Når Gud er konge over hele jorden
Dette foredrag overværedes af 570.932 mennesker jorden over ved Jehovas vidners stævner „En evigvarende god nyhed“.
1. (a) Hvad er det alle mennesker i verden ønsker sig? (b) Hvilke spørgsmål rejser dette ønske imidlertid?
MENNESKER rundt om på hele jorden ønsker bedre regeringer. Nogle er overbevist om at de kan forbedre regeringerne. De ønsker selv at stå for styret, og det insisterer de på. Lad os tænke os at alle voksne i hele verden fik lov til frit at træffe deres valg, hvilken mand ville de da enigt vælge til konge eller hersker? Eller hvem ville blot flertallet vælge til hersker over jorden? Kan en af verdens ledende mænd eller en gruppe af verdens ledende mænd anbefale en kandidat til dette embede? Hvilken mand findes der som har deres tillid og er kompetent til at beklæde en stilling af så stor betydning for hele verden? Vil én mand kunne udfylde stillingen? Hvem ville være en værdig arvtager hvis denne ene mand døde? Skal menneskene bestandig være opdelt i nationaliteter og leve inden for deres egne grænser, have deres egne regeringer, styreformer og love? Dette er praktiske spørgsmål, og jo mere vi spekulerer på dem, desto klarere ser vi hvilken vanskelig situation menneskene befinder sig i.
2. Hvordan betragter nøgterne mennesker et én-mands-styre?
2 Mange nøgternt tænkende mennesker i dag mener at det vil være farligt at betro en mand styret over hele verden, også selv om han ville blive bistået af et kabinet hvis medlemmer varetog forskellige ministerier. De der kender og forstår menneskenes ufuldkommenhed og selviskhed, viger tilbage for at støtte tanken om et én-mands-styre. Det er alt for stort et hverv for ét menneske at styre hele verden.
3. Nævn nogle af de problemer som regeringerne i dag kæmper med.
3 Hvad skal vi så gribe til, eftersom behovet for et enigt styre over menneskene vokser dag for dag? Udgifterne til opretholdelse af regeringernes funktioner bliver større og større for hvert år. Efterhånden som maskinerne overtager arbejdet bliver det vanskeligere for mænd og kvinder at finde beskæftigelse og tjene til livets ophold. Den voldsomme befolkningstilvækst, der har sin årsag i manglende fødselskontrol og i at ældre mennesker lever længere, har rejst spørgsmålet om hvordan der skal blive føde nok til alle på vor lille jord. Ingen ønsker at nedskære befolkningstallet ved at lade overskudsbefolkningen gå til grunde i en tredje verdenskrig. Man frygter nemlig at en tredje verdenskrig ført med det nuværende militære beredskab vil dræbe for mange mennesker, ja i virkeligheden vil gøre det af med hele menneskeheden, selv om man i dag har underjordiske atombeskyttelsesrum. Det lader til at menneskene i dag har magt til at føre verden ud i selvmord. Situationen synes umulig!
4-6. (a) Hvad ville folk mene hvis man ville prøve at fremskaffe et fuldkomment barn? (b) Ville det være umuligt for Jehova? (c) Hvad foretog Jehova sig for at frembringe et sådant barn?
4 I vore dage eksperimenterer lægevidenskaben med at forenkle processen ved et barns fødsel. Lad os antage at vi ville prøve at få en ugift kvinde, fysisk stærk og mentalt sund, til at føde et fuldkomment barn uden at have forbindelse med en mand og uden anvendelse af kunstig befrugtning. Enhver ville sige at det er umuligt. Men engang var der her på jorden brug for et sådant barn. Dengang var det umuligt for mennesker at fremskaffe det, og det er lige så umuligt i dag. Ikke desto mindre blev det fremskaffet. Det viste sig ikke at være umuligt.
5 For hvem var det ikke umuligt? For menneskets Skaber, ham som også har skabt alt i himmelen og på jorden, det synlige og det usynlige. For omtrent to tusinde år siden sendte han sit sendebud Gabriel fra de usynlige himle for at meddele at der skulle fødes et barn som en dag skulle blive konge over hele jorden. Budbringeren Gabriel opsøgte den pige som skulle blive den fremtidige konges moder. Hun var en ung, ugift kvinde fra den lille by Nazaret, der lå henved et hundrede og tyve kilometer sydvest for oldtidsbyen Damaskus i Syrien. Den unge kvinde var efterkommer af en konge som hed David, og han herskede i sin tid i det gamle Jerusalem, der nu er beliggende i landet Jordan. Men kongerne i Davids slægt havde allerede mere end seks hundrede år forud for dette himmelske sendebuds tilsynekomst mistet kongetronen. Tiden var nu kommet da Skaberen skulle tilvejebringe en efterkommer efter kong David der kunne overtage tronen og herske over hele jorden til gavn for alle mennesker. Engelen Gabriel sagde til den unge pige:
6 „Frygt ikke, Maria! thi du har fundet nåde for Gud, og se, du skal undfange og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans faders, trone. Han skal være konge over Jakobs [sin forfaders] hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“
7. Hvordan reagerede den unge, ugifte kvinde Maria?
7 Eftersom pigen Maria var ugift og engelen Gabriel ikke nævnede noget om en ægtemand, kunne hun ikke rigtig forstå hvordan hun skulle kunne blive moder til en evig konge. Hun spurgte derfor Gabriel: „Hvorledes skal dette gå til? Jeg ved jo ikke af nogen mand.“
8, 9. Hvorledes overbeviste Gabriel Maria og senere Josef?
8 Engelen Gabriel svarede nu Maria og forklarede hende hvordan den eneste jomfrufødsel vi har en beretning om kunne finde sted: „Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig; derfor skal også det, som fødes, kaldes helligt, Guds Søn. . . . Thi for Gud er ingenting umuligt.“ Maria erklærede sig villig til at underordne sig Guds vilje. — Luk. 1:26-38.
