Gift eller ugift i disse sidste dage?
„Den der giver sin jomfruelighed hen i ægteskab gør vel, men den der ikke giver den hen i ægteskab gør bedre.“ — 1 Kor. 7:38, NW.
1. Hvorfor var det ikke noget problem for Adam at vælge en hustru?
FOR den første mand, Adam, var det overhovedet ikke noget problem at vælge en hustru. Hun blev skabt til ham. Manden havde givet de mange dyr navne, men „til sig selv fandt Adam ingen medhjælp, der passede til ham“. „Så,“ siges der videre i den bibelske beretning, „lod Gud [Jehova] dvale falde over Adam, og da han var sovet ind, tog han et af hans ribben og lukkede med kød i dets sted; og af ribbenet, som Gud [Jehova] havde taget af Adam, byggede han en kvinde og førte hende hen til Adam.“ Prøv at forestille dig Adams glæde! Han udbrød: „Denne gang er det ben af mine ben og kød af mit kød; hun skal kaldes kvinde, thi af manden er hun taget!“ Intet under at manden ville holde sig til sin hustru. Denne kvinde var syndfri og passede fuldkomment til ham. — 1 Mos. 2:18-25.
2. Hvad er ifølge Bibelen Jehovas vilje for kristne som vælger at gifte sig?
2 I dag da alle mennesker er ufuldkomne er der blandt de kristne nogle for hvem det at vælge en ægtefælle er et problem. En indviet Jehovas tjener vil klogeligt lytte til apostelen Paulus’ inspirerede råd, at indviede kristne kun skulle gifte sig med troende, eller som det udtrykkes: „i Herren“. (1 Kor. 7:39) Det er Jehovas vilje for kristne som vælger at gifte sig. Århundreder forud for Paulus’ tid da Guds folk, israelitterne, stod for at skulle i kontakt med de hedenske kana’anæere, blev de strengt advaret: „Du må ikke besvogre dig med dem, du må hverken give en af deres sønner din datter eller tage en af deres døtre til din søn.“ Det ville få frygtelige konsekvenser hvis de var ulydige, hvad Gud også gjorde dem opmærksom på: „Thi så vil de få din søn til at falde fra [Jehova], så han dyrker andre guder.“ Ikke alene ville det føre til ulykke for den søn eller datter der blev knyttet så nært til en hedning, men de forældre der traf aftale om en sådan forbindelse ville pådrage sig Jehovas vrede, for der blev sagt: „Og [Jehovas] vrede vil blusse op imod eder, og han vil udrydde dig i hast.“ — 5 Mos. 7:3, 4.
3. Hvilke eksempler fra patriarkernes tid bør en kristen fader eller moder huske dersom de skal vælge en ægtefælle til deres søn eller datter?
3 Tidligere, i patriarkernes dage, voldte det forældre der var indviet til Jehova sorg når en voksen søn selv traf aftale om ægteskab med en hedning. Da Esau giftede sig med de to hetitiske kvinder Judit og Basemat „var [det] Isak og Rebekka en hjertesorg“. Ved en lejlighed klagede Rebekka: „Jeg er led ved livet for Hets døtres skyld; hvis Jakob tager sig sådan en hetittisk kvinde, en af landets døtre, til hustru, hvad skal jeg da med livet!“ (1 Mos. 26:34, 35; 27:46) Lykkeligvis indgik Jakob ikke et ægteskab der kunne skabe bitterhed hos en gudfrygtig fader og moder og vække Jehovas mishag. Dengang Abraham lod en hustru vælge til Isak kom ingen hedenske kvinder i betragtning. (Første Mosebog, kapitel 24) Forventes det at du som kristen fader eller moder vælger en ægtefælle til din søn eller datter? I så fald skal du ikke vælge sådan som nogle forældre har gjort. Husk advarselen til Israel og de nævnte gode eksempler fra patriarkernes tid.
