„Kast jeres garn ud til en dræt!“
„Han [sagde] til Simon: ’Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til en dræt!’“ — Luk. 5:4.
1. Hvordan sammenligner Salomon og Amos mennesker med fisk?
I BIBELEN sammenlignes mennesker undertiden med fisk. Den vise kong Salomon i Jerusalem, der i sine tre tusind ordsprog talte om cedertræerne og ysopen, om dyrene, fuglene, krybdyrene og fiskene, sagde: „Thi et menneske kender lige så lidt sin tid som fisk, der fanges i det slemme garn, eller fugle, der hildes i snaren; ligesom disse fanges menneskens børn i ulykkens stund, når den brat falder over dem.“ (Præd. 9:12; 1 Kong. 4:32, 33) I det niende århundrede før vor tidsregning sagde profeten Amos til dem der undertrykte hans folk: „Den Herre [Jehova] svor ved sin hellighed: Se, over eder skal dage komme, da I drages op med hager, de sidste af jer med kroge [fiskekroge, NW].“ (Amos 4:1, 2) Jehovas fjender vil ganske afgjort blive fanget pludseligt, ligesom uheldige fisk, på et tidspunkt de ikke venter det.
2, 3. (a) Hvor og hvorfor brugte Jesus en båd som „talerstol“? (b) Hvad sagde han i sin lignelse om voddet?
2 Nogen tid efter påsken i år 31 blev en fiskerbåd der lå ikke så langt fra bredden af Galilæas sø i det mellemste østen brugt til et andet formål end til fiskefangst. Jesus Kristus brugte den som „talerstol“ og fortalte derfra en række profetiske lignelser for en stor skare der bogstaveligt talt havde trængt ham fra strandbredden ud i vandet. Da han havde sluttet sin forunderlige tale sendte han skarerne bort, sejlede ind til bredden og gik ind i et hus. Der bad hans disciple ham om at forklare den lignelse han havde fortalt om rajgræsset der var blevet sået i hvedemarken af en fjende. Jesus gav ikke blot den ønskede forklaring men føjede også flere nye lignelser til, deriblandt den følgende om voddet:
3 „Fremdeles er det med himmeriget ligesom med et vod, der blev kastet i havet og indfangede fisk af alle slags. Da det blev fuldt, trak man det op på strandbredden og satte sig og samlede de gode sammen i kar, men kastede de ubrugelige ud. Således skal det ske ved verdens ende [afslutningen på tingenes ordning, NW]. Englene skal gå ud og skille de onde fra de retfærdige og kaste dem i ildovnen; dér skal der være gråd og tænderskæren.“ — Matt. 13:47-50.
4. (a) Hvem skildres ved de „gode“ fisk som samles i kar? (b) Hvem skildres ved de „ubrugelige“ der kastes bort?
4 Jesu lignelser om Himmeriget handler alle sammen om mennesker der skal være hans medarvinger til det himmelske rige. Følgelig er de „gode“ fisk som samles i kar og som kan bruges, et billede på de mennesker der viser sig egnede til at regere med Jesus Kristus i det himmelske rige. (Åb. 7:1-8; 14:1-5) Dette himmelske rige blev oprettet ved udløbet af hedningernes tider i 1914. De trofaste apostle og mange andre af Jesu Kristi trofaste disciple var da for længst døde. Hvem er da de symbolske fisk der billedligt talt fanges, sorteres og lægges i kar ved afslutningen på tingenes ordning, den tidsperiode som vi nu befinder os i? Det er resten af Rigets arvinger, de der i dag udgør den „tro og kloge tjeners“ skare på jorden. (Matt. 24:45-47) De „ubrugelige“ symbolske fisk der kastes i den symbolske ildovn og tilintetgøres, er de kristne der er utro og som svigter deres himmelske kald og således bliver „onde“ og derfor fortjener at blive tilintetgjort.
