„Lad dit rige komme“

 1, 2. a) Hvad påstår de gejstlige, at Rigets komme betyder, og hvori er deres anvendelse af Romerne 14:17 ukorrekt? b) Hvad betyder dette vers?

GUDS rige er det magtfulde middel, hvorved han vil hellige sit navn og bevise for al skabningen, at han er universets øverste hersker. Kristenhedens gejstlighed påstår, at det rige, der her bedes om, er inden i de kristnes hjerter og udgør den åndelige tilstand, hvori de befinder sig, og at Rigets komme betyder, at mennesker skal omvendes til Kristus, og Gud indføres i denne gamle verdens riger og regeringer. Som støtte for denne tanke citerer de Romerne 14:15-17: „Bliv ikke ved din mad til fordærv for den, som Kristus døde for. Lad derfor ikke det gode, I gør, blive omtalt til skade for jer. Thi Guds rige er ikke at spise og drikke, men retfærdighed og fred og glæde med hellig ånd.“ (NW) Hvis derfor Riget skal komme ved, at denne verden omvender sig og giver Gud plads i sine politiske regeringer ved præsteskabets formidling, så vil bønnen: Lad dit rige komme, aldrig blive opfyldt. Betragt kristenheden i dag, for slet ikke at tale om den hedenske verden. Læg mærke til dens frygt for såkaldt „gudløs kommunisme“. Dens eneste forsvar mod den er de demokratiske magters militærforanstaltninger. Katolikkerne formanes nu til at bede for Ruslands omvendelse, det vil sige til romersk katolicisme, og ikke til den russiske ortodokse religion. Det lykkedes ikke Hitlers nazihorder at åbne Rusland for den romerske katolicisme, og selv om Sovjets regime skulle bryde sammen indefra eller det blev slået militært, så ville det ikke fremskynde de kommunistiske folks omvendelse til katolicisme og endnu mindre til sand kristendom.

² Hvis det, at folk ejer retfærdighed, fred og glæde med den hellige ånd ifølge Romerne 14:17, betyder, at Guds rige eksisterer blandt mennesker, hvor meget ser vi så heraf i Italien, Frankrig, Spanien og i det øvrige af kristenheden? Ikke tilstrækkeligt til at bevise, at Guds rige eksisterer i disse lande. Hvad Romerne 14:17 i virkeligheden siger, er, at dersom vi ejer retfærdighed, fred og glæde med hellig ånd, så betyder det, at vi vil opnå en plads med Kristus Jesus i Guds rige. At vinde adgang til dette rige sker ikke gennem det, vi spiser eller drikker. Det sker ved, at vi har del i disse åndelige ting, ligesom det, at tilegne sig kundskab om den eneste sande Gud og om Jesus Kristus, betyder evigt liv. Denne kundskab vinder os evigt liv i den nye verden. — Joh. 17:3, NW.

 3. Hvad er da dette rige, der skal komme, og hvad betyder bøn om dets komme for denne verdens regeringer?

³ Det rige, der skal komme, er det rige, hvorom Gud sluttede pagt med kong David, og hvorom profeten Daniel sagde: „Men i hine kongers dage vil himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“ En inspireret drøm, Daniel havde, forudsiger også, at dette guddommelige rige skal overgives i Kristi Jesu, Menneskesønnens og Davids søns, hænder. Hans trofaste efterfølgere, hans lille hjord af medarvinger, vil arve det rige sammen med ham. (Dan. 2:44; 7:13, 14, 18, 22, 27) Når derfor et af den himmelske Faders børn beder om, at hans rige må komme, så beder han om, at Guds rige i Kristi hånd vil knuse og tilintetgøre alle denne verdens politiske systemer i slaget ved Harmagedon. Dersom patrioter ikke synes om denne tanke, må de hellere ophøre med at bede denne bøn.

 4, 5. a) Hvornår og hvordan fik dette rige magt? b) Hvad var et vældigt udtryk for dets magtovertagelse?

⁴ I overensstemmelse med Daniels syn blev Menneskesønnen, Kristus Jesus, i 1914 ført frem for den gamle af dage, den himmelske Fader, og „magt og ære og herredom gaves ham, og alle folk, stammer og tungemål skal tjene ham; hans magt er en evig magt, aldrig går den til grunde, hans rige kan ikke forgå“. På denne måde tog Jehova sin store magt og begyndte at regere i forbindelse med vor jord og indsatte sin søn til at herske i magt midt iblandt sine fjender.