4. Hvordan syndede jøderne på Ezras tid imod Jehova?
4 Måske er du en kristen fader eller moder der står for at skulle vælge en ægtefælle til din søn eller datter. Eller måske er du en voksen indviet tjener for Jehova Gud og omgås med planer om at gifte dig. I begge tilfælde gør du klogt i at genkalde dig den trofaste Ezras ord, hans alvorlige bøn, på en tid da jøderne var forfaldet til synd. De var blevet udfriet fra fangenskabet i Babylon. De havde Skrifterne og de gode eksempler fra fortiden. Dem lod de hånt om, og stor var deres skyld over for Jehova. Men hvordan havde de syndet? Det røbede Ezra da han indtrængende bad: „Efter alt, hvad der er vederfaret os på grund af vore onde gerninger og vor svare skyld — og endda har du vor Gud ikke i fuldt mål tilregnet os vore synder, men skænket os en sådan flok undslupne — skal vi da på ny krænke dine bud ved at besvogre os med folk, der øver slige vederstyggeligheder? Vil du da ikke vredes således på os, at du ødelægger os aldeles, så der ikke levnes nogen rest, og ingen undslipper? [Jehova], Israels Gud! Du er retfærdig, derfor er vi nu en rest tilbage, som er undsluppet; se, vi står for dig i vor syndeskyld; thi det er umuligt at bestå for dit åsyn, når sligt kan ske!“ (Ezra 9:13-15) Jøderne skaffede sig af med deres fremmede hustruer på Ezras tid i erkendelse af deres store skyld over for Gud. Glem ikke at de havde syndet imod Jehova ved at gifte sig med hedenske kana’anæere. Når man skal vælge en ægtefælle må man aldrig undervurdere hvor alvorligt det er at sætte sig op imod Gud.
5. På hvilken måde havde jøderne, ifølge Malakias, vanhelliget Jehovas helligdom? Hvilken slutning må en kristen derfor drage?
5 Som en kristen der er indviet til Jehova Gud agter du uden tvivl Bibelen meget højt, og du ønsker at holde fast ved dens retfærdige principper. Tag dig derfor følgende ord af profeten Malakias til hjerte: „Har vi ikke alle en og samme Fader, er det ikke en og samme Gud, som har skabt os? Hvorfor er vi da troløse mod hverandre, så vi vanhelliger vore fædres pagt? Juda er troløst, og vederstyggelighed øves i Israel og Jerusalem; thi Juda vanhelliger den helligdom, [Jehova] elsker, og tager en fremmed guds datter til ægte. Jehova vil afskære enhver der gør det, den som er vågen og den som svarer, fra Jakobs telte, og den der kommer med en offergave til hærskarers Jehova.“ (Mal. 2:10-12, vers 12 efter NW) Disse jøder behagede bestemt ikke Jehova ved at tage „en fremmed guds datter til ægte“. Ved at gøre det havde de vanhelliget Jehovas helligdom. Forud for deres tid havde Salomon giftet sig med mange fremmede kvinder. På grund af dem faldt han i synd. Da Nehemias talte imod de jøder der på hans tid havde giftet sig med hedenske kvinder, brugte han Salomon som et eksempel på synd. (Neh. 13:25-27) Vore dages kristne erkender derfor at de aldrig kan behage den almægtige Gud ved at gifte sig med en ikke-troende.
6. Hvad er Jehovas uforanderlige syn på indgåelse af ægteskab?
6 Jehovas syn på hvilke ægteskabsforbindelser hans tjenere måtte indgå har aldrig ændret sig. „Træk ikke i ulige åg med de vantro,“ skrev apostelen Paulus til korinterne, „thi hvad har retfærdighed og lovløshed med hinanden at skaffe? eller hvad fællesskab er der mellem lys og mørke? hvordan kan Kristus stemme overens med Beliar? eller hvordan kan den troende have lod og del med den vantro?“ (2 Kor. 6:14, 15) Adlyd Jehova, den uforanderlige Gud. Gå ikke imod hans vilje i spørgsmålet om ægteskab så du sætter din åndelighed og dit liv på spil fordi du trækker i ulige åg med en vantro. — Mal. 3:6.