5. Hvem er de der fisker med voddet et billede på, og hvorfor?
5 Hvem er det der i opfyldelsen fisker med voddet, haler det op på strandbredden og sorterer fiskene? Det er englene. Det er så vist ikke de kristne på jorden der skiller de gode symbolske fisk fra de ubrugelige og kaster disse sidste i den symbolske ildovn. De salvede kristne er ikke blevet bemyndiget til at afgøre hvem der er brugbare for Guds himmelske rige og hvem der skal tilintetgøres for evigt. De er ikke sat til at dømme dem der er blevet Guds salvede tjenere. (Rom. 14:4) Det er de engle der ledsager den herliggjorte Jesus Kristus når han sætter sig på tronen i det himmelske rige ved udløbet af hedningernes tider, der foretager dette adskillelsesarbejde under Kristi ledelse. (Matt. 13:40, 41; 24:30, 31; 25:31, 32) Hvad er da voddet?
6. Hvad symboliserer voddet?
6 Som skildret i Jesu lignelse indsamler et vod alle mulige fisk og andre havdyr imellem hinanden. Der var visse fisk og havdyr som jøderne ifølge den pagt de havde indgået med Jehova Gud, ikke måtte spise. (3 Mos. 11:9-12) Derfor måtte de jødiske fiskere sortere hvad der blev indsamlet med voddet. Det som de ifølge Guds lov ikke måtte spise, kastede de ud igen. I betragtning heraf må voddet symbolisere et redskab som er i de hellige engles hånd og som bruges under Jesu Kristi ledelse. Voddet symboliserer den jordiske organisation der hævder at den er Guds menighed og som har indgået en ny pagt med Gud gennem mellemmanden Jesus Kristus. Det er den organisation der hævder at være det åndelige Israel, den hellige nation der er salvet med Guds ånd til at regere sammen med Jesus Kristus i det himmelske rige. Den omfatter både dem der lever op til deres påstand og dem der ikke gør det. Altså må den også indbefatte kristenheden med dens tusinder af såkaldte kristne som bekender sig til hundreder af såkaldt kristne sekter.
7. Hvem må arbejde under englene for at det symbolske vod kan indsamle alle slags fisk, og hvordan er de „gode“ fisk blevet indsamlet?
7 Det er rigtigt at det symbolske vod er lagt i hænderne på englene der arbejder sammen som et arbejdshold. Men hvis „voddet“ skal indsamle symbolske fisk af alle slags, må de der hører til den organisation som voddet udgør, også udføre et stykke arbejde. De må udføre et indsamlingsarbejde på jorden i kristendommens navn. De himmelske engle arbejder i det usynlige, men „voddets“ organiserede medlemmer udfører det direkte, synlige arbejde. Kun et lille antal i den organisation der udgør „voddet“, fisker i overensstemmelse med de instruktioner Gud har givet gennem Kristus og i overensstemmelse med Bibelens principper. Som følge heraf er det kun disse arbejdere der indsamler sande kristne „fisk“ der er brugbare for det himmelske rige. Det er et forhold som himmelens engle under Kristi ledelse har gjort åbenbart her ved „verdens ende“ eller „afslutningen på tingenes ordning“, den tidsperiode hvori vi har befundet os siden hedningetidernes udløb i 1914. De har indsamlet de gode „fisk“ i symbolske kar.
8. Hvordan blev de „gode“ fisk ført i fangenskab i det store Babylon fra 1914-1918?
8 Adskillige år før tidsperioden „verdens ende“ begyndte i 1914, begyndte „fisk“ af den sande kristne beskaffenhed at skille sig ud fra kristenheden. Rundt om på kloden dannede de menigheder der skilte sig ud fra kristenheden. Men så kom den første verdenskrig der blev udkæmpet i årene 1914 til 1918, for det meste af nationer i kristenheden. I disse krigsår kom disse menigheder, som bestod af sande indviede, døbte kristne, i trældom under kristenheden. Da kristenheden udgør den mest indflydelsesrige del af det store Babylon, kom de i et fangenskab der svarede til jødernes fangenskab i det gamle Babylon efter Jerusalems ødelæggelse i året 607 f.v.t. Men skulle de forblive i dette fangenskab?
