et billede på Jehovas helligdomsskares, hans åndelige Israels, svorne fjender i dag.

61. Hvorfor udrækker Nordens konge følgelig ikke sin hånd imod dem, som han gør mod andre „lande“?

⁶¹ Selvfølgelig vil helligdomsskarens fjender være Nordens konges venner eller være at finde på hans side. Han vil derfor ikke udrække sin hånd imod dem der symboliseres ved Edom, Moab og Ammon. Disse organisationer i vor tid vil blive reddet af eller undslippe hans hånd, mens mange andre „lande“ eller organisationer, institutioner og stillinger på jorden i dag skal „omstyrtes“.

62. Af hvis hånd og hvor vil det symbolske Edom, Moab og Ammons børns øverste ikke blive reddet?

⁶² Selv om det symbolske Edom, Moab og Ammon vil undslippe den kommunistiske Nordens konges hånd, vil de dog ikke blive reddet af Jehovas hånd i Harmagedon. I fortiden, i kong Josafats dage, drog Ammon, Moab og folket fra Se’irs bjerge (edomitterne) mod Jerusalem, men Jehovas sælsomme magt bragte forvirring iblandt dem, de blev som vanvittige og gav sig til at slå hinanden ihjel. På samme måde vil Jehova i det kommende Harmagedonslag med sin uimodståelige kraft skabe uorden og forvirring blandt sin helligdomsskares edomitiske, moabitiske og ammonitiske fjender. De vil vende deres ødelæggelsesvåben mod hverandre. (2 Krøn. 20:1-24) Enhver der undslipper denne selvnedslagtning vil blive forfulgt og tilintetgjort af Jehovas himmelske hære under Kristus. Hans helligdomsskare i det „herlige land“ vil derimod blive beskyttet og overleve.

63. Hvornår var det bogstavelige Ægypten et rigt land, da Daniel 11:42, 43 taler om „alle Ægyptens klenodier“?

⁶³ Jehovas engel forudsagde også andre aggressioner fra den kommunistiske Nordens konges side før denne møder sit endeligt i Harmagedon: „Han udrækker sin hånd mod landene, og Ægypten undslipper ikke. Han bliver herre over guld- og sølvskattene og alle Ægyptens klenodier; der er libyere og ætiopere i hans følge.“ (Dan. 11:42, 43) På de ptolemaiske kongers tid var Ægypten et rigt land. Dets havneby og hovedstad Alexandria var den næstvigtigste by efter Rom og et stort handels- og kulturcenter.

64. Hvornår opnåede vor tids Ægypten uafhængighed, og hvad førte til at Den forenede arabiske Republik blev oprettet som en neutral stat?

⁶⁴ Hvad Ægypten af i dag angår opnåede det fuld uafhængighed i 1936, da den tidligere britiske højkommissær blev kaldt hjem og de britiske tropper blev trukket tilbage fra landet, med undtagelse af dem der fortsat skulle beskytte Suez-kanalen og den britiske flådebase i Alexandria. Under den anden verdenskrig hindrede den engelske hær den nazistiske Nordens konge i at nå frem til og erobre Suez-kanalen og Alexandria og oversvømme Ægypten. I 1945 blev Ægypten et af de enoghalvtreds oprindelige medlemmer af De forenede Nationer. I 1952 blev kong Faruk fordrevet og landets styre blev radikalt forandret. Til sidst blev oberst Gamal Abdel Nasser republikkens præsident. Den 13. juni 1956 trak englænderne sig tilbage fra Alexandria og Suezkanalen. Senere på året 1956 indtraf den alvorlige Suez-krise, som præsident Nasser imidlertid gik ud af med forøget prestige i hele den arabiske verden. Den 1. februar 1958 sluttede republikkerne Ægypten og Syrien sig sammen til én stat under navnet Den forenede arabiske Republik. Præsident Nasser takkede Allah for denne forening. Den 8. marts 1958 sluttede kongeriget Jemen sig til F.A.R. Derved opstod De forenede arabiske Stater, og præsident Nasser bad til Allah for denne udvidede union. Han proklamerede med styrke sin beslutning om at ville styre sit land efter den „positive neutralitets“ kurs i forholdet til den kommunistiske østblok og den demokratiske vestblok.

65. Hvorfor må det i Daniel 11:42, 43 omtalte Ægypten forstås symbolsk, og på hvilken måde nærer Nordens konge en selvisk interesse for dette symbolske Ægypten?