7. (a) Godkender Vagttårnets selskab eller den kristne menighed at en indviet kristen indgår ægteskab med en ikke-troende? (b) Hvem afgør om rigssalen kan benyttes til en vielsesceremoni?
7 I betragtning af det foregående skal det i øvrigt bemærkes at ingen må tro at Vagttårnets selskab eller den kristne menighed godkender at en indviet kristen har indgået ægteskab med en ikke-troende selv om vielsen har fundet sted i en af Jehovas vidners rigssale. Menighedens udvalg har naturligvis ansvaret for i hvert enkelt tilfælde at afgøre om menighedens rigssal må benyttes til vielsesceremonien eller ej.
Undgå et ulige åg
8. Hvordan kan en kristen undgå at hans følelser bliver vakt for en ikke-troende i skolen? På hans arbejdsplads?
8 Den kristne må gøre sig klart at han kun bør gifte sig „i Herren“. Men skolegang, verdslig beskæftigelse og lignende kan bringe en indviet, ugift kristen i kontakt med ikke-troende af det modsatte køn. Hvad så? Man kan naturligvis ikke undgå skolen, men den kristne elev behøver bestemt ikke at deltage i dens arrangementer uden for skoletiden, såsom skoleballer og hvad der ellers kan bringe ham i unødig kontakt med ikke-troende. Ofte må den kristne arbejde sammen med verdslige mennesker, men er han en moden kristen vil han ikke deltage i firmafester hvor hans følelser kan blive vakt for en ikke-troende og han måske løber risikoen for at forfalde til umoralitet. Vil du undgå dette så pas på hvem du omgås. Vær standhaftig og afgjort. Jehova vil støtte dig i din beslutning om at gøre hvad der er ret. — 1 Kor. 15:33.
9. Hvad er nødvendigt for at undgå et ulige ægteskabeligt åg?
9 Inderlige bønner til Jehova er også på sin plads. At afholde sig fra at komme sammen med og „gå med“ en ikke-troende er muligvis ikke så let. Men Jehova kan hjælpe dig. Apostelen Peter skrev: „Så ydmyg jer da under Guds vældige hånd, så han til sin tid kan ophøje jer. Kast alle jeres bekymringer på ham, thi han har omsorg for jer.“ (1 Pet. 5:6, 7) Salmisten gav dette råd: „Kast din byrde på [Jehova], så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i evighed rokkes.“ (Sl. 55:23) Atter læser vi: „Lovet være Herren [Jehova, NW]! Fra dag til dag bærer han vore byrder; Gud er vor frelse.“ (Sl. 68:20) Trods vanskelighederne må du holde dig nær til Jehova i bøn; gør du det vil du kunne undgå et ulige ægteskabeligt åg.
10. Hvad andet må man gøre for at undgå et ulige åg? Hvad kan det udvirke?
10 Vis også selvbeherskelse. Den er en frugt af Guds ånd, som en kristen bør bede om. Hvis du lader Jehovas ånd virke i dig kan du vise selvbeherskelse. Måske er du allerede faldet for en ikke-troende. Men du kan holde op med at komme sammen med vedkommende. Det kan også være du bliver nødt til at ændre dine planer og søge anden beskæftigelse. Gør du det handler du forstandigt. Du undgår et ulige åg, som ellers ville gøre dig fortjent til Jehovas mishag. Tænk også på det moderne samfunds manglende moral. Din kloge om end vanskelige kurs kan endog betyde at du bevarer din kyskhed! (Ordsp. 5:3-14) Ved Guds hjælp kan du vente! Vent til du har mulighed for at gifte dig med en der er indviet. Ja, vent indtil du kan gifte dig med en der elsker Jehova. Så vil ægteskabet bringe dig lykke, ikke sorg og åndelige kvaler.