9 Den udtalelse som Gud ved sin engel Gabriel fremsatte over for Maria var ikke umulig at gøre til virkelighed, i hvert fald ikke for Gud, den Højeste. Nogen tid senere blev Maria gravid, skønt hun stadig var ugift og ikke kendte til nogen mand. Mennesker der ikke erkendte at Gud havde magt til at lade sin søn komme til verden ved en jomfrufødsel, troede at Maria ved en umoralsk handling havde krænket sin jomfruelighed. Josef fra Nazaret havde den samme forkerte opfattelse, men han giftede sig imidlertid med Maria efter at Guds engel havde forklaret ham den rette sammenhæng.
10. Hvilken betydning havde det at Jesus blev født i Betlehem?
10 Omkring seks måneder efter at Josef havde ægtet Maria fødte hun sit første barn, en søn, der fik navnet Jesus. Han kom imidlertid til verden i Betlehem, kong Davids fødeby, som ligger cirka otte kilometer syd for Jerusalem. (Matt. 1:1–2:6; Luk. 2:1-20) Jesu fødsel skete som en opfyldelse af en profeti der var blevet fremsat mere end syv hundrede år tidligere af en mand som hed Mika, og som for øvrigt var fra egnen omkring Betlehem. I egenskab af Guds inspirerede talerør forudsagde Mika at barnet skulle blive en hersker der ville få den største betydning for verden: „Du Betlehem-Efrata, liden til at være blandt [stammen] Judas tusinder! Af dig skal udgå mig en til at være hersker i Israel. Hans udspring er fra fordum, fra evigheds dage.“ (Mika 5:1) Gud den Almægtige gjorde det muligt for Mika, et menneske, hundreder af år i forvejen at forudsige at denne betydningsfulde hersker skulle fødes.
11. Hvorfor behøver vi ikke at tabe modet selv om mennesker er ude af stand til at tilvejebringe en hersker der kan forene jordens folk?
11 Selv om jordens kongefamilier og verdens politikere ikke kan tilvejebringe en mand der kan styre hele jorden og forene alle mennesker, har Gud altså en mand som er værdig og kompetent til at herske over hele jorden når Guds rige kommer. Situationen er derfor ikke håbløs selv om vi mennesker i dag lever under foruroligende forhold. Dersom vi lærer Gud at kende, kommer til at forstå hvad han har gjort og stadig vil gøre for at menneskene skal nyde gavn af hans rige, hvis vi sætter vor lid til Gud, for hvem intet er umuligt, kan vi være ved godt mod. Vi mennesker kan blive reddet fra undergangen. „For mennesker er dette umuligt, men for Gud er alle ting mulige.“ — Matt. 19:26.
12. Er der nogen fare for at Gud ikke formår at gennemføre sit forsæt og give mennesker den regering de trænger til? Begrund svaret.
12 Hvad har Gud allerede udrettet for at indføre sit rige, og hvad vil hans rige bringe jordens beboere? Gud har allerede udrettet så meget for at overdrage herredømmet i hele universet til sit rige at han ikke nu vil give op og undlade at gennemføre sit forsæt. I betragtning af de løfter Gud har knyttet til sit rige, vil han ikke holde inde førend han har gennemført alt hvad han vil, selv om det i menneskers øjne forekommer umuligt, og selv om hele den politiske og religiøse verden sætter sig op imod hans rige. Guds riges sejr er vis, for Gud har sagt: „Hærskarers [Jehovas] råd, hvo kuldkaster det? Hans udrakte hånd, hvo tvinger vel den tilbage?“ (Es. 14:27) Lad os fatte mod og fortsætte vor undersøgelse. Den vil ikke ende i det umulige.
Da Gud herskede i Paradiset
13. (a) Hvad tales der så meget om i dag? (b) Interesserer folk sig for Guds regering? (c) Hvad havde Jehova udrettet længe før mennesket blev til, og hvilken start fik de første mennesker?
13 I vore dage sker der store omskiftelser. Nye nationer bliver til og får deres egne regeringer. Derfor tales der så meget om folkenes selvbestemmelsesret og nationernes suveræne herredømme. Men er der et eneste menneske som under alle disse drøftelser opløfter sin røst til fordel for Guds suveræne herredømme over jorden? Hvem andre end Gud har ret til at etablere en regering som skal styre hele jorden? Han er den der har skabt jorden, menneskene og dyrene. Hele jordkloden er hans; han har skænket mennesker og dyr livet. I indledningen til Bibelen, den bog hvori Guds gerninger er optegnet, hedder det: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ (1 Mos. 1:1) Før Gud skabte manden og kvinden, skabte han dyrene, fiskene og fuglene. Han herskede da uindskrænket over jorden, og dyrelivet trivedes frodigt, uden menneskers bistand.a Mennesket var ikke til endnu og kunne således ikke bestride Guds magt og evner. Først senere dannede Gud ved en særlig skabelsesakt manden og kvinden, der kom til at stå langt højere end dyrene. Gud skabte dem ikke som huleboere. Som Guds jordiske børn var de fra første færd fuldkomne på sind og legeme, og de boede i en naturskøn park i fred og glæde uden at savne noget. Gud skabte dem heller ikke på et stenalderstade hvor de måtte tilvirke stenredskaber for at kunne forsvare sig imod vilde dyr. Han havde nemlig givet dem herredømmet over dyrene, som de skulle føre tilsyn med og kunne bruge til husdyr.
14. Hvordan ved vi at Jehova ikke frygtede for at jorden skulle blive overbefolket?
14 Gud frygtede ikke at jorden skulle blive overfyldt af mennesker og dyr, for til den fuldkomne mand og kvinde i glædens paradis sagde han: „Bliv, frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør Eder til herre over den og hersk over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på jorden!“ — 1 Mos. 1:26–2:25.
15-17. (a) Hvem var menneskenes første regent, og hvad havde de mulighed for? (b) Ville en regeringsændring blive nødvendig når jorden blev fyldt med mennesker efter Guds hensigt?
15 Hvem var det der herskede over hele jorden dengang mennesket blev til for cirka seks tusind år siden? Var det mennesket, fordi det levede på jorden? Nej, det var Gud, eftersom han skabte den. Det fuldkomne menneske var blot undersåt, mens Gud var den universelle hersker, Teokraten, hvis styre omfattede hele jorden.
