Er Jesus Kristus Gud?

UNDER den romerske kejser Augustus Cæsars regering blev der i Betlehem i Judæa født et barn ved navn Jesus. Han voksede op og blev til sidst henrettet under Augustus’ efterfølger Tiberius Cæsars regering.

I dag er Jesus Kristus bedre kendt end selv de romerske kejsere som herskede på hans tid. Kirker lærer endda i almindelighed at han er Gud. Men er det rigtigt? Er Jesus virkelig almægtig Gud?

Det er af afgørende betydning at vi kender svaret. For hvis Jesus ikke er Gud og man alligevel tilbeder ham som om han var, tænk så hvad det betyder. Man ville tilbede en anden end den almægtige Gud. Det ville virkelig mishage Skaberen! Lad os derfor omhyggeligt undersøge hvad Jesu nære bekendte sagde angående hans identitet.

Bekendtes vidneudsagn

En engel bekendtgjorde på forhånd Jesu undfangelse og fødsel og viste klart at han ikke var nogen almindelig person: „Han skal blive stor og kaldes den Højestes Søn.“ Læg mærke til at engelen ikke sagde Gud, men „den Højestes Søn“. — Luk. 1:30-32.

Tredive år gammel fremstillede Jesus sig for at blive døbt. Ved den lejlighed lød det med Guds egen røst: „Denne er min Søn, den elskede; i ham har jeg velbehag.“ Og Johannes Døber, som var vidne til dette, sagde om Jesus: „Han er Guds Søn.“ — Matt. 3:17; Joh. 1:34.

Jesu apostle og venner omtalte ham gentagne gange på denne måde. Natanael sagde: „Rabbi! du er Guds Søn.“ (Joh. 1:49) Peter udbrød: „Du er Kristus, den levende Guds Søn.“ (Matt. 16:16) Marta bekendte: „Du er Kristus, Guds Søn.“ (Joh. 11:27) Apostelen Johannes skrev for at mennesker skulle tro at „Jesus er Kristus, Guds Søn“. (Joh. 20:31) Om apostelen Paulus’ tjeneste siges det: „Straks begyndte han . . . at prædike om Jesus, at han er Guds Søn.“ — Ap. G. 9:20.

Forkyndte Peter, Paulus, Johannes eller nogen af Jesu andre disciple at han var Gud? Nej, ud fra disse skriftsteder er det klart at de lærte at han var Guds søn.

Hvorfor mange tror at Jesus er Gud

Hvorfor tror så mange religiøse mennesker i dag at Jesus er Gud? Det skyldes først og fremmest kirkeledere som med vendinger fra den nikænske trosbekendelse fra det fjerde århundrede har beskrevet Jesus som „sand Gud af sand Gud, født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen“.

Alligevel vil nogle mennesker måske hævde at det ikke forholder sig sådan. De påstår at deres tro er baseret på Jesu egne apostles vidnesbyrd.

Denne sag fortjener vor fulde opmærksomhed, for apostlene henviste virkelig til Jesus som „Gud“. Men troede de at han var den almægtige Gud? Og betegnede Jesus sig selv som „Gud“? Lad os se.

Jesus kaldet „Gud“

Allerførst må det bemærkes, som også H. W. Montefiore, teolog fra Coventry Cathedral, siger, at „Jesus kun meget sjældent kaldes Gud i Det nye Testamente“.¹

I en forelæsning ved Manchesters universitet forklarede gæsteprofessor i teologi G. H. Boobyer: „Der forekommer ni eller ti passager der hentyder eller muligvis kan hentyde til Jesus som ’Gud’ (theos). . . . To eller tre af disse er imidlertid højst tvivlsomme og til de resterende knytter der sig forskellige grader af . . . usikkerhed, med undtagelse af én, som er Tomas’ hengivne bifaldsudbrud om den opstandne Jesus i Johannes xx.28: ’Min Herre og min Gud!’ Vincent Taylor — en moderat konservativ forsker af kristologiske problemer — skelner denne passage fra de andre, idet han omtaler den som ’den ene klare tillæggelse af guddommelighed til Kristus’ i Det nye Testamente.“²

Men beviser selv denne tilsyneladende „klare tillæggelse af guddommelighed til Kristus“ at han er den almægtige Gud? John Martin Creed, professor i teologi ved Cambridge-universitetet, siger: „Skt. Tomas’ hengivne udbrud ’min Herre og min Gud’ (Joh. xx.28) er stadig ikke helt det samme som en henvendelse til Kristus som værende Gud uden begrænsning, og den må ses i sammenhæng med den opstandne Kristi egne ord til Maria Magdalene (v. 17): ’Gå til mine brødre og sig til dem: Jeg farer op til min Fader og jeres Fader, til min Gud og jeres Gud.’“³

Tomas kan have kaldt Jesus for „Gud“ i den forstand at han var „en gud“, men ikke almægtig Gud. Bibelen omtaler åndelige personer eller engle som guder. For eksempel siger Andet Korinterbrev 4:4: „Denne verdens gud har slået [de vantros tanker] med blindhed.“ Her omtales den onde engel Satan Djævelen som „gud“.