9. Hvorfor skulle de „gode“ fisk ikke forblive i fangenskab under det store Babylon i den tidsperiode der kaldes „verdens ende“?
9 Nej! Hedningernes tider var endt i 1914, det år den første verdenskrig udbrød, og som følge deraf var tidsperioden der kaldes „verdens ende“ begyndt. Ifølge Jesu lignelse om voddet skulle der i denne tidsperiode foregå en adskillelse af dem der gjorde krav på at være salvede arvinger til „Himmeriget“. Tiden var nu inde til at de himmelske engle under Kristi ledelse begyndte at hale det symbolske vod op på strandbredden og kaste de ubrugelige fisk bort, mens de „gode“, de som Guds lov godkendte, blev kastet i „kar“, det vil sige menigheder. Det var netop hvad de gjorde.
10. (a) Hvornår begyndte de „gode“ fisk at drage ud fra det babyloniske fangenskab, og hvordan? (b) Hvad erfarer de „ubrugelige“ fisk allerede, og hvorfor?
10 Siden foråret 1919 er sande kristne der har været i landflygtighed i det store Babylon, draget ud derfra. Fra himmelen lød råbet: „Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager.“ (Åb. 18:4) Det store Babylon er den falske babyloniske religions verdensimperium og indbefatter også kristenheden, der har prøvet at blande kristendom med babylonisk religion. Opfordringen der lød fra himmelen betød derfor også at de måtte drage ud af kristenheden. De millioner af „ubrugelige“ symbolske fisk der bliver i kristenheden, vil om kort tid blive kastet i den symbolske „ildovn“ og tilintetgjort for stedse. De er allerede på vej mod denne tilintetgørelse, for blandt de hykleriske kristne mærker man allerede at der er „gråd og tænderskæren“. (Matt. 13:50) Hvorfor er der det? Fordi de ikke er draget ud af det store Babylon sådan som Guds sande folk skulle gøre; derfor er de delagtige i det store Babylons synder og mærker allerede nu forløberne for de ødelæggende plager der skal komme over det store Babylon. De vil om kort tid, når Guds tid er inde til det, gå til grunde sammen med Babylon den Store og hendes politiske elskere.
11. Hvor stor en del af dem der hævdede at være kristne drog ud fra det store Babylon, og hvordan blev de samlet „i kar“?
11 Som en stærk kontrast til dem der elsker det store Babylon, har Jehovas salvede kristne vidner adlydt det himmelske kald, og det gjorde de allerede i 1919. De udgjorde blot et mindretal af dem der gjorde krav på at være kristne, blot en rest af den sande kristne menighed som Jesus Kristus har været i færd med at bygge i de sidste nitten hundrede år. (Matt. 16:18; Ap. G. 2:1-42) Under englenes ledelse er de billedligt talt blevet samlet „i kar“, det vil sige i menigheder som består af udfriede kristne. De blev sat til side til tjenesten for Jehova, Jesu Kristi Gud og Fader.
12. Hvorfor blev denne rest af „gode“ symbolske fisk ikke med det samme taget til himmelen?
12 Selv om denne rest af de „gode“ symbolske fisk nærer håb om at få del i „Himmeriget“, blev de ikke med det samme taget til himmelen, noget som de havde forventet. De måtte udføre et arbejde her ved afslutningen på denne tingenes ordning, før enden kom for det store Babylon og hendes politiske elskere og deres hære.
13. (a) Hvad udretter Rigets forkyndere foruden at de aflægger et vidnesbyrd? (b) Hvorfor måtte aposteltidens arbejde fortsætte efter 1919?