16 Levede den fuldkomne mand og kvinde lykkeligt i Paradiset under denne teokratiske regering? De kunne ikke være lykkeligere, og foran dem lå muligheden for at leve evigt i lykke i Paradiset, såfremt de adlød den himmelske Teokrat. Hvem ville så herske over hele jorden når denne til sidst var blevet fyldt med det fuldkomne ægtepars børn? Den første mand, børnenes fader? Nej, det ville menneskets Skaber, den himmelske Teokrat. Dette var Guds, Skaberens, oprindelige hensigt, og den står uændret i dag, kun seks tusind år efter. Gud har ikke skiftet mening, selv om jordens flere milliarder indbyggere er imod den
17 Om sin erklærede hensigt siger Gud i sin inspirerede bog: „Jeg, [Jehova], er ikke blevet en anden.“ (Mal. 3:6) Vil det være umuligt for ham at virkeliggøre sin hensigt og indføre den regering som skal herske i hele verden? At dømme efter det han har sagt og gjort i tidligere tider, må svaret blive et afgjort nej! Og alligevel vil mennesker som lever i dag søge at hindre Gud i at nå sit mål.
18. Hvorfor er det ikke rimeligt at tro at Jehova indsatte den første jordiske hersker?
18 Hvem var det der begyndte at indsætte konger til at herske over landområder på jorden? Det var sandelig ikke Gud, Skaberen. Tænk efter et øjeblik! Mon Skaberen ville fornægte sin stilling som teokrat og udnævne et menneske, et ufuldkomment, ulydigt menneske der ikke var i harmoni med Gud, til at herske som konge over jorden eller dele af den? Afgjort ikke. Men hvem var det så der begyndte at indføre jordiske kongedømmer og verdensriger? Hvem bærer skylden for at der i verden i dag findes en så broget blanding af regeringsformer?
19. Hvad kunne Gud med rette vente og kræve af menneskene, og hvad ville det medføre dersom de var ulydige?
19 Da Gud skabte de første mennesker, Adam og Eva, blev han deres himmelske Fader. Han kunne med rette vente og kræve at de var lydige og trofaste mod ham, og at de ærede og elskede ham, deres Fader og Livgiver. Det var ham der havde skænket dem fuldkomment liv, og han havde ret til at fratage dem det og lade dem gå til grunde hvis de var ulydige og oprørske. Vor jord er kun en ubetydelig prik i Guds vældige univers, og som herskeren over al skabningen i himmel og på jord er han berettiget til at fastlægge de love efter hvilke hans fuldkomne jordiske skabninger skal styres. Han bekendtgjorde sin lov for menneskene og sagde til Adam: ’Du skal visselig dø,’ hvis du overtræder min lov. (1 Mos. 2:15-17; 3:3) Det betød at Adam ville miste livet hvis han var ulydig, og at han ikke havde mulighed for at leve igen noget andet sted.
Oprør imod Guds styre
20. Hvem var den første der gjorde oprør imod Guds retfærdige styre, og hvad var årsagen?
20 Netop på det tidspunkt da alt tegnede fredeligt og lovende rejstes der tvivl om Guds suveræne ret til at herske over den beboede jord, og endnu i vort tyvende århundrede er striden ikke blevet afgjort. Men den vil blive det i vor tid. Det er helt sikkert. Striden blev dengang rejst i de usynlige himle af en ærgerrig engel, en af Guds sønner. Han tragtede efter at herske suverænt over jorden og at se menneskene som sine undersåtter. Han stillede sig op imod Gud, sin Skaber og Fader. På den måde gjorde han sig selv til Satan, der betyder modstander. Denne oprørske engel bagvaskede sin Fader, hvilket gjorde ham fortjent til navnet Djævel, der betyder bagtaler, ondsindet ærekrænker. Han brugte slangen i Eden til at bedrage kvinden, Adams hustru Eva, og slangen blev således et symbol på ham, bedrageren, der tilmed blev kaldt med det nedværdigende navn „den gamle slange“. — Åb. 12:9; 20:2.
21. Hvilke følger fik det for Adam og Eva at de var ulydige, og hvem herskede nu suverænt over dem?
21 Slangen, Satan Djævelen, forledte Adam og Eva til i selviskhed at krænke Guds lov og at anerkende ham, Satan, som den suveræne hersker, hvorved de benægtede Guds ret til at herske suverænt. Til straf for deres oprør drev Gud, Skaberen, dem ud af glædens paradis, gav dem lov til at leve så længe at de kunne sætte børn i verden, og lod dem derpå dø. Gud satte ingen konge over dem eller deres afkom. Han lod dem beholde Satan Djævelen som deres suveræne hersker. — 1 Mos. 3:1–5:5.
22. Hvordan viste Gud senere at han stadig var interesseret i den jord han havde skabt?
22 Sytten hundrede år senere var jorden fyldt med vold, og størsteparten af menneskene førte et ryggesløst og fordærvet liv. Tog Gud nogen notits af tilstanden på den jord som han havde skabt? I høj grad! Hvorledes standsede han alt fordærvet? Reformerede han hele samfundet eller gennemførte han at hele verden omvendte sig? Nej, han tilintetgjorde alle fordærvede mennesker. Til sin profet Noa sagde han: „Jeg har besluttet at gøre ende på alt kød, fordi jorden ved deres skyld er fuld af uret; . . . Se, jeg bringer nu vandfloden over jorden for at udrydde alt kød under himmelen, som har livsånde.“ — 1 Mos. 6:11-17.
23. På hvilken måde tilkendegav han at han stadig var universets suveræn?
23 Noa og hans familie måtte for at redde sig gennem Vandfloden bygge en vældig ark, således som Gud bød, og i arken medtog de eksemplarer af de forskellige dyr og fugle. Den dag Noa og hans familie gik ind i den færdige ark og døren til den lukkedes, væltede vandet ned over kloden. Milliarder af tons vand regnede ned over jorden i fyrre dage. Beskyttet af Gud flød Noas ark sikkert på vandene der stod så højt som bjergene. Men hele den fordærvede verden udenfor gik til grunde. Gud viste i sandhed at han beherskede naturens kræfter! Gud demonstrerede tydeligt at han suverænt herskede i hele universet!