11. Hvilken fremgangsmåde er tilrådelig selv når den ikke-troende er interesseret i bibelstudium?
11 Men hvad nu hvis den ikke-troende er interesseret i at få et bibelstudium? Det er aldrig klogt at forhaste sig når det gælder indgåelse af ægteskab. Så atter siger vi: Tag den med ro, iagttag og lyt! Tænk på hvor alvorlig en sag det er at gifte sig. Betragt vedkommende, ikke med forgabelsens omtågede øjne, men objektivt. Ja, og lyt! Søger dette menneske virkelig retfærd og ydmyghed? (Zef. 2:2, 3) Giver det af hjertet udtryk for at det elsker og tilbeder Gud? Har vedkommende foretaget en indvielse til Jehova og symboliseret den ved vanddåben? Har du bevis for at han vokser til kristen modenhed? Tjener han Jehova helhjertet? Har han de nødvendige åndelige kvalifikationer for at kunne deltage i tjenesten og for at kunne indgå et kristent ægteskab? Tiden vil vise det. Det koster tid at lære den nyinteresseredes virkelige jeg at kende. Det er tidligt nok om man efter at vedkommende har indviet sig, er blevet døbt, har vist at han trofast lever i overensstemmelse med sin indvielse til Gud og har de åndelige kvalifikationer, begynder at betragte ham, eller hende, som en eventuel ægtefælle.
Hvornår skal man gifte sig?
12. (a) Hvad bør en kvinde som ønsker at gifte sig gøre? (b) Hvad kræves der af en mand der gifter sig?
12 Men hvad med dig? Er du virkelig moden til at indgå ægteskab? Hvis du ønsker at gifte dig skulle du overveje om du selv har de fornødne kvalifikationer. Er du en kvinde, så beslut dig til at øge dit værd. Fortidens kong Lemuel fremsatte dette synspunkt: „Hvo finder en duelig hustru? Hendes værd står langt over perlers.“ (Ordsp. 31:10) Det gør hende til et klenodie, som en kærlig ægtemand uvægerlig må holde af. Sådan er den kristne kvinde der udvikler sin åndelighed. Men hvad med en mand? Han må være moden og hensynsfuld og kunne elske sin hustru som han elsker sig selv. (Ef. 5:33) Han vil få mange forpligtelser. Men hvis han lægger kristen modenhed og åndelighed for dagen, tænk så på hvor tiltalende han må virke på sin tilkommende. Husker du den smukke sjulamitpige i Salomons Højsang? I hendes øjne var hendes elskede hyrde indbegrebet af alt hvad der var godt og smukt hos en mand. „Som et æbletræ blandt skovens træer,“ sagde hun, „er min ven blandt unge mænd.“ (Højs. 2:3) Har du sådanne egenskaber at du med rette kan betragtes på denne måde?
13. (a) Hvad kan vi lære af tilfældet med Isak og Rebekka? (b) Hvad skal man udnytte tiden til hvis man venter med at gifte sig?
13 Men hvornår har et menneske de egenskaber som gør det egnet til ægteskab? Det er højst forskelligt, men det har dem i hvert fald ikke i de unge år før det er rigtig voksent. I bibelsk tid så man enkelte unge ægteskaber, men i de fleste tilfælde var det voksne der giftede sig. Tænk på Isak. Han var en moden mand da han tog Rebekka til hustru. Han kom også til at elske hende, for det fortæller Bibelen os. (1 Mos. 24:62-67) Han blev ikke bare forelsket i Rebekka. I dag forelsker nogle unge mennesker sig heftigt, for blot at opdage at interessen aftager og deres følelser ændrer sig i løbet af kort tid. Tag ikke fejl af kønslig tiltrækning og kærlighed. Hvis du er et ungt menneske, hvorfor så ikke udskyde tanken om ægteskab indtil du går sikkert på livets vej som en kristen forkynder? Vent indtil du er sikker på dig selv og bedre kan analysere dine følelser. Isak var fyrre år da han blev gift. (1 Mos. 25:20) Husk også at Rebekka var over pigealderen da hun blev gift, for hun blev ikke kaldt et barn men en „kvinde“, en „jomfru“. (1 Mos. 24:16) Du mister ikke noget ved at udskyde tanken om ægteskab for en tid. Det vil du kun have fordel af. I mellemtiden kan du arbejde på at udvikle følelsesmæssig og åndelig modenhed.