⁵ 1914 var det guddommeligt fastsatte år, da denne magtovertagelse skulle finde sted, fordi med dette år udløb „nationernes fastsatte tider“. De var begyndt 2520 år tidligere, da Guds forbilledlige rige i Israel blev styrtet og Jerusalem tilintetgjort og Salomos tempel lagt i ruiner. Deres afslutning i 1914 må markere oprettelsen af Guds rige og overgivelsen deraf til hans arving til pagten om Riget, Jesus Kristus, og også, at alle nationerne skal knuses som lerkar med hans herskende konges jernstav. Således er Guds rige og Kristi myndighed blevet en virkelighed. Et vældigt udtryk for denne kendsgerning var „krigen i himmelen“ og Satans og hans dæmoners fordrivelse derfra og nedkastelse til denne jord, hvor deres endelige skæbne vil blive afgjort. Intet under, at vi i dag over hele jorden kan høre en stor vidneskare, der med tordenagtig røst og som lyden af mange vande siger: „Pris Jah, I folk, thi Jehova vor Gud, den Almægtige, er begyndt at regere som konge.“ — Åb. 12:1-12; 19:6, NW.

 6. Bør vi derfor ophøre med at bede om Rigets komme? Hvorfor eller hvorfor ikke?

⁶ Betyder det nu, at vor himmelske Faders rige er kommet, det vil sige i den forstand, det fremgår af Fadervor eller Herrens bøn, og at vi derfor burde ophøre med at bede om dets komme? Nej, thi som det blev billedligt skildret i den profetiske drøm, Daniel tydede for kong Nebukadnezar, er dette rige fremstået ligesom stenen, der blev revet løs uden hjælp af menneskehænder. Men denne rigssten må endnu kastes imod Satans verdensorganisations afgudsbillede og ramme dets fødder eller synlige del og vælte støtten fra grunden af og fuldstændig tilintetgøre den i slaget ved Harmagedon. Dengang kong David regerede midt iblandt sine fjender i det forjættede land, måtte også han komme imod alle fjenderne og bringe dem til underkastelse, indtil han havde nået grænserne for sit riges gudgivne område. Således må også Kristus Jesus, Davids søn, der nu hersker midt iblandt sine fjender, som en tyv på et uventet tidspunkt komme over disse fjender, der står samlet til Harmagedonslaget, og knuse deres organiserede magt og sønderslå dem. — Dan. 2:31-35, 44, 45; Åb. 16:13-16.

 7. Hvornår vil bønnen om det blive fuldstændig opfyldt?

⁷ Det første udtryk for Rigets komme var, da det begyndte at føre trængsel over Satans verdensorganisation og kastede ham ud af himmelen. Det fuldstændige udtryk for dets komme vil blive, når det genopliver den trængsel der har været afbrudt siden 1918, og udsletter Satans organisation i Harmagedon. Der vil Kongen Jesus binde Satan og hans dæmoner og kaste dem ned i afgrunden og sætte segl for dem i tusinde år. Da vil Kristus Jesus begynde at regere i en periode på tusinde år uden indgriben fra denne verdens side. Så er tiden inde, da denne bøn vil blive opfyldt: „Lad dit rige komme.“ — Åb. 19:11 til 20:3.

 8. Hvor skal det komme, og hvorfor der? Hvor vid udstrækning vil det få?

⁸ Jorden er stedet, hvortil Guds rige kommer eller udstrækker sin magt og sit herredømme, fordi det er her, at Satan har fjernet menneskeheden fra Gud. Nu siden han er blevet styrtet ned hertil, er jorden blevet midtpunktet for oprøret, og Gud koncentrerer Harmagedonslaget netop om jorden og dens nærhed. Guds pagt med kong David om et evigt rige betød ikke blot en åndelig tilstand af religiøsitet og moralitet, men også besiddelse af landområde. Gud fastsatte Davids herredømme til det land, Gud udpegede i sin pagt med Davids stamfader Abraham, kendt som det forjættede land. Men området, som profetien tildeler Guds rige ved Kristus, vil blive „fra hav til hav skal han herske, fra floden [Eufrat, Babylons gamle hovedsæde] til jordens ender“. Stenen, der symboliserer Guds rige, knuser Satans politiske billedstøtte og bliver til et bjerg, der fylder hele jorden. Vi læser videre: „Stort bliver herredømmet, endeløs freden over Davids trone og over hans rige, at det må grundes og fæstnes ved ret og retfærd fra nu og til evig tid. Hærskarers Jehovas nidkærhed gør det.“ — Sl. 72:8; Dan. 2:35; Es. 9:6, 7; 1 Mos. 15:18-20.