24. Hvad må vi vente vil ske i vore dage når Gud ikke forandrer sig?
24 Eftersom Jehova Gud ikke forandrer sig, skulle denne tilintetgørelse af en fordærvet verden ved en vandflod stå som en advarsel til os i dag, da jorden atter er blevet fyldt med uret og vold, og menneskene gennem en atomkrig truer med at udrydde hele menneskeheden, selv uden at Gud behøver at træde til! De ord som Jesus, jordens fremtidige konge og Davids søn der blev født ved et mirakel, udtalte, skulle klinge i vore ører: „Som det gik til i Noas dage, sådan skal det også gå i Menneskesønnens dage: . . . da Noa gik ind i arken og syndfloden kom og ødelagde dem alle.“ — Luk. 17:26, 27; Matt. 24:37-39.
25. Hvem blev den første jordiske konge, og hvordan beskriver Bibelen ham?
25 Noa levede tre hundrede og halvtreds år efter Vandfloden, og inden han døde viste den første konge på jorden sig, og det første storrige var blevet til. Det var ikke Noa der stod bag ved dette, og det var heller ikke Gud som indsatte denne konge og grundlagde verdensriget. Nej, det var den oprørske Nimrod, en efterkommer af Noa i tredje led. Han var en jæger der dræbte skånselsløst. Bibelens beretning om ham lyder i en nutidsoversættelse: „Han begyndte at blive en mægtig på jorden. Han var en vældig jæger i Jehovas øjne: derfor hedder det: ’Ligesom Nimrod en vældig jæger i Jehovas øjne’. Og begyndelsen til hans rige var Babel . . . i Sinears land.“ — 1 Mos. 10:8-10, AS.
26. Hvordan led denne jordiske konges planer nederlag over for Jehovas suveræne magt?
26 Jehova Gud forpurrede Nimrods imperialistiske planer da han brat standsede Nimrods byggeri ved at forvirre folkenes tungemål. Først langt senere blev Babylon så stærkt at det kunne beherske hele den beboede jord. Under gennemførelsen af sine erobringsplaner jævnede det endog byen Jerusalem og dens tempel med jorden. Men hvor er Babylon i dag, hvor er moderen til de jordiske kongedømmer, forløberen for de jordiske storriger? Kast et blik på republikken Iraq af i dag og lad øjnene hvile på Eufratflodens bredder dér hvor de skæres af den toogtredivte breddegrad. Der vil man se en klynge ruiner der blev draget frem af jorden for mindre end halvfjerds år siden på nogle øde strækninger hvor ingen mennesker kan bo. Her har vi atter et historisk bevis på Jehovas universelle suverænitet.
27. (a) Hvordan blev David konge over Israels folk? (b) Hvis slægt hørte David og hele Israels folk til? (c) Hvilken regeringsform havde Israel før det fik jordiske konger?
27 Hvordan gik det så til at David, hyrdedrengen fra Betlehem (der nu ligger i Jordan), blev konge i Jerusalem? Det var ikke på Nimrods facon! Gud lod sin trofaste profet Samuel salve ham til konge. David var efterkommer af Abraham, der er velkendt for muhamedanere, jøder og kristne. Abraham beviste at han var Guds ven, for han elskede Gud så højt at han var villig til at ofre sin elskede søn Isak dersom Gud befalede ham at gøre det. Fordi Abraham lagde denne villighed for dagen valgte Gud Abrahams efterkommere gennem sønnen Isak og sønnesønnen Jakob til at være sit særlige folk. Ved store undergerninger førte Gud dette folk til Palæstina og lod det bosætte sig der. Det havde ingen synlig konge. Jehova selv, Noas, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, var folkets konge, lovgiver og dommer. Det var et Guds-styre, et teokrati. Intet andet folk havde en sådan regering. Det var den bedste der da fandtes på jorden. Tilbedelsen af Gud var ensbetydende med at israelitterne måtte adlyde de love som blev givet af denne usynlige, himmelske konge i den teokratiske regering. Han tillod ikke at de afbildede ham i synlig skikkelse. Ved lov var det hans udvalgte folk forbudt at tilbede ham ved hjælp af symboler, det være sig billeder eller naturgenstande. Så længe hans jordiske undersåtter adlød og tilbad ham, havde de fremgang.
28, 29. (a) Hvordan gik det til at Israel fik et menneske til konge, og tjente dette folkets interesser? (b) Hvordan trådte Jehova til da Israels kongedømme kom i en kritisk situation?
28 Men henved tre hundrede og halvtreds år efter at Jehova Gud havde givet dem det forjættede land i Mellemøsten, blev de svage i troen og bad om at få en jordisk konge. De ville have det på samme måde som alle de andre nationer på jorden. Var det nu virkelig klogt at handle efter denne verdslige visdom, og tjente det folkets interesser? Det rigtige svar får vi bedst ved at betragte hvilke erfaringer det jødiske folk har været ude for i de sidste to tusind år. Gud advarede dem om alle de vanskeligheder det ville medføre at få en jordisk konge, og den første Gud lod dem få beviste til fulde at Jehova havde talt sandt.
29 Denne første konge blev slået og dræbt af fjenderne, og den søn som efterfulgte ham på tronen blev myrdet. Det var i denne kritiske situation Jehova Gud indsatte David til konge over folket, fordi han var en mand efter Guds hjerte. Fra kongetronen i Jerusalem herskede kong David som Jehova Guds synlige repræsentant. Man sagde om ham at han sad på „Jehovas trone“. — 1 Krøn. 29:23, NW.
30. (a) Hvor længe skulle Davids kongeslægt være ved magten? (b) Hvem blev den betydeligste i denne slægt?
30 David var i sin tilbedelse Gud så hengiven, at Jehova lovede at kongeværdigheden skulle forblive i Davids slægt til evig tid. (2 Sam. 7:1-17) Den for sin visdom verdensberømte kong Salomon var den første der ifølge Guds løfte eller pagt efterfulgte David. Det mest betydningsfulde er imidlertid at en endnu visere konge end Salomon er blevet født i Davids slægt og nu er den evige arving til kongedømmet, nemlig ham hvis mirakuløse fødsel Jehovas engel Gabriel gjorde Maria fra Nazaret bekendt med for nitten hundrede år siden. Han skulle, udtalte Gabriel, kaldes Jesus, fordi dette navn har en bestemt betydning. Det er den forkortede form for Jehoshua, hvilket ifølge bibelleksika betyder „Jehova er frelsen“. Den almægtige Gud måtte bevise sandheden i sin søns navn. Gud tillod derfor at hans søn døde som et offer, hvorpå han tre dage senere oprejste ham til udødeligt liv i himmelen. Her bød Gud ham tage plads ved sin højre hånd, højt oppe over det ydre rum som mennesker sender deres raketter op i. — Ap. G. 2:22-36; 1 Kor. 15:3-28.