13 Mennesker på hele jorden ved nu hvori restens sande kristne arbejde består, for den har udført dette arbejde til jordens ender som en opfyldelse af Jesu ord: „Dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme.“ (Matt. 24:14) Dette arbejde med at aflægge vidnesbyrd for alle folkeslagene er ikke det eneste som Rigets forkyndere udretter. Der foregår også en adskillelse som følge af Rigets forkyndelse, og dette sker under englenes ledelse. (Matt. 24:30, 31, 40-42) Adskillelsesarbejdet var ikke fuldført i befrielsesåret 1919. Nej, for at det fastsatte antal på 144.000 rigsarvinger kunne løskøbes fra jorden måtte flere af de „gode“ symbolske fisk fanges og kommes i „kar“, menigheder. Det arbejde som Jesus Kristus havde påbegyndt dengang de tolv apostle levede, måtte fortsættes ved „afslutningen på tingenes ordning“, nemlig arbejdet med at fiske mennesker. Der var givet løfte om en stor fangst!
En mirakuløs fangst!
14. (a) Hvilket erhverv havde nogle af Johannes Døbers disciple, og hvordan mødte Jesus fire af dem ved Galilæas sø? (b) Hvilket tidspunkt var bedst egnet til fiskefangst?
14 For nitten hundrede år siden var flere af Jesu apostle rigtige fiskere som havde deres virksomhed ved Galilæas sø. De var disciple af Johannes Døber, og nogle dage efter at Jesus Kristus var blevet døbt i vand traf han dem i den øvre Jordandal, sidst i år 29. (Joh. 1:35-44) Nogle måneder senere, i det følgende år, kom Jesus i nærmere kontakt med disse fiskere, og det skete netop dér ved Galilæas sø. På det tidspunkt var Johannes Døber blevet fængslet af kong Herodes, og Jesus var nu begyndt at forkynde det samme budskab som Johannes Døber havde forkyndt: „Omvend jer, thi Himmeriget er kommet nær.“ (Matt. 4:12-17) En dag forkyndte Jesus Guds rige for en stor skare mennesker der var forsamlet ved bredden af Galilæas sø, i nærheden af et sted hvor fire fiskere havde slidt med deres net. Almindeligvis fiskede jøderne med net af forskellige slags. I Bibelen nævnes fire forskellige slags net. (Hab. 1:15, 16; Præd. 9:12; Sl. 33:7, 8) Natten blev anset for den bedste tid at fiske på, efter solnedgang og før solopgang.
15, 16. (a) Hvordan var omstændighederne da Jesus befalede Simon og dem der var i båden sammen med ham at kaste deres garn ud til en dræt? (b) Hvordan reagerede de på det der da skete?
15 „En gang,“ beretter Lukas 5:1-10, „da folkeskaren trængte sig om ham og hørte Guds ord, mens han stod ved Genezaret [Galilæas] sø, skete det, at han fik øje på to både, der lå ved søen; fiskerne var gået fra dem og var ved at skylle deres garn. Og han gik om bord i en af bådene, den, der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og lærte skarerne fra båden. Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: ’Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til en dræt!’ Da svarede Simon og sagde: ’Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud.’ Og da de havde gjort det, fangede de en stor mængde fisk, og deres garn var ved at briste.
16 Så vinkede de ad deres fæller i den anden båd, at de skulle komme og hjælpe dem; og de kom, og de fyldte begge bådene, så at de var nær ved at synke. Men da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: ’Gå bort fra mig, Herre, thi jeg er en syndig mand!’ Thi en rædsel havde grebet ham og alle dem, som var med ham, over den fiskedræt, de havde fået; ligeledes også Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner, som var Simons arbejdsfæller.“
17, 18. (a) Hvad forstod de fire fiskere at der var sket? (b) Hvorfor efterkom Jesus ikke Simons anmodning? Hvad gjorde han derimod?