⁶⁵ I den profeti som engelen overbragte Daniel var Ægypten regeringssæde for Sydens konge. Derfor angrebet på Ægypten nordfra, for at skubbe Sydens konge bort. Imidlertid tager profetiens opfyldelse i dag ikke sigte på det bogstavelige Ægypten, for det „herlige land“ mod nord har nu en åndelig eller symbolsk betydning. Også Ægypten må opfattes åndeligt, således som det er tilfældet i Bibelens sidste bog, der om Jehovas „to vidner“ siger: „Og deres lig skal ligge på den brede vej i den store by som i åndelig forstand kaldes Sodoma og Ægypten, hvor også deres Herre blev pælfæstet.“ (Åb. 11:8, NW) Eftersom Herren Jesus Kristus i virkeligheden blev dræbt i Jerusalem i Judæa, kan han kun være blevet pælfæstet i „Ægypten“ i den åndelige forstand at Ægypten symboliserer denne verden, som Jesus sagde at hverken han eller hans trofaste efterfølgere var en del af. (Luk. 13:33, 34; Joh. 15:18, 19; 17:14-16) Det er denne verden i hvilken den kommunistiske konge er besluttet på at tilvende sig den førende stilling. Han hævder nu at han kan erobre verdensherredømmet uden at føre krig på sædvanlig vis, ved ideologisk, kommerciel, videnskabelig og kulturel krigsførelse. Det er hans mål ikke blot at vinde blokken af neutrale nationer for sig, men også at drage til sig eller omstyrte de nationer der er knyttet til den demokratiske Sydens konge, den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt. Således fortsætter han på forskellig måde med at ’udrække sin hånd mod landene [eller de jordiske interesseområder]’.

66. Hvordan har Nordens konge efter den anden verdenskrig taget offensiven på alle mulige områder?

⁶⁶ I tidligere tid gjorde han sig bemærket ved at udsende kommunistiske spioner og samfundsnedbrydende agenter, ved at anvende bestikkelse og korruption, ved at indgå handelsaftaler og tilbyde lån og teknisk bistand, ved at true lande, der søgte at forsvare sig, med repressalier, ved en propagandaoffensiv der havde til formål at stille hans modstandere i et dårligt lys, og det både gennem radio, på politiske konferencer på forskelligt plan, endog på topmøder, og ved taler, selv i De forenede Nationers plenarforsamling. Han har fremstillet sig som fredens forkæmper og fremsat fredsforslag. Han har lovet befrielse fra kolonialisme, fra imperialisme og fra krigsophidsende kapitalisme. Han har taget førerstillingen på raketområdet, og i det internationale geofysiske år 1957-1958 ved hjælp af interkontinentale ballistiske missiler sendt både den første og den anden sputnik ud i verdensrummet.a Han har ført en frygtelig „kold krig“, og har også kæmpet en kamp om menneskers sind. Med heftige ord har han angrebet landenes forsvarsalliancer, såsom NATO, SEATO og Bagdadpagten. Han har aflagt officielle høflighedsbesøg i de neutrale lande, og sørget for militærudrustning til dem Sydens konge havde nægtet at levere til. På alle områder har han handlet offensivt.

67. Hvad forudsiger Daniel 11:43 at Nordens konge vil opnå kontrol over, og på hvilken måde vil libyerne og ætioperne være „i hans følge“?

⁶⁷ Hvor langt Nordens konge vil være kommet når „endens tid“ er inde for ham, kan kun fremtiden vise. Men det er forudsagt at han skal få kontrol over alle denne kommercielt og materialistisk indstillede verdens skatte af guld og sølv, over alle dens klenodier, blandt andet dens olie. De som er denne verdens naboer, billedligt skildret ved Ægyptens naboer, libyerne og ætioperne, vil være at finde „i hans følge“, enten fordi de er tvunget dertil eller — af selviske grunde — er der frivilligt. Dette vil selvfølgelig på forskellig vis komme til at betyde alvorlige tab for Sydens konge.

68. Tilkendegiver Daniels profeti at Nordens konge vil tilintetgøre Sydens konge, eller at han selv vil blive tilintetgjort af Sydens konge?