14. (a) Hvorfor er det ikke tilrådeligt at indgå ægteskab i en alt for ung alder? (b) Hvad har den unge ugifte lejlighed til?
14 Unge kristne, det er nu I skal tænke på jeres Skaber. (Præd. 12:1) Hvorfor så efterligne flertallet blandt vor tids unge? Optaget som de er af verdslig stræben ønsker de sig flotte og kraftige biler, eller godt lønnede stillinger der kan give dem plads blandt de økonomisk velstående. De har stævnemøder inden de er ret gamle og gifter sig mens de endnu er ganske unge. De er rene drenge men prøver alligevel at påtage sig byrder de endnu ikke er voksne nok til at bære. Pigerne bliver ofte mødre i en ganske ung alder. Mange mennesker smager aldrig rigtig ungdommens frihed for de ægteskabelige forpligtelser, eller den voksnes tilværelse som enlig. Det kræver i virkeligheden adskillige år for et ungt menneske at blive en alvorligt tænkende voksen personlighed. Som ungt menneske har du nu lejlighed til at iagttage dem der allerede er gift. På denne måde kan du hente værdifuld viden ganske gratis. Du kan til en vis grad lære hvilke byrder der følger med den voksnes tilværelse og hvordan disse kan bæres. Ungdommen er en periode hvor man skal give livet indhold og lægge en god grundvold for fremtiden ved at søge Guds riges interesser og lade dem komme først i tilværelsen. (Matt. 6:33) Før du fylder tyve og i dine år som ungt voksent menneske kan du nyde de goder som den ugifte stand byder på. Kravene er ikke så store og der er ikke så meget der lægger beslag på ens opmærksomhed. Disse år er som en bro, der må passeres ganske naturligt. Giv dig selv lov til at gå over broen lidt efter lidt, så vil du blive lykkeligere og dit liv vil få mere indhold.
En bedre tjeneste for unge og ugifte
15. Hvorfor kan det siges at en ugift kristen har bedre muligheder i tjenesten for Gud?
15 Den ugifte kristne har også bedre muligheder i tjenesten for Gud. Dette har ikke nødvendigvis noget at gøre med de privilegier der er adgang til, men ofte har det. For eksempel kan en der er gift ikke ansøge om at måtte tjene på et af Vagttårnsselskabets betelhjem, en velsignelse som står den ugifte åben. Er man ugift vil man også blive sparet for trængsler i kødet. Apostelen Paulus skrev: „Selv om en jomfru gifter sig, har hun ikke derved syndet; dog vil de, der gør det, få trængsel i kødet.“ (1 Kor. 7:28, fodnoten) Lad os illustrere det. Når der opstår sygdomme i en familie medfører det øget bekymring, flere forpligtelser og større udgifter for den gifte. Hvis du er alene skånes du for den slags bekymringer for ægtefælle og børn.
16. (a) Påpeg forskellen mellem den ugifte og den gifte kristnes stilling på baggrund af Paulus ord i 1 Korinter 7:32-35. (b) Hvad vil den der har indviet sig til Jehova opnå hvis han udskyder tanken om ægteskab?