Guds salvede konge uønsket
31. Ønsker jordens nationer at Guds konge skal herske over dem? Hvordan ville medlemmerne af De forenede Nationer reagere dersom man fremsatte et sådant forslag?
31 Hvad vi her har nævnt er de historiske kendsgerninger, som kongeriger, verdensmagter, republikker, De forenede Nationer eller andre politiske forbund i dag ikke kan afvise. Måske den muhamedanske og den såkaldt hedenske verden ikke kender disse bibelske og historiske kendsgerninger, men de burde i hvert fald anerkendes af kristenheden, den såkaldt kristne verden. Ønsker alle nationer i dag, i lyset af disse ubestridelige kendsgerninger, at Gud, Skaberen, skal være konge over hele jorden? Hvis nogen fremsatte et sådant forslag i De forenede Nationers generalforsamling eller i sikkerhedsrådet ville de uden tvivl blive udleet ikke blot af den kommunistiske blok men af alle et hundrede og elleve medlemsnationer.
32. Hvem har det moderne menneske forkastet, og hvorfor?
32 Nu i rumbedrifternes modernistiske og materialistiske tidsalder har nationerne ikke større tro på Gud, Skaberen, end israelitterne havde dengang de bad Jehovas profet Samuel give dem en jordisk konge. Konsekvensen af deres krav forklarede Jehova i følgende ord: „Det er mig, de vrager som deres konge.“ — 1 Sam. 8:1-22.
33. (a) Hvem ønskede for nitten hundrede år siden at Jehova skulle være deres konge, og hvem ønskede det ikke? (b) Hvordan tilkendegav jøderne og romerne deres indstilling?
33 Hvem ønsker i dag at Jehova skal være konge over hele jorden? Nationerne ønsker det ikke. De ønsker det lige så lidt som jøderne og romerne gjorde det for nitten hundrede år siden da hans søn, Jesus Kristus, red ind i Jerusalem og fremstillede sig som konge mens folkeskarerne råbte: „Velsignet er den der kommer i Jehovas navn! Velsignet er vor fader Davids kommende rige! Frels, beder vi, i det høje!“ „Velsignet er den der kommer som Kongen i Jehovas navn! Fred i himmelen, og herlighed i det høje!“ (Mark. 11:1-10; Luk. 19:28-38, NW) Jøderne og romerne tilkendegav at de ikke ønskede Gud til konge da de fornægtede hans søn Jesus Kristus. For at hindre Guds søn i at herske over Israels land fra det jordiske Jerusalem, fik præsterne ham arresteret og arrangerede en fingeret retssag, hvorpå han blev udleveret til den romerske statholder i Jerusalem, der dømte ham til døden og lod ham henrette på en pæl som om han var en forbryder.
34. Hvad gjorde Jehova for sin søn, og hvilken indstilling viser verden at den har?
34 Men det var forgæves disse troløse nationer søgte at krydse Guds hensigter og hindre oprettelsen af en regering over jorden! På den tredje dag oprejste Gud, for hvem intet er umuligt, sin trofaste søn, den evige arving til Davids trone, fra de døde og anviste ham en plads ved sin højre hånd for at han kunne blive en himmelsk konge. Nationerne har ikke længere mulighed for at dræbe ham, men han kan dræbe dem, hvis de da ikke forinden tilintetgør sig selv i en krig med atomvåben eller bakteriologiske og radiologiske udryddelsesmidler. Selv om folkene i dag bliver præsenteret for kendsgerningerne vedrørende Guds herliggjorte søn, der har retten til det evige kongedømme, siger de akkurat som den jødiske ypperstepræst gjorde til den romerske statholder Pilatus: „Vi har ingen anden konge end kejseren.“ — Joh. 19:15.
35, 36. (a) Hvordan ved vi at verden ikke har skiftet indstilling? (b) I hvilket omfang forkyndes det ikke desto mindre at Jehova er konge?
35 At de ikke bryder sig om at have Gud som konge, idet han regerer gennem sin søn Jesus Kristus, fremgår af den måde hvorpå de reagerer over for forkyndelsen af den evigvarende gode nyhed om Guds rige. Lige siden 1914, da den første verdenskrig begyndte, er følgende profeti af Jesus gået i opfyldelse: „Denne gode nyhed om Riget skal forkyndes på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så skal enden komme.“ (Matt. 24:14, NW) I begyndelsen var der kun få der vidnede om Guds oprettede rige, men i dag forkyndes budskabet på et hundrede og toogtres sprog af over en million mennesker i et hundrede og fireoghalvfems lande. The Watch Tower Bible & Tract Society of Pennsylvania i De forenede Stater og dets halvfems afdelingskontorer har modtaget rapporter fra dette store antal forkyndere.
36 Synes nationerne inden for og uden for De forenede Nationer at disse forkyndere kommer med en god nyhed? Den forfølgelse som Jesu lydige efterfølgere udsættes for fordi de forkynder den gode nyhed om Riget, giver os et tydeligt og klart svar på spørgsmålet. (Matt. 24:9-13; 25:31, 41-45) Nationerne vil simpelt hen ikke have at Guds rige ved Kristus forkyndes af vidnerne, og mindst af alt ønsker de at Guds rige skal herske over dem og hele jorden. — Luk. 19:14, 27.
37. Hvilket spørgsmål er det nu på sin plads at stille, og hvad er det eneste logiske svar?
37 Vil det så sige at vi ikke kan komme længere? Nej! Hvem har retten til at afgøre hvilken fremtidig regering menneskene skal have over sig, hvem kan indføre en bedre, ja fuldkommen regering? Er det nationerne, der hersker over denne verden, eller Gud, der hersker over hele skaberværket? Hverken mennesker eller nationer kan klare sig over for Gud. Det viser historien tydeligt. Fremsynede statsmænd og militære og økonomiske eksperter advarer os bestandig om at uheldsvangre vanskeligheder venter forude, men de fortæller os ikke hvad der er den egentlige årsag til dem. Den egentlige årsag er at mennesker ikke vil overdrage Gud herredømmet over jorden.