17 Der var andre sammen med Simon Peter i hans båd. Af disse kan især nævnes hans broder Andreas. Muligvis var deres fader, Johannes, også med. Jakob og Johannes var sammen med deres fader, Zebedæus, og deres lejede folk i båden der kom dem til hjælp. Peter, Andreas, Jakob og Johannes forstod at Jesus havde gjort et mirakel ved pludselig at udvirke en stor fiskefangst på et sted hvor der ikke havde været nogen fisk hele natten.
18 Det bevirkede at de fik endnu større respekt for Jesus Kristus, som de allerede kendte personligt. Peter, som nu mere end nogen sinde erkendte sin syndighed efter at han havde haft en så hellig Guds mand om bord i sin båd, bad Herren Jesus om at gå bort fra ham. Men Jesus havde ikke til hensigt at være den eneste der forlod båden. Tiden var inde til at han nu skulle have efterfølgere som ganske bogstaveligt fulgte ham. Derfor beroligede Jesus Peter, sådan som beretningen fortæller: „Men Jesus sagde til Simon: ’Frygt ikke! fra nu af skal du fange mennesker [levende mennesker, NW].’“ Her sammenlignede Jesus mennesker med fisk. Men sammen med hvem skulle Peter fange levende mennesker ligesom man fangede fisk? Jo, sammen med Jesus Kristus selv, for Jesus opfordrede derefter Peter til at følge ham og sammen med ham fiske efter noget mere værdifuldt, nemlig „levende mennesker“. Jesus opfordrede også Peters broder Andreas til at følge ham i dette nye arbejde. Det gjorde de begge.
19. Hvad begyndte Jakob og Johannes i mellemtiden at gøre, og hvor længe fortsatte de hermed?
19 I mellemtiden var Peters arbejdsfæller ved Galilæas sø, nemlig Jakob og Johannes, der sammen med deres fader Zebedæus sad i båden, begyndt at bøde deres garn, som var blevet revet i stykker ved den mirakuløse fiskefangst der næsten havde fået bådene til at synke. Så kom Jesus, fulgt af Peter og Johannes, gående ned langs søens bred, og han råbte nu ud til Jakob og Johannes i deres båd og opfordrede også dem til at følge ham på en større fiskefangst. Det gjorde de, for beretningen siger: „Da lagde de bådene til land og forlod alle ting og fulgte ham.“ — Luk. 5:10, 11.
20. Hvordan beskriver Mattæus og Markus de fire fiskeres kaldelse?
20 Apostelen Mattæus og disciplen Markus giver en mere sammentrængt beskrivelse af denne kaldelse af de fire fiskere, men Mattæus og Markus viser at Jesus gav alle fire en direkte opfordring til at blive menneskefiskere. I Markus 1:16-20 siges der: „Mens han gik langs Galilæas sø, så han Simon og Andreas, Simons broder, i færd med at kaste vod i søen; for de var fiskere. Jesus sagde til dem: ’Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.’ Og straks forlod de deres garn og fulgte ham. Og da han gik lidt videre, så han Jakob, Zebedæus’ søn, og hans broder Johannes i deres båd, i færd med at bøde garnene. Og straks kaldte han på dem; og de lod deres fader Zebedæus blive tilbage i båden sammen med de lejede folk og gik med ham.“ — Matt. 4:18-20.
21. (a) Hvordan var Jesus, der var tømrer af fag, egnet til at lære disse fire at fiske efter mennesker? (b) Hvis eksempel forvissede dem om at de ikke som menneskefiskere skulle bekymre sig om at få det daglige brød?