⁶⁸ Dog tilintetgør han ikke Sydens konge, ej heller tilintetgør Sydens konge ham. Hvad får da Nordens konge til at tage det sidste skridt som fører til hans tilintetgørelse? Jehovas engel kaster lys over dette ved sin profeti: „Men rygter [meldinger, Leeser] fra øst og nord forfærder ham, og han drager bort i stor harme for at tilintetgøre mange og lægge band på dem. Han opslår sine paladstelte mellem Havet [havene, Leeser] og Det hellige, herlige Bjerg. Men han går sin bane i møde, og ingen kommer ham til hjælp.“ — Dan. 11:44, 45.

69. Fra hvem kunne de meldinger der forfærder Nordens konge ikke komme?

⁶⁹ De forfærdende meldinger fra øst og nord kan ikke være meldinger fra Sydens konge. Ej heller kommer de fra hans eget Nordens rige. Meldingerne må komme fra et sted uden for både Nordens konges og Sydens konges områder, som jorden er opdelt i. Neutrale lande tæller ikke meget, da de ikke råder over kernevåben. Skønt det i profetien siges at den symbolske Gog fra Magog vil komme „op fra det yderste nord“ (Ez. 39:2), kan de forfærdende meldinger ikke komme fra Satan Djævelen, for denne symbolske Gog fra Magog har både Nordens konge og Sydens konge i sit følge. Fra hvem kommer da de meldinger som i den grad fremkalder forfærdelse?

70. Fra hvem må denne nyhed der vækker forfærdelse komme, i betragtning af at den kommer fra øst og nord, og hvad indeholder nyheden?

⁷⁰ I Daniels profeti var Nordens konge trængt sydpå, ind i Ægypten, havde lagt beslag på dets klenodier og påvirket de sydlige folkeslag, libyerne og ætioperne, til at slutte op i sit følge. I forhold til denne Nordens konges strategiske stilling sydpå lå det „herlige land“ eller Judæas land mod nord og øst, eller nordøst, akkurat som fortidens Judæa lå nordøst for Ægypten. De meldinger der fremkalder forfærdelse må derfor komme fra Jehovas helligdomsskare i det „herlige land“ med åndelig velstand. Indtil nu har helligdomsskaren, hjulpet af den store skare af „andre får“, meldt om Jehovas universelle suverænitet, om oprettelsen af hans rige ved Kristus ved afslutningen på „nationernes fastsatte tider“ i 1914 og om „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, som er for hånden og som almindeligvis kaldes Harmagedonslaget. Hvad disse meldinger til sidst vil komme til at gå ud på, så de bringer Nordens konge til raseri og han drager frem for at tilintetgøre og udslette helligdomsskaren og dem der tilbeder sammen med den, det ved Jehova allerede nu og han vil træffe bestemmelse desangående.

71. Hvad vil komme imod Nordens konge fra nord og øst foruden denne nyhed, og hvor længe vil nyheden derfor fortsat komme til ham?

⁷¹ Eftersom meldingerne i virkeligheden kommer fra Jehova gennem hans regerende konge Jesus Kristus er det i udmærket overensstemmelse med Skriften når det siges at meldingerne kommer fra nord og øst. I Bibelen fortælles det om Jehova at han bor eller opholder sig oppe mod nord. (Sl. 75:6, 7, NW; 48:3) Han, Evighedernes Konge, og hans regerende konge, Jesus Kristus, omtales symbolsk som „kongerne fra solens opgang“ eller fra øst, der drager mod den organisation Babylon ved Eufratfloden var et billede på. (Åb. 16:12) Jehova siger at han vil tilkalde sin regerende konge fra øst eller fra solens opgang. (Es. 46:10, 11) Derfor vil ikke blot meldingerne, men også ødelæggelsesstyrkerne komme over Nordens konge fra disse retninger. Da meldingerne nødvendigvis må nå denne konge gennem Jehovas synlige, jordiske nyhedskanal, så at kongen til sin egen undergang optændes af raseri, gør denne profeti én ting ganske klart: Jehovas helligdomsskare og dens store skare af medtilbedere vil fortsat adlyde befalingen i Mattæus 24:14 og forkynde „denne gode nyhed om Riget“ på hele den beboede jord frem til „endens tid“ for Nordens konge. Han vil ikke standse dem!

72. Hvor vil han ifølge Jehovas engel opslå sine paladsagtige krigstelte, når han drager ud for at ødelægge?

⁷² Nordens konge vil gå til angreb for at tilintetgøre og udrydde mange, men hvor langt vil han nå med sit ødelæggelsesværk? Hvor opretter han sin operationsbasis? Jehovas engel profeterede at kongen ville rejse sine paladsagtige krigstelte „mellem Havet [havene, Leeser] og Det hellige, herlige Bjerg“. — Dan. 11:44, 45.