16 Paulus sagde derfor yderst passende: „Men jeg vil gerne, at I skal være fri for bekymringer. Den ugifte mand bekymrer sig for det, der hører Herren til, hvorledes han kan tækkes Herren; men den gifte bekymrer sig for det, der hører verden til, hvorledes han kan tækkes sin hustru; og han er delt. Og den ugifte kvinde og jomfruen bekymrer sig for det, der hører Herren til, at hun kan være hellig både på legeme og ånd; men den gifte bekymrer sig for det, der hører verden til, hvorledes hun kan tækkes sin mand. Jeg siger dette til jeres eget bedste, ikke for at lægge snare for jer, men for at I må leve sømmeligt og ufravendt holde jer til Herren.“ (1 Kor. 7:32-35) Kan du, unge ugifte mand eller kvinde som er indviet til Jehova, udskyde tanken om ægteskab? Dersom du gør det kan du glæde dig over en tilværelse uden de bekymringer der følger med ægteskabet i disse sidste dage. Du kan ufravendt holde dig til Jehova og tjene ham. Du kan uden hindringer komme og gå som du har lyst. Det kan være en velsignelse i tjenesten. Benyt dig af det!
17. Kan vi drage den slutning at Paulus tænkte på de helt unge da han skrev ordene i 1 Korinter 7:36? Begrund svaret.
17 Paulus fortsatte imidlertid: „Men dersom nogen mener at han handler uret mod sin jomfruelighed, hvis han er over sin første ungdom, og det må være sådan, så lad ham gøre som han ønsker; han synder ikke. Lad dem gifte sig.“ (1 Kor. 7:36, NW) Hverken teenageren eller den unge voksne kan vist siges at være „over sin første ungdom“. Så det vil være langt klogere om den unge kristne, i stedet for at styrte sig ud i et alt for tidligt ægteskab, overvejer apostelens ord: „Til de ugifte og enkerne siger jeg, at det er bedst for dem, om de vedbliver at være som jeg“ — ugifte. (1 Kor. 7:8) Apostelen tillader ægteskab hvis det er nødvendigt, men det er åbenbart at han ikke har de helt unge i tanke. — 1 Kor. 7:9.
18. Hvem er den ugifte stand for? Hvorfor vælger nogle den?
18 Alligevel skal man ikke bevare sin ugifte stand for enhver pris. Ugifte kristne må leve et rent, retskaffent og moralsk liv til Jehovas ære. (1 Kor. 10:31) Den ugifte stand er for den der „i sit hjerte står fast og ikke er nødsaget“ til at gifte sig „men har rådighed over sin egen vilje og i sit hjerte har taget den beslutning at bevare sin jomfruelighed“. (1 Kor. 7:37, NW) Det betyder ikke at han er aldeles uinteresseret i personer af det andet køn. Nej, men han føler sig ikke nødsaget til at gifte sig, og han har rådighed over sin vilje fordi han viser selvbeherskelse. Han har „i sit hjerte . . . taget den beslutning at bevare sin jomfruelighed“. Han er besluttet på at forblive ugift nu. „Der er gildinger, som er gildede af mennesker,“ men der er også dem der har „gildet sig selv for Himmerigets skyld“. (Matt. 19:12) Disse kristne vælger den ugifte stand — måske tidligt i deres liv — for at kunne søge Rigets interesser og ufravendt hellige sig dem nu.