21 Her fangede Jesus som menneskefisker altså selv fire mennesker. Skønt han af fag havde været tømrer i Nazaret, der lå inde i landet, og ikke fisker, vidste han hvordan han skulle fange symbolske fisk, mennesker. Her begyndte han at gøre dette, godt seks måneder efter at han var blevet døbt i Jordanfloden og salvet med Guds hellige ånd. Som en erfaren mand vidste han også hvordan han skulle lære andre at fiske mennesker og fange dem levende. Med dette for øje kaldte han de fire professionelle fiskere til at følge ham personligt og blive undervist af ham. Derfor måtte de forlade deres fiskerivirksomhed ved Galilæas sø. En almindelig fisker kan sælge de fisk han fanger og således tjene til livets opretholdelse. Men en menneskefisker kan ikke sælge mennesker og således skaffe sig det daglige brød. Så hvordan skulle Peter, Andreas, Jakob og Johannes opretholde livet som menneskefiskere når de hele tiden skulle følge Herren Jesus Kristus, den største fisker af dem alle? Jo, Jesus havde jo selv forladt alt dengang han gik til Johannes Døber for at blive døbt, og han genoptog ikke mere sit arbejde som tømrer, og alligevel klarede han sig, for Jehova Gud sørgede for ham som menneskefisker.
Ingen grund til at bekymre sig om udkommet
22. (a) Hvorfor havde de ingen grund til at tvivle på deres evner som menneskefiskere? (b) Hvorfor standsede Jesu død ikke dette fiskearbejde?
22 Disse forhenværende fiskere havde ingen grund til at tvivle på deres evner som menneskefiskere så længe de fulgte den store Fiskers, Jesu Kristi, anvisninger. På hans bud havde Peter og Andreas i tro kastet deres net ud i Galilæas sø til en dræt, på et sted hvor der tilsyneladende ingen fisk var, og alligevel fik de en sådan fangst at de måtte bede om hjælp hos deres arbejdsfæller Jakob og Johannes. Så begyndte deres garn at gå i stykker, og den mængde fisk de halede om bord truede med at få to både til at synke. Når Jesus kunne forårsage en sådan fangst af skællede og finnede skabninger, kunne han også give en god fangst når det drejede sig om menneskelige, symbolske fisk. Jesu død på marterpælen cirka tre år efter, hverken hindrede eller standsede dette mere betydningsfulde arbejde som gik ud på at fiske mennesker. På den tredje dag blev han oprejst fra de døde og var da i stand til at genoplive sine trofaste efterfølgeres fiskearbejde.
23. (a) Var apostlene ringere stillet som menneskefiskere efter at Jesus var blevet oprejst til det åndelige rige? (b) Hvordan gik det til at syv disciple befandt sig ved Galilæas sø efter Jesu opstandelse?
23 Ganske vist var Jesus ikke længere hos dem i kødet, eftersom han var blevet oprejst fra de døde som en udødelig åndesøn og fra da af holdt sig i det usynlige, åndelige rige, men han var nu bedre end nogen sinde i stand til at gøre dette arbejde med at fiske mennesker til en fuldstændig succes, og det ud over hele jorden. Dette gav han en opmuntrende forsikring om godt en uge efter at han var blevet oprejst fra de døde på den sekstende dag i måneden nisan i året 33. Gennem de engle der viste sig for nogle af hans disciple den morgen han opstod, bad han sine trofaste apostle om at forlade Jerusalem og provinsen Judæa og gå mod nord til provinsen Galilæa. Der ville han vise sig for dem og give dem yderligere instruktioner. (Matt. 26:32; 28:7-10, 16; Mark. 16:6, 7) På den måde gik det til at syv af Jesu disciple ved en lejlighed befandt sig i nærheden af Galilæas sø, som også blev kaldt Tiberias-søen.
24, 25. (a) Hvordan måtte de syv fiskere svare en skikkelse inde på bredden, efter at de havde fisket en tid? (b) Hvad sagde han de skulle gøre, og hvordan kom de bagefter ind til bredden?
24 Peter sagde at han ville tage ud at fiske, og de seks andre sagde at de ville tage med ham. Hele natten prøvede de at fange fisk med deres net, men de fangede absolut intet. Ved daggry så de en skikkelse stå inde på bredden. Hans stemme lød ud til dem i deres lille båd: „Mon I har noget at spise, børn?“ „Nej!“ svarede de tilbage. Skulle de nu holde op med at fiske?