73. Hvad vil, i betragtning af Nordens konges operationsbasis, være hovedmålet for hans angreb, og hvem vil til sidst slutte sig til ham i hans angreb?

⁷³ Set fra Daniels synspunkt lå denne teltplads mellem Middelhavet, Det store Hav, og det hellige bjerg med Jehovas helligdom eller tempel. Fordi Middelhavet i sammenligning med Det døde Hav og Galilæa Sø i Palæstina var så overordentlig stort, kunne det på hebraisk omtales som „havene“. Kongens lejr må derfor befinde sig i Jehovas indviede folks land, det „herlige land“, og hovedmålet for kongens angreb må være „Det hellige, herlige Bjerg“, hvor Jehovas helligdom findes og hvor hans „hellige folk“ tilbeder ham sammen med retsindige fremmede. Nordens konge er kort og godt besluttet på at udrydde tilbedelsen af Jehova, hvis tempel Nordens konge i fortiden vanhelligede og nedtrådte. At denne tilbedelse stadig finder sted og fortsat vokser, selv når den må foregå under jorden, irriterer kongen. De meldinger som helligdomsskaren og de „andre får“, der tilbeder sammen med den, kundgør fra hus til hus og offentligt og hemmeligt under jorden, foruroliger kommunismens diktatoriske magthavere. Et felttog mod disse forkyndere af Riget bliver af større vigtighed end kongens angrebskrig mod Sydens konge. Forholdet mellem Nordens konge og Sydens konge er ikke så alvorligt og truende. I virkeligheden manøvrerer den symbolske Gog fra Magog, den usynlige mesterhjerne, begge konger, så de følger ham i et sidste, totalt angreb på Jehovas „herlige land“.

74. Hvorfor er „Det hellige, herlige Bjerg“ hovedmålet for hans angreb, og hvad siger profetien om hvorvidt hans angreb vil lykkes?

⁷⁴ Det bjerg hvorpå Jehovas bogstavelige tempel lå indtil år 70 e. Kr. og som kongeriget Jordan holdt fast ved, fordi den muhamedanske Klippemoské ligger der, er ikke længere helligt i Jehova Guds øjne. Derfor er dette jordiske bjerg i Mellemøsten ikke den rasende Nordens konges virkelige angrebsmål. Hans angrebsmål er Jehovas rest af helligdomsskaren og den store skare „andre får“. Disse tilbeder Jehova. De tilbeder hverken „dyrets billede“ eller Nordens konge, der ophøjer sig selv til gud, eller den politiske stat eller „fæstningernes gud“. Vil Nordens konge få held med sig? Vil han gøre en ende på denne forbudte og forhadte tilbedelse? Profetiens stemme svarer: „Men han går sin bane i møde, og ingen kommer ham til hjælp.“ Han når det der for ham er „endens tid“, og den kommer til den „fastsatte tid“.

75. Hvorfor går han for vidt i sin kamp, og hvorfor vil der ikke være nogen til at hjælpe ham?

⁷⁵ Han har ikke troet på „meldingerne fra øst og nord“ som advarede ham om hans tilintetgørelse, der kommer som en følge af at han kæmper mod Jehova Gud og hans rige. Han går for vidt i det angreb som han ledet af Gog retter mod Jehovas helligdom på „Det hellige, herlige Bjerg“. Han møder sit endeligt, sit Harmagedon, når Jehovas bestemte tid er inde. Han har ingen til at hjælpe sig, end ikke Sydens konge, for også han er ødelagt i Harmagedon: „han [skal] knuses, dog ikke ved menneskehånd.“ (Dan. 8:25) Selv den dæmoniske Gog fra Magog, Satan Djævelen, og alle hans dæmoner vil vise sig ude af stand til at hjælpe Nordens konge i dennes sidste krig i historien, for Gog vil selv lide et knusende nederlag.

76. Hvorledes får vi at vide at han fuldstændig hjælpeløs må gå „sin bane i møde“ i Harmagedon?

⁷⁶ Hvorfor vil denne to tusind år gamle „Nordens konge“ gå „sin bane i møde“ så fuldstændig hjælpeløs? Fortsættelsen af engelens profeti giver det magtfulde, inspirerende svar.

(Fortsættes)

[Fodnote]