19. Hvordan kan man arbejde for den ugiftes gave? Kan andre yde hjælp?
19 Nogle har den gave at kunne forblive ugifte, men de må arbejde for den. Skal de bevare den må de ikke give efter for det faldne køds lidenskabelige tilbøjeligheder. Desuden kan den ugiftes tilværelse til tider føles ensom, ja endog være en prøve, eftersom ægteskab er noget som ethvert normalt voksent menneske har et retmæssigt ønske om at indgå. Derfor siger vi til den ugifte: Udfyld ethvert tomrum i din tilværelse med studium af Guds ord og kristen litteratur. Vær altid ’rig i Herrens gerning’ og lad dine tanker kredse om det åndelige og din livsgerning som forkynder, og ikke om kødets begæringer. (1 Kor. 15:58) Vær rimelig i dine vaner og skab dig en ligevægtig tilværelse. Tænk på det der er opbyggende og ’vær årvågen med hensyn til bønner’. (NW) (Fil. 4:8; 1 Pet. 4:7) Støt dig til Jehova. (Es. 40:28-31; Fil. 4:13) Andre kan også hjælpe dig — dine forældre, tjenerne i den kristne menighed og dine medvidner for Jehova i almindelighed. De vil opmuntre alle der bestræber sig for at bevare deres ugifte stand for Rigets skyld. Men hvis du ønsker at forblive ugift kan du naturligvis ikke nøjes med at tænke på hvad andre vil gøre. Du må fornægte dig selv og nøje følge i Kristi fodspor. (Hebr. 12:1-3) I øvrigt var Jesus Kristus et glimrende eksempel for ugifte forkyndere. Han giftede sig ikke.
20. Af hvilke grunde stræber mange i dag efter at forblive ugifte, og hvilke privilegier har de? Vil flertallet af dem aldrig gifte sig?
20 Hvilken storslået lejlighed er der ikke nu til at tjene Jehova med glæde! Guds rige hersker! Den nuværende tingenes ordning vil forsvinde i vor generation. „Tiden er knap.“ (1 Kor. 7:29) Der skal udføres en omfattende forkyndelse og høsten er stor. (Matt. 9:37, 38) Netop nu har „ynglinge sammen med jomfruer“, ja også alle andre kristne, meget at gøre i forbindelse med forkyndelsen af den evigvarende gode nyhed. (Sl. 148:12, 13) Derfor er der lykkeligvis mange som stræber efter at forblive ugifte. Nogle tager heltidstjenesten op som pionerer, andre som missionærer. Atter andre har den forret at tjene på et betelhjem. Nej, man forlanger ikke at de skal aflægge cølibatløfte. (1 Tim. 4:1-3) En dag ude i fremtiden vil de fleste af dem gifte sig. Og hvad med dig? Kan du også vente med at gifte dig og i stedet opnå en større andel i forkyndelsen nu? Du har ikke dermed sagt at du aldrig vil gifte dig. Du vil blot vente til du bliver noget ældre. Naturligvis må det siges hvad enten du er ung eller gammel: Hvis du kan forblive ugift nu, så gør det. De indviede kristne forkyndere der har udskudt tanken om ægteskab til senere i livet har intet forspildt. De har mærket Jehovas gavmildhed i rigt mål. Måske er det muligt for dig at slutte dig til deres rækker. Du vil høste den tilfredsstillelse der følger med en større tjeneste i disse sidste dage til pris for vor himmelske Fader. — Mal. 3:10; 2 Tim. 3:1-5.
21. Hvilken betingelse må du opfylde hvis du gifter dig? Hvad bør den kristne beslutte sig til hvad enten han er gift eller ugift?
21 Der er gået mange hundrede år siden Jehova dannede den første kvinde og førte hende hen til manden, Adam, og indstiftede ægteskabet. Siden da har millioner af mennesker valgt sig en ægtefælle, nogle med godt resultat, andre med dårligt. Hvis du har i sinde at gifte dig, gør det da kun „i Herren“. (1 Kor. 7:39) Det vil have Guds godkendelse. På den anden side kan det være du vælger den ugifte stand nu. Du har mange år foran dig, en evighed hvis du forbliver trofast mod Gud. Uden de forpligtelser der følger med ægteskabet kan du nu i endnu højere grad give dig selv i forkyndelsen af evangeliet om Guds oprettede rige. (Matt. 24:14) Men hvad du end beslutter dig til så opfordrer vi dig til som en trofast kristen, gift eller ugift, at gøre alt hvad du kan for at vandre med Gud og vinde hans godkendelses smil. — Es. 30:21; Mika 6:8.
[Illustration på side 14]
Barndommen — Ungdommen — Det modne, voksne stade