25 Beretningen herom siger: „Han sagde til dem: ’Kast garnet ud på højre side af båden, så skal I få!’ Da kastede de det ud, og nu kunne de ikke længere hale garnet ind, så mange fisk var der. Den discipel, Jesus elskede, siger så til Peter: ’Det er Herren.’ Da Simon Peter nu hørte, at det var Herren, tog han sin fiskerkjortel over sig (han var nemlig nøgen) og kastede sig i søen. De andre disciple kom med båden, thi de var ikke langt fra land, kun omtrent to hundrede alen, og de slæbte garnet med fiskene efter sig. Da de nu kom i land, ser de dér en kulild og fisk, liggende derpå, og brød. Jesus siger til dem: ’Kom med nogle af de fisk, som I lige har fanget.’ Simon Peter gik om bord og trak garnet på land, og det var fuldt af store fisk, et hundrede og treoghalvtreds i alt, og skønt der var så mange, gik garnet dog ikke i stykker.“
26. (a) Hvorfor kunne de have været i tvivl om hvem han var? (b) Hvordan var dette den tredje gang han viste sig for sine disciple efter sin opstandelse?
26 Da Jesus denne gang viste sig for disciplene var det legeme han materialiserede sig i, ikke det samme som det legeme hvori han tidligere havde vist sig for dem. Derfor står der videre: „Jesus siger til dem: ’Kom herhen og hold måltid!’ Men ingen af disciplene vovede at spørge ham: ’Hvem er du?’ De vidste jo, at det var Herren. Så går Jesus hen og tager brødet og giver dem det, ligeledes også fiskene. Dette var allerede tredje gang, Jesus åbenbarede sig for sine disciple, efter at han var stået op fra de døde.“ (Joh. 21:1-14) Det vil sige, det var tredje gang Jesus havde vist sig for sine apostle mens de alle eller over halvdelen af dem var forsamlet. Første gang Jesus havde vist sig for dem, om aftenen den søndag han var opstået, havde han spist et stykke af en stegt fisk for at vise sine apostle at det ikke var en ånd de så. — Luk. 24:22-43; Joh. 20:19-25.
27. Hvorfor var det passende at Jesus demonstrerede sin magt ved to mirakuløse fangster?
27 Det var meget passende at Jesus to gange demonstrerede sin magt ved mirakuløst at fylde sine apostles net med fisk. Han er „den sidste Adam“. Den første Adam i Edens have var i visse henseender „et forbillede på den, der skulle komme“. (1 Kor. 15:45; Rom. 5:14) Den første Adam og hans hustru fik af deres Gud og Skaber befaling til at ’herske over havets fisk’ og alle jordens andre dyr. (1 Mos. 1:26-28) Det var forudsagt i Salme 8:5-9 at „den sidste Adam“, Jesus Kristus, ligeledes skulle herske over havets fisk, og vi har skriftlige vidnesbyrd om at han benyttede denne magt for at fremme Guds riges interesser. (Hebr. 2:5-9) Endnu et eksempel herpå har vi da Jesus blev krævet for tempelskatten og sagde til Simon Peter: „Gå ned til søen, kast en krog ud, og tag den første fisk, som kommer op; og når du åbner dens mund, så skal du finde en statér; tag den og giv dem den for mig og dig!“ — Matt. 17:24-27.
28. (a) Hvad var det, i betragtning af sådanne mirakuløse fiskefangster, logisk for dem at tænke om arbejdet med at fiske mennesker? (b) Hvorfor behøvede Jesus ikke efter den anden fangst at opfordre dem til at blive menneskefiskere?