På den tid var det også almindeligt at mægtige mennesker blev kaldt for „guder“. For eksempel betegnede den seleukiske konge Antíochos IV, som herskede fra 175-163 f.v.t., sig selv med titlen Theós Epíphanés (Gud åbenbaret) på mønter. Og i det første århundrede nød den romerske kejser Domitian værdigheden som „Herre og Gud“. Bibelen anerkender også mægtige mennesker som „guder“, idet den siger: „Der . . . er mange ’guder’ og mange ’herrer’.“ — 1 Kor. 8:5; jævnfør Salme 82:1-7.

Problemet Johannes 1:1

Alligevel påstår nogle mennesker at Jesus ikke er en ringere „gud“, som det er tilfældet med mægtige engle eller mennesker, men at han virkelig er den almægtige Gud. De henviser ofte til Johannes 1:1 som bevis for at Jesus virkelig er sand Gud.

En almindelig gengivelse af Johannes 1:1 lyder: „I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.“ Men siger dette skriftsted virkelig at Jesus er Gud den Almægtige? Faktisk er ordlyden ikke helt så bestemt på det oprindelige græske sprog. New World Translation gengiver stedet således: „I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var en gud.“

Nogle vil måske hævde at det er forkert at oversætte teksten på den måde. De siger at den ifølge den græske grammatiks regler skal oversættes „Ordet var Gud“. Men er det rigtigt?

The Catholic Biblical Quarterly, bind XIII, nr. 4, oktober 1951, skriver: „Grammatik alene kan ikke bevise om prædikatet i dette vers burde oversættes ’Gud’ eller ’en gud’.“ Det som The New American Bible (1970) siger i sit tillæg „Forklaring af bibelske vendinger“ under ordet „Gud“, støtter faktisk oversættelsen „en gud“: „I Jn 1:1 kaldes Ordet for ’Gud’ men det oprindelige græske udtryk der er anvendt her, theos [Gud], er ikke det almindelige ord for Gud, ho theos [Guden].“a

Sandheden er at man ikke ud fra den græske grammatiks regler alene, nøjagtigt kan afgøre hvordan Johannes 1:1 burde oversættes. Som teologiprofessor John Martin Creed har sagt: „Indledningen [Johannes 1:1] er mindre bestemt på græsk med det artikelløse [theos] [theos uden artiklen ho (den bestemte artikel)] end den synes at være på engelsk.“³

Dette skriftsted kan således ikke alene afgøre om Jesus er sand „Gud“ eller er en underordnet, mindre „gud“. Beviser de få andre skriftsteder „der hentyder eller muligvis kan hentyde til Jesus som ’Gud’“ at han virkelig er almægtig Gud?

Andre skriftsteder

Som nævnt hersker der „usikkerhed“ med hensyn til om Jesus er den der kaldes „Gud“ i nogle af disse skriftsteder; og andre er „højst tvivlsomme“. For eksempel siger Første Timoteusbrev 3:16 ifølge King James-oversættelsen (1611): „Gud blev åbenbaret i kød.“ De fleste moderne oversættelser lyder imidlertid: „Han som blev åbenbaret . . .“ Dette forklarer fodnoten i American Standard Version således: „Ordet Gud i stedet for Han som støttes ikke af tilstrækkelige gamle vidnesbyrd.“

Det kan heller ikke bevises at Jesus er den der kaldes „Gud“ i Andet Tessalonikerbrev 1:12. Angående dette skriftsted, der lyder: „Efter vor Guds og Herren Jesu Kristi nåde,“ siger teologen Vincent Taylor: „Det er klart at Paulus først taler om Gud og derefter om Kristus.“⁴ Den romersk-katolske bibelforsker Karl Rahner anbringer Andet Petersbrev 1:1 i den samme kategori som Andet Tessalonikerbrev 1:12 og forklarer at theos på græsk „her er klart adskilt fra ’Kristus’“.⁵

Nogle påstår at udtalelsen i Første Johannesbrev 5:20: „Han er den sande Gud og det evige liv,“ henviser til Jesus og derfor beviser at han er Gud. Karl Rahner siger imidlertid at „det må bemærkes at ὁ ϑεός [ho theos, „den sande Gud“] netop i Skt. Johannes’ Første Brev så ofte med sikkerhed betyder Faderen at det må forstås som Faderen gennem hele brevet, medmindre vi skal antage at der er foregået en uforståelig forandring i hvad der henvises til med ὁ ϑεός.“⁵

Et andet skriftsted som siges at vise at Jesus er Gud, er Romerbrevet 9:5, der lyder: „Kristus, som er over alle ting, Gud højlovet i evighed! Amen.“ Vincent Taylor bemærker at der er meningsforskelle, men tilføjer: „Jeg tror at der er flertal for den opfattelse at Kristus ikke bliver tiltalt som Gud.“⁴ Moderne oversættelser gengiver derfor almindeligvis skriftstedet på en måde der giver en klarere adskillelse mellem Gud og Kristus.