38. Hvad må nationerne i dag lære i lighed med Babylons konge?
38 Menneskene søger stadig væk selv at bestemme tider og stunder. De ønsker at ændre de tider og stunder Gud har fastsat for hvad der skal ske på jorden, men det kan de lige så lidt som de kan hindre solen i at gå sin gang. Den lektie måtte det gamle Babylons mægtige konge lære, og i den forbindelse var det at profeten Daniel i en bøn til den almægtige Gud sagde: „Lovet være Guds navn fra evighed og til evighed, . . . Han lader tider og stunder skifte, afsætter og indsætter konger.“ Gud betror herredømmet over menneskenes rige til den han udvælger og salver, og det gør han til det tidspunkt han har fastsat. Babylons mægtige konge var nødt til at indrømme at „alle, som bor på jorden, er for intet at regne; han handler efter sit tykke med himmelens hær og med dem, som bor på jorden, og ingen kan holde hans hånd tilbage og sige til ham: ’Hvad gør du?’“ — Dan. 2:20, 21; 4:17, 25, 35.
39, 40. Hvorfor er 1914 et mærkeår i verdens historie, og i hvilken periode lever verdens nationer nu?
39 Gud har sat en frist for nationernes herredømme over jorden. Denne frist udløb ifølge Bibelens kronologi i året 1914. Da var tidspunktet inde til at Gud skulle oprette sit rige i himmelen med hans søn Jesus Kristus, kong Davids arvtager, på tronen. Nationerne i kristenheden fulgte deres religiøse rådgivere i stedet for at rette sig efter Bibelens vejledning, og dette resulterede i at de i 1914 begyndte en storkrig om verdensherredømmet. Nu, et halvt århundrede senere, søger de at undgå en kamp om herredømmet i en tredje verdenskrig.
40 Det er let at se at mennesker i alt dette har ignoreret Gud, Skaberen, hvilket kun skader dem selv. I 1914 udløb „hedningernes tider“, og siden da har verdens nationer levet i „endens tid“. (Luk. 21:24; Dan. 12:1-4) Jehovas vidner har uafladeligt mindet dem om dette, idet de trods modstand og forfølgelse har forkyndt den evigvarende gode nyhed om Guds rige. — Matt. 24:9-14; Mark. 13:10.
41. (a) Hvem bestemmer hvornår denne tidsperiode skal udløbe, og hvad vil markere dens afslutning? (b) Hvem er de eneste som vil overleve endens tid?
41 Det er ikke denne verdens politikere eller statsmænd der vil bestemme hvornår „endens tid“ skal udløbe. Det gør Gud. Om kort tid vil universets store ur falde i slag, og „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ vil tage sin begyndelse, ikke fordi der er sket et uheld eller en fejlberegning, men fordi Gud længe nok har tålt menneskers modstand og ligegyldighed. Med de destruktive kræfter han har holdt i beredskab til denne store dag, vil han omsider slå til for at hævde sit suveræne herredømme i hele universet, jorden indbefattet. Så udkæmpes det virkelige Harmagedonslag, det der er forudsagt i Bibelens sidste bog. (Åb. 16:13-16) Med ødelæggende kraft vil denne krig vælde frem over jorden ligesom Vandfloden gjorde i Noas dage. Aldrig har jorden set en krig som den, og den vil aldrig igen opleve en krig mage til. Det har Jesus Kristus, Rigets evige arving, forudsagt. De eneste overlevende bliver de mænd og kvinder som i lighed med Noa og hans familie har længtes efter og ønsket at støtte Guds rige ved Jesus Kristus. Kun de vil blive beskyttet under krigen på den store dag og se Guds suveræne herredømme over jorden fastslået. — Matt. 24:21, 22, 37-39; 25:34.
De længe imødesete forandringer
42. Hvem vil blive jordens konge efter den afgørende krig, og hvilken fremtid venter der menneskene?
42 Det varige resultat af denne afgørende krig på Gud den Almægtiges store dag beskrives i profetien i Zakarias 14:9: „Og [Jehova] skal være konge over hele jorden. På hin dag skal [Jehova] være een og hans navn eet.“ Kan vi forestille os de vidunderlige forandringer dette vil medføre på jorden? Vi behøver ikke at fantasere eller gætte. Gud, for hvem intet er umuligt, har sørget for et skrevet ord, hvis profetier på forhånd har skildret disse forandringer for at vi kan glædes over vort fremtidshåb. Fremtiden vil blive en glædesfyldt tid, hvad Salme 97:1 forsikrer os om: „[Jehova] har vist, han er konge! Jorden juble, lad glædes de mange strande!“
43. Nævn nogle af krigens følger.
43 Krigen på den store dag da Gud den Almægtige gør op med modstanderne af hans suveræne herredømme, vil naturligvis nedskære jordens befolkning betydeligt, ligesom Vandfloden gjorde det i Noas dage. Al transport, befordring og kommunikation vil uden tvivl bryde sammen eller lammes, og det kan derfor vare nogen tid inden de overlevende i de mange lande kan komme i forbindelse med hinanden. Tilbederne af Jehova, den suveræne Gud, lever for eksempel i 194 lande og områder på jorden, og nu i 1963 samles de ved stævnerne „Jorden rundt“, der holdes i fireogtyve storbyer på den nordlige og sydlige halvkugle.
44. Hvilken indstilling lægger Jehovas vidner for dagen nu?
44 Når Jehovas vidner allerede nu så ivrigt søger at komme sammen, hvor langt ivrigere vil de så ikke gøre det efter den universelle Harmagedonkrig. Kongen Jesus Kristus, i hvis varetægt Jehova Gud har betroet alle jordens indbyggere, vil sørge for at de kommer i forbindelse med hinanden og samarbejder som kristne brødre, for om Jehovas konge står der skrevet: „I hans dage blomstrer retfærd, og dyb fred råder, til månen forgår. Fra hav til hav skal han herske, fra floden [Eufratfloden, der ikke længere beherskes af Babylon] til jordens ender.“ (Sl. 72:7, 8) Han vil ikke lade en eneste af sine undersåtter stå alene og afsondret fra andre.