28 Når apostlene tænkte på at Jesus havde kaldt dem til at blive menneskefiskere, må de to mirakuløse fiskefangster have styrket deres tro på at det kunne lade sig gøre. Det var ikke forgæves de havde kastet deres net ud på den store Fiskers, Jesu Kristi, befaling. Det var logisk for dem at tænke at når de kastede deres net ud på hans befaling for at fiske mennesker, ville deres net heller ikke være tomme; de der skulle indsamles til Himmeriget ville være i nettene. Efter den anden mirakuløse fiskefangst ved Galilæas sø behøvede Jesus ikke at gentage sin opfordring til dem om at følge ham for nu at fange mennesker i stedet for fisk. Derfor benyttede den opstandne Jesus et andet billede. Det der nu skulle lægges vægt på, var kærlighed. I Johannes 21:15-17 siges der videre:
29. Hvilket ordskifte fandt derefter sted mellem Jesus og Peter?
29 „Da de nu havde holdt måltid, siger Jesus til Simon Peter: ’Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere, end de andre gør [end disse, NW]?’ Han svarer ham: ’Ja, Herre! du ved, at jeg har dig kær.’ Han siger til ham: ’Vogt mine lam!’ Han spørger ham igen for anden gang: ’Simon, Johannes’ søn, elsker du mig?’ Han siger til ham: ’Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.’ Han siger til ham: ’Vær hyrde for mine får!’ For tredje gang spørger han ham: ’Simon, Johannes’ søn, har du mig kær?’ Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang spurgte ham: ’Har du mig kær?’ Og han svarede ham: ’Herre! du kender alt, du ved, at jeg har dig kær.’ Jesus siger til ham: ’Vogt mine får.’“
30, 31. (a) Hvorfor er det vanskeligt at vide hvad Jesus mente med stedordet „disse“ i sit første spørgsmål til Peter? (b) Hvordan gengiver nogle moderne oversættere spørgsmålet?
30 Fiskere elsker ikke de fisk de fanger, men hyrder elsker deres får. Dette er især tilfældet i det land Jesus opholdt sig i da han levede her på jorden. En hyrde føler sig også ansvarlig for de får der er i hans varetægt. Det er imidlertid ikke helt klart hvad Jesus havde i tanke da han spurgte Peter: „Elsker du mig mere end disse?“ (NW) På græsk står det påpegende stedord „disse“ i ejefald, flertal, og på græsk er denne bøjning af stedordet ens i alle tre køn, hankøn, hunkøn og intetkøn. K. S. Wuests oversættelse af Det nye Testamente (1961) gengiver stedet således: „Elsker du mig . . . mere end disse (fisk)?“ Ifølge denne ordlyd spurgte Jesus om Peter elskede ham mere end sit erhverv som fisker ved Galilæas sø. Den samme tanke antydes i G. M. Lamsas bibeloversættelse (1957), der lyder: „Elsker du mig mere end disse ting?“
31 James Moffatts bibeloversættelse (1922) siger imidlertid ligesom den danske oversættelse: „Elsker du mig mere end de andre gør?“ (Se også An American Translation og James Murdocks bibeloversættelse.) Den aften Jesus blev forrådt til sine fjender havde Simon Peter pralet med at han elskede Jesus mere end de andre apostle gjorde, men kort efter undlod han at vise Jesus denne større kærlighed. (Matt. 26:31-35, 55, 56, 69-75) Ved Galilæas sø pralede Peter ikke med at han nærede en sådan ypperlig kærlighed til Jesus. The New English Bible (Det nye Testamente, 1961) oversætter Jesu spørgsmål „Elsker du mig mere end alt andet?“
32. Hvilke egenskaber måtte Peter være i besiddelse af for at vinde mennesker for Gud, og hvilken egenskab måtte han vise for at bevare disse mennesker i Guds organisation?
32 Uanset hvad stedordet „disse“ betyder i dette tilfælde, tilkendegav Jesus over for Peter hvordan han på jorden kunne vise sin kærlighed til sin usynlige, opstandne Herre og Mester, nemlig ved kærligt at tage sig af Mesterens „får“ på jorden. For at vinde mennesker for Gud måtte Peter være i besiddelse af en fiskers egenskaber, men for at bevare dem i organisationen måtte Peter vise en underhyrdes kærlige omsorg for sin Herres får.