Hans vilje

 9. Hvorledes vil Guds vilje komme til at ske her som i himmelen?

⁹ Fra denne synsvinkel kan vi bedre forstå den anmodning, der følger lige efter bønnen om Guds riges komme: „Lad også din vilje ske på jorden som i himmelen.“ (Matt. 6:10, NW) Dette opfattes som regel således, at Guds vilje skal gøres af mennesker på jorden som den bliver gjort af engle i himmelen. Men er det alt, hvad det betyder? Eller betyder det snarere, at Gud vil udføre, hvad han vil her på jorden, ved hjælp af sit rige, ligesom han gør det i himmelen? Ja, det gør det, selv om det også indbefatter den første tanke. Som der er skrevet: „Vor Gud, han er i himmelen; alt, hvad han vil, det gør han!“ „Jehova gør alt, hvad han vil i himlene og på jorden, i have og alle verdensdyb.“ Han siger: „Thi Gud er jeg, ellers ingen, ja Gud, der er ingen som jeg, der forud forkyndte enden, tilforn, hvad der ikke var sket, som sagde: Mit råd står fast, jeg fuldbyrder al min vilje, . . . Jeg taled og lader det ske, udtænkte og fuldbyrder det.“ (Sl. 115:3; 135:6; Es. 46:9-11; Præd. 3:14; 8:4) Til sit fastsatte år, 1914, bragte han sit rige til verden ved at indsætte Kristus Jesus på tronen som konge midt iblandt sine fjender. Jesus, som lærte os at bede om, at Guds vilje må ske her, udfører trofast Guds vilje i forbindelse med denne jord, ligesom han gjorde det i himmelen, da han kæmpede imod Satan og hans dæmoner og kastede dem ned derfra. Jesus kom til jorden som et menneske for at gøre sin Faders vilje her. Fordi han lydigt gjorde dette, blev han oprejst fra de døde og for atter til himmelen for der at fortsætte med at gøre sin Faders vilje til evig tid.

10. Hvem gør nu Guds vilje på jorden? Hvorledes forholder det sig med kristenheden i denne forbindelse?

¹⁰ Satans tid til i vrede at gøre sin egen vilje og bringe ulykke over jorden og havet og at forfølge Jehovas folk på jorden, er meget kort. Det er derfor, han er så rasende og gør al den skade, han kan, i et forsøg på at udrydde hele menneskeslægten og i særdeleshed resten af Guds riges arvinger og den store skare af velvillige medarbejdere og medvidner. Men resten lader sig ikke skræmme af Satans vrede og hans krigsførelse, thi „de holder Guds befalinger og har det arbejde at bære vidnesbyrd om Jesus“. De og deres retsindige medarbejdere har helt overgivet sig til at gøre Guds vilje. Derfor opfylder de i lydighed en del af Jesu profeti vedrørende denne verdens ende: „Og dette gode budskab om Riget skal prædikes over hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne, og da skal den absolutte ende komme.“ (Åb. 12:12, 13, 17; Matt. 24:14, NW) Men kristenheden gør det ikke! Den beder regelmæssigt sit „Pater Noster“ (Fadervor), men den gør ikke Guds vilje. Den bekæmper Guds riges sande interesser og fører krig imod Jehovas vidner, som forkynder, at dette rige er blevet oprettet. Den splittes nu selv af krige, virkelige og kolde krige, over spørgsmålet om international kommunisme, hvor den meget inkonsekvent støtter begge sider i konflikten.

11. Hvordan vil den tilintetgørelse, som Gud hidfører, bevirke, at hans vilje vil ske på vor jord såvel som i himmelen?