45. Hvad vil det betyde for de overlevende at nationernes herredømme går til grunde?
45 I Harmagedonkrigen vil ethvert jordisk herredømme gå til grunde og kun den eneste sande og levende Gud vil herske suverænt over hele jorden. Hvad skulle der så være landegrænser for, når alle mennesker alligevel står under Jehovas konge? Sådanne kunstige landegrænser vil blive slettet. De vil ikke forekomme på fremtidens landkort. Kongen Jesus Kristus vil tage sig af sine undersåtter uden hensyn til nationalitet. Han vil behandle dem som sine børn, det folk han har genløst i kraft af det fuldkomne menneskeliv han bragte som offer for nitten hundrede år siden. (Joh. 3:16) Forbliver de trofaste og lydige vil de til sidst opnå det evige liv gennem ham, for han skal blive deres Evigheds-Fader.
46. Hvilket familieforhold vil der være mellem jordens indbyggere og jordens konge?
46 Profetien i Esajas 9:6, 7 siger om Davids søn der blev født i Betlehem og som er blevet kong Davids evige arving: „Et barn er født os, en søn er os givet, på hans skulder skal herredømmet hvile; og hans navn skal være: Underfuld-Rådgiver, Vældig-Gud, Evigheds-Fader, Fredsfyrste. Stort bliver herredømmet, endeløs freden over Davids trone og over hans rige, at det må grundes og fæstnes ved ret og retfærd fra nu og til evig tid. Hærskarers [Jehovas] nidkærhed gør det.“ Alle der bor på jorden vil således være Kongens børn og være knyttet sammen i et broderskab under hans protektion.
47. Hvilke andre ændringer vil mennesker til den tid komme til at nyde godt af?
47 I dag stønner folk under de stigende skattebyrder der pålægges dem af regeringerne i denne atom- og rumalder. Sådan vil det ikke blive til den tid! Hvilken hjælp skulle universets Suveræn, Jehova Gud, behøve fra mennesker? Han har skabt alting, og hele universet tilhører ham. For menneskene i dag redegør han for sin stilling med følgende ord: „Jeg tager ej tyre fra dit hus eller bukke fra dine stalde; thi mig tilhører alt skovens vildt, dyrene på de tusinde bjerge; . . . Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er jorderig og dets fylde!“ (Sl. 50:1, 9, 10, 12) Gud har gjort sin søn, Jesus Kristus, Fredsfyrsten, til konge over menneskene og indsat ham som arving til alt. (Hebr. 1:1-6) Ingen vil behøve at betale skat for at kongen kan leve i rigdom og luksus. Han vil ikke tåle at hans synlige repræsentanter på jorden undertrykker eller udplyndrer undersåtterne. (Sl. 45:17; Es. 32:1, 2) „Denne verdens gud“, Satan Djævelen, og hans dæmoner bliver bundet og fængslet i det Bibelen beskriver som en afgrund eller et bundløst sted, hvorfra de ikke kan løsrive sig. — Åb. 19:11–20:3.
48, 49. (a) Hvilket interessant spørgsmål opstår der nu med hensyn til at befolke jorden på ny? (b) Hvilken garanti har vi for at jorden altid skal bebos?
48 Da Jehova Gud skabte den første mand og kvinde i Edens have velsignede han dem og sagde: „Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør Eder til herre over den.“ (1 Mos. 1:28) Eftersom Harmagedonslaget vil gøre et indhug i jordens befolkning, som nu synes at øges med eksplosionsagtig hast, vil det så ikke tage lang tid før jorden er opfyldt når Gud hersker som konge over hele jorden ved sin søn Jesus Kristus? Fra Vandfloden i Noas dage indtil nu er der gået mere end fire tusinde år, og i al den tid er der, trods to verdenskrige, andre væbnede konflikter samt ulykker og død, blevet over tre milliarder mennesker på jorden. Hvor lang tid vil det tage at opfylde jorden efter Harmagedon når Guds rige hersker, og hvordan vil der blive mad, klæder og husly nok til alle? For Gud er ingenting umuligt. Han vil fuldføre sin oprindelige hensigt med jorden.
49 Esajas 45:18 forsikrer at Jehova Gud „dannede jorden, frembragte, grundfæsted den, ej skabte den øde, men danned den til at bebos“. Efter at Gud havde skabt jorden, udtalte han sin tilfredshed med den. (1 Mos. 1:31) Der vil derfor aldrig være grund til at ødelægge jordkloden. Den vil altid bestå, uanset hvad vore dages videnskabsmænd, astronomer og teologer siger. (Præd. 1:4; Sl. 104:5) Den vil blive fyldt med mennesker.
50. (a) Hvornår vil der på ny blive taget skridt til at opfylde jorden, og hvem vil få del deri? (b) Under hvilke tilstande vil børnene komme til verden?
50 Når krigen på Guds, den Almægtiges, store dag er forbi, vil der på ny blive taget skridt til at fylde jorden med en retfærdig menneskeslægt, og kernen i denne slægt vil være de mennesker der overlever den universelle krig og som skildres ved Noa og hans familie dengang de gik ud af arken efter at være kommet frelst gennem Vandfloden. (1 Mos. 9:1, 7) De ægtepar som overlevede Vandfloden fik børn, og da disse voksede til giftede de sig indbyrdes. Harmagedonslaget vil heller ikke skille ægtefæller der overlever, og det er rimeligt at tro at kongen Jesus Kristus vil tillade ugifte mænd og kvinder der kommer gennem Harmagedonslaget at indgå ægteskab. Disse ægteskaber vil blive velsignet med børn. Forældrene er stadig væk ufuldkomne efter Harmagedon, hvorfor de ikke kan forvente at deres børn fødes fuldkomne. Men dødfødte eller vanskabte børn og aborter vil være ukendte begreber. Børnene vil blive født under retfærdige tilstande, for forældrene er retfærdigt indstillede og lever i Guds retfærdige nye ordning, og det vil ikke blive nødvendigt at anvende kunstig fødselskontrol.