I forbindelse med Titus 2:13 er spørgsmålet om den græske tekst skal gengives vor store Gud og frelser Jesu Kristi herlige tilsynekomst’ eller „den store Guds og vor frelsers Jesu Kristi herlige tilsynekomst“. Vincent Taylor siger: „Grammatikerne deler sig i to lejre.“⁴ Som i tilfældet med Johannes 1:1 kan grammatik alene således ikke afgøre hvordan skriftstedet bør oversættes.

Bibelens øvrige lære angående Guds identitet må derfor være afgørende for gengivelsen af visse skriftsteder — om de skal fremstille Jesus som sand „Gud“ eller som adskilt fra og underlagt den almægtige Gud. Hvad afslører en undersøgelse af Bibelens vidnesbyrd?

Underordnet eller lige?

Betragt engang Johannes 1:18 som lyder: „Ingen har nogen sinde set Gud; den enbårne, som selv er Gud [den enestefødte gud, New World Translation], og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.“ Her kaldes Jesus „den enbårne, som selv er Gud“. Er det ikke klart at han er adskilt fra og underlagt „Faderen“, den Gud hos hvem han nyder en udvalgt stilling?

Denne konklusion er tydelig for enhver der objektivt undersøger Bibelen. Martin Werner har som professor ved Berns universitet sagt: „Hvor som helst i Det nye Testamente Jesu forhold til Gud, Faderen, bringes i betragtning, hvad enten det drejer sig om hans fremtræden som menneske eller hans messianske stilling, opfattes og præsenteres det kategorisk som underordnet.“⁶

Eksempler på at Jesus fremstilles som underordnet Gud anføres af teologiprofessor Boobyer: Jesus „vedkender sig eller fornægter mennesker over for Gud (Matt. x.32f.; Luk. xii.8); han går i forbøn hos Gud på vore vegne og taler vor sag hos Faderen som himmelsk paraklet [„hjælper“ eller „talsmand“] (Rom. viii.34; Hebr. vii.25; ix.24; 1 Joh. ii.1); han er mellemmanden mellem mennesker og Gud (1 Tim. ii.5) . . .

Skt. Paulus udtaler sig meget tydeligt om det. . . . for at citere fra den relevante passage i The New English Bible: ’ . . . når alle ting således er underlagt ham, da skal også Sønnen blive underlagt Gud . . . og Gud vil således være alt i alle’ (1 Kor. xv.28).“²

Jesus viste at han underordnede og underkastede sig Gud både i himmelen og på jorden. For eksempel anerkender Jesus at „Faderen er større end jeg“, og erklærer: „Jeg kan slet intet gøre af mig selv; . . . jeg søger ikke at fremme min egen vilje, men hans, som har sendt mig.“ Læg mærke til at Jesu vilje er en og Guds en anden! Det er tydeligt at Jesus ikke er Gud, men er Guds søn, underordnet ham. — Joh. 14:28; 5:30.

Hvad er det nødvendigt at gøre?

Måske har De oprigtigt troet på kirkens lære om at Jesus er Gud og har antaget at den var velbegrundet i Bibelen. Men det er den ikke. Den er ikke baseret på apostlenes vidnesbyrd. Som teologiprofessor John Martin Creed skriver: „Når Det nye Testamentes skribenter taler om Gud, mener de vor herre Jesu Kristi Gud og Fader. Når de taler om Jesus Kristus, taler de ikke om ham som Gud og tænker heller ikke på ham som Gud.“³

Det er simpelt hen en kirketradition at Jesus skulle være Gud; det er ikke en bibelsk lære. Professor Boobyer siger: „Man må se den kendsgerning i øjnene at nytestamentlig forskning i løbet af de sidste tredive eller fyrre år har ført et stigende antal af anerkendte nytestamentlige forskere til den konklusion at Jesus . . . absolut aldrig selv troede at han var Gud.“²

Alligevel fortsætter kirkerne med at lære at Jesus er Gud og skaber således stor forvirring hos millioner af mennesker. Men endnu værre er det at de leder menneskers tilbedelse til en anden end den almægtige Gud og fører dem ind på vejen til falsk tilbedelse. Vil De forblive medlem af en religiøs organisation som lærer at Jesus er Gud? Ikke hvis De virkelig ønsker den sande Guds, Jehovas, gunst.

Henvisninger

1. Soundings — Essays Concerning Christian Understanding, redigeret af A. R. Vidler, side 159.

2. Bulletin of the John Rylands Library, Manchester, bind 50, foråret 1968, nr. 2, siderne 253, 259, 251.

3. The Divinity of Jesus Christ af John Martin Creed, side 123.

4. The Expository Times, januar 1962, side 117.

5. Theological Investigations, bind 1, af Karl Rahner, 3. oplag: 1965, siderne 136, 137.

6. The Formation of Christian Dogma af Martin Werner, side 125.

[Fodnote]