Døde vender tilbage til livet
51. Gennem hvilken anden storslået foranstaltning vil jorden blive fyldt med mennesker, og hvordan har universets konge givet os en garanti for at han vil gennemføre denne foranstaltning?
51 Ægteskabet vil imidlertid ikke blive det eneste middel til at opfylde jorden med retfærdige undersåtter under Guds regering. Noget tyder på at Kongen kun i et vist tidsrum vil lade ægtepar blandt de overlevende fra Harmagedon få børn, og disse igen deres børn, og så videre i en uvis række slægtled. Hvordan kan det være? Fordi det er nødvendigt at tage hensyn til opfyldelsen af en vidunderlig profeti i Guds ord. Hvad lover den profeti? At de døde skal opstå, at de mennesker hvis navne Gud ikke har slettet af sin hukommelse fordi de er uforbederlige, vil vende tilbage til livet. Jesu Kristi opstandelse fra de døde ved Guds magt er en garanti for at de døde skal opstå. Følgende ord udtalte Jesus engang med henblik på tiden i sit rige: „Den time kommer, da alle de, som er i gravene, skal høre hans røst, og de skal gå frem: . . . for at opstå.“ (Joh. 5:28, 29) Er der nogen af jordens herskere som har magt til at oprejse de døde?
52. Hvordan kan vi vide at jorden ikke bliver overbefolket efter Harmagedon selv om der fødes mange børn og de døde opstår?
52 Tænk på de milliarder af døde der vil vende tilbage til livet og få gavn af at Guds rige hersker over jorden, hvor de kan leve for evigt hvis de vil! Jorden vil dog ikke blive overbefolket, og ingen vil savne mad eller arbejde. Land- og havebrug vil blive lagt fornuftigt an under kongen Jesu Kristi ledelse, og hele jorden vil blive dyrket og passet og til sidst blive et paradis. Når hele jorden er et paradis vil det mål være nået som Gud gav Adam og Eva at arbejde henimod da han sagde til dem: „Opfyld jorden, gør Eder til herre over den.“ Til den tid vil ingen få lov til at true kloden med ødelæggelse eller forurene luft, jordbund og vand. Sunde og nærende levnedsmidler vil findes i mængde og bidrage til at alle er fuldkomment raske på legeme og sind.
53. Hvorfor vil den åndelige føde spille en stor rolle?
53 I tilgift til den bogstavelige kost vil de få en åndelig føde, for uden den kan de aldrig opnå det evige liv på den paradisiske jord. Jesus Kristus, Kongen selv, udtrykte det således, idet han citerede fra Guds ord: „Der står skrevet: ’Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund.’“ (Matt. 4:4; 5 Mos. 8:3) Kongen ønsker at alle hans undersåtter skal leve evigt i Paradiset.
54. Hvilke velsignelser vil blive de mennesker som lever under Guds regering til del?
54 Inden for en tusindårig regeringsperiode vil Kongen sørge for at jorden bliver fyldt med en retfærdig menneskeslægt, således som det har været Guds agt. Når den sidste af de døde er blevet oprejst, vil grave og kirkegårde være sløjfet. Når den fordømmelse der skyldes Adam og Eva er blevet hævet i kraft af kongen Jesu Kristi genløsningsbetaling, og når den sidste rest af de fra Adam nedarvede ufuldkommenheder og onde tilbøjeligheder er borte, vil den død som gik i arv fra Adam ikke kendes på jorden mere. Profetien i Bibelens sidste bog erklærer: „Gud selv skal være hos dem, og han skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet.“ (Åb. 21:3, 4; 20:4-6) Folk vil derfor være glade og lykkelige. Sådan bør det være, for hvor god en regent er, fremgår af hvor retfærdigt og lykkeligt folket er, og af hvor mange mennesker der vælger hans styre. Den vise kong Salomon, Davids søn, gav en regel hvormed man kan afgøre om en regent er god eller dårlig: „Folkets mængde er en pryd for en konge, men mangel på folk er en højtstående mands undergang.“ (Ordsp. 14:28, NW) Beviset for at Kristi tusindårige styre er godt, er at den paradisiske jord vil være fyldt med retfærdige og glade undersåtter, mennesker som han gik i døden for.
55. Hvorfor vil der ikke blive nogen arbejdsløshed i den nye verden?
55 Der vil ikke opstå arbejdsløshed fordi arbejdsbesparende maskiner og automation bringes i anvendelse. Kongen vil sørge for at alle har beskæftigelse, og enhver vil kunne sit arbejde til fuldkommenhed. Arbejdet vil blive retfærdigt fordelt, og der vil aldrig mangle arbejde. Guds regel vil blive håndhævet: „Den, der ikke vil arbejde, skal heller ikke have føden!“ (2 Tess. 3:10) Det vigtigste man kan være beskæftiget med er at gøre Guds vilje, som man beder Gud gennemføre på jorden som han har gennemført den i himmelen. (Matt. 6:9, 10) Kun de mænd og kvinder der til evig tid gør Guds vilje i kærlighed, bliver belønnet med det evige liv i Riget under Jehovas teokratiske styre.
56. Hvad bør vi gøre nu mens vi lever i forventningen om at Gud skal blive konge over hele jorden?
56 Her er altså den fuldkomne regering som mennesker har ønsket, en regering der aldrig vil blive udskiftet, eftersom Gud, universets suveræn, aldrig forgår. Han er udødelig, almægtig og uovervindelig. (Dan. 2:44; Sl. 145:10-13) Det er nu vor forret ikke alene at bede om Guds riges komme men også at stille os på Guds riges side og overalt forkynde den evigvarende gode nyhed om det. Måtte vi fra nu af være besluttede på at leve i forventningen om den herlige tid da Gud hersker som „konge over hele jorden“.
[Fodnote]
[Illustration på side 558]
’Du skal føde en søn, Jesus, den Højestes Søn’
[Illustration på side 562]
David sad på „Jehovas trone“ i Jerusalem
[Illustration på side 563]
„Velsignet er den der kommer som Kongen i Jehovas navn!“
[Illustration på side 567]
Børnene skal fødes under retfærdige forhold